John Pedersen: Lys forude?

John P Lys forudeDet er tredje gang, jeg skriver et indlæg om John Pedersens bøger. Men den kloge mand har også været produktiv. Hvor de to første indlæg handlede om Middelalderens troubadoursange og den franske baroklitteratur, så handler det om Oplysningstiden i dag.

Oplysningstiden i Frankrig dækker i grove træk 1700-tallet frem til revolutionen. Den forbindes ofte med Frankrig og de franske filosoffer som bannerførere. Montesquieu, Voltaire, Rousseau og Diderot er nok de mest kendte navne, men de var alle inspirerede af britiske filosoffer, for eksempel David Hume og John Locke. I England kaldes perioden The Enlightenment.

Hvad gik det så ud på?

Den tyske filosof Immanuel Kant opsummerede det ret præcist i slutningen af århundredet i den sætning, han så ofte citeres for: Sapere aude – på dansk: Hav mod til at bruge din forstand. Mennesket skulle oplyses, uddannes og lære at tænke kritisk og bruge sin egen forstand, i stedet for blot at adlyde autoriteterne, for eksempel stat eller kirke.

I Frankrig blev kløften mellem befolkningen og den enevældige kongemagt blev stadigt større, og det endte i revolutionen i 1789. Voltaire tordnede om tolerance og lighed. Montesquieu brugte to årtier på at samle praktiske eksempler fra ind- og udland på, hvordan et lands love bedst kunne indrettes, inden han udgav storværket Om Lovenes Ånd i 1748. Værket er så universelt, at de fleste vestlige demokratier den dag i dag i større eller mindre grad er indrettet efter hans principper. Eksempelvis tredelingen af magten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, og ikke mindst forholdet mellem de tre. Teoretikeren Rousseau skrev om den ideelle stat og den ideelle opdragelse af borgeren. Diderot var hovedredaktør på den store franske encyklopædi, der skulle oplyse folket.

Det er den sammenhæng, John Pedersens tre bøger om Oplysningstiden skal sættes ind i.

Lys forude? blev udgivet i 2002. Det var året efter at verden blev rystet i sin grundvold, da terrorister smadrede to fly ind i tvillingtårnene i New York, og et tredje i Pentagon. Debatterne om årsagerne til angrebet føg om ørerne på os i tiden efter. Begreber som ‘tolerance’, ‘menneskerettigheder’, ‘religiøs fanatisme’ og ‘de fremmede’ var nogle af dem, der blev diskuteret mest højlydt. Mange af debattørerne trak tekster frem fra netop Oplysningstiden og brugte dem i flæng og ofte uden for sammenhæng. Lys forude? er John Pedersens […] forsøg på at indkredse nogle af Oplysningstidens bærende tanker, og deres modtagelse herhjemme (forordet, s. 11). For blot at nævne nogle få begivenheder, har de seneste års terrorangreb i Europa, flygtningestrømmene og borgerkrigen i Syrien pustet fornyet liv i debatten om ‘dem og os’, tolerance og religiøs fanatisme. Selvom bogen er fra 2002 har den absolut ikke mistet sin aktualitet, tværtimod! Den kan med fordel læses som en introduktion til at få sat begreberne i deres rette kontekst (igen), og det er en bog, jeg varmt kan anbefale.

Bogen Tvivl og Tolerance fra 2006 handler om Pierre Bayle der døde i 1706, inden Oplysnings”projektet” for alvor havde taget fart. Han var foregangsmand og rollemodel for mange af 1700-tallets fortalere for tolerance og lighed, og måske mest kendt for hans leksikon Dictionnaire historique et critique fra 1696. Bogen giver et billede af, hvem han var, og hvad han betød for de franske filosoffer i 1700-tallet.

Har du mod på mere, så er bogen Kritik og kærlighed i franske tekster fra Oplysningstiden (1981) en fin lille sag om de tekstgenrer, 1700-tallets franske forfattere benyttede sig af, for at komme uden om censuren ved hjælp af fiktion og skjult samfundskritik. I bogen tager John Pedersen udgangspunkt i specifikke tekster fra perioden, og hvad de formidler. Blandt andre Voltaires fortælling om Candide, Marivaux’ og Beaumarchais’ komedier, Montesquieus og Laclos’ brevromaner (henholdsvis Lettres persanes og Liaisons dangereuses) og Diderots essays om de blinde og de døvstumme.

Lys forude? Oplysningstanker fra Voltaire til Søren Krarup. Gyldendal (2002),
Tvivl og Tolerance – Et skrift om Pierre Bayle, en milepæl og et paradoks i oplysningens historie. Museum Tusculanums Forlag (2006),
Kritik og kærlighed i franske tekster fra Oplysningstiden. Forlaget Rhodos (1981).

Alle tre bøger kan købes i velassorterede boghandler, på nettet eller lånes på biblioteket.

Måske vil du også synes om: