Saint-Sylvestre – Nytårsaften

Nytårsaften

På fransk hedder Nytårsaften Le réveillon du Nouvel An eller Le réveillon de la Saint-Sylvestre. Hvad ordet réveillon betyder var vi omkring juleaften: I sin grundbetydning er det det aftensmåltid man indtager mens man venter på – i dette tilfælde – årsskiftet.

Men så er der det andet navn: Le réveillon de la Saint-Sylvestre. Første gang jeg hørte det for mange år siden var jeg totalt rundforvirret, for jeg forbandt slet ikke Nytårsaften med en der hed Sylvester. Men jeg fandt så ud af at han er en af de mange helgener, der fejres i de katolske lande. Sylvestre 1. var den 33. pave fra 314 til sin død 31. december 335 e.v.t. og det er ham, dagen er navngivet efter. Navnet réveillon de la Saint-Sylvestre er gået over i det franske sprog som en betegnelse for nytårsaften, selvom dem, der måtte bruge navnet når talen falder på Nytårsaften, ikke nødvendigvis er troende, kirkesøgende katolikker.

Som i Danmark fejrer franskmændene typisk Nytårsaften med venner over et godt måltid mad, der – ligesom i Danmark – godt må være luksuspræget med dyre madvarer (champagne, foie gras, måske endda ægte kaviar). Og selvom der også er vin og spiritus indblandet i fejringen af Nytårsaften i Frankrig, så er det mit indtryk at franskmændene ikke drikker sig helt så meget i hegnet som man har for vane at gøre det i Danmark. Under alle omstændigheder er der dog lagt op til en festlig aften for at fejre årsskiftet.

Godt Nytår til jer allesammen, og endnu engang tak fordi I læser med :)!

Der er nyt på bloggen igen på mandag.

Måske vil du også synes om:

Rhône-Alpes

I serien om de franske regioner er vi nået til præsentationen af den 22. og sidste region i det kontinentale Frankrig, inden regionsreformen træder i kraft 1. januar 2016.

Regionen Rhône-Alpes ligger i det sydøstlige Frankrig, hvor den mod syd grænser op til Provence-Alpes-Côte d’Azur, mod vest til regionerne Languedoc-Rousillon og Auvergne, mod nord til Bourgogne og Franche-Comté. Mod øst grænser regionen op til Italien og Schweiz.

Regionen består af departementerne Ain (01), Ardèche (07), Drôme (26), Haute-Savoie (74), Isère (8), Loire (42), Rhône (69) og Savoie (73).

Regionens administrative hovedby er Lyon.

Indtil midten af 1300-tallet var den østlige halvdel af regionen en del af det tysk-romerske kejserrige, hvor et område, der nogenlunde svarer til regionen som den ser ud i dag med undtagelse af det østligste område, gik under betegnelsen Le Dauphiné. Da området i 1349 kom ind under den franske trone, blev det en del af den franske tronarvings portefølje indtil denne blev konge, hvorefter området overgik til den næste tronarving. Derfor ser man meget ofte den franske tronarving under l’Ancien Régime, som den franske samfundsstruktur kaldtes indtil revolutionen, omtalt som le dauphin. Fra midten af 1500-tallet og frem blomstrede områdets økonomi med silkevæverier som den vigtigste indtægtskilde, en industri som regionen den dag i dag er berømt for.

Under 2. Verdenskrig lå Rhône-Alpes i den såkaldt ‘frie zone’, det område som officielt ikke var besat af Nazityskland men hørte under den franske marionetregering ledet af Marskal Pétain, der havde sæde i byen Vichy i naboregionen Auvergne. Den lokale modstandsbevægelse i Vercors spillede en vigtig rolle i forberedelsen af de allieredes invasion i 1944, men blev næsten udslettet. Det har jeg skrevet noget om her, da Tourfeltet kørte igennem regionen i juli.

Turistmæssigt har regionen mange ting at byde på, og det er primært Alperne, den smukke natur og bjergsøerne, turisterne besøger. Fra Le Massif Central i den vestlige del af regionen til de høje alpetinder i Savoyen i den østlige del er der masser af naturoplevelser at hente, og særligt skisportsentusiasterne boltrer sig på de mange skisportssteder i den franske del af Alperne. Er man ikke til skisport men elsker bjerge alligevel, kan man i Chamonix tage en svævebane op til toppen af bjerget Aiguille du Midi i 3842 meters højde, eller besøge Alpe d’Huez og bjergets berømte 21 hårnålesving, som de virkeligt seje tager på cykel. Vi andre nøjes med at tage bilen til toppen.

De smukke bjergsøer og floder som ligger i regionen indbyder til badning og sejlsport. De vilde tager på river rafting, de lidt mere afslappede lejer en kano og padler rundt i roligere vande, f.eks. i naturparken Reserve Naturelle des Gorges de l’Ardèche, hvor man også kan opleve le Pont d’Arc de l’Ardèche.

river-rafting

Pont d'arc de l'Ardèche

Pont d’Arc de l’Ardèche

Og skulle det ske at blive for meget med al den natur, så er både LyonGrenoble, og Annecy spændende byer at besøge. Eller man kunne tage et smut over grænsen til Schweiz for at besøge Genève, hvis man er i det hjørne af regionen.

annecy lac

Lac d’Annecy

Fotos: Pixabay.com

Måske vil du også synes om:

Januarfilm i biografen

Film

Franske Film Mandage, der arrangeres af Institut Français med forevisninger i biograferne Øst for Paradis i Aarhus og Grand Teatret i København, holder vinterpause. Men der er alligevel franske film at se i januar, hvis du har lyst.

Love, med Karl Glusman, Aomi Muyock og danske Klara Kristin i hovedrollerne og instrueret af Gaspard Noé, spiller stadig både i Øst for Paradis i Aarhus og Grand Teatret i København et stykke ind i januar.

Cinemateket i København viser også franske film i januar:

Vi nærmer os årsdagen for angrebet på Charlie Hebdo, og Cinemateket viser 7. januar 2 film om det berygtede-berømte satiriske ugeblad. Aftenen starter med forevisningen af dokumentarfilmen C’est dur d’être aimé par des cons fra 2008, instrueret af Daniel Leconte. Filmen handler om retssagen mod Charlie Hebdo, der havde genoptrykt Jyllands-Postens danske Muhammedtegninger. Filmen introduceres af Flemming Rose, der som redaktør for Jyllands-Posten i 2005 var midtpunkt i stormen der rejste sig, efter at JP havde trykt tegningerne. Samme aften, efter den første Charlie Hebdo film, vises filmen L’humour à mort, instrueret af Daniel Leconte og Emmauel Leconte. Filmen introduceres af Frankrigs ambassadør i Danmark, François Zimeray, og kredser om efterspillet og eftervirkningerne efter angrebet på Charlie Hebdo 7. januar.

21. januar viser Cinemateket Luis Buñuels Belle de jour fra 1967, med en meget smuk – og ung – Catherine Deneuve i hovedrollen som den unge, gifte pariserfrue, der keder sig i sit ægteskab og udlever sine erotiske drømme som prostitueret. Filmens danske titel er Dagens skønhed. Filmen vises som en del af Cinematekets event ‘Soirée filles’ (‘Pigernes aften’), og biografbilletten inkluderer middag i Cinematekets restaurant.

I serien ‘ønskefilm’ viser Cinemateket filmen Irma Vep fra 1996, instrueret af Olivier Assayas. Filmen vises henholdsvis 3. januar og 20. januar, og du kan læse mere om filmen her.

Måske vil du også synes om:

Torvehallerne i København #3

Torvehallerne udenfor 3

Jeg har allerede skrevet et par indlæg om Torvehallerne i København, og de franske butikker, der ligger der, men der er lige et par mere, der er interessante i fransk sammenhæng, som jeg gerne vil dele med jer.

I Hal 1, hvor også Ma Poule ligger, ligger Le Petit vinbar. Baren fylder ganske få kvadratmeter men de er godt og charmerende udnyttet. Her serveres både hvide, røde og rosévine i både glas og hele flasker, overvejende røde – mest franske (men også fra andre vinområder). Og så har de en forkærlighed for champagne. Le Petits menukort er overskueligt og meget fransk, her kan man for eksempel få en Croque petit, en salade au chèvre, eller en tallerken charcuterie med brød og cornichoner.

Lige ved siden af Le Petit ligger Oliviers&Co. Som navnet antyder har det med med oliven at gøre. Mange forskellige olivenolier fra det meste af Middelhavsregionen, men særligt fra det sydfranske, fylder hylderne, side om side med tapenader, krydderier, balsamico-eddiker, hudpleje og sæber baseret på olivenolie og meget andet, der relaterer til oliventræet og serveringen af olivenolie. Stadet er tilsyneladende så nyt at de ikke har fået en præsentation på Torvehallernes hjemmeside endnu, men her kan du se udvalget i butikken på Gl. Kongevej i København.

Her kan du læse det indlæg, jeg skrev om La Brioche Dorée, hvor man kan få ægte fransk pâtisserie.

Måske vil du også synes om:

Le réveillon de Noël – juleaften

Foie gras (Pixabay.com)

Foie gras (Pixabay.com)

Det er blevet den 24. december, og det er årets vel nok mest traditionelle aften i Danmark, hvor mange er sammen med familien. På fransk hedder Juleaften Le Réveillon*) de Noël, og det er også i Frankrig en aften, hvor man traditionelt er sammen med familien.

Hvor menuen her i Danmark for langt de flestes vedkommende består af kombinationen risengrød til forret eller ris à l’amande til dessert, og hovedretten er variationer over temaet and/gås/flæ-skesteg med rødkål, (brunede) kartofler, (masser af) sauce og måske æbler med ribsgelé, så har franskmændene også deres favoritter. Forretterne kredser typisk om foie gras, østers, laks eller andre mere luksusprægede madvarer. Hovedretten kan være kalkun, and, oksesteg, gås eller måske hummer. Den klassiske franske juledessert er en bûche de Noël.

I Frankrig – som her til lands – er det de gode vine, der kommer på bordet juleaften, men hvor vi mest holder os til de røde vine, kommer der også champagne på bordet i Frankrig. Gaverne bliver pakket op efter måltidet, der godt kan vare en del længere end i Danmark, hvor vi jo også skal nå at danse om juletræet inden vi får gaver. Når vi i Danmark er på vej i seng efter en dejlig aften med en masse mad, er franskmændene (de troende af dem, ihvertfald), på vej i kirke til den katolske midnatsmesse.

Jeg vil gerne ønske jer allesammen en glædelig jul, og håber I får nogle hyggelige, dejlige juledage. Jeg holder et par dages juleferie, men næste indlæg er klar på mandag.

Tak fordi I læser med :)!

*)For sprognørderne – se videre efter billedet.

Privatfoto

Privatfoto

*) Som det sprogmenneske jeg er, ville jeg selvfølgelig finde ud af den sproghistoriske betydning af ordet réveillon. Det har vist sig ikke at være helt så nemt endda. Jeg har konsulteret flere ordbøger, både online og min egen Blinkenberg, som er den jeg tyer til når de andre danske ordbøger kommer til kort. Nogle mener at ordet er dannet af éveiller eller réveiller (at vågne eller vågne igen), men det forklarer ikke præfixet ré- eller suffikset -on. Nogle mener endvidere at suffikset -on er diminutiv af réveil, mens andre angiver at det er afledt af imperativformen réveillons (lad os vågne)! Men det giver ikke meget mening i forhold til den semantiske betydning af Réveillon som det måltid man spiser, mens man venter på midnatsmessen julenat. Der er altså, som jeg ser det, en betydning af ‘at våge’ – veiller – i ordet, snarere end ‘at vågne’. Men hvordan ‘ré-‘ og ‘-on’ forklares er jeg ikke helt på det rene med…

Hvis der er en eller flere af jer, der sidder med svaret, så del gerne med os i kommentarfeltet. Jeg vil ihvertfald gerne vide det.

Måske vil du også synes om:

Provence-Alpes-Côte d’Azur

Provence-Alpes-Côte d’Azur regionen ligger i Frankrigs sydøstligste hjørne, og er måske den franske region, der er mest kendt af danskerne, for det er ved regionens Middelhavskyst i Provence at mange af os tager på ferie hvert år.

Mod øst grænser regionen op til Italien, mod nord til regionen Rhône-Alpes og mod vest til Languedoc-Rousillon.

Regionen har seks departementer: Alpes-de-Haute-Provence(04), Alpes-Maritimes (06), Bouches-du-Rhône (13), Hautes-Alpes (05), Var (83) og Vaucluse (84).

Regionens administrative hovedby er Marseille.

området blev kristnet ret tidligt, og allerede i 300-tallet e.v.t. blev det første bispesæde oprettet i Arles. I 1300-tallet var Avignon hjemsted for pavestolen, der var rykket i eksil på grund af stridigheder i Rom.

Provenceområdet var i den tidlige Middelalder et grevskab, inden det i 1000-tallet blev indlemmet i det Tysk-Romerske Kejserrige. I slutningen af 1400-tallet, da den sidste greve af Provence døde uden at efterlade sig arvinger, overgik området til den franske konge Louis XI, og kom dermed ind under den franske trone.

I marts 1815 gik Napoléon Ier i land i Juan-bugten (Golfe Juan) mellem Cannes og Fréjus, omgivet af en mindre hær af trofaste soldater. Han havde siddet i husarrest på Elba, en lille ø i Middelhavet mellem Korsika og den italienske vestkyst, men havde stadig støtter i militæret og i Frankrig. Han marcherede via Grasse og Grenoble til Paris, og det indledte Napoléons 100 dage ved magten, inden han led det endelige nederlag ved Waterloo og englænderne deporterede ham igen. Denne gang sørgede de for at sætte ham i husarrest på øen Saint Helena, der ligger i det sydlige Atlanterhav og så langt væk fra Europa, at han ikke kunne flygte fra husarresten. La Route Napoléon er i dag en form for turistattraktion, som man kan gå/cykle/køre ad i længere stræk, for at opleve historiens vingesus.

I august 1944 lagde Provence kyst til de allieredes landgang mellem Toulon og Cannes. Landgangen var en opfølgning af Operation Overlordlandgangen i Normandiet i juni 1944. Netop på grund af Operation Overlord havde tyskerne sendt store mængder soldater og materiel til Nordfrankrig, og var svækket i det sydfranske. Få uger efter var Paris – og dermed Frankrig – befriet.

Regionen har mange ting at byde på. Det blågrønne Middelhav, bakkerne i baglandet bag kystlinien og Alperne lidt længere nordpå. I den vestligste del af regionens kystlinie, mellem Marseille og Montpellier, har Rhônefloden sit udløb i Camarguedeltaet, der er udlagt som naturpark. Østpå langs kysten ligger en perlerække af kendte byer – Marseille, Toulon, Saint-Tropez, Fréjus, Cannes, Nice og fyrstedømmet Monaco. Jo længere østpå man kommer, jo mere tiltrækkende lader det til at være for dem, der har mange penge. Men der er heldigvis også mange steder langs kysten, der er til at betale for en helt almindelig turist. Der er mange campingpladser langs kysten, og da vi boede lidt uden for Saint-Tropez for et par år siden, så strandudsigten sådan her ud:

P1030608

Bevæger man sig ind i baglandet bag kysten møder man både de bakkelandskaber, forfatteren Marcel Pagnol besynger i sine barndomserindringer, og de vilde klippelandskaber omkring Les Gorges du Verdon, der ender i den smukke Lac de Sainte-Croix. Lidt nord for Cannes finder man verdens parfumehovedstad Grasse, og lidt længere vestpå Arles, der blev grundlagt af Cæsar, og hvor maleren Van Gogh havde et kort men særdeles produktivt ophold fra 1888-1889. Avignon er ikke blot en paveby, men er også hjemsted for en af verdens største teaterfestivaler, der afholdes hvert år i juli. Og blot et par timers kørsel fra kysten er man oppe i de sydlige Alpers skiområder.

Regionens sol, varme, smukke landskaber og helt særlige lys har tiltrukket mange gennem årene. Malere, kunstnere, høj og lav, rige mennesker og de helt almindelige turister, der bare gerne – et par uger eller tre hvert år – vil have en solsikker badeferie med afstikkere ind i landet.

Måske vil du også synes om:

Torvehallerne i København #2

Torvehallerne udenfor 2

Jeg er altså et madøre, det skal ikke være nogen hemmelighed…

Da jeg var i København i sidste uge for at besøge Torvehallerne, tog jeg mig selv i at tænke at det kunne være fantastisk at have så mange franske madbutikker samlet eet sted i Århus (eller bare i Jylland). Jeg er ret sikker på, at vi godt kan få de samme ting i provinsen, hvis vi leder efter de rigtige butikker, men tænk, hvis man bare behøvede at tage eet sted hen…

Ma poule 4

I Hal 1 ligger Ma Poule – et vaskeægte fransk charcuterie med islæt af ostehandel, vinhandel og bistro. Jamen altså – det er så gennemført man føler sig hensat til La France. Pølser, skinker, tørret jambon, oste i alle afskygninger. Foie gras, cassoulet, confit de canard, patéer, alle de klassiske franske charcuterivarer som man finder dem i ethvert velassorteret, fransk charcuterie. Og så har Ma Poule bistroservering ved siden af butikken, hvor man for eksempel kan få en omgang confit de canard. Du kan læse mere om Ma Poule her.

Lige overfor Ma Poule – også i Hal 1 – ligger to andre spændende madbutikker. Fiskeforretningerne Hav og Fiskerikajen har primært lokale, friskfangede fisk og skaldyr, men de har også mange mere eksotiske fisk, i et omfang jeg ikke har set før – måske med undtagelse af Havnens Fiskehus i Århus. Hummere, langustere, jomfruhummere, rejer i alle størrelser, de største tigerrejer jeg endnu har set (omtrent det dobbelte af de frosne, man kan købe i supermarkedet…), krabber, sværdfisk, friske blæksprutter, kaviar (den ægte, forstås!), og mange andre fisk og skaldyr som jeg ikke engang kender navnene på. Udstillingen af råvarerne ligner fuldstændig fiskehandlerne i Frankrig, og det er en fornøjelse at se, at ikke blot er der en faglig stolthed hos fiskehandlerne, folk flokkes også om diskene og det er tydeligt at se, at gode, friske råvarer bliver værdsat. Her kan du se fiskehandlen Havs hjemmeside, og her kan du se nærmere på Fiskerikajen.

Har du besøgt Torvehallerne i København? Hvad synes du?

Måske vil du også synes om:

Poitou-Charentes

Regionen Poitou-Charentes ligger i det vestlige Frankrig, hvor den mod nordvest grænser op til Pays de la Loire, mod nordøst til Centre-Val-de-Loire, mod øst til regionen Limousin og mod syd til den store region Aquitaine. Poitou-Charentes har en lang og smuk kystlinie ud mod Atlanterhavet, en kystlinie der også rækker et stykke ned langs Girondes flodmunding, der er det fælles udløb i Atlanterhavet for floderne Dordogne og Garonne, der løber sammen ved Bordeaux.

Regionen består af fire departementer: Charente (16), Charente-Maritime (17), Deux-Sèvres (79) og Vienne (86).

Regionens administrative hovedby er Poitiers.

I Middelalderen hørte området under hertugdømmet Aquitaine, som Aliénor d’Aquitaine arvede efter sin far i 1137. Da hun indgik sit andet ægteskab med Henri II Plantagenêt, der senere blev konge af England, kom hele området ind under den engelske trone. I 1169 blev Aliénors og Henri IIs søn Richard Coeur de Lion (Richard Løvehjerte, hvis nogen har hørt det navn før…) hertug af hele Aquitaine-hertugdømmet, og da hans far døde i 1189 blev han ligeledes konge af England.

I Frankrig rasede religionskrigene mellem katolikker og protestanter i anden halvdel af 1500-tallet. Protestanterne blev forfulgt, indtil Henri IV (der konverterede til katolicismen for at blive konge af Frankrig og i den forbindelse udtalte de berømte ord ‘Paris er vel en messe værd’,) udstedte l’Edit de Nantes (Nantes-ediktet) i 1598. Ediktet var en slags religions-våbenhvile, der dekreterede tolerance af protestanterne med visse begrænsninger (da katoliscismen var statsreligionen), og tildelte dem nogle byer, bl.a. kystbyen La Rochelle (i departementet Charente-Maritime), som blev en slags hovedstad for protestanterne. Men med englændernes som støtte, både moralsk og helt konkret med adgang til havnen i La Rochelle, blev de betragtet som en trussel i begyndelsen af 1600-tallet. Kardinal Richelieu (som også optræder som figur i De tre musketerer) og Louis XIII besluttede i 1627 at belejre La Rochelle for at eliminere denne trussel. Trods maritim hjælp fra den engelske flåde måtte byen overgive sig et år efter, i 1628.

Henri-Paul Motte - Siège de La Rochelle (1881)

Henri-Paul Motte – Siège de La Rochelle (1881)

I 1685 tilbagekaldte Louis XIV Nantes-ediktet, og de – begrænsede – rettigheder, protestanterne havde haft, bortfaldt. Først med Menneskerettighedserklæringen fra 1789 fik protestanterne deres fulde civile rettigheder tilbage, idet Menneskerettighedserklæringen, som den I. Republiks forfatning har hentet inspiration fra, blandt andet foreskriver religionsfrihed.

Regionen er især besøgt om sommeren, hvor de smukke kyststrækninger indbyder til badeferie. Særligt er de to øer Ile de Ré og Ile d’Oléron populære, ligesom byerne Royan og La Rochelle er populære sommerhusområder. Regionen er desuden storleverandør af østers og blåmuslinger, særligt fra Marennes-Oléron området, så her er der mulighed for at smage skaldyr nærmest direkte fra havet. Fra Royan går der en færge over til spidsen af Médoc, og vupti er man i et af verdens mest berømte vinområder.

Men Poitou-Charentes har også sine egne, verdensberømte druer. Regionen er hjemsted for den ægte cognac, der fremstilles i byen Cognac vest for Angoûleme. De producenter, der må bruge cognac-betegnelsen ligger indenfor et cirka 80.000 hektar stort område omkring byen. En anden berømt druebaseret drik fra samme område er hedvinen Pineau des Charentes, som efter sigende blev til ved et tilfælde, da en vinbonde kom til at blande ugæret druemost sammen med cognac. Hvor cognac typisk ligger på en alkoholprocent på omkring de 40, ligger pineau på omkring 17-18%.

Cognacdistilleri (foto: pixabay.com)

Cognacdistilleri (foto: pixabay.com)

(Foto: pixabay.com)

(Foto: pixabay.com)

Charentefloden, der har sit udspring i naboregionen Limousin, løber gennem hele Poitou-Charentesregionen i Vallée de la Charente, hvor den passerer Angoulême, Cognac og Saintes, inden den løber ud i Atlanterhavet ved Rochefort. Flere steder kan man leje en husbåd og sejle ad floden, så man oplever regionen fra vandsiden.

Er man til forlystelsesparker, er Futuroscope ved Poitiers et godt sted at tage hen. Parken kan ses fra motorvejen A10 på venstre side, når man kører sydpå mod Bordeaux. Du kan læse meget mere om Futuroscope her.

Måske vil du også synes om:

Det er snart slut…

Monet banner claude-monet

Jeg var til foredrag om Monet og impressionisterne i går aftes på ARoS museet i Aarhus, hvor museumsinspektør Maria Kappel Blegvad i en time veloplagt fortalte om Monet og de 12 øvrige impressionister, der er med i udstillingen ‘Monet – Lost in Translation’. Vi hørte om udstillingens opbygning, tidsånden og den øgede mobilitet i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor tog og dampskibe gjorde det muligt for malerne at komme ud i landskaberne og ud til kysten for at male, eller helt til Amerika for at udstille deres værker. Foredraget var en uddybning af, hvad man kan opleve på udstillingen.

Der er ikke flere programsatte foredrag inden udstillingen lukker 10. januar, men der arrangeres stadig særomvisninger, hvor man på en time bliver guidet gennem udstillingen. Det kan du læse mere om her.

Udstillingen er en enestående chance for at opleve nogle af de mest berømte impressionisters originale værker på helt tæt hold. Værker som vi normalt kun kender som reproduktioner på plakater eller forskelligt merchandise. Hvis du vil læse, hvad jeg skrev om udstillingen da jeg så den i oktober, så se herher og her.

God weekend :)

Måske vil du også synes om:

Torvehallerne i København #1

Jeg var på udflugt til København i går, primært med det formål at besøge Torvehallerne, for der er flere af stadepladserne, som butikkerne bliver kaldt, der er franske eller franskinspirerede.

Torvehallerne ligger lige ved Nørreport station. Konceptet er det klassiske med et torv med stadepladser, og der er både stadepladser indendørs i to haller og udendørs. Men i modsætning til de to gange om ugen, vi kender fra den ‘klassiske’ markedsform, så har Torvehallerne åbent hver dag ugen rundt, og de indendørs stadepladser har permanent karakter. Det handler primært om mad og drikke, og ord som innovativt, nyskabende, økologisk, unika, kvalitet, passion, autentisk, presser sig på. Det er et spændende sted med mange lækre madvarer, både i tilberedt form og i rå tilstand.

Fra det øjeblik man træder ind, springer dufte af friskbagt brød, asiatiske wokretter, fisk og andre eksotiske tilberedninger en i møde, og hvis man ikke er sulten så bliver man det. Stadepladserne er meget internationalt orienterede, og der er både nær- og fjernøstlige madvarer, mad og drikkevarer fra Sydeuropa men også lokalt producerede madvarer. Således hedder en af stadepladserne helt enkelt Bornholmerbutikken. Og så har flere af stadepladserne et stærkt islæt af Frankrig – hvis de ikke ER franske, slet og ret.

For eksempel La Brioche Dorée. Her kan man få alt det franske bagværk, vi normalt elsker at spise, når vi er i det franske: Croissanter – smørbagte, bien entendu – pain au chocolat (også i XL), briocher, finere pâtisserie og konditorkager.

Kan du huske jeg efterlyste i sidste uge, om man kunne købe en Bûche de Noël noget sted i Danmark? Det kan man hos La Brioche Dorée. I Frankrig fås sådan en i alle prisklasser og i mange variationer. I København koster den 350 gode danske kroner. Måske man skulle overveje at lave den selv. Men det ændrer ikke ved, at man kan få det ægte franske bagværk her, og blive sentimental og drømme sig væk til en fransk fortovscafé.

La Brioche dorée 1

Du kan se mere om La Brioche Dorée her.

Måske vil du også synes om: