Om statsborgerskab og en omstridt forfatningsændring

Trikolore2

Der er en vending som er blevet gentaget et utal af gange i de franske nyhedsoverskrifter på det seneste: La déchéance de nationalité. Det har jeg kigget lidt nærmere på, for umiddelbart virker det som en ret kompleks sag. Og det er det for så vidt også. Så i det følgende prøver jeg at dechifrere begreberne lidt.

Déchéance betyder ‘tab’ eller ‘bortfald’, og bruges især om for eksempel tab af rettigheder. I denne forbindelse handler det om tab af statsborgerskab.

Ved den ekstraordinære Parlamentskongres, som præsident François Hollande indkaldte Senatet og Nationalforsamlingen til den 16. november efter terrorangrebene i Paris 13. november, præsenterede han en række forslag fra regeringen til terrorbekæmpelse, og nogle af dem var ret vidtgående. Blandt andet ønsker den franske regering mulighed for at kunne fratage franske statsborgere deres statsborgerskab, hvis de begår kriminalitet eller terroraktioner mod Frankrig.

Og det er lige præcis det forslag, der har været – og stadig er – heftig diskussion om i Frankrig om på det seneste.

Det er essentielt i denne forbindelse at skelne mellem to former for erhvervelse af statsborgerskab:

  1. Det statsborgerskab man har født ret til (hvis man f.eks. er født på fransk jord eller mindst en af ens forældre er franske statsborger)
  2. Det statsborgerskab, man kan få tildelt (f.eks. ved giftermål, hvis man er født i Frankrig af udenlandske forældre, eller hvis man har boet i Frankrig i et antal år og ansøger om det).

I Frankrig har man i mange år haft ret til dobbelt statsborgerskab, og den franske stat har i mange år haft mulighed for at fratage borgeren det opnåede statsborgerskab, hvis personen for eksempel har udøvet statsfjendtlig virksomhed eller terrorisme. Det helt centrale i Hollandes forslag fra 16. november er, at han (og regeringen) ønsker denne mulighed udvidet til, at staten også kan fratage personer med fransk indfødsret deres statsborgerskab, og at det skal ske med en forfatningsændring.

Og så er det, at vi har balladen – de heftige debatter – i medierne, i regeringskontorerne, i offentligheden, for det er reelt et voldsomt indgreb i en borgers retssikkerhed, hvis vedkommende får frataget sit statsborgerskab.

Meningsmålingerne viser, at franskmændene overvejende er positive overfor forslaget. Kritikerne siger, at det er i strid med FNs menneskerettighedserklæring (artikel 15 for at være helt præcis), forfatningen og de fleste internationale konventioner at fratage borgere deres statsborgerskab og reelt gøre dem statsløse, hvis de ikke har dobbelt statsborgerskab. Christiane Taubira, der indtil i sidste uge var justitsminister, tog sin afsked som konsekvens af at hun var imod forslaget, og udkom igår tirsdag med bogen Murmures à la Jeunesse, hvori hun over pænt mange sider hudfletter forslaget og dets konsekvenser. Det kan du læse mere om her.

Her kan du læse en artikel i Le Monde der forklarer, hvem der vil blive berørt, hvis forslaget vedtages, og her kan du læse en artikel i Le Figaro der forklarer, hvad loven siger om fratagelse af statsborgerskab i Frankrig.

Parlamentet – det vil sige både Nationalforsamlingen og Senatet – skal diskutere forslaget fra i dag, 3. februar. Det bliver spændende at se, hvad de når frem til.

Måske vil du også synes om: