De franske regioner

Henover sommeren har vi på bloggen været rundt i Frankrig i kølvandet på Tour de France (du kan finde alle indlæggene ved at klikke på ‘Tour de France’ linket i tag-skyen i højre kolonne), og vi har været på opdagelse i Paris sammen med erfarne Parisfarere (Nemli’! De indlæg kan du finde ved at klikke på ‘Paris’ i tag-skyen).

Det seneste stykke tid har blogindlæggene handlet om de franskkurser, der snart går i gang rundt omkring i Danmark, og der har været indlæg om, hvor vi ellers kan finde franske arrangementer og fransk kultur, så vi kan være godt forberedte til efterårets frankofone og frankofile aktiviteter. I september skal vi også se på la rentrée littéraire i Frankrig, og hvilke nye bøger der er undervejs. Og med la rentrée littéraire kommer jo også alle bogpriserne.

Men…

Bare fordi sommeren går på hæld og efterårets indendørsaktiviteter er på vej, skal vi ikke kun sidde med næsen i bøgerne eller se en film. Vi skal rundt i Frankrig igen, men denne gang i et lidt mere politisk-administrativt perspektiv.

La France métropolitaine er den franske betegnelse for den geografiske afgrænsning af det kontinentale Frankrig, uden de oversøiske departementer og områder i Atlanterhavet, Stillehavet og det Indiske Ocean. L’Héxagone (sekskanten) som det også kaldes, består af 22 regioner: 21 regioner på fastlandet plus Korsika, der betragtes som en region, men har en særlig status som collectivité territoriale, hvilket betyder at øen har mere politisk selvstyre end de øvrige regioner.

Og alle de regioner skal vi rundt og besøge de næste måneder. Altså ikke allesammen på een gang, men en eller to om ugen, for der skal jo også være plads til alle de andre spændende ting, der sker her i efteråret. På den måde får vi et kendskab til de 22 eksisterende regioner, inden Frankrigs regionsreform træder i kraft fra januar 2016. Efter 6 måneders debatter og lovforslag, der var til behandling ad flere omgange, blev det i december 2014 vedtaget af Frankrigs lovgivende forsamling, senatet og parlamentet, at de 22 regioner skal nedbringes til 13. Det kan du læse mere om her.

Så hæng på og bliv klogere – I morgen tager vi til Alsace.

Måske vil du også synes om:

Septemberfilm i biografen

FilmI forlængelse af indlægget om franske film i danske biografer fra i tirsdags, kommer her en oversigt over de film, der har premiere i september:

Søndag d. 6. september har den belgiske film Drengen med cyklen (Le gamin au vélo) premiere. En fortælling om den 12 år gamle Cyril, der vil finde sin far, efter at denne efterlod ham på et børnehjem, og hans møde med frisøren Samantha, der prøver at hjælpe ham. Filmen er instrueret af brødrene Jean-Pierre Dardenne og Luc Dardenne, og vandt Juryens Grand Prix i Cannes og Bedste Manuskript ved European Film Awards. Filmen vises kun i Øst for Paradis i Århus.

Torsdag d. 17. september har filmen Eden premiere. Eden er en kærligheds- og dannelseshistorie, der udspilles omkring den elektroniske musikscene i Paris i 1990’erne – med duoen Daft Punk i begivenhedernes centrum. Filmen er instrueret af Mia Hansen-Løve, der trods sit (meget) danskklingende navn er født i Paris. Filmen vises i Øst for Paradis i Århus og Grand Teatret i København.

Torsdag d. 24. september har actionfilmen Den franske Forbindelse (La French) premiere både i Øst for Paradis og Grand Teatret. Filmen er instrueret af Cédric Jimenez, og har Gilles Lellouche og Jean Dujardin i hovedrollerne som henholdsvis politimanden Pierre Michel og den hårdkogte gangsterboss Gaëtan ‘Tany’ Zampa.

TIP: Fransklisten har en lang række franske dvd-film, næsten alle som nye, til salg for åndssvagt billige penge pr. stk. Mange af dem har danske undertekster, og flere har franske undertekster. Se mere her.

 

Måske vil du også synes om:
Metro Paris

Metroens lydbillede

Har du nogensinde tænkt over lydbilledet i Paris’ metro, eller synes du (det gør jeg!) at det bare er en massiv lydmur? Særligt de store metrostationer (Châtelet-les-Halles, for eksempel), hvor flere linjer krydser hinanden, kan godt opleves som een stor omgang infernalsk larm.

RATP*, selskabet der driver den offentlige transport i Paris/Île de France, gør langt mere end ‘bare’ at sørge for at den offentlige transport glider hver dag. Forleden på deres Facebookside dukkede et link til en rigtig interessant artikel op, der beskriver det store arbejde der ligger bag de forskellige lyde og højttalermeddelelser, der informerer og hjælper de millioner af passagerer, der bruger metro- og busnettet hver eneste dag (linket til hele artiklen finder du nedenfor).

Selskabet er i øjeblikket i gang med at revidere og opdatere højttalermeddelelserne i hele metronettet, så meddelelserne går klart og tydeligt igennem de 60-90 decibel, der typisk er på perronen på en metrostation.

Lydbilledet i metroen, som vi som passagerer ofte oplever som een stor kakofoni, består af mange forskellige lydområder, så at sige: Der er lydbilledet i selve toget, der er anderledes end det lydbillede man oplever, når man stiger ud på perronen. Lydbilledet ændrer sig igen når man bevæger sig væk fra perronen og ind i området hvor billetsalget ligger, og igen når man går ud af metrostationen. Lydene fra toget, dets bremser, højttalermeddelelserne, lydene fra billetautomaterne bliver nogle gange også forstærket af akustikken i metroen, og en medvirkende faktor er de byggematerialer, tunnelerne er lavet af. Nogle reflekterer lydene og laver ekko, andre ’sluger’ lydene. Det har en betydning for, hvordan højttalermeddelelserne skal ‘formes’ så det endelige resultat – den klare og tydelige, hørbare besked – bliver optimal for passagererne. Et andet problem, der skal tages højde for, er de beboere, der bor langs de metrostræk der går over jorden. Her handler det om at finde et kompromis, så metropassagererne kan høre beskederne, men beboerne ikke generes for meget af meddelelserne fra metroområdet.

På den ene side kan man altså tale om metroens ‘egne’, nonverbale lyde: Togets motor og dets bremser, dørene der går op og i, og de advarselslyde, der bruges i den forbindelse. På den anden side er der højttalermeddelelserne, den verbale kommunikation, der ofte består af en jingle og selve ordlyden, men hvor det i høj grad også er klangen og tonen i den stemme, der siger ordene, der er vigtig. Og det er udformningen af disse meddelelser, der arbejdes med for tiden. Tænk for eksempel på sætningen Attention à la marche en descendant du train. Det er faktisk 12 stavelser, altså en alexandrin. Og så er det jo lige før at det bliver poetisk.

RATP har forsøgt sig med syntetiske stemmer i busserne, men er ved at vende tilbage til de ægte stemmer, altså rigtige mennesker, der har indtalt meddelelsernes ordlyd, simpelthen fordi der er langt mere varme, klang og imødekommenhed i en menneskestemme, og det virker psykologisk meget bedre på passagererne.

Castingen til disse nye indtalinger af højttalermeddelelserne foregår internt i RATP. Tanken er, at med 45.000 medarbejdere må der være noget stemmetalent, man kan bruge i arbejdet med forbedringen af kommunikationen til passagererne. Efter en finalerunde med 80 finalister er man endt med 10 kvinder og 10 mænd, der inkarnerer målsætningen om varme og venlighed i stemmeklangen, så passagererne føler sig velkomne.

Meddelelserne bliver også indtalt på de seks andre sprog, der anvendes i metronettet: Engelsk, tysk, spansk, italiensk, japansk og mandarinkinesisk.

Så næste gang du er i metroen i Paris, så prøv at se om du kan dechifrere lydbilledet. Det er egentlig ret imponerende, så stort et arbejde der bliver lagt i det.

Her kan du læse hele artiklen.

*  RATP (som aldrig hedder andet i daglig tale) står for Régie Autonome des Transports Parisiens

Foto: Pixabay.com

Måske vil du også synes om:

Franske film i biografen

Biograf

Det er sjældent at en fransk film bliver så stor en succes uden for Frankrig, at de store biografer i Danmark viser dem. Sidst, det skete, var da Les Intouchables (De Urørlige) ramte de danske biograflærreder i november 2012, ‘kun’ et år efter den franske premiere i november 2011.

Det er jo i bund og grund et spørgsmål om penge. Kan filmen sælge billetter til et større publikum og dermed tjene sig selv hjem? I forhold til det store, amerikaniserede filmmarked, er de franske (og spanske/italienske/græske/[indsæt selv]) film for ’smalle’, selvom der også er et publikum til dem.

Men det ER muligt at se franske film i biografen i Danmark.

Har du lyst til at se fransk film i biografen, så er der tre steder i landet det kan lade sig gøre. Grand Teatret i København, Øst for Paradis i Århus, og (for det meste) også i Nicolai Bio i Kolding. (Kender du til andre steder, så giv endelig lyd i kommentarfeltet!)

I øjeblikket kan man se følgende, franske film i en eller flere af ovennævnte biografer:

Violette Instrueret af Martin Provost, og med Emmanuelle Devos og Sandrine Kiberlain i hovedrollerne som Violette Leduc og Simone de Beauvoir. Violette spiller til og med onsdag i Grand i København, men er taget af programmet i Øst for Paradis i Århus.

Maries Historie instrueret af Jean-Pierre Améris, med debutanten Ariana Rivoire i hovedrollen som den blinde og døve Marie Heurtin. Filmen bliver i øjeblikket kun vist i Øst for Paradis i Århus, hvor den er på programmet indtil 2. september.

Geronimo instrueret af Tony Gatlif, med Céline Sallette i hovedrollen som Geronimo. Filmen kan ses i Øst for Paradis og Nicolai Bio. I Århus vises den frem til 2. september.

På torsdag den 27. august har filmen Saint-Laurent premiere i alle tre biografer. Det er en portrætfilm om modeskaberen Yves Saint-Laurent, med primær fokus på årene 1967-1976, hvor hans modeimperium var på sit højeste. Filmen er instrueret af Bertrand Bonello, med Gaspard Ulliel i hovedrollen. Den havde fransk premiere 17. maj 2014 på Filmfestivalen i Cannes.

Det er i øvrigt typisk for de tre nævnte biografer, at filmene ikke spilles i længere perioder ad gangen, så ofte er det bedste bare at springe ud i det og komme afsted. Hold med deres hjemmesider, for også tidspunktet for filmfremvisningerne kan variere.

Måske vil du også synes om:

Jo, de har et sprog!

Jeg synes, vi skal starte den nye uge med et smil :)

Har du nogensinde hørt om Minions? De små gule fætre i blå overalls som efterhånden kan findes som merchandise allevegne?

De er oprindeligt birollekarakterer fra animationsfilmene ‘Grusomme mig’ (‘Despicable Me’) 1 og 2, som på fransk hedder ‘Moi, moche et méchant’. Universal Pictures har finansieret filmene, så man forledes umiddelbart til at tro at de er amerikanske. Men rent faktisk er instruktøren og idémanden bag filmene fransk og hedder Pierre Coffin. Og tanken med de små Minions var, at de skulle gøre filmens superskurk, Gru, lidt mere human. I de to film får man dog aldrig forklaringen på, hvor de kommer fra og hvad de er for nogen. Man ser blot, at de som birollekarakterer er superskurkens hjælpere. Men de stjal billedet fra filmenes hovedperson Gru, og i juli kom så en spin-off, hvor de gule Minions har fået deres egen film, der forklarer, hvor de oprindeligt kommer fra.

Så tænker man: en hel film med de der små nogen. Really?? Man kunne godt få den tanke at det blot var et forsøg på at vride nogle flere dollars ud af en succes. Men den holder altså. Man er underholdt filmen igennem.

Men det her er ikke bare en reklame for en fransk-amerikansk animationsfilm. Min pointe er en helt anden.

Jeg læste en anmeldelse i et af de danske dagblade lige efter at Minions filmen havde haft premiere i begyndelsen af juli. Anmelderen skrev, at de ikke havde noget sprog, at de bare talte volapyk. Nogle dage senere var jeg selv inde og se filmen, og forstod ikke hvad anmelderen mente. For hvis man har et kendskab til de romanske sprog og engelsk kan man faktisk forstå det meste af, hvad de siger. Og det var dét, jeg var allermest underholdt af. Og det er dét, som i virkeligheden er genistregen bag de små gule fyre. Instruktøren Pierre Coffin lægger iøvrigt selv stemme til de små hjælpere.

Se bare her:

Hvis du vil læse hele historien, så se her.

 

Måske vil du også synes om:

Undervisning med TV5 Monde

Verden

Den fransksprogede tv-kanal TV5 Monde er en verdensomspændende public service kanal, hvis mission er at fremme kendskabet til det franske sprog og de frankofone kulturer. Og man må sige at de gør deres bedste.

Programfladen er en sand overflod af forskellige programmer fra de frankofone lande, primært Canada, Schweiz, Belgien, de fransktalende lande i Afrika og – selvfølgelig – Frankrig selv. Der er daglige nyhedsudsendelser fra alle de førnævnte lande, og derudover film, dokumentarudsendelser, spil og quizzer (f.eks. Questions pour un Champion, som jeg kan huske fra da jeg boede i Frankrig i 1986) underholdning, musik, ungdomsudsendelser, sport, forestillinger… Alt det har jeg skrevet om tidligere – du kan læse mere her, hvis du også vil vide, hvad mit yndlingsprogram er.

Men vidste du, at man også kan lære fransk med TV5Monde? De seneste 20 år har kanalen udviklet læringsplatforme for både lærere og elever, med udgangspunkt i deres tv-programmer og internetside, hvor man kan finde selvlæringskurser og inspiration til franskundervisere. Alt er markeret i henhold til Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog, så man hurtigt kan orientere sig i forhold til det niveau, man søger (og udelukke alt det andet). Det sparer en del tid.

Er du underviser, kan du med fordel gå direkte til deres side for fransklærere her. Der findes en overflod af fiches pédagogiques med udgangspunkt i aktuelle emner, musik- og videoklip med tilhørende undervisningsmateriale der kan bruges direkte i undervisningen, måske bare med nogle få tilrettelser.

Vil du gerne selv lære fransk eller teste dit niveau, så se her. Allerede på forsiden kan du klikke dig videre, alt efter dit niveau. Og ja, det hele er på fransk. Men selvom du ikke kan eet ord fransk endnu, så prøv alligevel. Det er et spørgsmål om tilvænning.

Nogle af deres bedste samlinger af undervisningsmateriale (både for undervisere og for de selvstuderende) er f.eks. Paroles de Clips med musikvideoer, og Ça bouge ! som er for mellemniveauerne og tager udgangspunkt i tv-reportager fra kanalen. Première classe er for de absolutte nybegyndere, men man kan vælge at få lidt hjælp ved at klikke på et andet sprog øverst på siden.

– Og så har de næsten 400 franske klassikere af 117 forskellige forfattere liggende digitalt, som man gratis kan downloade og læse. Klassikere af ældre dato, forstås (hvor ophavsrettighederne er udløbet), men alligevel…

TIP: Hvis du ikke har TV5 Monde via din danske tv-udbyder, behøver du ikke betale i dyre domme for at få det. Mange af udsendelserne kan streames online på kanalens hjemmeside.

Har du prøvet at bruge TV5 Monde som selvstudium eller måske i undervisningen? Hvad synes du?

Måske vil du også synes om:

Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog

Fælles Europæiske ReferencerammeJeg har lige lært et nyt ord.

Lørner. Det ser meget spøjst ud på skrift: L Ø R N E R.

Det lyder engelsk, ikke? Det er det også. Ihvertfald er det afledt af det engelske ‘learner’. Ifølge Den Danske Ordbog betyder det en ‘person som er i gang med at lære et fremmedsprog. Bruges især af pædagoger og sprogfolk’. Ordet har været kendt siden 1977. Så spekulerer jeg lidt på, om der virkelig ikke var andre alternativer til en oversættelse af begrebet, i stedet for en så slet skjult anglificering?

Nå, men grunden til at jeg faldt over det ord er, at jeg ville undersøge Den europæiske Referenceramme for Sprog lidt nærmere. Den som jeg nævnte i forbifarten forleden. I min søgen fandt jeg så den danske oversættelse af Europarådets udgivelse The Common European Framework of Reference for Languages (CEFR): Learning, Teaching, Assessment. En moppedreng på 343 sider. De er grundige i EU, det må man sige. Og nej, jeg har ikke læst det hele, jeg ville bare finde lidt baggrundsviden.

Grundlæggende set består referencerammen af seks sprogfærdighedsniveauer: Et basisniveau inddelt i A1 og A2, et mellemniveau inddelt i B1 og B2, og et avanceret niveau inddelt i C1 og C2. Til hvert niveau hører en beskrivelse af, hvad man forventes at kunne på det pågældende niveau.

Referencerammen er tænkt som et fælleseuropæisk værktøj til at indplacere lørnerne (det lyder altså stadig mærkeligt, det ord…) efter de seks sprogfærdighedsniveauer, der er beskrevet. Det smarte er, at man kan sammenligne på tværs af de europæiske lande, så hvis eksempelvis en studerende skal på et udvekslingsophold eller en sprogskole i f.eks. Frankrig, og er blevet indplaceret på et givent sprogfærdighedsniveau i henhold til referencerammen hjemmefra, vil vedkommende kunne få vurderet og anerkendt sine sprogkvalifikationer i Frankrig.

Men det er ikke alle sprogfolk, der klapper ubetinget begejstret over sådan et værktøj, der bl.a. er blevet kritiseret for at formidle ‘Et lukket Europabillede’ og ‘et teknokratisk og begrænset syn på sprog’ (Karen Risager i Sprogforum nr. 31, nov. 2004). Du kan læse hele artiklen her, hvor der også er andre sprogkloge folk der forholder sig til referencerammen som arbejdsredskab i sprog-indlæringen.

Men hvad siger lørnerne selv? På et helt lavpraktisk niveau har jeg selv oplevet, at mine kursister har været lidt skræmte af beskrivelserne af, hvad det forventes at man kan på de forskellige niveauer, og blive usikre på, om de nu også var på det rigtige niveau. Det var de nu som regel, men der sker altså noget i hovedet på folk, når der sættes så mange ord på det pågældende niveau. Så jeg valgte ret hurtigt bare at bruge den som min egen rettesnor, og blot fortælle dem, at hvis de gik på jagt efter læringsmateriale til selvstudium i franske boghandler kunne de bruge niveauinddeling-erne (A1, A2, osv) til at pejle sig ind med, da disse fremgår af flere og flere lære- og øvebøger.

TV5Monde bruger også referencerammen. Det ser vi på i morgen.

Har du erfaringer med brug af referencerammen? Hvad synes du – er det et godt værktøj, eller er det noget der skal tages med et vist forbehold?

Måske vil du også synes om:

Fransklisten

Fransklisten

De sidste par dage har vi set på, hvilke franskkurser man kan gå til i efteråret, og – hvis man ikke lige har tiden til en ugentlig kursusaften – kan finde franske arrangementer for alle hos Alliance Française.

Fransklisten er endnu et alternativ til at opsøge ny viden om fransk sprog og kultur. Det er Jens Peder Weibrecht, pensioneret lektor i fransk og tidligere pædagogisk konsulent ved Center for Undervisningsmidler, der står bag listen. Jens Peder har i mange år været redaktør af undervisningsportalen EMU‘ s franske sider, men helliger sig nu arbejdet med Fransklisten og udgivelser af bøger og undervisningsmaterialer.

Fransklisten var oprindeligt ‘kun’ en mailingliste, og en af de første af slagsen dengang i 1995. Jens Peder begyndte at bygge listen op og sende mails ud for ca. 20 år siden, og der var ikke mange der modtog dem dengang. Ideen bag listen har altid været at franskunderviserne skulle dele og inspirere hinanden på tværs af niveauer og institutioner, uden at miste formidlingsperspektivet. Jens Peders vedholdenhed må siges at have båret frugt – listen er i dag den suverænt største mailingliste inden for franskfaget i Danmark, og omfatter mere end 1000 fransklærere og franskinteresserede både i Danmark, Frankrig og andre steder.

Personligt har jeg altid troet, at Fransklisten kun var for fransklærere i Danmark på alle niveauer, men næh nej! Den er skam åben for tilmelding for alle, der interesserer sig for Frankrig og franske forhold. Og med tiden har Fransklisten udviklet sig fra at være en mailingliste til også at omfatte et websted og en Facebookside.

Her er Jens Peders egen opsummering af, hvad Fransklisten er:

En mailingliste med nyheder om, hvad der foregår omkring fransk i DK og andre steder, opslag om stillinger, tilbud etc. Alle kan få noget på Fransklisten, men de skal henvende sig til mig først. Man tilmelder og framelder sig Fransklisten her: www.fransklisten.fr.

Et websted (www.fransklisten.fr) med mange boganmeldelser, kulturstof, undervisningsstof og salgsannoncer.

En Facebook-side med spændende links

En lukket gruppe for Fransklistens Fransklærere med meget stof til undervisningsbrug. Her skal man anmode om adgang og oplyse, hvor man underviser.

Så selvom du ikke underviser i fransk er du stadig velkommen – både på mailinglisten og til at kigge dig omkring på webstedet og Facebooksiden.

Måske vil du også synes om:

Alliance Française

trikolore

Har du ikke lige tiden til et sprogkursus, som jeg skrev om i går, men vil gerne alligevel have en dosis fransk kultur ind imellem? Så er Alliance Française en oplagt mulighed at opsøge.

Alliance Française er en verdensomspændende organisation, der har til formål at udbrede kendskabet til det franske sprog og de franske og frankofone kulturer. Organisationen har efterhånden en del år på bagen siden oprettelsen i 1883, og findes i dag på alle kontinenter og i langt de fleste af verdens lande.

Der er også en nær dig!

Her kan du finde din lokale afdeling af Alliance Française:

Fredericia, Frederikshavn, Haderslev, Helsingør, København, Odense, Randers, Roskilde, Sønderborg, Vestjylland, Viborg, Vordingborg, Aalborg, Aarhus.

Hvis der ikke er et link tilknyttet bynavnet, er det fordi jeg ikke har kunnet finde en hjemmeside. Afdelingerne er selvstændige non-profit enheder direkte under den franske moderorganisation, og uden religiøse eller politiske tilhørsforhold. Flere af afdelingerne har en meget lang historie bag sig: Således blev afdelingen i København oprettet i 1884, allerede året efter grundlæggelsen af hovedorganisationen i Paris. Randers fulgte trop i 1903, Aarhus i 1910, Haderslev i 1921, Sønderborg i 1947, Frederikshavn i 1955, og Roskilde og Viborg kom til i henholdsvis 1981 og 1988.

Lokalafdelingerne har hvert deres arrangementsprogram, der byder på spændende foredrag på dansk eller fransk, filmfremvisninger, petanque, picnicudflugter, guidede museums- eller galleribesøg og meget mere.  Ikke alle sider er lige opdaterede, men der er kontaktoplysninger, så du kan kontakte afdelingen og høre nærmere. Arbejdet i afdelingerne er baseret på frivillig arbejdskraft, der fortjener støtte og ros for deres vedholdenhed i udbredelsen af kendskabet til fransk sprog og kultur.

 

Måske vil du også synes om:

Skal du gå til fransk til efteråret?

Parlez-vous-francais

Aftenskolesæsonen starter snart. Hvis du ikke allerede går til fransk, så er det måske nu, det skal være? Her får du et udvalg af de aftenskoler, der udbyder franskkurser med snarlig kursusstart.

De store landsdækkende er aftenskoler er FOF (Folkeligt OplysningsForbund) og AOF (Arbejdernes OplysningsForbund). Begge aftenskoler har en solid tradition for kurser på alle niveauer i rigtig mange sprog, og selvfølgelig også i fransk. De forskellige lokalafdelinger under de to oplysningsforbund er selvstændige enheder, så alt efter, hvor i landet du bor, vil du måske derfor opleve forskelle i udbuddet og i de sprogtests, du kan tage for at finde dit niveau. AOFs sprogtest giver for eksempel kun en indikation af dit skriftlige forståelsesniveau grammatisk set, de tilbyder ikke en test af dit mundtlige niveau. Det samme gør sig gældende for FOF Århus. FOF København tilbyder en halv times online Skype test med en sprogunderviser, hvor man kan få testet fire færdigheder for sit mundtlige niveau: Læse, lytte, redegøre og samtale. FOF Århus har til gengæld en Sprogdag torsdag d. 27. august fra kl. 15-18, hvor du kan møde op og komme til at tale med en sproglærer indenfor det sprog, du gerne vil lære eller genopfriske, og få vurderet dit niveau.

Både FOF og AOF starter kursussæsonen i uge 38 (fra 14. september). Du finder FOFs og AOFs landsdækkende hjemmesider her og her, hvorfra du kan finde din lokale afdeling.

Bor du i København, kan du også gå til fransk på Studieskolen og på Institut Français.

Studieskolen har franskkurser på alle niveauer, og en grundig sprogtest, der består af en skriftlig del og en del hvor du skal lytte. Testen tager mellem ½ – 1½ time, så sørg for at have god tid, inden du kaster dig ud i det. På Studieskolen starter de nye forløb ca. hver 9. uge.

Institut Français, som er den franske ambassades kulturafdeling, har ligeledes franskkurser på alle niveauer – også for børn fra 8 år og opefter – og her kan man også tage en sprogtest for at finde sit niveau. Institut Français udbyder ligeledes kurser i fransk kultur og aktuelle emner. Næste kursusstart er i uge 36 (fra 31. august).

Bor du i Århus, udbyder FO (Frit Oplysningsforbund) også franskkurser på flere niveauer, og også med kursusstart i uge 38. Dem kan du se her.

De fleste aftenskoler bruger efterhånden den fælles europæiske referenceramme for sprog, som gør det nemmere at sammenligne niveauer på tværs af de europæiske sprog. Mange undervisnings-materialer anvender efterhånden også disse angivelser, så du kan forholdsvist nemt finde materialer til selvstudium, hvis du hellere vil det.

Så hvad enten du vil til at lære fransk, genopfriske det du allerede kan eller følge et kursusforløb i fransk litteratur, kulturhistorie eller aktuelle emner, så spring ud i det og bliv klogere på, hvad Frankrig er for en størrelse!

Har du allerede tilmeldt dig? Hvad skal du gå til – og hvor?

Hæng på og læs med igen i morgen, hvor det handler om Alliance Française.

Måske vil du også synes om: