La laïcité

I Frankrig har de et begreb der hedder la laïcité. Det er et princip, der er dybt forankret i det franske samfund og den franske folkesjæl, og er udtrykt i både Menneskerettighedserklæringen fra 1789 og i den IV. og V. Republiks forfatning. Særligt den V.

Laïcité betyder direkte oversat ‘verdslighed’. I praksis betyder det i Frankrig adskillelse af stat og religion, og adskillelse af skole og religion. I Frankrig blev stat og kirke adskilt allerede i 1905, og i loven fra dengang fastsættes det, at staten og dens repræsentanter skal være trosneutrale, og at uddannelsen af borgerne skal være verdslig, offentlig og obligatorisk. Det betyder blandt andet, at der ikke undervises i religion i det offentlige franske skolesystem. Med andre ord: Religion er en privatsag, og vedkommer ikke andre end den enkelte borger. Hvor loven fra 1905 bestemte, at der ikke må forefindes trossymboler (for eksempel kors, halvmåne, jødestjerne…) på offentlige bygninger, så blev den strammet i 2004, da det blev indført at elever ikke måtte bære religiøse symboler for bestemte trosretninger i skoler og gymnasier, for eksempel det kristne kors, den jødiske kalot eller det muslimske tørklæde.

Den franske forfatning hviler på principperne fra den franske Menneskerettighedserklæring fra 1789 – la Déclaration des Droits de l’Homme et du Citoyenhvor artikel 10 anfører religionsfriheden. I artikel 1 i den V. Republiks forfatning står der således: La France est une République indivisible, laïque, démocratique et sociale. Elle assure l’égalité devant la loi de tous les citoyens sans distinction d’origine, de race ou de religion. Elle respecte toutes les croyances. […] (Frankrig er en udelelig, verdslig, demokratisk og social republik. Den sikrer lighed for loven for alle borgere, uden skelnen til oprindelse, race eller religion. Den respekterer alle trosretninger. […]).

Det er jo en lidt anden historie end hvordan det forholder sig i Danmark. I Danmark er stat og kirke ikke adskilt, og selvom Grundloven foreskriver religionsfrihed, som det anføres i §67, så er der alligevel forskel på medlemmer af folkekirken og alle andre trossamfund (§69). Da jeg gik i skole i 70’erne havde vi ugentlige kristendomstimer. Det er, så vidt jeg ved, blevet ændret til religionsundervisning, men der undervises stadig i det i den danske folkeskole.

Hvor grundfæstet la laïcité ligger i franskmændene oplevede jeg for år tilbage, da at jeg var på privat besøg i Frankrig. Det var kort før min ældste datters konfirmation, og sådan en fylder jo en del for de fleste her i landet. Så under et middagsselskab fortalte jeg kort om det. Men det var ret tydeligt at se, at franskmændene undrede sig over, at jeg fortalte om det. Faktisk spurgte min bordherre mig direkte: “Hvorfor fortæller du det?”. Det tog mig lige et par sekunder før jeg fangede sammenhængen: Religion er en privatsag i Frankrig, det behøver man ikke underholde med. Andre gange har jeg dog haft gode samtaler med franskmænd om religion, men det har altid været med udgangspunkt i kulturforskelle mellem Danmark og Frankrig, og ikke personlige overbevisninger.

I den sammenhæng skal tegneren Joann Sfars tegning efter attentaterne 13. november ses. Han takker for hashtagget PrayForParis, men frabeder sig mere religion indblandet i sagen.

Det bliver diskuteret i Frankrig, om la laïcité er gået for vidt. Senest har en række parlamentsmedlemmer kritiseret foreningen af borgmestre i Frankrig for at være FOR verdslige. Borgmesterforeningen har formuleret en ‘manual’ som angiver, hvordan borgmestrene bør opføre sig ‘religionsneutralt’ og uden at tilkendegive egen tro eller ikke-tro. Som folkevalgte repræsentanter skal de være religionsneutrale i deres offentlige virke, men hvor går grænsen? Må de så heller ikke slå korsets tegn for sig, når de går ind i en katolsk kirke (hvis de bekender sig til den katolske tro), som et parlamentsmedlem spørger? Foreningens ‘manual’ anbefaler ligeledes, at man på et rådhus eller andre offentlige bygninger ikke pynter op med den traditionelle julekrybbe, og det har indtil videre fået tre borgmestre (fra Front National) til at forlade borgmesterforeningen smækkende med døren. Du kan læse hele artiklen her.

Har du lyst til at dykke længere ned i teksterne om det juridiske grundlag for la laïcité, kan du finde teksterne her.

Midi-Pyrénées

Regionen Midi-Pyrénées ligger i det sydvestlige Frankrig, hvor det mod vest grænser op til Aquitaine-regionen, mod nord til Limousin og Auvergne, og mod øst til Languedoc-Rousillon. Mod syd grænser regionen op til Pyrenæerne, som den midterste af de tre franske regioner, der har grænse til Spanien.

Regionen, der med et areal på ca. 45.000 km2 er en af de største i Frankrig, er faktisk større end Danmark, der har et areal på ca. 43.000 km2. De 8 departementer, der udgør Midi-Pyrénées, er Ariège (09), Aveyron (12), Gers (32), Haute-Garonne (31), Hautes-Pyrénées (65), Lot (46), Tarn (81) og Tarn-et-Garonne (82).

Regionens hovedby er Toulouse.

Da Maurerne invaderede den spanske halvø i starten af 700-tallet, nåede de ret hurtigt helt op til Pyrenæerne og fortsatte ind i Frankrig. I år 721 var de ved Toulouse, men blev slået tilbage. Da Charlemagne blev frankernes konge i år 768 gik der ikke mange år, før han samlede det sydvestlige Frankrig i le Royaume d’Aquitaine, og gjorde Toulouse til hovedstaden. Dels for at dæmme op for Maurernes indtrængen i Frankrig, men også for at den ene af hans sønner kunne arve området. Det slag, der bliver beskrevet i Rolandskvadet, er fra denne periode.

I 1858 hævdede en ung pige, Bernadette, at have set Jomfru Maria gentagne gange i en grotte ved byen Lourdes. Siden er Lourdes blevet en pilgrimsby, som troende katolikker og syge valfarter til i håbet om helbredelse. Cirka 6 millioner troende og (almindelige) turister besøger byen hvert år.

Er man ikke lige til religiøs turisme i Lourdes, er der mange andre ting at tage sig til i regionen. Måske er det mest bjergene der trækker, både for dem der holder af at vandre, men også (og måske især) for cykelsportsentusiasterne. Nogle af de hårdeste Tour de France etaper er kørt i regionen, der huser både Col du Tourmalet og Plateau de Beille, for at nævne et par stykker. Pic du Midi, der ligger i næsten 2900 meters højde, er en anden af de høje tinder, som man kan besøge, men kun via kabelbane.

Midt i regionen ligger charmerende Toulouse, la ville rose, som den bliver kaldt, både på grund af tagenes og bygningernes farve, men også fordi indbyggerne traditionelt stemmer til venstre for midten. I Toulouse ligger også Airbusfabrikkerne som man kan besøge, men kun på forudbestilling.

Airbus 380

Airbus 380 (pixabay.com)

I den nordlige del af regionen, på grænsen mod Aquitaine, ligger vinbyen Cahors, som vist ikke behøver nærmere præsentation. På østsiden af den nord-sydgående mortorvej A20 ligger naturparken Parc régional naturel des Causses du Quercy.  I parken ligger nogle enestående underjordiske grotter som alle er et besøg værd, for eksempel Grottes de Lacave, Grotte du Pech-Merle eller la Grotte des Merveilles i Rocamadour. Landsbyen Rocamadour er et af de mest besøgte steder i Frankrig, dels på grund af dens formidable beliggenhed på siden af en klippe, men også fordi pilgrimme valfarter dertil og har gjort det siden Middelalderen, for at tilbede la vierge noire i  byens kirke. Her kan du se billeder af Rocamadours imponerende beliggenhed.

Har du besøgt et eller flere steder i Midi-Pyrénées? Eller måske ligefrem været oppe i bjergene på cykel? Fortæl os gerne om det i kommentarfeltet.

God weekend :)

Måske vil du også synes om:

Decemberfilm i biografen

Biograf2 decemberfilm

Franske Film Mandages efterårsprogram er ved at være ved vejs ende. Der er to film tilbage på programmet inden jul:

Love (30. november). Med Karl Glusman, Aomi Muyock og Klara Kristin. Instruktør: Gaspard Noé. Spiller både i Øst for Paradis i Aarhus og Grand Teatret i København. Filmen får iøvrigt ordinær premiere i Øst for Paradis, Grand Teatret og Cinemaxx 17. december.

Valley of Love (7. december). Med Gérard Depardieu, Isabelle Huppert, Dan Warner, Aurélia Thiérrée og Dionne Houle. Instruktør: Guillaume Nicloux.

Franske Film Mandage er arrangeret af Institut Français i samarbejde med Grand Teatret i København og Øst for Paradis i Århus.

Tirsdag d. 1. december har Grand Teatret premiere på den verdensberømte franske fotograf Yann Arthus-Bertrands film HumanOg at dømme efter traileren tror jeg nok, den er værd at tage en tur til København for.

Hvilke film skal du ind og se?

Billede: Pixabay.com

Måske vil du også synes om:

Paris, mon amour

En af mine nærmeste veninder er indfødt franskmand og dansk gift. Hun er også frivillig på den frankofone radio Escapade i København, der sender ugentlige programmer på fransk. I mandags havde hun et indslag om attentaterne i Paris. Essensen af indslaget er hendes bekymring for, at de mange tv- og avisbilleder om terror, død og ødelæggelse fra den 13. november skal skygge for de anderledes livsglade, smukke erindringsbilleder vi allesammen har på nethinden af byernes by: Hverdagsbilleder fra cafélivet, lysene på Pont Neuf om aftenen, elskende der slentrer gennem byen, lysene fra rækkerne af biler i Paris’ tusmørke…

Så jeg tænkte, at vi skal prøve at finde vores glade, positive, livsbekræftende billeder fra Paris frem. Her er nogle af mine. Til dig, Dorothée, og alle jer andre:

Gademusikanter i Saint-Germain-des-Prés paris amour

Gademusikanter i Saint-Germain-des-Prés

Søndag formiddag i Luxembourghaven

Hygge og afslapning i Luxembourghaven

Solnedgang ved Pont des Arts

Solnedgang ved Pont des Arts

Udsigten fra toppen af Eiffeltårnet

Udsigten fra toppen af Eiffeltårnet

Nos Ancetres les Gaulois forret

La bonne bouffe…

Kærlighed i silende regn

Kærlighed i silende regn

Har du også livsglade billeder med skønne øjeblikke fra Paris? Slå det (eller dem) op på Connaissances’ facebook-væg, og lad os sammen jage de mørke, triste skygger væk.

Fotos: Stine Odgaard Villemoes, Mathilde Renberg, Jette Odgaard Villemoes

Måske vil du også synes om:

Lorraine

Regionen Lorraine ligger i det nordøstlige Frankrig, hvor den mod øst grænser op til Alsace-regionen, mod syd til Franche-Comté, mod vest til regionen Champagne-Ardenne. Mod nord har regionen landegrænse mod både Belgien, Luxembourg og Tyskland.

Regionen består af departementerne Meurthe-et-Moselle (54), Meuse (55), Moselle (57) og Vosges (88). Regionens hovedby er Metz.

Lorraine-området har, sammen med Alsace, i flere århundreder været en del af det tysk-romerske rige, det som på fransk bliver kaldt le Saint-Empire romain germanique. Det tysk-romerske rige dækkede det meste af Centraleuropa fra Hamborg i nord til Norditalien i syd, og fra Polen og Tjekkiet i øst til den franske grænse mod Tyskland, Schweiz og Italien (som vi kender den i dag), men inklusive Alsace og Lorraine områderne. Det tysk-romerske rige bestod, med skiftende grænser, i omkring 800 år frem til begyndelsen af 1800-tallet, hvor Napoléon underlagde sig det meste af Europa.

Lorraine-området kom ind under den franske trone i 1766, da Louis XV’s svigerfar, den væltede polske konge Stanislas Leszczynski, som i sin egenskab af den franske konges svigerfar havde fået tildelt området, døde. Under den franske revolution blev de fire departementer dannet, og området var under fransk herredømme indtil det forsmædelige franske nederlag til preusserne i 1870. Ved fredsaftalen mellem Frankrig og Preussen blev både Alsace og Lorraine indlemmet i det tyske kejserrige, og dele af de to områder kom først tilbage til Frankrig i 1918. Ud over at besætte Frankrig i 1940, annekterede Nazityskland det meste af Alsace-Lorraine under 2. Verdenskrig.

Lorraine-regionen ligger godt og vel halvvejs mellem Danmark og Provence, så hvis ikke man tager til området som feriedestination, men blot stopper for en overnatning (eller to), er det en oplagt mulighed at bruge nogle dage på at se regionen nærmere an, inden man fortsætter til Middelhavet.

Lige nord for Metz ligger Thermapolis, et kursted/spa-resort, hvor man kan slappe af  og fornøje sig med diverse vandbehandlinger. Eller kryoterapi, som er deres nyeste tilbud (brrr….). Man kunne også bruge en dag i selve Metz, besøge det historiske centrum eller museet for krigen i 1870. Vest for Metz ligger Verdun, der var skueplads for et af de største slag mellem tyskere og franskmænd under 1. Verdenkrig. Hvis man er til den slags turisme.

Vælger man at køre lidt længere sydpå ad motorvej A31 mod Middelhavet, er Nancy et godt sted at overnatte. Byens nærmest royale centrum er et besøg værd, og har man lidt mere tid til rådighed, kan man tage en tur ud til Château de Lunéville øst for Nancy, hvor ovenfor nævnte svigerfar til Louis XV (Stanislas Leszczynski) holdt hof for oplysningsfilosofferne.

I den sydlige ende af regionen, i departementet Vosges og ikke så langt fra motorvejen, ligger byen Vittel. Jo, det er der mineralvandet, vi køber i flasker, kommer fra. Der ligger et af Frankrigs kendteste kursteder, Vittel Thermes et Spa, hvor man kan få behandlinger for blandt andet urinvejslidelser og gigtlidelser. Man kan også bare bruge en dags tid i spafdelingen, hvis man trænger til lidt afslapning.

Måske vil du også synes om:

Undtagelsestilstand i Frankrig

Tricolore

Den undtagelsestilstand som præsident Hollande indførte fredag aften d. 13. november, og som han i en tale på den ekstraordinært indkaldte kongres for hele Parlamentet sidste mandag (blandt mange andre tiltag) ønskede at få forlænget til 3 måneder, blev vedtaget af det franske Parlament i fredags.

Da Parlamentet består af to kamre, Nationalforsamlingen og Senatet, skulle præsidentens forslag (som alle andre lovforslag i øvrigt) igennem begge kamre. I torsdags vedtog Nationalforsamlingen forlængelsen stort set enstemmigt, og i fredags blev det vedtaget i Senatet. I dag (mandag) forventes præsidenten at skrive loven under.

Undtagelsestilstanden gælder for hele det franske territorium og betyder, at den udøvende magt (præsident og regering) og dens redskab (politiet, hæren og sikkerhedsstyrkerne) får udvidede beføjelser for hurtigere at kunne reagere på mistænkelige aktiviteter. Men for at sikre at magten ikke korrumperer (som Montesquieu udtrykker det) mens undtagelsestilstanden står på, skal den lovgivende magt (Parlamentet) i perioden, hvor præsidenten har udvidede magtbeføjelser, holde øje med, at han ikke misbruger disse beføjelser. Af samme årsag kan præsidenten ikke opløse Nationalforsamlingen mens landet er i undtagelsestilstand (hvilket han normalt kan).

Undtagelsestilstanden betyder blandt andet at der er indført forbud mod demonstrationer og større forsamlinger i det offentlige rum, at politiet kan sætte folk i husarrest (assignation à résidence) alene hvis man opfører sig mistænkeligt, og at politifolk må bære våben når de har tjenestefri. Der er desuden indført øget grænsekontrol, og hjemmesider, der hylder terrorisme, kan blokeres.

Skal du til Frankrig, eller et andet sted der hører under fransk territorium, indenfor de næste tre måneder, så er det en god ide først og fremmest at sørge for at have dit pas på dig til enhver tid, så du kan legitimere dig.

Måske vil du også synes om:

Limousin

Regionen Limousin ligger det midtvestlige Frankrig, hvor den mod vest grænser op til Aquitaine og Poitou-Charentes, mod nord til regionen Centre-Val-de-Loire, mod øst Auvergne og mod syd Midi-Pyrénées. Selvom det meste af regionen rent geologisk/geografisk ligger i le Massif Central, hører den historisk sammen med Aquitaine-regionen, som den også vil blive lagt sammen med, når regionsreformen træder i kraft 1. januar 2016.

Regionen består af 3 departementer: Corrèze (19), Creuse (23) og Haute-Vienne (87). Regionens hovedby er Limoges.

Allerede i 500-tallet kom området ind under frankernes herredømme, da frankernes konge, Clovis I, slog visigoterne på flugt. Det blev starten på en æra, hvor religiøse eneboere (eremitter) slog sig ned i regionen for at leve i asketisk ensomhed, bede og arbejde, og senere i Middelalderen slog mange religiøse ordner sig ned i regionen. I 700-tallet grundlagde Charlemagne (Karl den Store) kongedømmet Aquitaine, som på det tidspunkt omfattede det meste af det sydvestlige Frankrig, herunder blandt andet også Limousinområdet. I flere århundreder var der fredeligt i regionen, og det betød en økonomisk velstand, da mange pilgrimme valfartede til området, og flere slog sig ned. I 1152 giftede Aliénor d’Aquitaine sig med Henri Plantagênet, som senere blev Henri II af England. Hun var arving til hele Aquitaineområdet, der ved brylluppet indgik som hendes medgift og derved kom ind under den engelske trone. Området fortsatte med at være velstående under det engelske herredømme, men Hundredårskrigen, der brød ud i 1337, betød et tilbageslag og krise for regionen. Mange byer blev plyndret af skiftevis engelske og franske soldater, alt efter hvem der havde overtaget. I 1600-tallet kom området endeligt ind under den franske trone.

Den 10. juni 1944, fire dage efter de allieredes landgang i Normandiet, blev landsbyen Oradour-sur-Glane overfaldet af den tyske besættelsesmagt. Kvinder og børn blev lukket inde i landsbykirken, og landsbyens mænd blev gennet ind i nogle lader og brutalt skudt ned, hvorefter der blev sat ild til. Ligeledes blev kirken sat i brand, og de kvinder og børn, der forsøgte at flygte, blev skudt. I løbet af kort tid var 642 af landbyens indbyggere dræbt. Efter afslutningen på 2. Verdenskrig besluttede de Gaulle, at ruinerne af landsbyen skulle blive stående som et evigt minde over udåden. En ny landsby blev bygget tæt på, og ruinerne af den nedbrændte by fremstår i dag som et museum.

Regionen er måske ikke det sted i Frankrig, man først tænker på, når man tænker ferie i Frankrig. Først inden for de seneste årtier er der kommet motorveje gennem regionen, der ellers har ligget lidt uden for de almindelige turisters vej sydpå til Middelhavet eller Auvergnes vulkankratere i den østlige del af le Massif Central. Fra den vestlige del af regionen er der heller ikke så langt til Bordeauxområdet og Aquitaines Atlanterhavskyst. Den berømte Lascaux grotte ligger i Dordogne, lige på den anden side af departementsgrænsen mellem Corrèze og Dordogne.

Det betyder dog ikke, at der ikke er noget at se i området. Omdrejningspunktet for turismen i regionen er primært naturoplevelser og historiske steder. Det kan du læse mere om her.

Måske vil du også synes om:

Sol og varme i november

A Mano 6 sol varme

Hvis du har brug for at drømme dig lidt væk til sydens sol og varme på sådan en trist og regnfuld novemberdag, så synes jeg du skal læse (eller genlæse) indlægget om marokkansk mosaikkunst. Det er en spændende historie om et gammelt kunsthåndværk der stadig praktiseres i Marokko, som du også kan se i videoen i indlægget. Og har du fået lyst til selv at få sådan et bord, så giver Torsten stadig 20% til Connaissances’ læsere måneden ud. Der er ca. 3 måneders leveringstid, så det er ikke for tidligt at bestille inden næste forårs udeliv begynder.

Tarte Tatin

En af de franske desserter, jeg holder mest af (næst efter crème brûlée, men der har jeg lige noget uafsluttet hængende…), er Tarte Tatin. Og hvis du ikke har lyst til at læse endnu en opskrift, men bare gerne vil vide, hvorfor den hedder Tarte Tatin, så er det nu, du skal scrolle ned i bunden af indlægget.

Tarte Tatin 18

Da jeg boede i Frankrig viste en kok mig, hvordan man laver den, for det er en ‘omvendt-tærte’, så man skal lige kende teknikken. Men han lavede den på gasblus, og da jeg nogle år senere prøvede herhjemme gik det ikke så godt, dels på grund af formen jeg brugte, dels på grund af mit elkomfur.

Tricket er nemlig at finde en bageform, der både kan tåle en kogeplade og dernæst at komme i ovnen. Man kan godt få en speciel form til Tarte Tatin – hvis man vil betale de omkring 350 kroner den ideelle størrelse, 24 cm i diameter, koster. Det havde jeg ikke lyst til. Istedet fandt jeg en pande med stålhåndtag (der kan gå i ovnen), til 129 kroner. Den fungerer glimrende.

Først lavede jeg mørdejen, der består af

175 gram blødt smør
300 gram hvedemel
en knivspids salt
en stor skefuld sukker
en æggeblomme
lidt lunkent vand til at samle dejen med.

Så skrællede jeg ca 800 gram æbler (f.eks. Belle de Boskoop) og skar dem i tykke både.

På min nyindkøbte pande (det er en helt almindelig stegepande som nu er udnævnt til Tarte Tatin form), karamelliserede jeg 100 gram sukker. Det er vigtigt at holde øje med det og røre jævnligt, så det ikke brænder på men blot karamelliserer. Da det var helt flydende og brunt tilsatte jeg 50 gram smør under rolig omrøring. Skruede lidt ned for varmen, og lagde æblestykkerne pænt arrangeret i panden oveni karamelblandingen. Mens æblerne stod og simrede i karamelblandingen i et kvarters tid, rullede jeg mørdejen ud i en cirkel, så den passer som låg over æblerne. Dejen kan være svær at få løftet op fra bordet uden at gå i stykker, så jeg rullede den ud på et stykke bagepapir så jeg kunne få en hånd under, og vendte den over æblerne og trak bagepapiret af. Dejen skal slutte til rundt langs kanten. Så ind i ovnen med det hele, 200 grader i ca. 25 minutter. Når man tager den ud igen, skal man lige huske at bruge grydelapper til håndtaget…(!!)

Lad tærten hvile nogle minutter, og måske skal den lige løsnes lidt rundt langs kanten. Så lægges serveringsfadet omvendt oven på panden, og det hele vendes, så tærten ender på serveringsfadet med æblerne opad.

Hvorfor hedder den Tarte Tatin? Historien siger, at det var søstrene Tatin, der sidst i 1800-tallet ved et tilfælde ‘opfandt’ opskriften. Den var ikke tænkt som en ‘omvendt-tærte’, men æblerne brændte på, og i stedet for at smide dem ud røg de ind i ovnen igen, nu med dejen ovenpå, så de ikke brændte yderligere, og da den kom ud igen blev den vendt.

Måske vil du også synes om:

Dag 4 efter attentaterne i Paris

Der er ved at være overblik situationen, og analyserne, eftertanken og omfanget af tragedien melder sig. Der kommer navne og ansigter på de dræbte, de personlige historier og øjenvidneberetningerne dukker op. I aviserne, men også – og især – på de sociale medier.

Der luftes mange forskellige synspunkter, og midt i al sorgen og med angsten for yderligere angreb tror jeg de fleste af os har svært ved at overskue omfanget af konsekvenserne for verdenssamfundet. Jeg synes dog det er værd at holde fast i den omfattende hjælp og medmenneskelighed, vi også har været vidne til de seneste dage. Det har været livsbekræftende at se, hvordan mennesker har støttet og hjulpet hinanden på tværs af religioner og kulturer.

Flere gange de seneste tre dage har jeg i det franske nyhedsbillede set og hørt vendingen ‘…pour la première fois dans l’histoire de la Ve République’ (‘…for første gang i den V. republiks historie‘). Vi er ikke på randen af en 3. Verdenskrig, som visse medier mener, men situationen er af en karakter, så flere elementer i den franske forfatning kommer i spil for første gang siden 1958, eller for første gang i mange år:

I går indkaldte præsidenten hele Parlamentet, som består af to kamre – Senatet og National-forsamlingen – til kongres på Versailles slottet i går. Der er 348 senatorer og 577 medlemmer af Nationalforsamlingen, som tilsammen udgør det franske Parlament. Det er mange mennesker at skulle samle med 2 dages varsel, når sikkerheden samtidig skal være mere end i top. En sådan kongresindkaldelse er kun sket ganske få gange i hele den V. republiks historie.

Her holdt præsidenten en tale til forsamlingen, hvori han blandt andet bad Parlamentet behandle hans forslag om forlængelse af undtagelsestilstanden, debattere ændringsforslag til forfatningen så staten bedre kunne sætte ind overfor denne (nye) slags trusler (vi skal huske på at forfatningen i sit grundlag er fra 1958, og der er sket en del siden). Derudover ønskede han politi og retsvæsen styrket med 8500 ekstra stillinger, og annoncerede en øget indsats i Syrien.

Det der er værd at bide mærke i er, at præsidenten efter sin tale forlod forsamlingen, som derefter skulle debattere hans forslag. Fordi det er den udøvende magt (præsidenten og herunder regeringen) der adresserer den lovgivende magt (Parlamentet).

François Hollande indførte État d’urgence – undtagelsestilstand – fredag aften. I den situation kan han som præsident overtage alle magtbeføjelser, men skal inden for 12 dage have Parlamentets flertal, hvis undtagelsestilstanden skal forlænges. Han har ønsket at få den forlænget til 3 måneder, hvilket er usædvanlig lang tid, og derfor skal Parlamentet stemme om det inden for de næste 12 dage. Fordi den lovgivende magt skal give sin accept af præsidentens midlertidige overtagelse af alle magtbeføjelser. I perioden med undtagelsestilstand kan præsidenten desuden ikke opløse Parlamentet.

Hollande har desuden dekreteret 3 dages landesorg (søndag, mandag og tirsdag). Det er første gang i den V. republiks historie at det sker. I januar efter Charlie Hebdo attentatet blev der dekreteret 1 dags landesorg, og tidligere har det kun været noget, der skete, når en (tidligere) præsident afgik ved døden, som det var tilfældet med Charles de Gaulle, Georges Pompidou og François Mitterand, hvor der i hvert tilfælde blev dekreteret 1 dags landesorg.

Ingen ved, hvad og hvor der sker noget næste gang. For der er vist ikke meget tvivl om, at vi ikke har set det sidste til ‘Daech’, som terrorbevægelsen notorisk bliver kaldt i Frankrig. Fordi franskmændene nægter at omtale en terrorbevægelse som en ‘Stat’. Det kan du læse mere om her.

Vi er alle sammen er blevet påvirket af begivenhederne i fredags. Men livet går videre, selvom det ikke er det samme længere.

Måske vil du også synes om: