En overset skønhed

La Basilique Saint-Denis i det nordlige Paris er en katedral, der i skønhed, stemning og historisk vingesus er fuldt på linje med Notre Dame kirken i hjertet af Paris. Og den virker overset af turisterne. Tag med på en tur til Parisforstaden Saint-Denis.

Da vi kommer op på gadeplan ved det næstsidste stop på metrolinie 13, basilique Saint-Denis, er det første, der møder os, et mylder af handlende i det varme solskin. Det er markedsdag i Parisforstaden Saint-Denis, og det ser ud som om alle er af huse. Ældre, unge og børn i alle hudfarver og påklædninger afspejler den multikulturelle virkelighed i Saint-Denis, og et øjeblik tror jeg, vi er landet det forkerte sted. Men den er god nok. Tre minutters gang og to gadehjørner længere fremme tårner en af Frankrigs første gotiske kirker, Saint-Denis basilikaen, sig op over markedet.

I mere end tretten århundreder har kirken været gravsted for de franske konger, siden Kong Dagobert blev begravet her i 639. I 754 lod Pépin le Bref sig krone til konge i klostret. Fra at være et kloster som de franske konger ikke blot besøgte, men også beskyttede, blev udvidelsen af den oprindelige kirke påbegyndt i 1100-tallet med kongens velsignelse og med klostrets leder, Abbed Suger, som bygherre. Basilikaen anses for at være et mesterværk inden for den tidlige, gotiske byggestil.

Jeg bliver altid ramt af en særlig følelse, når jeg træder ind i så imposant en katedral. Det er en blanding af andægtighed og ydmyghed, men denne gang var følelsen tilsat en stærk fornemmelse af, at der var noget magisk over kirkerummet. Udenfor bragede solen ned fra en skyfri himmel og skinnede ind gennem overfloden af glasmosaikker. Solens stråler fik farverne til at flyde i bølger hen ad kirkegulvet, over gravskulpturerne, på alteret og på trapperne ned til krypten. Det var overjordisk smukt.

Saint-Denis 1

De kongelige gravmæler er alle placeret omkring alteret og i krypten nedenunder. Frankernes første konge, Clovis I, ligger til venstre for alteret, og Dagoberts gravmæle står til højre. Her finder man også gravmælerne for blandt andre renæssancekongen François Ier, og Henri II og hans dronning Catherine de Médicis. I krypten under alteret findes gravmælerne for Bourbon-slægten, blandt andre Henri IV, solkongen Louis XIV, Louis XVI og Marie-Antoinette, der begge måtte lade livet i guillotinen under revolutionen, og borgerkongen Louis XVIII.

Efter et par timer i den tyste og kølige nekropol står vi igen i det varme solskin på den store plads foran kirken, hvor vi sætter os og betragter dagliglivet udfolde sig. En somalisk mand iklædt den traditionelle lange kjortel krydser pladsen, en mor spiller bold med sine børn, og cafeen på hjørnet har travlt med udendørsserveringen. En flok unge arabiske mænd hænger ud på gadehjørnet ved markedet, hvor stadeholderne er ved at pakke sammen, mens muslimske kvinder med tørklæder i alle regnbuens farver gør de sidste indkøb. Vi undrer os begge over, at der ikke er flere turister, der besøger kirken, for dens historie og skønhed er fuldt på højde med Notre Dame på Île de la Cité i Seinen, og det tager blot tyve minutter med metroen at nå til Saint-Denis, der ligger indenfor en almindelig metrobillets rækkevidde.

Der er gratis adgang til den første del af kirken, men hvis man vil se kongernes gravmæler bliver man ledt ud af kirken, gennem en betalingszone og ind i kirken igen på den anden side. Billetterne koster 8,50€ pr person.