Île de la Réunion

Île de la Réunion

Île de la Réunion – La Réunion i daglig tale – ligger i det Indiske Ocean, ca. 800 kilometer øst for Madagascar, og cirka 45 minutters flyvning (eller godt 150 kilometer) sydvest for Mauritius. Øen er ca. 2500 km2 stor, eller lige knap så stor som Fyn (3100 km2).

Øen er en af Frankrigs fem oversøiske regioner der har status af Régions monodépartementales, det vil sige at de to normalt forskellige, administrative enheder, region og departement, er sammenfaldende. Ligesom alle de franske, kontinentale departementer har et nummer, så har også de oversøiske departementer et nummer. La Réunions departementsnummer er 974. Den administrative hovedby er Saint-Denis.

Som en adminstrativ enhed under den franske stat er øen er også en del af EU som det, der benævnes ‘Région ultrapériphérique’. La Réunion har både et regionsråd og et departementsråd, og er repræsenteret med tre senatorer i det franske senat og fem medlemmer i den franske nationalforsamling. Som i de franske kontinentale regioner er den franske stat repræsenteret på La Réunion med et præfektur.

Den ubeboede ø blev opdaget af portugiserne i slutningen af 1400-tallet på deres vej til Asien. Op gennem 1500-tallet blev øen primært brugt som anløbshavn af de europæiske skibe på vej til og fra Asien. I 1640erne tog franskmændene øen i besiddelse i Solkongens (Louis XIV) navn, men først i anden halvdel af århundredet kom de første franske kolonister til La Réunion (som, i parentes bemærket, bar det royale navn Île de Bourbon frem til den franske revolution). Mens Napoléon var kejser og underlagde sig det meste af Europa, havde han en del skærmydsler med englænderne omkring de oversøiske besiddelser. Englænderne, der under den franske revolution havde forsøgt at tage de franske caribiske besiddelser fra franskmændene, besatte La Réunion i 1810, mens Napoléon I havde travlt med sine krigskampagner i Europa. Først i 1814 kom øen tilbage under den franske stat.

Île de la Réunion Etang saléUnder begge verdenskrige var La Réunion som en del af Frankrig involveret, primært ved at sende soldater til fronterne. Under 1. Verdenskrig var der ikke kampe på øen, men under 2. Verdenskrig oplevede øen på nærmeste hold skismaet mellem Vichy-regimet og De Frie Franske. Øen samarbejdede med Vichy-regimet, men var nærmest afskåret fra alle forsyninger fra kontinentet. I 1942 blev øen ‘invaderet’ af en styrke fra De Frie Franske, der væltede den Vichy-venlige administration. Siden 1946 har øen haft status af fransk departement, og siden 1982 status af oversøisk region på lige fod med de kontinentale regioner.

La Réunion byder på tropiske sandstrande og smukke naturscenerier, hvor det især er øens tre vulkankratere, der imponerer. Fra mellem 2200 – 3000 meter over havoverfladen rejser Piton Maïdo, Piton de la Fournaise og Piton des Neiges sig, og indbyder til vandreture i landskabet og på bjergsiderne. Eller man kan tage på dykkerture langs revene ud for kysten… Øens egen hjemmeside er en af de flotteste, jeg længe har set, med en overflod af flotte billeder der bare giver en lyst til omgående at kaste sig på et fly væk fra den danske kulde. Se bare her. For omkring 7500 kr tur/retur kan man få en flybillet til 1 uge på øen, men med 2 lufthavnsskift (i Paris og på Mauritius) og en rejsetid på mellem 16-20 timer var det måske værd at overveje 2 uger i stedet…. 

Île de la Réunion airport

Jeg er ihvertfald fristet – hvad med dig?

Måske vil du også synes om:

Oversigt over Connaissances’ indlæg om Paris

Bloggen om Parissiden Indlæg Paris

Så er den her!

Siden, hvor du får en oversigt over alle de indlæg, jeg har skrevet om Paris siden jeg startede bloggen i maj 2015. Du finder den som link øverst på siden:

De listede indlæg har alle Paris som omdrejningspunkt, f.eks. restauranter, shopping, bøger om Paris og alle de andre spændende ting, man kan se og opleve i Paris.

Du kan sagtens selv søge indlæggene frem ved at skrive Paris i bloggens søgefunktion ude i højre kolonne, men så får du også alle de indlæg frem, hvor Paris blot er nævnt en passant.

Den nye overbliksside er tænkt som en genvej til inspiration til din næste Paristur – og jeg vil løbende opdatere den når der kommer nye indlæg.

God fornøjelse med læsningen :)!

 

Måske vil du også synes om:

Det er lidt noget bøvl…

P1030997 bøvl

… for nu at sige det på godt jysk…

Jeg kæmper lidt med at få ensrettet bloggens søgefunktion og gøre den lidt mere brugervenlig, så man kan få en oversigt over søgeresultaterne istedet for at de fulde indlæg brager ind i søgeresultatet. Det er noget med noget html-kode inde i bloggens maskinrum, og den har jeg ikke helt knækket endnu.

Så…. indtil jeg har fået det løst, er jeg istedet ved at lave en side med en oversigt over alle de blogindlæg, der direkte har noget med Paris at gøre. For vi er mange, der skal til byernes by her i foråret, og der ligger rigtig mange spændende tips og oplysninger her på bloggen til fri afbenyttelse for alle Parisfarere. Den side skulle gerne være klar i morgen.

Lidt senere her i foråret laver jeg flere sider med temaindlæg, så du nemmere kan finde de indlæg, der har noget med netop det emne, du søger efter, at gøre. Og ellers kan du jo til enhver tid bruge søgefunktionen ude i højre kolonne. Eller tjekke dette indlæg, hvor jeg giver en rundtur på bloggen.

…Og hvis du har nogle ønsker eller gode ideer til emner, jeg kunne tage op, så giv endelig lyd i kommentarfeltet! Og hvis du synes om, hvad du læser her på bloggen, så like bloggens Facebookside og del indlæggene, så vi kan få spredt det glade budskab til endnu flere frankofile.

Hæng på og kig forbi bloggen igen i morgen, der vil garanteret også være nogle Paris-tips du kan bruge :)!

Måske vil du også synes om:

Chocolat – ny film med Omar Sy

Kan du huske filmen De Urørlige (Les Intouchables)?

Den blev en af de mest spillede franske film længe, og i den ene af hovedrollerne var Omar Sy, der med filmen fik sit helt store gennembrud. Han har indspillet flere film siden, og i onsdags havde hans seneste film Chocolat premiere i Frankrig.

Filmen fortæller den autentiske historie om den første sorte klovn i fransk cirkus/teater, Rafael Padilla (spillet af Omar Sy), der blev berømt under kunstnernavnet Chocolat. Den foregår i La Belle Époque fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1. Verdenskrig. Chocolats forældre var slaver i Cuba, hvor han blev født i slutningen af 1860’erne. Fra Cuba kom han via Bilbao til Paris i 1880’erne. I starten var han prügelknabe i en duo med en hvid (som i: hudfarven hvid) klovn, men efterhånden fik han succes i egen ret på grund af sine uomtvistelige komiske og akrobatiske scenetalenter. Filmen viser hans liv i Paris, hans kamp for at blive taget seriøst som kunstner, hans succes gennem to årtier og hans fald fra tinderne. Den tematiserer også racismen i datidens Frankrig, hvor det trods kolonitiden ikke var hverdagskost at se farvede mennesker i gaderne. Den anden hovedrolle som den hvide klovn spilles i øvrigt af James Thierrée, der er barnebarn af Charlie Chaplin.

Historien om Chocolat er blevet hentet ud af glemslen efter at historikeren og sociologen Gérard Noiriel fra EHESS i Paris (École des Hautes Etudes en Sciences Sociales) skrev bogen Chocolat, clown nègre : l’histoire oubliée du premier artiste noir de la scène française, der blev udgivet i 2012 på forlaget Bayard. Siden var Noiriel med til at skrive et teaterstykke om historien om den første sorte klovn i Frankrig, og det er den historie der nu er blevet til en film.

Franske Film Mandages program indeholder normalt film der har haft premiere i Frankrig inden for et års tid eller så. Deres forårsprogram er lige på trapperne og det kunne være helt fantastisk, hvis Chocolat er med!

Jeg vil rigtig gerne se den.

Hvad med dig?

Måske vil du også synes om:

Hvilke lande er med i Frankofonien?

2000px-Emblem_of_La_Francophonie

I sidste uge slog jeg an til et lille tema om frankofoni. Hvis du læste indlægget kan du sikkert huske, at der primært skelnes mellem tre forskellige perspektiver på ordet.

I dag skal det handle om Frankofonien – med stort F. Den verdensomspændende Organisation Internationale de la Francophonie samler en lang række lande, der på den ene eller den anden måde har fransk som officielt eller uofficielt sprog.

Efter 2. Verdenskrig havde engelsk som kommunikationssprog stor fremgang, noget som ikke er blevet mindre med internettets fremmarch de seneste 20-30 år. Fra at være en overvejende geografisk angivelse af de lande, der har det franske sprog tilfælles, opstod der efter krigen en gryende bevidsthed om frankofoni som et fællesskab, netop på baggrunden af den engelske ‘trussel’. Frankrig er gennem tiden ofte set som et meget centralt styret land, hvor alting udgår fra Paris, men ideen om en sammenslutning af de fransktalende lande i et sprogligt og kulturelt interessefællesskab kom fra Afrika og Cambodia i slutningen af 1960erne, mere præcist fra Senegals, Nigers, Tunesiens og Cambodias daværende regeringschefer.

I dag består den internationale frankofoniorganisation af i alt 80 lande, fordelt på tre niveauer af medlemsstatus: Fuldgyldige medlemslande, observatørlande og (løsere) tilknyttede lande. Der er selvfølgelig de selvskrevne lande – Frankrig inklusive de oversøiske områder, samt Belgien, Canada, Schweiz, men også gamle franske koloniområder som det tidligere Indokina (Laos, Cambodia og Vietnam) og store dele af Afrika. Her kan du se organisationens eget interaktive kort over medlemslandene. Frankofoniorganisationen er spredt ud over fem kontinenter, og vidner om det franske sprogs store spredning i verden. Ifølge organisationen selv er fransk det femte mest talte sprog i verden.

Frankofoniorganisationen arbejder på mange niveauer, fra tilbagevendende topmøder på statschefniveau til fremme af undervisning i det franske sprog, den kulturelle diversitet, uddannelse, økonomi mv. Blandt andre er TV-stationen TV5 Monde tilknyttet organisationen, såvel som radiokanalen RFI – Radio France Internationale.

God weekend :)

Måske vil du også synes om:

Martinique

Martinique

Martinique ligger i det caribiske hav, lige syd for Guadeloupe, og er den del af den halvmåneformede, vulkanskabte række af øer i Caribien, der afgrænser det Caribiske hav fra Atlanterhavet. Øens areal på godt 1.100 km2 svarer nogenlunde til en tredjedel af Fyns areal.

I lighed med Guadeloupe og Fransk Guyana er Martinique en région monodépartementale, det vil sige at regionen kun består af eet departement. Ligesom alle de franske, kontinentale departementer har et nummer, så har også de oversøiske departementer et nummer. Martinique har nummer 972. Den administrative hovedby er Fort-de-France.

Martinique er en af de fem franske, oversøiske regioner, der har status af region på lige fod med de kontinentale franske regioner. Øen er også en del af EU som det, der benævnes ‘Région ultrapériphérique’. Martinique har både et regionsråd og et departementsråd, og er repræsenteret både i det franske senat og den franske nationalforsamling. Alle love, der vedtages i det kontinentale Frankrig gælder også her, men når lokale forhold spiller ind kan lovene tilpasses. Som i de franske kontinentale regioner er den franske stat repræsenteret på Martinique med et præfektur.

Som de fleste andre øer i Caribien var også Martinique befolket af indianere af forskellig herkomst, da Columbus opdagede øen under sin fjerde og sidste rejse til Caribien i 1502-1504. Med kardinal Richelieus dannelse af la Compagnie des îles d’Amérique i 1635 kom øen ind under den franske trone med henblik på udnyttelse af dens afgrøder, og det førte til indførelsen af slaveri. Men i modsætning til de andre franske besiddelser i Caribien blev slaveriet ikke afskaffet før i 1848, da borgerkongen – Louis-Philippe – blev væltet og den 2. Republik blev indført. Efter 2. Verdenskrig fik Martinique status af fransk oversøisk departement, hvor især Aimé Césaire, Martiniques nok mest kendte forfatter og politiker, var en af frontfigurerne. 

Man kan flyve til Martinique (Fort-de-France) fra Danmark (København) via Paris, og priserne starter omkring 4500 kr. for en returbillet for 1 person for en uge. Og på en uge kan man nå at se mange af de uomgængelige ‘sites’ på øen. Når man siger ‘Caribien’ får de fleste af os automatisk billeder af hvide sandstrande med kokospalmer på nethinden, og Martinique har nogle af de smukkeste i øhavet. På den sydligste del af øen ligger stranden les Salines, som er en af de mest besøgte. På østsiden af øen ligger Baie du François, med en del småøer og lavvandede sandbanker, hvor man også kan bade. 

Martinique Diamant

Udsigt til øen Rocher du Diamant, der ligger ud for Martiniques sydvestlige punkt.

Men Martinique har andet at byde på end bountystrande. Vulkankrateret la Montagne Pelée, rejser sig med sine knap 1400 meter over havets overflade som øens højeste punkt. Vulkanen betragtes stadig som aktiv, omend den ikke har været i udbrud siden 1929. Det er muligt at følge vandrestier op langs bjerget, og nyde en fabelagtig udsigt over øen og havet.

La montagne de Pelée

La montagne Pelée

Har man efter alle naturoplevelserne lyst til noget, der lugter lidt af storby, byder hovedstaden – Fort-de-France – sig til med butikker og shoppingmuligheder. Byen ligger ved bugten af samme navn, hvor også de store krydstogtskibe lægger til. Bugten La Baie de Fort-de-France er en af de smukkeste i verden, og er rangeret på niveau med blandt andre Mont-Saint-Michel bugten og Ha Long bugten i Vietnam.

Der er masser at se på Martinique – et lille stykke Frankrig i Caribien.

Fotos: Pixabay.com

Måske vil du også synes om:

Om statsborgerskab og en omstridt forfatningsændring

Trikolore2

Der er en vending som er blevet gentaget et utal af gange i de franske nyhedsoverskrifter på det seneste: La déchéance de nationalité. Det har jeg kigget lidt nærmere på, for umiddelbart virker det som en ret kompleks sag. Og det er det for så vidt også. Så i det følgende prøver jeg at dechifrere begreberne lidt.

Déchéance betyder ‘tab’ eller ‘bortfald’, og bruges især om for eksempel tab af rettigheder. I denne forbindelse handler det om tab af statsborgerskab.

Ved den ekstraordinære Parlamentskongres, som præsident François Hollande indkaldte Senatet og Nationalforsamlingen til den 16. november efter terrorangrebene i Paris 13. november, præsenterede han en række forslag fra regeringen til terrorbekæmpelse, og nogle af dem var ret vidtgående. Blandt andet ønsker den franske regering mulighed for at kunne fratage franske statsborgere deres statsborgerskab, hvis de begår kriminalitet eller terroraktioner mod Frankrig.

Og det er lige præcis det forslag, der har været – og stadig er – heftig diskussion om i Frankrig om på det seneste.

Det er essentielt i denne forbindelse at skelne mellem to former for erhvervelse af statsborgerskab:

  1. Det statsborgerskab man har født ret til (hvis man f.eks. er født på fransk jord eller mindst en af ens forældre er franske statsborger)
  2. Det statsborgerskab, man kan få tildelt (f.eks. ved giftermål, hvis man er født i Frankrig af udenlandske forældre, eller hvis man har boet i Frankrig i et antal år og ansøger om det).

I Frankrig har man i mange år haft ret til dobbelt statsborgerskab, og den franske stat har i mange år haft mulighed for at fratage borgeren det opnåede statsborgerskab, hvis personen for eksempel har udøvet statsfjendtlig virksomhed eller terrorisme. Det helt centrale i Hollandes forslag fra 16. november er, at han (og regeringen) ønsker denne mulighed udvidet til, at staten også kan fratage personer med fransk indfødsret deres statsborgerskab, og at det skal ske med en forfatningsændring.

Og så er det, at vi har balladen – de heftige debatter – i medierne, i regeringskontorerne, i offentligheden, for det er reelt et voldsomt indgreb i en borgers retssikkerhed, hvis vedkommende får frataget sit statsborgerskab.

Meningsmålingerne viser, at franskmændene overvejende er positive overfor forslaget. Kritikerne siger, at det er i strid med FNs menneskerettighedserklæring (artikel 15 for at være helt præcis), forfatningen og de fleste internationale konventioner at fratage borgere deres statsborgerskab og reelt gøre dem statsløse, hvis de ikke har dobbelt statsborgerskab. Christiane Taubira, der indtil i sidste uge var justitsminister, tog sin afsked som konsekvens af at hun var imod forslaget, og udkom igår tirsdag med bogen Murmures à la Jeunesse, hvori hun over pænt mange sider hudfletter forslaget og dets konsekvenser. Det kan du læse mere om her.

Her kan du læse en artikel i Le Monde der forklarer, hvem der vil blive berørt, hvis forslaget vedtages, og her kan du læse en artikel i Le Figaro der forklarer, hvad loven siger om fratagelse af statsborgerskab i Frankrig.

Parlamentet – det vil sige både Nationalforsamlingen og Senatet – skal diskutere forslaget fra i dag, 3. februar. Det bliver spændende at se, hvad de når frem til.

Måske vil du også synes om:

La Chandeleur

Chandeleur La Chandeleur

Det er 2. februar i dag. Fra gammel tid er det en mærkedag i den katolske kirke, der markerer 40. dagen efter Jesu fødsel (talt fra 25. december), hvor han ifølge biblen blev vist frem i templet i Jerusalem af sin mor, Maria. Dagen kaldes la Chandeleur, efter latin candelarum (stearin)lys, og er også en lysfest, hvor de bedendes vokslys bliver velsignet ved dagens festmesse.

I Frankrig er der tradition for at man spiser pandekager 2. februar. Nogle mener at det oprindeligt var en pave, der uddelte pandekager til de fattige, andre at pandekagetraditionen hænger sammen med festens lystema, og at pandekagen symboliserer solen og lysets tilbagekomst efter den mørke vinter. Hvorom alting er, så bliver der spist pandekager i lange baner i Frankrig i dag, både crêpes salées og crêpes sucrées – det vi i Danmark kalder madpandekager og dessertpandekager. Det siges i øvrigt, at hvis man flipper en mønt samtidig med at man vender en pandekage i luften får man økonomisk velstand det kommende år. (Det kunne da ikke skade at prøve….)

Pandekager

Synes du, det lyder bekendt? Er der ikke også noget med noget i Danmark her først i februar? Jo, det er der!

I Danmark hedder dagen kyndelmisse (hvor ‘kyndel-‘ er afledt af samme latinske ord: candelarum, og -‘misse’ er det latinske ord for messe (missa)). I Danmark har vi ikke (officielt) fejret dagen i et par århundreder, men traditionen har været at dagen typisk er en fejring af det kommende forår og at lyset vender tilbage, mere end det har været en religiøs fest. Fejringen af dagen i den danske folkekirke vinder dog frem igen. Det kan du læse mere om her. Fra gammel tid i Danmark er der knyttet forskellige varsler til kyndelmisse, der alle har noget med vinteren, det kommende forår og den kommende høst at gøre.

Måske er du en af dem, der kan de første linier i Blichers gamle sang fra 1838 udenad: “Det er hvidt derude, Kyndelmisse slår sin knude, overmåde hvas og hård […]‘? Jeg er fra den tid i folkeskolen, hvor man lærte den slags sange udenad i sangtimerne, så når jeg hører ordet ‘kyndelmisse’ går de linier straks i gang i mit hoved… Men vi har aldrig fejret kyndelmisse i min familie, og traditionen med pandekager lærte jeg først om, da jeg boede i Frankrig.

Fejrer i dagen i jeres familie?