Den her skal du læse!

ANMELDELSE

…hvis du gerne vil et spadestik dybere næste gang du skal til Paris. Hvis du har set de fleste af de store turistattraktioner og føler, der gemmer sig meget mere under overfladen, så start her.

Paris er fyldt med personlige beretninger fra erfarne kendere af byen, og de skriver med både kærlighed og nærvær og enorm historisk viden om om netop deres pespektiv. Se bare her:

Stéphanie Surrugue lægger ud med at fortælle om Marais-kvarteret og dets modsætninger. Om at vokse op med årlige pligtbesøg hos den franske familie, og om at lære Paris at kende på sine egne præmisser. Det er et meget personligt og kærligt portræt af Paris, og Maraiskvarteret i særdeleshed.

Ulla Gjedde Palmgreen fortsætter med at fortælle om Paris’ mange nationaliteter i de forskellige arrondissementer og kvarterer. Hun fortæller om sameksistens og multikulturalitet i byernes by, og det er meget informativt.

Dan Tschernia beretter om tilblivelsen af Spreckelsens Triumfbue, hvor han fulgte den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen under byggeprocessen. Fortællingen er flettet ind i en vandring ad aksen fra Louvre til Concordepladsen op til Place Étoile og videre ud til Spreckelsens Grande Arche i La Défense.

Andreas Rude fortæller om det franske åndsliv i et idéhistorisk perspektiv, spejlet i Panthéon og Sacré Coeur. Om filosofferne og baggrunden for bygningen af Sacré-Coeur, og Panthéons skift fra kristent til verdsligt tempel. Kapitlet er et guldkorn for den filosofisk interesserede.

Kristian Hvidts kapitel handler om Haussmanns Paris og Napoleon III’s regeringstid. Det er en grundig og malerisk beskrivelse af transformationen af Paris fra overfyldt, beklumret midtby til de brede boulevarder og statelige beboelsesejendomme, der kendetegner byen i dag. Vi hører om tyskernes belejring i 1871, Pariserkommunen og Napoleon III’s fald. En spændende skildring af en omtumlet periode i Paris’ historie.

Bo Tao Michaëlis‘ perspektiv er Le Grand Siècle – Paris i 1600-tallet. Det er musketerernes Paris spejlet i Alexandre Dumas’ roman om de tre musketerer Athos, Porthos og Aramis, og den fjerde, opkomlingen d’Artagnan. Det er et meget charmerende perspektiv, og man får helt lyst til at genlæse romanen. Og så kan jeg ikke lade være med at blive charmeret af en forfatter der bruger ord som ‘annamme’ og ‘sekel’.

Vagn Lyhne fortæller om Paris’ bogkatedraler. Om de tre lokationer, hvor Bibliothéque Nationale de France har til huse: I Rue Richelieu, Sainte-Geneviève biblioteket i Latinerkvarteret og det nye Mitterrand bibliotek med de høje tårne på venstre Seinebred. Om at få adgang til de hellige haller og om at sidde og forske i ensomhed for at give viden videre. Det er mageløs læsning.

Aase Nørrung tager os med på tur til de parisiske kirkegårde og katakomberne. Det er en dybt interessant skildring af ’de dødes byer’ i Paris (hun omtaler ret konsekvent de døde som ’indbyggere’ på kirkegården). Kapitlet indeholder et spændende afsnit om P.A. Heibergs og Malthe Conrad Bruuns liv og levned i Paris efter deres landsforvisninger fra Danmark i slutningen af 1700-tallet.

Niels Lan Doky fortæller begejstret om jazzscenen i Paris. Om de franske jazzmusikere, jazzens historie i byen og om de mange jazzklubber i byen. Så er man jazz-fan er der mange muligheder for at fylde en Paristur med ’jazz around the clock’, som han skriver.

Helle Solvangs kapitel om arkitekten Jean Nouvel tager udgangspunkt i hans design og byggeri af Danmarks Radios nye koncerthus. På den baggrund tager hun os med til Paris og fortæller om Nouvels byggerier, der blandt andet omfatter Institut du monde Arabe, Fondation Cartier og Musée du Quai Branly.

Med Peter Brandes får vi et indblik i kunstens Paris, nærmere betegnet de museer der er tilegnet en enkelt kunstner (f.eks. Rodin, Picasso og Delacroix). Kapitlet fokuserer dog primært på Gustave Moreau og hans museum, hvor jeg synes det nok havde været mere interessant at give de andre kunstnere lidt mere plads.

Frits Andersen rejser i forfatteren Louis Aragons fodspor (og dén tur gad jeg godt have været med på!). Med Aragons Le Paysan de Paris (Den danske oversættelse hedder Pariserbonden) under armen besøger litteraten og hans rejsekammerat filosoffen parken Buttes-Chaumont i det 19. arrondissement, som de gennemtraver både dag og nat med paralleller til romanen. Kapitlet er et spændende eksempel på en tematur til Paris, hvor der kun fokuseres på et enkelt tema/omdrejningspunkt i et hjørne af Paris.

Uffe Østergaard tager os med til revolutionens Paris, og fortæller om den politiske proces der førte til Kongens fald og henrettelse, og dannelsen af den 1. republik. Og så fremhæver han betydningen og vigtigheden af de demokratiske processer der blev indført, og som dannede forbillede for de fleste andre lande, der indførte repræsentativt demokrati. Kapitlet slutter med et afsnit om en revolutionær byvandring, rundt til de primære steder: Concordepladsen (hvor guillotinen stod), Rådhuset, Bastillepladsen og La Conciergierie, hvor Marie-Antoinette sad fængslet.

Alle bogens kapitler er afrundet med kontaktoplysninger til de steder, forfatterne nævner, og stederne er plottet ind på et kort over Paris på bogens omslags inderside. Så det er easy-peasy at bruge bogen til planlægning af næste tur til Paris.

Jeg har spekuleret på, hvorfor en så spændende bog om Paris skal have så diskret et omslag. Den inviterer jo ikke ligefrem til at blive taget op og bladret i. Men kapitlerne er så rige på informationer og beskrivelser, at billederne nærmest af sig selv vælter op fra siderne, så mit gæt er at det må have været en umulighed at finde eet billede der kunne sammenfatte hele bogen. Det ville også have fået den til at ligne endnu en turistguidebog lidt for meget, og bogen er netop noget helt andet og meget mere end en turistguide. Den er et sandt overflødighedshorn af kulturhistorisk information om Paris, og et musthave for enhver Pariselsker.

Jeg har ihvertfald fået rigelig inspiration til de næste mange ture til byen.

Paris, Aarhus Universitetsforlag (2013), i bogserien Vide Verden. Den kan købes her.