de-franske-alper

De franske Alper

IMG_1444

IMG_1535

IMG_1659

IMG_1701

IMG_1732

IMG_1835

Vi er lige landet igen efter nogle skønne dage i de franske Alper, mætte af intense naturoplevelser og meget klogere på regionens historie.

Det blev en tur, hvor Kærestes begejstring for bjerge (han er fra det flade Holland) smeltede sammen med min ditto for Tour de France. En tur, hvor højdeforskrækkede mig var ud i nogle grænseoverskridende oplevelser (skal vi ikke bare konstatere, at en tur i en kabelbane aldrig bliver min yndlingsbeskæftigelse?). En tur, hvor jeg oplevede at passion kan have mange udtryksformer: De seriøse amatørcyklisters ture op ad de mest berømte stigninger som Touren har besteget, bjergvandrere udstyret med ishakker, snesko og reb, troendes stille og intense bønner i en kirke, eller et håndværk der er gået i arv gennem generationer.

Jeg har stadig ferie lidt endnu, og indtrykkene er ved at bundfælde sig. Der kommer en del indlæg om vores oplevelser i Savoyen i den kommende tid. Fra de højeste tinder til et pænt stykke under jorden, og alt derimellem.

Så hæng på og læs med – det bliver ikke kedeligt :)!

Måske vil du også synes om: