På falderebet…

I forlængelse af indlægget i går kommer her lige et par guldkorn til de mad- og kokkeglade, inden vi lukker Paristemaet for denne gang.

I hjertet af Paris, lige ved Hallerne, ligger den mest fantastiske køkkenudstyrsforretning. Glem alt om strømlinet, moderne indrettet butik. Dehillerin har ligget på adressen siden 1820’erne (1-8-2-0!), og er et slaraffenland for alle der elsker at lave mad. Butikken er gammel, meget parisisk og meget charmerende. Der er stort set ikke den køkkenudstyrsdims, gryde eller pande, de ikke har i butikken, og deres udbud af kobbertøj er ret imponerende.

Alle varer er mærket med et katalognummer, som man kan slå op i et katalog for at finde prisen. Lidt besværligt, ja. Gammeldags, ja. Men sådan er det. Når man har fundet, hvad man gerne vil have, er der en medarbejder der skriver det ned på en seddel, som han afleverer til kassereren (det er ham, der sidder bag den stor skranke på billedet). Mens man betaler sine varer, er der så en tredje medarbejder der pakker dine varer ind i brunt papir (jo, du læste rigtigt: Gammeldags brunt papir!). Så hvis du foretrækker at bruge kobbergryder, står du og mangler en bestemt tylle eller en helt særlig kageform, så har de det. Butikken er bestemt en oplevelse værd. Og så har de faktisk en onlineshop her! (E. Dehillerin, 18-20 Rue Coquillière, 75001 Paris)

Som det ofte er tilfældet i Paris, ligger der lignende butikker lige i nærheden, f.eks. A. Simon (48 Rue Montmartre, 75002 Paris), eller La Bovida. Er du til spændende kogebøger kan du slå et smut forbi Librarie Gourmande, der ligger lidt længere oppe ad Rue Montmartre. Skal du bruge en speciel ingrediens til dine kager eller desserter, så kig ind til Detou (58 Rue Tiquetonne, 75002 Paris), næsten lige overfor La Bovida. Her har jeg fundet Valrhona chokolade til 25 € for et kilo, og 8 store (som i: tykke og fede) vanillestænger til 7,5€.

Detou Paris

Vi forlader Paris for denne gang. Jeg håber du har fået en masse gode ideer til din næste tur til Paris, og skriv endelig løs i kommentarfeltet, hvis du har egne oplevelser, du gerne vil dele med os.

God weekend :)

Billeder: Alle fotos er privatfotos

Måske vil du også synes om:
paris-udsigt-eiffeltårnet

Mit Paris

Som vi har set af de sidste to ugers indlæg, så er Paris en uendelighed af kendte og nye indtryk, spændende steder, listige hjørner og kvarterer, man bare aldrig bliver helt færdig med at udforske. For hver gang jeg er i byen, opdager jeg nye ting.

Hvis jeg har otte skønne gymnasiepiger med, kommer det til at handle meget om shopping. Og så vil de vide hvor vintagetøjbutikkerne er, så dem finder vi (cocktailbarerne og dansestederne klarede de sjovt nok selv). Med otte shoppeglade tøser kan det godt tage et par timer at komme fra Place des Vosges til Pompidoucentret, en tur der max tager en halv time hvis man bare går lige igennem Rue des Francs Bourgeois og Rue Rambuteau.

Hvis jeg har madglade mennesker med, er det naturligt at besøge Galeries Lafayettes gourmet food store, og FauchonHédiard og Maille, der ligger i hvert deres hjørne på Place de la Madeleine (8e arr.) ikke så langt fra Galeries Lafayette. Og finde de gode køkkentøjsforretninger, specialforret-ningerne og de små spændende restauranter.

Maille Paris

Privatfoto

Fotograferne har deres egen optik på Paris, kunstelskerne går efter deres passion, jazzfolket finder deres helt egne steder og de beautykloge ved, hvor skønhedstemplerne er. De syglade kan med fordel tage på strejftog i kvarteret lige nedenfor Sacré-Coeur.

Og sådan kunne jeg blive ved….

Hvordan ser mit Paris ud?

Som tidligere nævnt foretrækker jeg i videst muligt omfang at opleve Paris på gadeplan. Og allermest holder jeg af at komme så langt ind i kvartererne at man finder de steder, hvor de lokale har deres dagligdag. Som i Rue Lepic på Montmartre, hvor man drejer om et hjørne og pludselig finder en handelsgade med fiskehandler, bagere, ostebutikker, blomsterhandlere og frugt og grønt. Eller landsbystemningen på Place de la Contrescarpe og de lokale handlende i bunden af Rue Mouffetard, hvor der også er marked. Eller Saint-Germain des Prés’ små gader, der hvor Rue Saint-André des Arts møder Rue de Buci og Rue de l’Ancienne Comédie, og man prøver at finde vej ad de små gader til Place Saint-Germain des Prés. Det mest fascinerende er, at denne landsbystemning kan man finde kun et stenkast fra de store boulevarder.

Rue de Buci gademusik

Privatfoto

Landsbystemning finder man også i gaderne omkring Place du Tertre, selvom selve torvet med alle malerne er en turistfælde… Og så kan jeg sidde længe på trappen foran Sacré-Coeur og se ud over hele Paris, og betragte den brogede blanding af turister af alle nationaliteter, afrikanske gadesælgere og diverse gadeunderholdning. Det bliver aldrig kedeligt. Når jeg er afsted på egen hånd med Kæreste, prøver vi altid at få lagt nye ting ind i programmet, som vi ikke har set før. På den måde opdager vi altid nyt der kan føjes til de velkendte steder.

Paris bliver man aldrig færdig med.

Måske vil du også synes om:

Paris i børnehøjde

Kan man have børn med på storbyferie?

Jada, det kan man da!

Men hvor gamle skal de så være, og hvad skal man se, hvis man har ungerne med til Paris for første gang, uden at skulle høre på ‘moaaar, jeg gider ikke gå mere’, eller ‘faaar, det er keeeedeligt at se på [indsæt selv]’?

Første gang jeg selv havde mine børn med til Paris, var på en endagstur, hvor vi boede på en campingplads cirka en times togtur fra Gare Saint-Lazare. Ældstebarnet var dengang 8 og yngstebørnene var 5. Da vi helt bevidst kun havde valgt at tilbringe een dag i byen, var vi også meget bevidste om at få valgt ud, hvad vi skulle se. Disneyversionen af Klokkeren fra Notre Dame storhittede dengang, så Notre Dame kirken var incontournable. Og så selvfølgelig Eiffeltårnet. Det var helt klart et hit. Tænk, at noget kan være så stort. Og tænk, at man kan komme op i det og se ned på jorden og på hele Paris, og tænk, at mennesker kan være så bittesmå. Det var magisk! Og selvfølgelig skulle de hver have en nøglering med Eiffeltårnet, som vi købte hos en af boghandlerne med de grønne kasser langs Seinen. Set i bakspejlet var Paris i en alder af 5 år måske lige vel stor en mundfuld, for vi gik meget, og klapvogn brugte vi ikke mere. Men en god lang pause i parken Champs de Mars nedenfor Eiffeltårnet gjorde underværker. Og da vi havde set og gået det vi skulle og var på vej tilbage til campingpladsen, var det med tre meget trætte, men glade børn.

Jeg har spurgt Marianne og Anette, der begge havde deres børn med til Paris for første gang i foråret 2014, hvad de så, og hvad børnene synes om det.

Marianne, hvis børn dengang var 9 og 12, fortæller:

Vi havde 4 dage i Paris, hvoraf vi brugte den ene dag i Disneyland. Udover Disneyland besøgte vi Notre-Dame, le Tour Eiffel, l’Arc de Triomphe og Champs-Elysées, Sacré-Coeur og Montmartre, Les Halles, les Tuileries, Pont des Arts, Pont Alexandre, Jardin des Plantes og Musée National d’Histoire Naturelle, og var på sejltur på Seinen.

Begge børn var fuldstændig overvældet af Eiffel-tårnet. Vi brugte det meste af en dag i og omkring tårnet. Den store oplevelse for dem var både det første glimt af tårnet på afstand, og derefter at se det tæt på og høre historier om, hvordan det blev konstrueret. Vi var samtidig så heldige, at der var marathon i Paris den pågældende dag, så vi kunne stå højt oppe i tårnet og kigge ned på alle de små løbere, der krydsede Seinen via Pont d’Iéna for at nå målstregen ved Palais de Chaillot – et flot syn. 

De husker også med stor glæde tilbage på den varme forårseftermiddag, hvor vi – godt ømme i fødderne – prajede en cykeltaxa på Champs-Elysées, og den fantastiske chauffør gav den fuld gas ned ad gaden, mens han underholdt med mange sjove kommentarer undervejs. 

Tuileries-haven var også et favoritsted for børnene – de nød at sidde mange forskellige steder i parken og bare kigge på mennesker, statuer, fugle, blomsterbede og det storslåede Louvre. Parken var et suverænt pausested, og vi kom forbi flere gange.

Eiffeltårnet skal alle se, synes jeg, og selvom man har været i Paris mange gange, er det stadig en storslået oplevelse. Det er dog vigtigt at sætte god tid af til besøget, så man ikke skynder sig igennem oplevelsen. Der skal være tid til at nyde udsigten fra parken, under tårnet og oppe i tårnet. Jeg vil også anbefale, at man lægger pauser ind i løbet af en dag og bruger byens parker til det formål. Les Tuileries opfyldte vores behov til fulde, men jeg skal helt sikkert også have børnene med i Jardin du Luxembourg, næste gang vi skal til Paris.

Vi nåede langt fra at se alt det, vi gerne ville, men børnene taler tit om, at de virkelig har lyst til at komme tilbage og opleve mere af den dejlige storby.

Eiffeltårnet mod Palais de Chaillot

Privatfoto

Anette, hvis børn var 12 og 15 da de var afsted, fortæller her:

Vi boede på et super velplaceret, men lille familiedrevet hotel med kvartpension, Hotel Marignan, i universitetskvarteret, meget tæt på Rue Mouffetard med mange lækre restauranter til rimelige priser, og i gåafstand fra Notre Dame. Det var ganske udmærket og rent i forhold til prisen. Vi havde ca. 10 overnatninger i familieværelse.

Vi benyttede os af Viator to gange: Til en rundvisning i og ved Eiffeltårnet, og til en fantastisk tog/cykel-tur ud til Versailles, hvor vi først var på marked og købe ind til frokost og dernæst ude at se slottet.

Børnene blev karikaturtegnet sammen på Montmartre, hvor vi naturligvis også besøgte Sacré-Coeur kirken.

Blomstermarkedet ved Place Louis Lépine (på Île de la Cité, tæt ved Notre-Dame kirken) med dyr og planter m.m. var også hyggeligt og en stor succes for børnene, mest pga. alle dyrene naturligvis [Der sælges kaniner, hamstre, undulater, akvariefisk mv]

Den dag var der maratonløb langs Seinen, hvilket også var imponerende og festligt. Langs Seinen er der jo også alle boderne med bl.a. bøger og malerier/tegninger at kigge på.

Eiffeltårnet by night er bestemt også noget som gør indtryk.

Vi var selvfølgelig også i Jardin Du Luxembourg, hvor vi så på sejlskibe i søen, mini-tivoli og utallige andre ting for børn (bl.a. ponyridning). Vi nåede desværre ikke at se dukketeater.

Vi boede også i gåafstand fra Louvre, som vi besøgte den sidste dag inden vi skulle hjem (så vi fik set Mona Lisa og en hel del mere ;). Butikkerne under Louvre er også fine.

Pompidoucenteret var dog ikke ulejligheden værd for os, synes vi. Det eneste, som virkede lidt interessant, var en fotoudstilling (hvor mange stod i kø i timevis for at komme ind), men den skuffede os alle.

Og så var vi afsted i påskeugen, så alle chokolade-butikkerne var spækket med fint påskechokolade.

Jardin du Luxembourg

Foto: Stine Odgaard Villemoes

Jeg talt med en del, der har haft børn med til Paris, og der tegner sig et billede af at det er aldersgruppen fra 6 år og opefter der har størst fornøjelse af flere dage i byen. Selvfølgelig kan man sagtens have mindre børn med, og her er en klapvogn/barnevogn, og god tid, de bedste forudsætninger for en vellykket tur. Og så at gøre god brug af parkerne. Har man lyst til at tage de små med til en park lidt uden for Paris, kunne det for eksempel være Parc Floral, der ligger i Bois de Vincennes sydøst for Paris, og som kan nås med metroen. Der er dukketeater, gåture i trætopshøjde, nogle ret seriøse rutschebaner på legepladserne, og i det hele taget er det bare en meget smuk, botanisk park at tage på picnic i.

På bloggen Ma Poussette à Paris (på fransk, uniquement…) finder du en overflod af tips til, hvad man kan finde på i Paris med børn i alderen 0-14. Stéphanie, der står bag bloggen, har ligeledes udgivet to bøger, der kan købes på Amazon.

Har du haft dine børn med til Paris? Hvad var de bedste oplevelser for børnene? Fortæl os gerne om i det kommentarfeltet.

 

Måske vil du også synes om:
Anette Kristine Poulsen

Beautyspace Paris

Der er fint besøg på bloggen i dag.

I rækken af erfarne Parisfareres perspektiver på Paris (du kan læse de første her og her), er det i dag journalist, tekstforfatter, beauty-blogger og hudkloge Anette Kristine Poulsen fra Beautyspace, som deler sine bedste tips til Paris med os. Anette er blandt andet forfatter til bestselleren Slip rynkehysteriet – Flot hud uden hokus-pokus, som rigtig mange – undertegnede inklusive – har haft stor glæde og resultater af. Til september kommer hendes næste bog, som uden tvivl også bliver en sællert. Og så har hun har en befriende ærlig, no bullsh*t tilgang til alt, hvad der har med hud og skønhed at gøre.

Når du er på arbejdstur til Paris, hvilke opgaver er det så typisk du er af sted på?

Det er altid interviews og skønhedsreportager til Dagbladet Børsen, som jeg er fast tilknyttet.  Tager dog altid lidt med hjem til Beautyspace også – både bloggen og Instagram (@beautyspace), for Paris er jo et smittende slaraffenland med mange skønhedsindtryk.

Jeg ved, du har en forkærlighed for de franske apoteker. Hvad er det, der er så specielt ved dem?

De franske apoteker er små – til tider forvirrende – skønhedstempler, som ynder at lade varerne bugne fra gulv til loft. Der hersker næsten altid en lettere kaotisk stemning, som kun bakker op om følelsen af, at her må man være hurtig på stiletten: Med den ene hånd napper man en ny Mason Pearson børste, mens den anden rækker ud efter Biafin (lindrende creme) og Biodermas legendariske makeupfjerner (fjerner øjenmakeup, så du straks kan lægge nyt – derfor et makeupartist-must… og vi andre følger så med), og en af apotekerdamerne henter den uundværlige Homeoplasmine-salve (den kan lindre røde næser og fjerne tørre pletter på hud og læber). Ude af døren igen får jeg altid følelsen af at gjort et par hemmelige skønhedskup.

Der er lidt mere fest og farver over det franske produktmiks, for jo, der er de klassiske apo-brands, som vi kender: La Roche-Posay, Vichy, Avène etc., men i Frankrig går man mere sexet og mindre stringent til værks og blander med mærker som Skin Ceuticals, Apivita, Darphin, Phyto, Caudalie… og Mason Pearson. Selvom de fleste mærker fås herhjemme, så giver et fransk apotekerbesøg en anden oplevelse.

De fleste der har været i Paris mere end én gang har nogle yndlingssteder, de helst skal forbi når de er i byen. Har du nogle steder du helst skal forbi, når du er i Paris?

Er vild med at lege fin dame og drikke te på Ritz (man kan næste mærke alle de heltinder, som har bevæget sig rundt her), slentre langs Rue du Faubourg Saint-Honoré og Rue Saint-Honoré, hvor der ligger den fineste Guerlain-butik, for ikke at nævne Aesop og Colette med alverdens finurligheder.

Hvis du skulle opsummere Paris med 3 ord (eller lidt flere…), set fra dit perspektiv, hvilke ord er det så?

Chic, med vibrerende puls og glem så alt om pub crawling. Her er der mulighed for verdens bedste café crawling.

 

Måske vil du også synes om:
Nos Ancetres les Gaulois

Fællessang på en restaurant i Paris

Har du læst Asterix og Obelix? Så kender du slutscenen, som alle albummene ender med: Gallerne holder fest omkring et stort bål, mens barden (deres troubadour) er kneblet og bagbundet så han ihvertfald ikke kan komme til at spille og synge.

Samme stemning finder du hos restauranten Nos Ancêtres les Gaulois. Den ligger på Île Saint-Louis, den mindste af øerne i Seinen, hvor den har ligget i omkring fyrre år.

Restauranten er meget rustikt indrettet som……… ja, Asterix og Obelix ville have følt sig hjemme! Stengulv, rå vægge, lav belysning. Skind, skjolde og gallervåben pryder væggene, og noget af det første man kommer forbi er et kæmpestort, åbent ildsted, hvor alt kødet bliver grillet. Man sidder tæt ved rustikke borde på ligeså rustikke stole, og er så tæt på de andre gæster at man ikke kan undgå at falde i snak eller udveksle bemærkninger.

Nos Ancetres les Gaulois indenfor

Privatfoto

Jeg var der første gang i 1987, hvor vi fandt den tilfældigt. Konceptet har ikke ændret sig siden. Tjenerne er småflabede på den sjove måde, men ikke ubehøvlede. Vi var meget forgrinte af en amerikansk dame ved bordet bag os, som ikke helt havde fattet ideen. Da hun spurgte efter et askebæger (det var dengang man måtte ryge på restauranterne) var beskeden fra tjeneren: “Askebægeret er dér (mens han pegede på gulvet), og når det er fuldt så kald på mig!”

Konceptet er enkelt. Der er én menu, alt inklusive, til 40€. En tag-selv-buffet med pateer, charcuteries, rillettes og hvad franskmænd ellers gerne spiser til forret. På bordet stilles en kurv med brød og en stor kurv med grøntsager. Hele og uskårne, forstås! Hovedretten bliver serveret ved bordet, og her kan man vælge mellem fire-fem forskellige slags kød, der bliver grillet på de store, åbne ildsteder. Derefter ost, og endelig dessert, som også serveres ved bordet. Vinen er inklusive. Man får udleveret en kande, og så kan man selv gå op til de store tønder og tappe ad libitum. Ønsker man andre drikkevarer end vin, betales der ekstra.

Nos Ancetres les Gaulois forret

Privatfoto

TIP: I modsætning til barden i Asterix og Obelix, så får de lov til at synge hos Nos Ancêtres les Gaulois. Og det gør de glad og gerne. Hver lørdag aften kommer de (der er som regel to) og underholder med sange som alle kender, og alle skråler synger med, så stemningen er helt fantastisk. Fællessang på en parisisk restaurant! Det er SÅ festligt! Så hvis du har mulighed for det, så book bord en lørdag aften, og gør det i god tid. Der er som regel fuldt hus.

Nos Ancetres les Gaulois troubadour

Foto: Stine Odgaard Villemoes

Måske vil du også synes om:
park-paris-square-vert-galant

En (lidt) hemmelig park

Der er mange dejlige parker i Paris, hvor man kan slentre en tur, sætte sig og betragte de forbipasserende, eller tilbringe nogle timer med en bog. Jeg holder selv meget af Luxembourghaven på venstre Seinebred. Den ligger tæt ved det hotel, jeg plejer at bo på, og det er nemt at gå derover med en sandwich og spise sin frokost, mens man kigger på børnene der leger med sejlskibe på søen midt i parken.

Jardin du Luxembourg

Privatfoto

Der er også en anden park, jeg holder meget af at besøge. Den er ikke ret stor, og der er ikke mange turister der kan finde den, selv om den ligger lige midt i byen, hvor mange går forbi hver dag. Den hedder Square du Vert-Galant.

Aldrig hørt om den?

Den ligger på den vestligste spids af Île de la Cité. Midt på Pont Neuf, den ældste af broerne over Seinen, hvor den store statue af Henri IV står. Man kan ikke se nedgangen til parkanlægget, og derfor går de fleste forbi. Men går man om bag statuen af Henri IV og hen til hegnet bagved, finder man den relativt stejle trappe der fører ned til indgangen. Man kan gå ind i selve anlægget og sætte sig på en bænk, eller man kan gå langs ydermuren og sætte sig med benene dinglende ud over kanten, og se på de mange Bateaux-Mouches med turister, der sejler forbi.

Hvorfor hedder den Vert-Galant? Fordi det er en galant, grøn lille park? Nej, grunden er en helt anden og meget sjovere: Le Vert Galant var Henri IV’s kælenavn, og betyder (ifølge Blinkenbergs ordbog) kurmager, kvindejæger eller hjerteknuser. Jeg har set det mere bramfrit oversat til ‘trussetyv’. Det refererer ganske enkelt til at han var mere end almindeligt glad for damer, selv i en høj alder :).

Pont Neuf har i øvrigt også været kulisse for en af de store franske filmsucceser i 1990’erne: Les Amants du Pont-Neuf (den danske udgivelse hedder De Elskende fra Pont-Neuf).

Den smukke Place Dauphine på modsatte side af vejen fra statuen er også et kig værd. Pladsens historie går helt tilbage til 1600-tallet, og blandt andre Yves Montand og Simone Signoret har boet der. Har du set filmatiseringen af Régine Deforges’ La Bicyclette Bleue (på dansk Pigen med den blå cykel)? Nogle af scenerne fra filmen er optaget på Place Dauphine.

Hvor plejer du at gå hen i Paris, hvis du har brug for lidt grønne omgivelser?

 

Måske vil du også synes om:
jazzklub-caveau-huchette

En jazzklub i Paris

Jeg vender lige tilbage til bogomtalen fra i mandags for en kort bemærkning. I kapitlet om jazzsteder i Paris fortæller Niels Lan Doky om mange forskellige klubber og steder, og han deler generøst ud af adresser, uden tvivl nogle af de bedste i byen.

Jeg har også været på jazzklub i Paris. Jazz er ikke min favoritmusik, indrømmet, men turen var en gave til mine svigerforældre i guldbryllupsgave, så det var dem der bestemte turens indhold. Og de er mildt sagt tossede med klassisk jazz. Så vi skulle på jazzklub. Og det stod ikke til forhandling. Og det skulle selvfølgelig være en af dem der har klassisk jazz på repertoiret.

Efter en del søgen hjemmefra fandt vi Caveau de la Huchette. Af alle steder i hele Paris ligger den i Rue de la Huchette, en af de mest turistede, souvenirbutiksoverlæssede gader på venstre bred. Du ved, den der går fra Boulevard Saint-Michel ved Gibert Jeunes gule facade og hen til Rue du petit Pont (der bliver til Rue Saint-Jacques lidt længere oppe). Den gade, hvor Théâtre de la Huchette, der har spillet La Cantatrice Chauve i cirka en million år, også ligger.

Facaden er ret smal, faktisk kan man sagtens komme til at gå forbi, hvis man ikke lige er opmærksom. Når man er kommet forbi dørmanden og har købt en billet (13€), kommer man ind i baren, som ligger i stueplanet. Spillestedet ligger nedenunder i en gammel kælderhvælving. Det er småt, meget gammelt, lidt skummelt belyst og megacharmerende! Musikerne står mast sammen på en lillebitte scene, men det er bestemt ingen hindring for hverken spilleglæde eller festhumør.

Musikken startede klokken 22, og da var vi (altså ‘børnene’) allerede pænt trætte efter en lang køretur, indcheckning på hotel og middag i byen. Men det var jo svigerforældrenes tur, så vi holdt ud. Heldigvis. På trods af beliggenheden midt i det vel nok mest souvenirbutiksbefængte kvarter i Paris er det i høj grad de lokale, der frekventerer klubben, heriblandt amatørdansere der er så dygtige at de til nogle af numrene gav solooptræden. Til alles store begejstring!

Caveau de la Huchette

Privatfoto

Og svigerforældrene (vi taler altså 70+ her…)? De sad og hoppede på bænkene og klappede og stampede i takt til musikken og var helt overordnet ellevilde med stedet og musikken. Vi var først tilbage på hotellet ved 01.30 tiden, godt møre men en stor oplevelse rigere!

Kender du nogle gode spillesteder i Paris? Fortæl os om det i kommentarfeltet!

Måske vil du også synes om:

Kunstelskerens Paris

I rækken af erfarne Parisfarere der gavmildt deler ud af deres yndlingssteder i Paris, giver Mathilde Renberg os i dag tips til at se på kunst, samt en række spændende adresser i Maraiskvarteret og området omkring Canal Saint-Martin.

Du læser kunsthistorie på Aarhus Universitet, og er medstifter af Rendezvous Curators, hvor I arrangerer pop-up kunstudstillinger med spirende talenter. Du har også boet i Paris i en periode, hvor du har læst på Sorbonne. Hvad har det mest spændende været i kunstmæssig henseende i forbindelse med dine studier i byen?

Jeg er netop kommet hjem fra Paris, hvor jeg har læst mit 6. og sidste semester af min bachelor ved Université Sorbonne Nouvelle Paris 3. Mit studie er bygget op sådan, at jeg ikke måtte læse noget med kunst eller kunsthistorie i Paris. Jeg læste til gengæld en masse forskellige kommunikationsfag, hvilket var meget anderledes, men meget spændende. Jeg har derfor lidt svært ved at sige, hvad der har været det mest spændende i kunstmæssig henseende i forbindelse med mine studier i Paris.

Hvis man vil til Paris og se på kunst, er der så nogle steder der er incontournables i din optik (bortset fra de helt indlysende museer som Louvre, Musée D’Orsay og de andre ‘store’ og kendte museer)?

Hvis man er til (meget) moderne kunst, vil jeg helt klart anbefale et besøg på Palais de Tokyo (13, Avenue Président Wilson, 75016 Paris). Både bygningen i sig selv, men også de mange forskellige udstillinger er virkelig noget særligt. Der er fernisering cirka en gang om måneden, hvor det er gratis at komme ind fra 21-00.

Jeg er altid et smut i Marais, hvor Rue de Turenne og de mange små gader omkring denne byder på et kæmpe udvalg af gallerier. Jeg er særligt glad for Galerie Perrotin (76, Rue de Turenne, 75003 Paris), der ligger i baggården ved nummer 76. Galleriet har nogle store, smukke lokaler, men er samtidigt meget overskueligt.

Jeg er som regel også altid forbi Centre Pompidou, hvor jeg synes de har nogle meget varierede og spændende særudstillinger, og en imponerende fast samling, der bliver skiftet ud i cirka to gange om året.

Hvis man er interesseret i at købe kunst i Paris, hvor er det så bedst at gå hen?

Med hensyn til køb af kunst, så er det ikke noget jeg selv har gjort i (endnu). Igen vil jeg nok sige Marais – der er SÅ mange gallerier, hvor man jo har mulighed for at købe det, der bliver udstillet. Derudover er det 6. arrondissement  – særligt Rue de Seine – også et godt sted, hvis man er interesseret i at købe kunst. Her ligger gallerierne (ofte lidt mindre, end dem man ser i Marais) blandet med antikvitetsbutikker.

De fleste der har været i Paris mere end én gang har nogle yndlingssteder, de helst skal forbi når de er i byen. Har du nogle steder du helst skal forbi, når du er i Paris?

Jeg har boet i Marais, og skal derfor altid forbi her (dog undgår jeg helst området om søndagen, hvor det bliver invaderet af turister, da det er det eneste område i Paris, hvor alting er åbent om søndagen). Jeg prøver altid at gå nogle nye veje, for at finde nye butikker, boghandlere, gallerier, restauranter og cafeer. Et sted jeg dog altid ender er Au Petit Thai, der serverer det bedste thai-mad i hele Paris! Restauranten er let at genkende; den ligger på hjørnet af Rue du Roi de Sicile og Rue Pavée, og den lyseblå facade er delvist dækket af grønne planter og messingskilte formet som elefanter.

Jeg kan heller ikke være i Paris, uden at være i Merci (111, Boulevard Beaumarchais, 75003 Paris). Her kan man købe alt! Jeg er især glad for deres afdeling med køkkenting (i kælderen) og deres afdeling med papirvarer (1. sal). Stedet er lidt dyrt (det svinger dog meget), men så kan man trøste sig med, at overskuddet fra butikken går til velgørenhed. Ejeren af butikken er desuden den samme, der har en rigtig god pizzarestaurant Grazie, der ligger lige lidt længere nede af Boulevard Beaumarchais.

Indgangen til Merci. Foto: Mathilde Renberg

Indgangen til Merci. Foto: Mathilde Renberg

Det meste af den tid, jeg har boet i Paris, har dog været i området omkring République og Canal Saint-Martin, og derfor skal jeg også altid forbi her. Jeg elsker at slentre langs Canal Saint-Martin, sidde ved nogle af de mange cafeer, eller købe øl/vin i et supermarked, og sidde helt nede ved kanten med fødderne dinglende udover, og kigge på alle de forskellige mennesker, der også sidder her. Her er jeg altid forbi Chez Prune (36, Rue Beaurepaire, 75010 Paris), hvor man skal komme tidligt, hvis man ikke vil stå op med sin øl balancerende på en af postkasserne. Her er jeg også altid forbi Rue de Marseille, hvor der ligger en masse gode butikker – både franske mærker (blandt andet en Maje-stock-butik) og nogle konceptbutikker, hvor de sælger både tøj og andre ting.

I de sidste seks måneder har jeg boet på Rue du Faubourg Saint-Denis i det 10. arrondissement, hvor jeg helt sikkert kommer til at gå en tur forbi hver gang jeg er i Paris fremover. Det er en lang og skør gade, hvor der konstant er liv. Der er almindelige dagligvarebutikker, specialbutikker, slagtere, bagere, barer, restauranter, underlige tøj- og smykkebutikker, låsesmed, blomster-handlere, byggemarkeder, og alt muligt andet – gaden er faktisk som en lille by i byen, og det er helt fantastisk at opleve. Et godt sted at spise er på PNY, der er en relativt nyåbnet burger-restaurant, hvor folk gerne står i kø i op til flere timer for at få et bord. (TIP: hvis man kommer før eller omkring 19.30, så er der altid et bord ledigt).

Måske vil du også synes om:

Fotografens Paris

I fredags annoncerede jeg, i forbindelse med bloggens temadage om Paris, at erfarne Parisfarere ville fortælle om byen set fra deres perspektiv. Her kommer første indlæg, hvor Gunner Byskov øser af sine tips til fotografens Paris og egne favoritsteder.

Hvor tit er du i Paris?

Jeg er i Paris mindst én gang om året i forbindelse med mit arbejde, og jeg arbejder altid på at finde en undskyldning for at tage afsted mindst én gang mere. Det lykkes heldigvis nogen gange.

Du er studieleder på Medieskolerne i Viborg, hvor du blandt andet underviser i fotografi og fotohistorie, og jeg ved, I ofte er på studieture til udenlandske foto-udstillinger. Er der nogle fotoudstillinger i Paris der er incontournables for dig og dine studerende?

Paris prøver meget hårdt på at blive den europæiske hovedstad for fotografi, og meget tyder på, at det er ved at lykkes for dem. Hvert år i november koger byen af fotografi – og hvert andet år, i de lige årstal, koger den nærmest over! I den anden weekend i november – i år fra d. 12. – 15. – er der dels ParisPhoto i Grand Palais og FotoFever i Caroussel de Louvre og generøse udstillinger hos både Christie’s og Sotheby’s. Næste år i november er der igen Mois de la Photo, og så bliver alle udstillingssteder og gallerier stort set fyldt op med fotografi.

Men også resten af året er der noget at kigge på. Frem for alt i Maison Européenne de la Photographie i Marais og i Jeu de Paume på Concordepladsen – for ikke at snakke om hvad der er at se i alle gallerierne omkring Saint-Germain-des-Prés!

Hvis man skal se Paris gennem fotografens linse, så at sige, hvilke steder vil du så anbefale?

Paris er så gennemfotograferet af nogle af verdens bedste fotografer, så de første steder, man tænker på, er de steder hvor andre allerede har været. Man kan derfor anlægge to forskellige strategier, nemlig enten gå netop alle de kendte steder og genopleve dem med sit eget kamera eller omhyggeligt undgå dem og finde de steder, hvor kun få har været: små sidegader omkring Bastillepladsen, det yderste Belleville, la Défense bag den store kube [Spreckelsens triumfbue], Île-St.-Louis, osv… Men før eller siden erkender man, at heller ikke dér er man den første. Så er der kun tilbage at tænke: Jeg har ikke været her før. Nu vil jeg være opmærksom og tage mine billeder, som ingen har taget før!

De fleste der har været i Paris mere end én gang har nogle yndlingssteder, de helst skal forbi når de er i byen. Har du nogle steder du helst skal forbi, når du er i Paris?

Jeg har en svaghed for Montmartre, fordi jeg så tit har endt med at bo der. Derfor skal jeg altid en tur op til Place Blanche og videre op ad rue Lepic, forbi Amélies Café des Deux Moulins, forbi de fantastiske madbutikker, inden jeg går ind på Le Basilic og spiser frokost. Senere vil jeg nødig undvære udsigten fra Sacré-Coeur Kirken, lidt længere oppe.

Aftensmaden kan så passende indtages på den mest fascinerende restaurant, jeg kender i Paris: Robert et Louise, på adressen 64 rue Vieille du Temple (75003 Paris). Derefter er det nærliggende at slentre en tur hen ad rue des Rosiers –og så er den dag gået!

Måske vil du også synes om:
paris-bog

Den her skal du læse!

ANMELDELSE

…hvis du gerne vil et spadestik dybere næste gang du skal til Paris. Hvis du har set de fleste af de store turistattraktioner og føler, der gemmer sig meget mere under overfladen, så start her.

Paris er fyldt med personlige beretninger fra erfarne kendere af byen, og de skriver med både kærlighed og nærvær og enorm historisk viden om om netop deres pespektiv. Se bare her:

Stéphanie Surrugue lægger ud med at fortælle om Marais-kvarteret og dets modsætninger. Om at vokse op med årlige pligtbesøg hos den franske familie, og om at lære Paris at kende på sine egne præmisser. Det er et meget personligt og kærligt portræt af Paris, og Maraiskvarteret i særdeleshed.

Ulla Gjedde Palmgreen fortsætter med at fortælle om Paris’ mange nationaliteter i de forskellige arrondissementer og kvarterer. Hun fortæller om sameksistens og multikulturalitet i byernes by, og det er meget informativt.

Dan Tschernia beretter om tilblivelsen af Spreckelsens Triumfbue, hvor han fulgte den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen under byggeprocessen. Fortællingen er flettet ind i en vandring ad aksen fra Louvre til Concordepladsen op til Place Étoile og videre ud til Spreckelsens Grande Arche i La Défense.

Andreas Rude fortæller om det franske åndsliv i et idéhistorisk perspektiv, spejlet i Panthéon og Sacré Coeur. Om filosofferne og baggrunden for bygningen af Sacré-Coeur, og Panthéons skift fra kristent til verdsligt tempel. Kapitlet er et guldkorn for den filosofisk interesserede.

Kristian Hvidts kapitel handler om Haussmanns Paris og Napoleon III’s regeringstid. Det er en grundig og malerisk beskrivelse af transformationen af Paris fra overfyldt, beklumret midtby til de brede boulevarder og statelige beboelsesejendomme, der kendetegner byen i dag. Vi hører om tyskernes belejring i 1871, Pariserkommunen og Napoleon III’s fald. En spændende skildring af en omtumlet periode i Paris’ historie.

Bo Tao Michaëlis‘ perspektiv er Le Grand Siècle – Paris i 1600-tallet. Det er musketerernes Paris spejlet i Alexandre Dumas’ roman om de tre musketerer Athos, Porthos og Aramis, og den fjerde, opkomlingen d’Artagnan. Det er et meget charmerende perspektiv, og man får helt lyst til at genlæse romanen. Og så kan jeg ikke lade være med at blive charmeret af en forfatter der bruger ord som ‘annamme’ og ‘sekel’.

Vagn Lyhne fortæller om Paris’ bogkatedraler. Om de tre lokationer, hvor Bibliothéque Nationale de France har til huse: I Rue Richelieu, Sainte-Geneviève biblioteket i Latinerkvarteret og det nye Mitterrand bibliotek med de høje tårne på venstre Seinebred. Om at få adgang til de hellige haller og om at sidde og forske i ensomhed for at give viden videre. Det er mageløs læsning.

Aase Nørrung tager os med på tur til de parisiske kirkegårde og katakomberne. Det er en dybt interessant skildring af ’de dødes byer’ i Paris (hun omtaler ret konsekvent de døde som ’indbyggere’ på kirkegården). Kapitlet indeholder et spændende afsnit om P.A. Heibergs og Malthe Conrad Bruuns liv og levned i Paris efter deres landsforvisninger fra Danmark i slutningen af 1700-tallet.

Niels Lan Doky fortæller begejstret om jazzscenen i Paris. Om de franske jazzmusikere, jazzens historie i byen og om de mange jazzklubber i byen. Så er man jazz-fan er der mange muligheder for at fylde en Paristur med ’jazz around the clock’, som han skriver.

Helle Solvangs kapitel om arkitekten Jean Nouvel tager udgangspunkt i hans design og byggeri af Danmarks Radios nye koncerthus. På den baggrund tager hun os med til Paris og fortæller om Nouvels byggerier, der blandt andet omfatter Institut du monde Arabe, Fondation Cartier og Musée du Quai Branly.

Med Peter Brandes får vi et indblik i kunstens Paris, nærmere betegnet de museer der er tilegnet en enkelt kunstner (f.eks. Rodin, Picasso og Delacroix). Kapitlet fokuserer dog primært på Gustave Moreau og hans museum, hvor jeg synes det nok havde været mere interessant at give de andre kunstnere lidt mere plads.

Frits Andersen rejser i forfatteren Louis Aragons fodspor (og dén tur gad jeg godt have været med på!). Med Aragons Le Paysan de Paris (Den danske oversættelse hedder Pariserbonden) under armen besøger litteraten og hans rejsekammerat filosoffen parken Buttes-Chaumont i det 19. arrondissement, som de gennemtraver både dag og nat med paralleller til romanen. Kapitlet er et spændende eksempel på en tematur til Paris, hvor der kun fokuseres på et enkelt tema/omdrejningspunkt i et hjørne af Paris.

Uffe Østergaard tager os med til revolutionens Paris, og fortæller om den politiske proces der førte til Kongens fald og henrettelse, og dannelsen af den 1. republik. Og så fremhæver han betydningen og vigtigheden af de demokratiske processer der blev indført, og som dannede forbillede for de fleste andre lande, der indførte repræsentativt demokrati. Kapitlet slutter med et afsnit om en revolutionær byvandring, rundt til de primære steder: Concordepladsen (hvor guillotinen stod), Rådhuset, Bastillepladsen og La Conciergierie, hvor Marie-Antoinette sad fængslet.

Alle bogens kapitler er afrundet med kontaktoplysninger til de steder, forfatterne nævner, og stederne er plottet ind på et kort over Paris på bogens omslags inderside. Så det er easy-peasy at bruge bogen til planlægning af næste tur til Paris.

Jeg har spekuleret på, hvorfor en så spændende bog om Paris skal have så diskret et omslag. Den inviterer jo ikke ligefrem til at blive taget op og bladret i. Men kapitlerne er så rige på informationer og beskrivelser, at billederne nærmest af sig selv vælter op fra siderne, så mit gæt er at det må have været en umulighed at finde eet billede der kunne sammenfatte hele bogen. Det ville også have fået den til at ligne endnu en turistguidebog lidt for meget, og bogen er netop noget helt andet og meget mere end en turistguide. Den er et sandt overflødighedshorn af kulturhistorisk information om Paris, og et musthave for enhver Pariselsker.

Jeg har ihvertfald fået rigelig inspiration til de næste mange ture til byen.

Paris, Aarhus Universitetsforlag (2013), i bogserien Vide Verden. Den kan købes her.

Måske vil du også synes om: