Om at være oversætter i EU

Har du nogensinde tænkt over, hvordan en oversætter ved EU arbejder? Eller måske går du rundt med en drøm om at prøve en karriere i EU-regi? Så er det nu, du skal spidse ører! EU søger danske oversættere til Kommissionen i Bruxelles og Luxembourg, og tilmeldingen til udvælgelsesprøven starter torsdag den 9. juni. Samtidig er der deadline på tirsdag for ansøgninger til et jobopslag, hvor EU også søger oversættelsesassistenter.

Amalie kontor

Amalie ved skrivebordet i Bruxelles (Foto: Maria Rosenberg Rasmussen)

Jeg har fået lov til at at stille Amalie D. K. Søvang, der har arbejdet som oversætter ved EU i mere end fire år, nogle spørgsmål om, hvordan det er at arbejde i et spændende, internationalt miljø i Bruxelles. Dagens indlæg er både langt OG spændende, så sæt dig godt til rette med en kop kaffe eller te!

JOV: ALLERFØRST: EU søger danske ’linguistic assistants’, og der er deadline for ansøgninger på tirsdag den. 31. maj. Samtidig åbnes der den 9. juni for tilmeldinger til en udvælgelsesprøve for danske oversættere. Har de to ting noget med hinanden at gøre?

ADKS: I år søges der både danske oversættelsesassistenter og danske oversættere, men det er to vidt forskellige udvælgelsesprøver. Der er stor forskel på arbejdsopgaver og ansvar, ligesom der er forskel på lønnen.

Som assistent er man bl.a. med til at forberede de tekster, der skal oversættes, ligesom man efterbehandler teksterne og varetager forskellige andre administrative opgaver.

Det er oversætterens opgave at oversætte, og det kan være tekster af både politisk, juridisk, økonomisk, teknisk og videnskabelig karakter. Jobbet kræver, at man er grundig, præcis og har evnen til at overskue en svær faglig tekst. Man behøver dog ikke at være uddannet oversætter eller have en sproglig uddannelse for at kunne arbejde som oversætter ved EU. Selv om der findes mange sprogfolk blandt vores kollegaer, er der også brug for folk med en anden faglig baggrund som f.eks. økonom, jurist, ingeniør eller noget helt fjerde. Der er under alle omstændigheder et langt oplæringsforløb, når man starter, så det er ikke sådan, at man skal oversætte komplicerede retsakter fra dag ét.

Hvis du tilmelder dig en udvælgelsesprøve, det gælder for så vidt både prøven for assistenter og for oversættere, så skal du være klar over, at der er tale om et længere forløb. Fra man har indskrevet sig, til man bliver indkaldt til de første test og derfra forhåbentligt går videre til de efterfølgende, kan der gå mange måneder. Hvis du består de sidste test, kommer du på den såkaldte reserveliste, hvorfra EU‑institutionerne ansætter, når der bliver en stilling ledig. Der er flere kollegaer på vej på pension, så det vides allerede nu, at der bliver brug for folk inden for en overskuelig fremtid, men man kan altså ikke sætte en dato på. Når det er sagt, er det bestemt umagen og ventetiden værd!

JOV: Du bor i Bruxelles og arbejder som oversætter ved EU-kommissionen. Hvordan ser en typisk dag på kontoret ud?

Amalie Berlaymont

Berlaymontbygningen i Bruxelles (Foto: Maria Rosenberg Rasmussen)

ADKS: Jeg er cand. mag. i fransk fra Aarhus Universitet, og efter en række år på arbejdsmarkedet i Danmark gik jeg op til udvælgelsesprøven for oversættere i sensommeren 2010. Jeg kom gennem nåleøjet og startede som oversætter ved Europa-Kommissionen i januar 2012, så jeg har efterhånden været her i 4,5 år.
Europa‑Kommissionens danske oversættelsesafdeling har to kontorer; et i Bruxelles, hvor jeg sidder, og så et i Luxembourg. DGT, dvs. Kommissionens General-direktorat for Oversættelse, er en af de største over-sættelsestjenester i verden med omkring 2500 fastansatte, der arbejder med de 24 officielle EU-sprog.

Som sprogmenneske er jeg virkelig kommet på rette hylde, da jeg får lov til at arbejde med sprog hver dag. Min opgave som oversætter er at oversætte originalteksterne, som typisk er på engelsk, til et korrekt og forståeligt dansk. De tekster, vi sidder og arbejder med, ender for manges vedkommende med at blive til dansk lovgivning, så derfor er det utrolig vigtigt, at de kan læses af danske jurister og sådan set også helst af almindelige mennesker i Danmark.

Man skal som oversætter derfor ikke kun være god til fremmedsprog, men også rigtig god til sit modersmål. Vi oversætter mange forskellige typer tekster: forordninger, direktiver, rapporter, korrespondance, pressemeddelelser og meget mere. Personligt sidder jeg ofte med sager inden for transport, energi, miljø, landbrug og told. Der er som regel aldrig to dage, der er ens; det ene øjeblik sidder jeg med en lang, kompliceret tekst om nye toldregler, og den næste er det måske en pressemeddelelse om e-handel.  Vi arbejder tit med relativt korte deadlines, så det er vigtigt, at man kan arbejde under pres. Vi har i øvrigt en arbejdsuge på 40 timer.

De senere år har der været et markant generationsskifte, og vi er efterhånden en ret stor gruppe af yngre oversættere, der har taget over efter vores kollegaer, som for manges vedkommende arbejdede i over 30 år som oversættere, inden de gik på pension. Det siger noget om en arbejdsplads, at folk bliver så længe! Stemningen på kontoret er god, og selv om meget af arbejdet med at oversætte foregår alene (de fleste af os har eget kontor), så samarbejder vi rigtig meget om teksterne også og bruger lang tid på bl.a. at drøfte terminologi og sætningsstruktur med hinanden.

JOV: Hvordan er det at bo i Bruxelles?

ADKS: Bruxelles har fået et blakket ry på det sidste. Det er en skam, for det er en rigtig dejlig by med et rigt kulturliv, gode restauranter, masser af grønne områder og en international stemning.

Og så er det nemt at finde et godt sted at bo. Jeg bor til leje og får mange flere kvadratmeter for pengene, end man typisk gør i f.eks. Aarhus eller København. I det hele taget er prisniveauet lavere.

Folk er generelt venlige, om end der selvfølgelig er kulturforskelle mellem Belgien og Danmark. En af mine kollegaer beskrev engang belgisk mentalitet som en blanding af tysk kæft-trit-og-retning og fransk laissez-faire. Det synes jeg egentlig er meget rammende.

Det er i øvrigt virkelig nemt at komme ud at se Europa, når man har base i Bruxelles. Både Paris og London kan nås på få timer i tog, ligesom Holland og Tyskland er tæt på.

JOV: Hvordan er det at arbejde i et internationalt miljø?

ADKS: Det sjove er jo, at det i det daglige næsten er som at være på en dansk arbejdsplads. Vi danske oversættere sidder på samme kontorgang, vi oversætter til dansk og taler dansk med hinanden.

Men man mærker selvfølgelig tydeligt, at det samtidig er en international arbejdsplads, da kontakten udadtil med vores kollegaer fra de andre sprogafdelinger eller de andre generaldirektorater i Kommissionen som oftest foregår på engelsk eller fransk. Man finder helt klart ud af, at der er mange forskellige måder at gøre tingene på, og at der er klare kultur- og mentalitetsforskelle mellem EU-landene. Det er både spændende og udfordrende, og jeg regner da med, at jeg skal være her i mange år fremover.

JOV: Har du nogle gode råd til potentielle ansøgere?

ADKS: For det første skal du holde øje med EPSO’s hjemmeside. EPSO er Den Europæiske Unions Personaleudvælgelseskontor. Det er her, du kan finde flere oplysninger om stillingerne, og det er også her, du skal tilmelde dig prøverne.

Hvad angår udvælgelsesprøven for oversættere bliver du, hvis du opfylder kravene, og efter at tilmeldingsfristen er udløbet, indkaldt til de første computerbaserede test, hvor du bl.a. bliver testet på dine matematiske og sproglige færdigheder samt evnen til at tænke logisk/abstrakt. De kandidater, der går videre, kommer til en oversættelsesprøve og slutteligt til en dag i det såkaldte assessmentcenter (evalueringscenter. jov) i Bruxelles, hvor man bl.a. testes i gruppearbejde og fremlæggelse og skal til en personlig samtale. Hvis du består, kommer du på reservelisten.

Mit bedste råd til potentielle ansøgere er, at de skal tage prøveforløbet seriøst. Det er et meget anderledes ansættelsesforløb, end vi kender fra Danmark, og det kan godt være, at man synes, det er spøjst at skulle løse f.eks. matematiske og abstrakte opgaver for at kunne blive oversætter, men det er nu engang noget af det, man bliver testet i.

På EPSO’s hjemmeside er der prøveeksempler, så man kan øve sig. Generelt er det i forbindelse med forberedelsen til de indledende sproglige, numeriske og abstrakte test en god idé at: 1) genopfriske sine matematikkundskaber, hvis det er lang tid siden, man har brugt dem, 2) generelt træne sin logiske tænkning og evne til at se og forstå sammenhænge, 3) øve sig – ved hjælp af prøveeksemplerne – i at gennemskue, hvad der egentlig spørges om. Den konkrete opgave er ikke nødvendigvis svær – det er forståelsen af spørgsmålet, der kan volde problemer, og ergo resultere i et forkert svar. Der ligger i øvrigt også eksempler på tekster fra oversættelsesprøven på EPSO’s hjemmeside, så man kan se, hvad man risikerer at blive udsat for.

Der er udgivet et utal af bøger om det at gå til EPSO’s prøver, hvoraf de fleste kan købes via nettet.

Du kan læse meget mere om udvælgelsesprøven her, hvor du også kan stille spørgsmål om både jobbet som oversætter og om livet i henholdsvis Luxembourg og Bruxelles. Det er Amalie og hendes danske kolleger, der svarer. 

Måske vil du også synes om: