cotentin-cap-de-carteret

Normandiet 1

For et par år siden var Kæreste og jeg på en uges ferie i Normandiet. Ingen af os havde besøgt invasionsstrandene før, så historien om D-dagen i 1944 var egentlig den primære grund til at vi bookede en uges ferie på spidsen af Cotentin-halvøen, som udgør den vestlige del af Normandiet. Hvad vi ikke var forberedt på var den uendelige, vilde og smukke kyst, vi fandt på især vestsiden af halvøen, men også på nordsiden ved Cherbourg, og rundt mod øst, hvor invasionsstrandene ligger.

Her er udsigten fra campingpladsen i Anse-du-Brick, med højvande.

P1020370

…Og lavvande…

P1020476

Her er det udsigten ind over byen Cherbourg og dens havneanlæg. På grund af sin placering direkte ud til den Engelske Kanal har byen og havnen spillet en vigtig rolle igennem mange hundrede år.

En af dagene var vi ude på en (LANG) gåtur på moleanlægget ved havnen.

Hvis man er til lange vandreture, er ‘Sentier des douaniers’ en oplagt mulighed for at opleve halvøens storslåede kyststrækninger. ‘Sentier des douaniers’ er en ca 80 kilometer lang sti, der starter lidt vest for Cherbourg, fortsætter mod vest rundt om Cap de la Hague og sydover. Stien blev anlagt i 1791, for at tolderne (les douaniers) kunne holde øje med smuglere der sneg sig i land – særligt fra de to engelske øer Guernsey og Jersey, der ligger et stykke ud for kysten.

“Så langt øjet rækker” får en helt ny betydning her.

Kysten slår et 90 graders knæk ved Avranches og går vestover. Her ligger Mont Saint-Michel, som du helt sikkert også kender. De seneste år er tilkørselsvejen og dæmningen over til øen blevet restaureret og udvidet, da turiststrømmen er steget væsentligt. Mont Saint-Michel er et sted man skal opleve ihvertfald een gang, men forbered dig på at det er en turistfælde. I en grad, faktisk, så butiksskiltene er trykt på japansk (!). Men kan man se igennem fingre med det, er øen en oplevelse.

Vil du vide mere om Mont Saint-Michel kan du tjekke turistinformationen her, hvor man også kan se en tabel over tidevandet. Typisk er der en forskel på ca 11 meter mellem højvande og lavvande!

I morgen besøger vi invasionskysten, så kig endelig med!

Måske vil du også synes om:
claude-monet-have-giverny

Monets have

Jeg kommer ikke på sommerferie i år… I hvertfald ikke længere end til Costa del Balkon… Men det er der gode grunde til. Kæreste har kun to ugers ferie, og dem er der planer for lidt senere. I stedet har jeg været i mine billedarkiver og fundet sommerferiebilleder frem.

Claude Monets have ligger i Giverny, ca en times kørsel i bil mod nordvest fra det centrale Paris. Hvis du er i Paris, er det en rigtig god ide til en dagsudflugt. Ja, altså ikke at man nogensinde kan komme til at kede sig i Paris efter min mening, men er man i byen en hel uge er det en god ide, hvis man trænger til lidt afveksling fra storbyen. Turen tager ca 45 minutter i tog fra Gare St. Lazare i Paris til den lille by Vernon. Fra stationen i Vernon kører der busser til Giverny, der ligger lidt uden for byen.

Maison1

De fleste af os kender Monets impressionistiske malerier. I 90’erne hang plakater med reproduktioner af hans malerier i mange hjem, og særligt åkanderne blev noget skamridte. Jeg var selv en af dem, der havde plakater hængende….

Nenuphars

Claude Monet blev født i 1840, og er en af de allerkendteste malere indenfor impressionismen. I 1883 flyttede han til Giverny, hvor han levede til sin død i 1926. Han skabte haven omkring huset, og malede mange, mange motiver derfra. Men også selve huset er et besøg værd. Her er et kig ind i køkkenet med dets smukke blå fliser.

DCP00997

Og en af havens grønne broer, som vi kender fra hans malerier.

DCP00968

…Den grønne båd, som også er gengivet på mange af Monets malerier.

DCP00980

I 1992 lavede de svenske instruktører Lena Anderson og Christina Björk børnekortfilmen om Linnea i malerens have. Det er en fin lille tegnefilm om Linnea og Blomkvist, der sammen tager til Paris og går på museer for at se Monets billeder. Den største oplevelse for Linnea er dog besøget i haven i Giverny. Hvis du har lyst, kan du se filmen her. Den varer ca en halv time.

Hvis du vil vide mere, så klik dig videre til Fondation Claude Monets smukt udførte hjemmeside. Allerede på forsiden bliver man helt henført af blomsterhavet.

I morgen rejser vi videre til Normandiet, vil du med?

Måske vil du også synes om:

Der er 24 Heures du Mans i weekenden

Fotos: Pixabay.com

 

– Hvis du er fan af racerløb, så ved du det helt garanteret godt. Hvis ikke, så tænker du måske: Hvad skal jeg bruge den oplysning til?

Men vidste du f.eks at:

  • Det er 83. gang, ACO – Automobile Club de l’Ouest – arrangerer løbet, og hvis man er medlem har man eksklusiv adgang til deres ‘village’ under løbet?
  • Programmet strækker sig over halvanden uge?
  • Der er blevet kørt testkørsler siden 29. maj?
  • Publikum kan prøve i simulatorer, hvordan det er at køre racerbil?
  • Der er en gokart bane, man kan muntre sig på?
  • Der er en 400 m2 pavillon kun for kvinder, fra onsdag til søndag? Både med biludstilling, mødested, skønhedsområde hvor man kan få lagt makeup, eller få manicure/pedicure eller ordnet hår, og loungeområde, hvor man kan hygge sig med veninderne.
  • Der er koncerter i publikumsområdet fra onsdag til søndag?
  • Man kan komme på ‘pitwalk’ onsdag, torsdag og lørdag, hvis man vil betale 495€ for en billet?
  • Der er kirkelig messe søndag formiddag?

Så selvom selve løbet kun er fra lørdag kl. 15.00 til søndag kl. 15.00, så er der rigelig underholdning til alle igennem ihvertfald en uge. En uges adgang til målområdet koster 75€, men man kan også købe dagsbilletter, og for bare 13€ kan man nøjes med at få adgang til to af svingene i den fjerneste ende af banen.

Det tager ca. 15 timer at køre til byen Le Mans, så hvis du er frisk kan du stadig nå det!

(Og er det ikke lidt spændende at se, om nogen kan løfte arven fra Tom K.?)

Du kan læse mere om løbet og om den arrangerende organisation, Automobile Club de l’Ouest, her.

Måske vil du også synes om:

Der var en, der var to, der var tre…

I forgårs fik jeg i forbifarten nævnt Napoléon III. – Den tredje? tænker nogen sikkert. Jamen hvor mange Napoléon’er var der egentlig?

Der var 3.

Napoléon I. Det er ham, vi kender som Napoléon Bonaparte, korsikaneren der var løjtnant i den franske hær under Revolutionen, og som kom til magten ved et statskup i 1799, hvor han blev førstekonsul. Statskuppet afsluttede reelt revolutions-tiåret. I 1804 kronede han sig sig selv til kejser – empéreur – med kejserinde Joséphine ved sin side, og regerede indtil 1814. Mens han var ved magten førte han nærmest uophørligt krig mod de fleste lande i Europa og Nordafrika. I 1814 brød hans regime sammen efter det fejlslagne felttog i Rusland, og han blev tvunget fra magten. I første omgang blev han deporteret til øen Elba i Middelhavet. Han formåede dog at flygte, og vendte tilbage til Frankrig og magten i nogle måneder. I 1815 var det dog endeligt slut, da englænderne slog den franske hær på tilbagetog i slaget ved Waterloo. Englænderne sørgede for at få ham sat i fangenskab på øen Sankt Helena, en lille ø ud for Afrikas kyst, hvor han døde i 1821.

Napoléon II, ‘le roi de Rome’, var Napoléons eneste (officielle) barn, som han fik i sit andet ægteskab med Marie-Louise af Østrig. Sønnen var udset til at blive konge af Rom, da det meste af Italien var besat af Frankrig under Napoléon I. Det kom dog aldrig så vidt, da Marie-Louise og sønnen måtte flygte tilbage til hoffet i Østrig efter Napoléons abdikation og landsforvisning til øen Elba i 1814.

Napoléon III var Napoléon I’s nevø. Han kom til magten i 1848 som Frankrigs første præsident for den 2. republik, efter nogle politisk omtumlede år med skiftende regenter efter Napoléon I’s endelige fald i 1815. I 1852 kuppede han sig til magten, da han ifølge forfatningen ikke kunne genvælges, og kårede herefter sig selv til kejser. Det var han frem til 1870. Siden har Frankrig kun haft præsidenter.

Napoléon I ligger begravet i en kæmpestor sarkofag af porfyr, der står i krypten lige under Invalidekirkens kuppel i Paris. I et lille, tilstødende kapel ligger hans søn, Napoléon II, begravet.

Litteraturen om Napoléon Bonaparte er særdeles omfangsrig, og myterne om ham er modsatrettede og paradoksale. Det er spændende læsning for den, der har lyst til at dykke ned i legenden om Napoléon. En hurtig søgning på ‘Napoléon’ på Statsbiblioteket i Aarhus giver mange hits på udgivelser på både dansk, engelsk og fransk.

Her kan du se (eller gense, for du kender dem garanteret) maleren Jacques-Louis Davids pompøse malerier af Napoléon.

Måske vil du også synes om:

Høflighed på fransk

IMG_0197

Franskmændene kan noget med høflighed. Det er noget, der går uendelig lang tid tilbage, det der med formerne. Helt tilbage til før Ludvig XIV og galanterierne ved hoffet i Versailles i slutningen af 1600-tallet. Det er ‘merci’, ‘s’il vous plaît’, ‘pardon’ og ‘excusez-moi’ hele tiden. Og den der er ved at lære fransk finder meget hurtigt ud af, at det især er vigtigt at kunne sine bøjninger i 2. person flertal. Den med -ez endelsen. Fordi man på fransk siger ‘De’ (vous) meget mere end man gør på dansk. Her i landet er det vel nærmest kun Majestæten, man er Des med…

I Frankrig siger man som udgangspunkt vous til alle, man ikke kender. Som udgangspunkt. Der er undtagelser. Jævnaldrende og folk, der er yngre end en selv er tvivlstilfælde, hvor man lige skal stikke en finger i jorden og finde ud af, hvad der er passende. Men selvfølgelig: et barn siger man ikke vous til. Med mindre det er en kongelig. Og sådan nogen har de jo ikke mere i Frankrig.

Men i princippet er det altså alle, og især ældre mennesker, man er ‘vous’ med. Og hvis man som dansker forsøger sig med det franske i Frankrig, er det en god ide at bruge ‘vous’ konsekvent, og lade den indfødte franskmand tage beslutningen om at være dus. Det er ikke mere end en generation eller to siden, at selv ægtefæller sagde De til hinanden, og i dag kan man stadig opleve, at svigerbørn siger ‘vous’ til deres svigerforældre.

Og så er det jo også altid godt – og vigtigt – at huske at sige ‘s’il vous plaît’, som man på engelsk siger ‘please’. Vi har ikke den samme vending på dansk, og det falder os generelt sværere at formulere en venlig og høflig forespørgsel.

Hvis vi i Danmark skal igennem en menneskemængde forsøger vi at komme igennem uden at mase alt for meget. Men vi siger ikke ‘undskyld’ til højre og venstre på vejen igennem… Hvis man i Frankrig skal igennem en menneskemængde – eller bare en større gruppe – er det magiske ord ‘pardon’. Man kan faktisk pardon’e sig hele vejen gennem mængden, og nærmest umærkeligt åbner der sig en sti. Jeg har prøvet det flere gange, og det virker.

Jeg oplever generelt, når jeg kommer hjem til Danmark efter et stykke tid i det franske, at det føles lidt fattigt. På tiltalemåden, altså. På høflighedsmåden. Tiltaleformen er nok en af de største kulturforskelle mellem Danmark og Frankrig. Et eller andet sted handler det jo om respekt for hinanden.

Mange danskere oplever dog, at franskmændene er enormt Uhøflige… Måske fordi vi i Danmark ikke er vant til høflighed på samme måde, og derfor falder igennem, når vi alligevel forsøger os på fransk. Men man kommer langt med et ‘excusez-moi’, et ‘s’il vous plaît’ og et ‘pardon’ på rette tid og sted. Og et smil, selvfølgelig!

Hvad er din oplevelse? Kunne vi danskere lære noget om høflighed af franskmændene, eller synes du de bare er vildt uhøflige overfor udlændinge?

Måske vil du også synes om:
guerlain-champs-elysees

Parfumeur extraordinaire

Det er ikke fordi, det her skal være en beautyblog – det er der andre, der er meget bedre til at kloge sig på end mig. Den beautyklogeste jeg kender slår sine folder her, hvor hun kærligt deler rundhåndet ud af gode råd og anbefalinger.

Men jeg har altså noget med Guerlain…

Nærmere bestemt deres parfumer. De holder nærmest uendeligt. Måske på grund af deres høje indhold af naturlige duftnoter. Jeg ved det ikke. Jeg har en, der er købt helt tilbage i 2001, og den dufter lige så frisk af liljekonval som da jeg købte den. Og henover hele dagen udvikler duftenes forskellige noter sig løbende, og bliver aldrig kedelige eller syntetiske…

Men også historien bag er dybt fascinerende. Huset blev grundlagt i 1828 (ja, du læste rigtigt: 1828) af Pierre-François-Pascal Guerlain, og op gennem tiden har huset kreeret parfumer til mange forskellige personligheder. i 1838 skabte Guerlain en parfume til forfatteren Honoré de Balzac. I 1853 blev L’eau de Cologne Impériale kreeret til fyrstinde Eugénie, Napoléon III’s hustru. Ved samme lejlighed blev den ikoniske, let genkendelige Guerlain flakon skabt til fyrstindens parfume, der kan købes den dag i dag. Jicky (1889), L’Heure Bleue (1912) og Shalimar (1921) er alle klassikere, der også kan købes i dag. i 1933 blev Vol de Nuit skabt, en hyldest til forfatteren Antoine de Saint-Exupéry og hans roman af samme navn (og jo, det var ham der også skrev Le petit Prince), i øvrigt samme år som Air France blev grundlagt. Josephine Baker og Diaghilev, grundlæggeren af Ballets Russes, er andre kunstnere, der har inspireret Guerlain.

Du kan se Guerlains historie fra 1828 til i dag her, akkompagneret af billeder og malerier fra de forskellige epoker. (Klik på linket ‘1828-1862’, scroll ned igennem siden og lad dig forføre).

Men altså… En dag vovede jeg mig ind i den legendariske boutique på adressen 68, Champs Elysées (hvor den, i parentes bemærket, har ligget siden 1914). Jeg var på udkig efter L’Instant, som jeg allerede havde brugt en flakon af, og gerne ville have igen. Med husets historie og luksuriøse brand in mente forventede jeg egentlig mest højpandet snobberi fra ekspedienterne… Men jeg var helt høj, da jeg kom ud. Kundeservice extraordinaire, siger jeg bare!  Selvfølgelig skal ekspedienter passe kunder op og spørge, hvad de kan hjælpe med (de er der jo for at sælge), men der var ingen snobberi. Som i: OVERHOVEDET IKKE! Tværtimod. Venlighed, imødekommenhed, generøsitet med indpakning, masser af små prøver, og smil, smil, smil, hele vejen igennem. Jeg var helt solgt (og der skal en hel del til, efterhånden…)!

Så hvis du ikke allerede har været inde i butikken, så gå på opdagelse der, næste gang du er i Paris. Det er et magisk univers!

Måske vil du også synes om:
pont-des-arts-louvre

Der er lige noget her, du skal se…

I april 2008 så Pont des Arts i Paris sådan her ud:

pont-des-arts

Solnedgang ved Pont des Arts

Den smukkeste gangbro over Seinen, fra Institut de France på venstre bred til Louvre på højre bred.

I maj 2014 så broen sådan her ud:

Ikke just et kønt syn, vel…?

Der er forskellige forklaringer på, hvor ideen med kærlighedslåse – cadenas d’amour – stammer fra. Og bevares, det er da en sød idé, men jeg synes det har taget vel meget overhånd.

Da et fag i rækværket kollapsede i juni sidste år (og heldigvis faldt det ind på broen og ikke ned hovedet på turister på en forbisejlende bateau mouche), besluttede Paris’ byråd at noget måtte gøres. Man udsendte en venlig, men indtrængende henstilling til de elskende om at skåne broerne (det har været lige så galt på Pont de L’Archevêché, der forbinder Île de la Cité med venstre Seinebred) og andre steder i Paris, hvor låsene blev hængt op, blandt andet på hegnene foran smukke Sacré Coeur. Byrådet kom med en konstruktiv opfordring til de elskende om i stedet at tage en selfie på broen, og poste den på en hjemmeside oprettet til formålet. Ideen vandt ikke rigtig genklang, og ophængningen af låse fortsatte…

I sidste uge blev Ponts des Arts lukket for offentligheden, mens fjernelsen af hegnene på broen pågår. Risikoen for broens kollaps og dermed folks sikkerhed var blevet for stor. Man vurderer, at mellem 700.000 og 1 million låse hænger alene på Pont des Arts, svarende til ca 45 tons! (Der må jo så ligge et tilsvarende antal nøgler på bunden af Seinen…)

Til efteråret bliver der sat glas op i stedet for de hegn, der indbød til ophængning af kærlighedslåse, og i mellemtiden er der sat plader med street art malerier op. Dem kan du se her.

Hvad synes du? Er det synd og skam at de romantiske kærlighedserklæringer bliver brutalt fjernet nu, eller er det bare blevet for meget med de kærlighedslåse, der ødelægger Paris’ kulturarv?

 

Måske vil du også synes om:

Der er styr på numrene

Paris arrondissements

Du ved sikkert godt, at der i Paris er noget der hedder arrondissements. Men hvad er det egentlig for en størrelse?

Et arrondissement er en organisatorisk enhed, en slags kommune. Hvert arrondissement har en borgmester og et arrondissementsråd – et lokalt byråd. Udvalgte arrondissementsmedlemmer fra hvert lokalråd sidder i Paris’ byråd, der vælger en borgmester for hele Paris – en overborgmester. I skrivende stund hedder borgmesteren Anne Hidalgo og er valgt for Socialistpartiet.

Arrondissementerne er nummereret fra 1 op til 20. Centralt ved Seinen ligger 1. arrondissement, med kvarteret omkring Louvre og Palais Royal. 2. arrondissement ligger lige nord for det første. 3. arrondissement ligger lige øst for det 2., og sådan fortsætter nummereringen i en spiral der går med uret rundt, til og med det 20. arrondissement i den østligste udkant af Paris.

Tip: Hvis du skal finde en adresse i Paris, kan du altid af postnummeret se, hvor i byen det er.  Det danske Hus’ adresse er Maison du Danemark, 142 Avenue des Champs-Élysées, 75008 Paris. Af postnummeret kan du se, at det ligger i det 8. arrondissement. På samme måde kan du se, at Hard Rock Café ligger i det 9. arrondissement: 14 boulevard Montmartre 75009 Paris, og at Sacré Coeur ligger i det 18. arrondissement:  35 Rue du Chevalier de la Barre, 75018 Paris. Sådan kan du altid pejle dig ind på, hvor i Paris du skal hen.

…Og hvis du står på gaden og ikke er helt sikker på, hvor du er, finder du bare det nærmeste gadeskilt. Du ved, et af de ikoniske blå og grønne skilte som det på billedet herover. Der står ikke bare gadenavnet, men også nummeret på det arrondissement, du befinder sig i.

Smart, ikke?


 

Måske vil du også synes om:
Luxembourghaven

Kæphest #2: Hoteller i Paris

Jeg anbefaler sjældent bestemte hoteller i Paris, simpelthen fordi valg af hotel er et spørgsmål om personlige præferencer. Nogle (mig, for eksempel) ELSKER de små pariserhoteller, der oser af charme og atmosfære. Dem, du ved, der har ligget hvor de ligger i en million år og måske er en smule slidte. Dem der har små værelser, endnu mindre badeværelser og – hvis man er heldig – en mikroskopisk elevator (seriøst: To voksne og en kuffert og elevatoren er fuld, og alle med skostørrelse 41 eller derover skal passe på tæerne når døren lukker). Andre vil gerne have komfort og en stor morgenbuffet, og hvem vil ikke gerne bo på George V, hvis man havde den slags penge?

Men hør her: jeg var engang i Paris som guide for nogle forretningsfolk, og det var ikke mig, der bookede hotel. Fra Charles de Gaulle lufthavnen tog det tre (3!) metroskift og mange skridt i lange metrotunneller med tung kuffert, før jeg var på hotellet. Det gider man ikke, vel?

I stedet plejer jeg at sige til dem der spørger, at det er en god idé at finde et hotel langs RER B linien, der går fra Charles de Gaulle lufthavnen nord for Paris, gennem det centrale Paris, til Orly lufthavnen syd for Paris. Der kan findes rigtig mange, gode hoteller med forskellige prisniveauer i 5-10 minutters gå-med-tung-kuffert-afstand fra RER B linien. F.eks. ligger mit yndlingshotel 3 minutters gang fra RER B. Man skal bare op fra undergrunden, rundt om to hjørner, så er man der. Og der er apotek, minimarked og sandwichbarer rundt om det andet hjørne. Og Luxemburg-haven ligger lige ved siden af. Og Boulevard Saint Michel er lige på den anden side af blokken. Og det tager 10 minutter at gå ned til Seinen. Så kan man hurtigt komme af med den tunge kuffert og afsted for at opleve det, man er kommet for: Skønne, vidunderlige Paris med alt, hvad byen har at byde på!

Emily har lige været i Paris og sendt fine postkort og anbefalinger hjem. Dem kan du læse her og her.

Hvor plejer du at bo, når du er i Paris?


 

Måske vil du også synes om:

Kæphest #1: Nej, Google Translate er ikke din ven! (…OK, måske en lille bitte smule… )

Du har sikkert prøvet at få en af de her mails, hvor du bliver tilbudt en eller flere millioner pund/dollars/euro, hvis du bare lige vil sende dit kontonummer. Eller en mail – tilsyneladende fra banken – om du lige vil sende dit NEMid og koden, fordi din konto skal nulstilles. Det hedder phishing mails. Fælles for dem er, at de for det meste er skrevet på et meget dårligt dansk, og du synes ikke de er særligt troværdige, vel? Jeg synes de er komiske. Det er meget tydeligt, at en originaltekst på et andet sprog er kørt igennem en online oversættelsestjeneste og er blevet spyttet ud på dansk.

Der var engang en af mine kursister, der, sikkert i et forsøg på at imponere, sendte en mig en mail på fransk. Med en aflysning og hvorfor han ikke kunne komme. Teksten var blevet kørt igennem en online oversætter og derefter ukritisk sendt til mig, hans fransklærer. Jeg blev ikke imponeret. Faktisk blev jeg temmelig ærgerlig over ikke at have været mere tydelig i min undervisning omkring vigtigheden af at prøve selv (det har jeg så til gengæld været siden).

Google Translate er den mindst ringe af de online oversættere der findes. Så langt vil jeg strække mig. Men den er en maskine, og spytter kun ud, hvad der er blevet puttet ind i den. Den har ikke sprogfornemmelse, kulturel viden, fornemmelse for overførte, abstrakte betydninger eller andre af de der udefinerbare størrelser der skal til for at skrive en god og korrekt tekst på et andet sprog. Det har mennesker. Det har du. Så næste gang du skal sende en mail til Frankrig med en forespørgsel om camping/hotelværelse/turistinformation/[sæt-selv-ind], så prøv selv at skrive teksten. Dét er nemlig troværdigt, og du er (ret) sikker på at få svar tilbage. Hold teksten kort med et ordforråd du kender, eller skriv på engelsk, hvis du er mere hjemme i det end i fransk (franskmændene er faktisk ved at blive bedre til engelsk). Eller få din fransklærer til at hjælpe, hvis du er heldig at have sådan en. Så lærer du også noget samtidig.

… og for lige at vende tilbage til min kattelem i overskriften: Google Translate og andre online oversættere er OK i en håndevending, hvis man lige skal have tjekket et ord eller en sætning for sin egen forståelses skyld. Men de er ikke OK til ’ud-af-huset’ tekster, som man gerne vil have svar tilbage på. Som vi selv fornemmer det, når vi modtager phishing mails, så handler det om troværdighed. Eller mangel på samme. Ikke andet.


 

Måske vil du også synes om: