cevennes-aven-armand

Les Cévennes 2 – En underjordisk oplevelse

Hvis børnene ikke syntes det var så fedt at besøge en gammel middelalderby, så syntes de til gengæld at det var vildt spændende at besøge grotten Aven Armand. Grotten ligger i nationalparken Les Cévennes, ca. 45 minutters kørsel øst for Les Gorges du Tarn.

Når man ankommer til stedet, der ligger på et plateau, er der ikke andet at se end receptions-
bygningen og en stor parkeringsplads. Lige nordvest for parkeringspladsen er der et stort, indhegnet krater i jorden. Det var via dette krater, der har et hul i bunden, at Louis Armand opdagede grotten i 1897.

I dag er der adgang til grotten via receptionsbygningen. Med en kabelbane bliver man transporteret de ca 100 meter ned, og den kæmpestore grotte åbenbarer sig. Den måler 100 x 65 meter, med ca 45 meter til grottens loft.

DCP01804

Det er et magisk syn, der møder en. Flere hundrede stalagmitter rejser sig i forskellige højder fra undergrunden. Den højeste er næsten 30 meter høj. En sti fører den besøgende rundt i grotten der er nænsomt belyst, men alligevel nok til at man kan se det hele.

Grotten er kølig, og man går rundt mellem stalagmitterne med en følelse af at være på en anden planet, iblandet lidt uhygge og en enorm fascination af at noget så smukt kan ligge lige under jordoverfladen. Féerique, som franskmændene ville sige.

DCP01792

Hvis en ferie til Languedoc-Rousillon eller en badeferie ved den vestlige ende af Middelhavskysten er i støbeskeen, så er Aven Armand grotten helt sikkert en dagsudflugt værd.

Her kan du læse mere om Aven Armand grotten.

Feltet kører i dag fra Rodez til Mende.

Måske vil du også synes om:

Les Cévennes 1 – i højden

Øst for dagens etape ligger nationalparken Parc National des Cévennes, der tilbyder nogle enestående muligheder for store naturoplevelser. Selvom man som udgangspunkt måske er på badeferie ved kysten, som vi var, så ligger parken så tilpas tæt på kysten at man godt kan nå dertil på en dagsudflugt, og alligevel nå tilbage og få en aftendukkert i havet.

Les Gorges du Tarn er en bjergkløft, en canyon, hvor floden Tarn løber i bunden. Tarn-floden udspringer lidt højere oppe i Central Massif på bjerget Mont Lozère, og er en biflod til Garonne, som den løber sammen med øst for byen Montauban i departementet Tarn-et-Garonne. Garonne er den flod, der ved Bordeaux løber sammen med Dordognefloden og bliver til Gironde, flodmundingen der løber ud i Atlanterhavet med Médoc-området på den sydvestlige bred.

Bjergfloder er altid fascinerende, synes jeg. Der er som regel fart på, og på de mere rolige steder er de gode at bade i på en varm dag. Ikke blot Les Gorges du Tarn men hele området inviterer til vandringer, sejlads og river rafting på floden, eller bare nogle enestående panoramaer i bjergene, hvis man ikke er så meget til sportslige udfoldelser.

Her kan du se billeder fra Les Gorges du Tarn.

Ca. 45 km syd for Les Gorges du Tarn går broen Viaduc de Millau over Tarn dalen og floden Tarn. Viadukten er en motorvejsbro som blev åbnet i 2004 efter 13 års planlægning og kun 3 års byggeri. Det er også en rekordernes bro: Den er næsten 2,5 kilometer lang, og brodækket er 270 meter over jordoverfladen. På det højeste sted måler den 343 meter fra foden af bropillen til toppen af pylonen. Det er højere end Eiffeltårnet.

viaduc de Millau

Feltet passerer under viadukten på etapen i morgen.

Vil du vide mere om broen? Så se her.

Har du været i området – og har du nogle gode tips til steder, man kan besøge? Så del dem gerne med os i kommentarfeltet.

I morgen skal vi en tur under jorden, så hæng på og læs med!

Feltet kører i dag fra Muret til Rodez

Foto: Pixabay.com

Måske vil du også synes om:
carcassonne

Carcassonne

Jeg har været meget langt nede i billedarkiverne til i dag. Vi besøgte middelalderbyen Carcassonne i 2002, da vi var på ferie i Cap d’Agde ved kysten mellem Montpellier og Narbonne. Carcassonne ligger ca. 75 km i fugleflugtslinie fra Plateau de Beille, dagens etapeafslutning.

La Cité de Carcassonne har en meget lang historie, der kan spores helt tilbage til den gallo-romanske æra. Byen blev befæstet i Middelalderen og har en dobbelt ringmur og hele 52 vagttårne. Fra placeringen på plateauet over floden Aude kan man se virkelig langt ud i horisonten til alle sider. Fæstningen er domineret af den store basilika Saint-Nazaire, og selvom man kunne få det indtryk at byen er eet stort udendørsmuseum, bor der stadig lokale inden for murene, der også rummer hoteller og et vandrehjem. Den ‘rigtige’ by Carcassonne, der ligger nedenfor selve fæstningen, har ikke turisternes store interesse. De kommer primært for at se fæstningen og opleve den årlige sommerfestival, som du kan læse mere om her.

Det fortælles at Carcassonne fik sit navn under Karl den Stores belejring af byen, der var besat af saracenerne. En prinsesse, Dame Carcas, modstod sammen med soldaterne inde i fæstningen Karls belejring i 5 år, indtil han hævede belejringen. Da Dame Carcas så at Karl den Stores hær var på vej væk, blev hun lykkelig og besluttede at lade alle byens kirkeklokker ringe. En af Karls soldater udbrød ‘Carcas sonne’. Det er legenden om byens navn, men den er mig bekendt ikke historisk verificeret.

Vi var der på en af de virkeligt hede dage, som dagene kan være inde i landet, og børnene var ikke helt tilfredse med målet for dagsudflugten. Men Carcassonne er på enhver frankofils liste over steder i Frankrig, der skal ses. Ligesom Bayeux-tapetet. Så jeg fik set Carcassonne, men det kostede lidt på bestikkelseskontoen. Mine børn har altid været fascineret af de to-etagers karrusseller, så de fik et par ture i karrussellen, og da de opdagede La Cure Gourmande med de smørbagte småkager midt i byen, måtte vi også derind. Men det var besøget værd.

Her kan du se flere billeder af Carcassonne.

Middelalderbyen er måske ikke er et rejsemål i sig selv, højst en dagsudflugt, men hele området en ferie værd, da der ikke er så langt til Middelhavskysten, Pyrenæerne, Toulouse og Montpellier og hele Languedoc-Rousillon området. Indtil for nylig fløj Ryanair direkte fra Billund til Carcassonne i sommersæsonen, men den rute er vist lukket i skrivende stund. Vil man flyve i stedet for at køre, skal man booke billet til Toulouse.

Dagens etape er endnu en bjergetape, fra Lannemezan til Plateau de Beille.

Måske vil du også synes om:
henri-4-pont-neuf

Paris er vel en messe værd

Dagens startby er Pau, ved foden af Pyrenæerne, tæt ved den spanske grænse. Det er også Henri IVs fødeby.

Hvem? Tænker du måske… Men hvis jeg nu siger ‘Paris er vel en messe værd’, har du sikkert hørt sætningen før et sted.

Henri var konge af Navarra (i Spanien) som Henri III, og på grund af nogle indviklede familiebånd var han tronarving til Frankrigs trone, da François de France døde i 1584. Det var dog ikke så ligetil at bestige den franske trone, faktisk tog det flere år, før han sad der. Religionskrigene rasede mellem katolikker og protestanter, og Henri var protestant, hvilket ikke var velset i det katolske Frankrig. I 1593, efter mange års kamp for tronen, afsvor han sin protestantiske tro i Saint Denis Kirken, og det er i den anledning at han skulle have sagt de berømte ord Paris vaut bien une messe.

Henri IV er en af de få franske konger, der ikke salvet i katedralen i Reims. Det blev han i stedet i katedralen i Chartres. Salvelsen var en religiøs ceremoni, der indsatte kongen som den øverste religiøse myndighed, kun overgået af Gud selv.

Hvis du har været i Paris, har du sikkert også stået på Pont Neuf, eller ihvertfald krydset den. Midt på broen står en statue af Henri IV til hest. Kun de færreste ved, at statuen gemmer på en hemmelighed. Der har stået en statue af Henri IV på broen siden 1614, men under Den franske Revolution blev den ødelagt, som så mange andre symboler på kongemagten. I 1818, under Restaurationen efter Napoleonsårene, blev statuen genopført. Og der begyndte at versere et rygte om at en af støberiarbejderne, der var Napoleonstilhænger og ikke særligt royalististisk, havde gemt en statuette af Napoleon I i Henri IV’s venstre arm. I 2004, da statuen skulle restaureres, fandt man syv forseglede blyæsker med diverse artefakter. Du kan læse hele historien her.

Dagens etape slutter i Cauterets, ikke så langt fra Lourdes, hvortil millioner af pilgrimme hvert år valfarter til grotten, hvor Bernadette Soubirous i 1858 mente at have set Jomfru Maria.

I morgen har vi endnu en bjergetape: Pau / Cauterets – Vallée de Saint-Savin

Måske vil du også synes om:
holger-danske-rolandskvadet

Holger Danske

Det er den 14. juli i dag, Frankrigs nationaldag. Det er en national fridag som vores Grundlovsdag, men med en del flere festligheder end vi er vant til: En stor militærparade på Champs-Elysées (3 timers direkte transmission på Tv5 Monde, anyone?), og over hele Frankrig vil der være baller, byfester og nogle seriøse fyrværkerishows sidst på aftenen.

Tourfeltet har ramt Pyrenæerne. Dagens etape slutter i La-Pierre-Saint-Martin ved den spanske grænse, ikke så langt fra bjergpasset Roncesvalles – eller Roncevaux, som  det hedder på fransk. Bjergpasset var scene for et af de mest berømte slag under Frankernes konge, Karl den Store (Charlemagne) i 778 e.v.t. Et slag som er blevet udødeliggjort i La Chanson de Roland, Rolandskvadet, et helte-epos på vers fra ca. 1060.

For at beskytte sin by Saragoza mod frankerhæren ønsker saracenerkongen Marsile at indgå en fredstraktat med Karl den Store. Karl vælger at sende sin svoger Ganelon for at forhandle traktaten med Marsile. Men Ganelon er fyldt med had mod Roland, Karls nevø, fordi Karl favoriserer Roland. Ganelon indgår en forræderisk aftale med Marsile, der lader som om han accepterer fredsaftalen. Da Karl den Stores tropper trækker sig tilbage er Roland leder af bagtroppen, der falder i saracenernes baghold i bjergpasset Roncevaux. Roland og hans tro følgesvend Olivier bliver begge dræbt under slaget. 

Roland havde nået at tilkalde hjælp fra Karl den Store og hæren, men da Karl når frem er ikke blot Roland og Olivier døde, men også et stort antal saracenere og frankere. For at hævne Roland slår Karl de resterende saracenere på flugt. Efter slaget bliver Ganelon dømt til døden for sit forræderi.

Lederen af fortroppen for Karl den Stores hær hedder Ogier le Danois, eller på dansk: Holger Danske.  Det er første gang, han optræder nogen som helst steder i litteraturen, men bestemt ikke den sidste. I bogen Ogier le Danois dans les littératures européennes fra 1969 kortlægger professor i romanske sprog Knud Togeby figuren Holger Danskes tilstedeværelse i adskillige europæiske tekster op gennem århundrederne, fra Rolandskvadet til et heltekvad med Holger Danske som hovedperson, La Chevalerie d’Ogier, til tekster fra den spanske og italienske middelalderlitteratur, en roman om Holger Danske i den tidlige franske renæssance og helt op til de danske guldalderdigtere og modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig. Det er et imponerende stykke gravearbejde, der er lagt for dagen.

IMG_0239

Overleveringen af de franske og latinske heltekvad til Skandinavien sker i det 13. århundrede, hvor Karlamagnús Saga nedskrives på oldnordisk. Hermed gør også fortællingen om Holger Danske som en af Karl den Stores riddere sit indtog i Skandinavien. Det var dog først med de danske guldalderdigteres romantisering af ham, særligt B. S. Ingemann og H. C. Andersen, at historien om Holger Danske, der sover i kasematterne under Kronborg og vågner til dåd når landet stander i våde, tog form.

I dag kører feltet fra Tarbes til La-Pierre-Saint-Martin ved den spanske grænse

Måske vil du også synes om:

Om et jordskælv og en lidt søgt forbindelse til Touren

IMG_0237

Jeg har glædet mig til at skrive dagens indlæg.

Kan du huske, jeg for noget tid siden skrev om fransk litteratur på dansk? En af bøgerne på SLCs liste over fransk litteratur oversat til dansk i 2014 er Dany Laferrières Tout bouge autour de moi – på dansk Alting skælver omkring mig. Det har givet mig anledning til at læse bogen og opdage en forfatter, jeg ikke tidligere kendte til.

Dany Laferrière er født på Haiti i 1953, men rejste fra Haiti i 1976 efter at en af hans venner blev myrdet. Det var i perioden, hvor Haiti blev styret af diktatoren Jean-Claude Duvalier, også kaldet Bébé-Doc. Laferrière slog sig ned i Montréal i Canada, hvor hans forfatterskab spirede frem. Gennem tiden er det blevet til tæt ved 30 bøger fra hans hånd. I 2013 blev han valgt ind i Académie française, og det er ikke uden grund at han bliver kaldt en af de største nulevende frankofone forfattere.

Alting skælver omkring mig er en personlig beretning om det jordskælv, der ramte Haiti den 12. januar 2010 kl. 16.53. Dany Laferrière var i Port-au-Prince da det skete. Det var ved samme jordskælv at Jørgen Leths hus i Jacmel blev ødelagt.

Her kan du læse en anmeldelse af Alting skælver omkring mig, skrevet af Jens Peder Weibrecht for Fransklisten.

Oversættelsen er særdeles vellykket. Man læser og er opslugt af beretningen om jordskælvet og befolkningens kamp for at komme igennem dagene. Sproget flyder, og man “mærker” ikke oversættelsen. (Vil du vide mere om oversættelsesarbejde har jeg skrevet noget om det her).

Bogen er oversat af Laila Flink Thullesen, som jeg har fået lov til at stille nogle spørgsmål om oversættelsesprocessen:

Hvem fik ideen til at oversætte Tout bouge autour de moi? Var det dig, eller blev du kontaktet af forlaget?

Først skal det lige siges at jeg ikke oversatte bogen alene – men i samarbejde med Christine Berlioz som er franskmand. Vi har arbejdet sammen omkring litterær oversættelse siden 2009, og vi oversætter begge veje.

Det var os der kontaktede forlaget for at foreslå bogen, og redaktøren svarede ret hurtigt at han allerede havde forhandlet med det franske forlag om rettighederne til bogen. Og så gik der ikke lang tid før jeg sad foran computeren.

Bogen er Laferrières personlige beretning fra jordskælvet i Haiti 12. januar 2010, og stilen er en blanding af logbog, erindringer og billeder, og en vekslen mellem beskrivelser og refleksioner. Hvad var det sværeste at oversætte ved bogen?

Det sværeste ved at oversætte bogen er det der også gør den helt utrolig smuk, nemlig Laferrières sprog. Det er meget poetisk, fyldt med metaforer, ordspil, ordsprog, henvisninger til haitiansk kultur, alt sammen noget han drejer og bruger som han lyster.

Var der andre aspekter af bogen, der var en udfordring at få oversat til dansk?

Det var selvfølgelig også en udfordring, men det var især meget vigtigt at få tekstens grundtone til at skinne igennem. Teksten er gennemsyret af en gigantisk respekt for det haitianske folk der tager alle de ulykker der regner ned over dem med oprejst pande. Det er en fremstilling af et ukuet, stolt folk. Og så er forfatteren også meget sarkastisk, hvilket er en anden af bogens store kvaliteter.

Har du oversat andre bøger?

Af skønlitteratur har Christine og jeg bl. a. oversat Céline Curiol, Udgangstilladelse for Kofod.  Septembre rouge af Anders Bodelsen som lige er kommet i folio. En tosproget antologi af nyere danske digte (Ursula Andkjær Olsen, Morten Søndergaard og Naja Marie Aidt) Trois Poètes Danois på forlaget Murmure. Que du plaisir !

Til sidst – helt ude af kontekst (og måske alligevel ikke): Touren kører enkeltstart i dag ikke så langt fra hvor du bor. Skal du ud og se med?

Nej, det skal jeg ikke! Jeg har set en enkeltstart i Strasbourg for mange år siden, og det må vist være nok. Men hele byen (Vannes) er fuldstændig elektrisk.

Jeg sidder og arbejder på en oversættelse om Det Thottske Palæ. Og dead-line nærmer sig…. Men hvis jeg når det, smutter jeg ind og ser La Loi du Marché med Vincent Lindon i hovedrollen, han fik en pris for den rolle i Cannes, og den skulle være god. Så du kan godt høre at Tour de France kommer ret langt ned på listen ;).

I dag køres der 28 km hold-enkeltstart i området omkring byen Vannes, og i morgen holder bloggen hviledag.

 

Måske vil du også synes om:

Lidt om keltisk kultur

celtic-23392_640Når Tourfeltet i dag kører ind i Bretagneregionen, kører det også ind i et område med en helt særlig historie. Den keltiske kultur præger området, og hvert år afholdes stor interkeltisk festival, der samler deltagere fra de keltiske områder i Europa.

Indtil den romerske invasion af Frankrig og det meste af England, der varede i cirka fire århundreder fra 44 e.v.t., var en stor del af Vesteuropa keltisk, men den keltiske kultur blev trængt tilbage eller assimilieret af den romerske kultur. I vore dage er der seks keltiske ‘lande’ – eller områder – der er anerkendte som bærere af den keltiske kultur og det keltiske sprog: Irland, Skotland, Wales, Cornwall (en region i det sydvestlige England), Isle of Man (der ligger i det Irske Hav mellem Irland og det nordlige England), og Bretagne.

Men det er vigtigt at holde tingene adskilt. Først og fremmest er der fakta om kelterne som et historisk folk, dernæst den keltiske kultur og sproget, som eksisterer i dag, og så er der den ideologi, der udspringer af en søgen efter en keltisk identitet, og som kan ses som en moderne konstruktion, hvor de meste militante tilhængere taler om national selvstændighed for de keltiske områder.

Den politiske diskussion vil jeg gerne holde mig ude af.

Interessen for keltisk kultur har været fremherskende længe – tænk bare på, hvor stor en succes Michael Flatleys Riverdance shows var i 90’erne, og hvordan keltiske tegn har været brugt som tatoveringer i mange år. Også keltisk sang, musik og kunst dyrkes.  Hvert år afholdes en stor interkeltisk festival i Lorient på Bretagnes sydkyst – festivalen omtaler sig selv som det årlige samlingspunkt for keltiske kunstnere – hvor op mod 4.500 udøvende kunstnere samles, og med tæt ved en halv million tilskuere i de ti dage, den varer. I år afholdes festivalen fra 7. – 16. august, så hvis du er interesseret i keltisk kultur, kan det stadig nås.

Her kan du læse mere om Festival Interceltique Lorient.

I dag køres 8. etape fra Rennes til Mûr de Bretagne

Måske vil du også synes om:
bayeux-tapetet

Bayeux-tapetet

Bayeux ligger tæt ved kysten i regionen Basse Normandie, ikke så langt fra invasionsstrandene. Vi skal lige et smut forbi byen i dag, inden vi følger med Tourfeltet ind i Bretagne.

Da vi besøgte Normandiet for nogle år siden, som du kan læse mere om her og her, var vi også en tur i Bayeux for at se Bayeux-tapetet. Kæreste var ikke så interesseret, men jeg insisterede. En cand.mag. i fransk der ikke har set Bayeux-tapetet, når man alligevel er i området? Ikke tale om! Så afsted kom vi.

Tapetet, som egentlig ikke er et tapet men et næsten 70 meter langt broderet tæppe, fortæller historien om Vilhelm Erobreren (Guillaume le Conquerant), hertug af Normandiet, der invaderede England i 1064, en invasion der kulminerede med slaget ved Hastings i 1066, hvor Vilhelm underlagde sig England, som han regerede samtidig med at han var hertug af Normandiet. Historien fortælles i 58 scener, og hver scene har en forklarende tekst på latin. Det menes at tæppet er bestilt af Vilhelms halvbror Odon de Bayeux i årene efter slaget ved Hastings, men der er ikke enighed om, hvem der har broderiet tæppet, og hvor det er blevet broderet. Dog er der enighed blandt forskerne om at tæppets formål var at fortælle den overvejende analfabetiske befolkning om Vilhelms bedrifter.

P1020494

Jeg synes jeg kan høre et par gab…? Et gammelt broderi med nogle billeder… So what..?

Men det er altså turen værd. Også for ikke-så-historisk-interesserede.

Ved indgangen udleveres en audioguide, hvor man får genfortalt historien scene for scene, så man får hele fortællingen mens man følger turen rundt langs tæppet. De har audioguides på 14 forskellige sprog, også på dansk! Og en særlig audioudgave for børn.

Da vi kom ud synes Kæreste at det havde været spændende at se og opleve, så det var bestemt turen på 200 kilometer frem og tilbage fra Cherbourg værd.

Har du set Bayeux-tapetet? Hvad synes du? Fortæl os gerne om det i kommentarfeltet.

I dag kører feltet fra Livarot i Normandiet til Fougères i Bretagne.

Måske vil du også synes om:
queen-mary-de-store-passagerskibe

De store passagerskibe

Le Havre er Paris’ havneby, der ligger ved Seinens munding ud til den Engelske Kanal. Havnen har dybde nok til at kunne modtage de helt store skibe uanset tidevandet, og det har gjort den til en af de europæiske havne der har en lang historie med de store, oceangående passagerskibe. Mange, mange emigranter har stået på kajen i Le Havre og drømt om et bedre liv på den anden side af Atlanten. Enten af nød eller af ren eventyrlyst.

Med opkomsten af den industrielle dampmaskine og opfindelsen af jernskroget i 1800-tallet blev det muligt at bygge større og større passagerskibe, og i slutningen af 1800-tallet og et godt stykke ind i det 20. århundrede havde de store oceangående passagerskibe deres storhedstid. Det franske rederi Compagnie Générale Transatlantique sejlede allerede fra midten af 1800-tallet fra Le Havre til New York og flere andre havne i Caribien og Sydamerika.

Oprindeligt tjente de store passagerskibe især som transportmiddel under de europæiske udvandringer til Nord- og Sydamerika, men også som rutebåde til kolonierne i Afrika og Østen. Inden de kommercielle flyruter tog over i anden halvdel af det 20. århundrede, var de transatlantiske passagerskibe måden at rejse mellem verdensdelene på. Det mest berømte, og triste, eksempel er White Star Lines Titanic, der forliste på sin jomfrurejse i 1912.

I vore dage har endnu større passagerskibe taget over. Men det er ikke i længere rollen som transportmiddel fra A til B, men som et rejsemål i sig selv: De store krydstogtskibe, hvor det er en kombination af livet ombord og de havne, krydstogtskibene anløber under turen. der er omdrejningspunktet og ferieoplevelsen. Et af de få rederier, der har overlevet siden 1800-tallet er Cunard Line, hvis navnkundige skibe Queen Mary 2 og Queen Elisabeth nok er blandt de kendteste krydstogtskibe i dag.

Feltet kører i dag fra Abbeville mod sydvest langs den Engelske Kanal til Le Havre

Måske vil du også synes om:

Amiens

Når talen falder på Amiens, som er dagens målby i Touren, kommer man ikke uden om Slaget ved Somme, som var et af de største, længste og blodigste skyttegravsslag under 1.Verdenskrig, La Grande Guerre, som den hedder på fransk. Slaget stod mellem Storbritannien og Frankrig, som var allierede, og det tyske Kejserrige. Det varede ca. fire en halv måned, fra juli til november 1916, og kostede over en million døde og sårede på begge sider, uden at nogen af parterne vandt nævneværdigt terræn. Le Circuit du Souvenir øst for Amiens er en 92 km lang rundstrækning mellem byerne Péronne, Albert og Beaumont-Hamel, hvor mange mindesmærker fra slaget er opført. Feltet kører lige igennem området, så vi får helt sikkert billeder derfra, og mon ikke Jørgen Leth vil være i fortællehjørnet mere end vanligt? Jeg tror det.

Har du i øvrigt nogensinde undret dig over, at mange briter ofte bærer en valmue i knaphullet? Valmuen er blevet et symbol på de faldne soldater fra især 1. Verdenskrig. Derfor.

Men Amiens og departementet Somme er andet end krigsmindesmærker fra 1. Verdenskrig. Amiens er også forfatteren Jules Vernes hjemby, hvor han boede de sidste mange år af sit liv indtil sin død i 1905. Han er forfatter til blandt andre En Verdensomsejling Under Havet med den navnkundige kaptajn Nemo, Rejsen Til Jordens Indre, og Jorden Rundt i 80 Dage, hvor Phileas Fogg og hans tjener Passepartout rejser jorden rundt på… 80 dage.

Katedralen i Amiens er en af de største gotiske katedraler i Frankrig, og er blevet optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Den er 145 lang og 42 meter høj, hvilket er noget af en byggeteknisk bedrift, når man tager i betragtning at den er bygget mellem 1220 og 1288, hvor man hverken havde kraner eller andre teknologiske hjælpemidler som vi har i dag. Til sammenligning er Danmarks længste kirke, Aarhus Domkirke, 93 meter lang.

Her kan du se billeder af det imponerende bygningsværk.

Tourfeltet kører i dag fra Arras til regionshovedstaden Amiens i Picardiet

Foto: Pixabay.com

Måske vil du også synes om: