“Jeg kaprede Dem ved Palais-Royal…”

“Je vous ai prise au Palais-Royal…”

Kendere af den franske 1800-tals forfatter Honoré de Balzac ved garanteret, præcis hvor i hans litterære livsværk La Comédie Humaine ovenstående udbrud står og dirrer… Det vender vi tilbage til.

De fleste Parisfarere har været en tur inde i Palais-Royals smukke park, der ligger ved siden af Louvre, og det er nok mest parken, man som turist går efter. Den er et smukt åndehul i den travle by, og de omkransende fløje af paladset lukker byens larm ude, så man kan nyde et øjebliks fred og ro, og måske sin frokost. Hvis du har været der, har du sikkert også bemærket de lange søjlegange rundt langs hele bygningen på den indvendige side, parksiden. Paladset blev bygget i 1632 af kardinal Richelieu, og paladset hed Palais-Cardinal mens han residerede der. Da han døde blev det overtaget af Louis XIV (Solkongen), og har siden heddet Palais-Royal. I dag huser paladset blandt andet La Comédie française og Statsrådet (le Conseil d’État).

Palais_Royal,_Paris_-_interior_courtyard_detail wiki commons

Palais_Royal,_Paris_-_arcade wiki commons

Søjlegangene har ikke været der altid. De kom til 1780’erne, hvor der også blev indrettet butikker, cafeer, restauranter og spillesteder (som i: hasardspil). I perioden frem til 1830’erne var Palais-Royals søjlegange Paris’ centrum for fest og ballade, for natteravne, Napoléons krigsveteraner og letlevende piger.

Og hvad har det så at gøre med Balzac, sidder du måske og tænker… Jo… Det er nogle gange de mærkeligste ting, man kan finde ud af, når man sidder og læser og undres over noget. Sætningen ovenfor giver ikke meget mening for en nutidig læser. Den hænger bare der på siden og dirrer dramatisk. For en læser på den tid, hvor teksten blev skrevet (1832 med senere rettelser), gav det mening uden yderligere forklaring: Det er en kvinde, der afsløres som tidligere prostitueret.

Colonel ChabertHelt præcist falder sætningen i Balzacs novelle Le colonel Chabert, da han, efter sin ‘genopstanden’ fra de døde på en af Napoléons slagmarker, ved sin advokats mellemkomst konfronterer sin hustru, der har giftet sig igen og er blevet en formuende grevinde, der absolut ikke er interesseret i, at hendes første ægtemand vender tilbage. Hun benægter endda hårdnakket at genkende ham. Og så bliver han rasende og minder hende om, hvor hun kommer fra… Le colonel Chabert er gennemgående en grusom historie om penge og magtbegær, og sætningen føjer endnu et lag til historien: En væsentlig pointe skjult i en enkelt sætning, der dramatisk hænger i luften.

Novellen er oversat til dansk i 1963 med titlen Oberst Chabert. Den blev genoptrykt i 1995, da en filmatisering med Gérard Depardieu som obersten fik premiere. Desværre blev oversættelsen ikke opdateret samtidig og virker noget démodée, men den kan dog sagtens læses alligevel, hvis du har mod på at stifte nærmere bekendtskab med Honoré de Balzac på dansk.

Et hurtigt opslag på bibliografi.dk viser, at der er en del af Balzacs værker, der er blevet oversat til dansk, men også at det er ved at være et stykke tid siden. Sproget kunne godt tåle en opdatering til mere nutidigt dansk. Opfordringen er hermed givet videre til forlagene.

Fotos: Wiki Commons samt eget foto

Måske vil du også synes om: