Novemberfilm i biografen

biografen

Der er masser af franske film i biograferne i november, hvor særligt Cinemateket er stedet for frankofile filmelskere denne måned. Under filmfestivalen CPH PIX vises (stort set) dagligt franske film, så for de heldige, der bor i København og omegn, er det bare med at komme afsted.

Franske Film Mandage kører stadig i både Øst for Paradis i Aarhus og Grand Teatret i København, og et par af de film, der blev vist i oktober måneds program, får nu ordinær premiere flere steder i landet. Her får du en oversigt over de franske film, der bliver vist i biograferne i november. Hvis jeg har overset nogen, så giv endelig lyd i kommentarfeltet!

Franske Film Mandage

7. november: Quand on a 17 ans med Kacey Mottet Klein, Sandrine Kiberlain og Corentin Fila. Filmen er instrueret af André Téchiné. Vær opmærksom på at den kun spiller i Grand Teatret i København.

14. november: Les Cowboys med blandt andre François Damiens, Finnegan Oldfield, Agathe Dronne og John C. Reilly. Filmen er instrueret af Thomas Bidegain, og spiller både i Øst for Paradis og Grand Teatret.

21. november: Bang Gang (A Modern Love Story) med blandt andre Finnegan Oldfield, Marilyn Lima og Lorenzo Lefebvre. Filmen er instrueret af Eva Husson. Spiller i Øst for Paradis og Grand Teatret.

28. november: Médecin de campagne (Lægen fra Chaussy). Med François Cluzet (ham fra De Urørlige…), Marianne Denicourt, Christophe Odent, Patrick Descamps og Guy Faucher. Filmen er instrueret af Thomas Lilti. Kan ses både i Øst for Paradis og Grand Teatret.

Andre franske film i november

Derudover har Kieslowski-filmen Blanc (Hvid), den anden af de tre film i trilogien Bleu / Blanc / Rouge, ordinær premiere 10. november i Øst for Paradis, Grand Teatret og enkelte andre biografer landet over.

17. november har filmen l’Avenir (Dagen i morgen), som blev vist i forbindelse med Franske Film Mandage i oktober, ordinær premiere i både Øst for Paradis, Grand Teatret, flere mindre biografer samt i flere af Nordisk Films biografer landet over. Filmen er instrueret af Mia Hansen-Løve, og i hovedrollerne ses Isabelle Huppert, André Marcon, Roman Kolinka og Edith Scob.

Cinemateket

CPH PIX er, i følge Cinemateket selv, årets største filmfestival, med mere end 200 spillefilm på programmet. Filmfestivalen løber frem til 9. november, og der er adskillige, franske film på programmet, blandt andre Land legs, der spiller 1. november, Staying vertical (2. november), Miss Impossible (3. november), Le Parc (4. november) og Quand on a 17 ans, (6. november). Her kan du se CPH PIX’ fulde program i Cinemateket.

17. november viser Cinemateket Un long dimanche de fiancailles med Audrey Tatou i hovedrollen. Inden filmen serveres cocktails og en menu, der er inkluderet i billetprisen.

26. november vises Kieslowskis’ Bleu (BLÅ), og 29. november er der to filmforevisninger af den franske instruktør Jean Vigo, under temaet Jean Vigo og 30’ernes Frankrig. Aftenen indledes med et foredrag, der sætter Jean Vigo og hans film ind i en kunst- og socialhistorisk kontekst.

Måske vil du også synes om:

Jo, Eiffel havde en finger med i spillet…

I dag for 130 år siden blev statuen La Liberté éclairant le monde, der er skabt af kunstneren Frédéric Auguste Bartholdi, indviet under stor festivitas.

Vi kender statuen bedre som Frihedsgudinden. Den 93 meter høje statue, der står på Liberty Island ved indsejlingen til New York med sin fakkel i den udstrakte højre arm, har budt nyankomne velkommen til New York siden 1886. På engelsk er statuens navn Liberty Enlightening the World.

Vidste du, at statuen var en gave fra Frankrig til Amerikas Forenede Stater?

Det var den franske jurist og poet Édouard René de Laboulaye, der i 1860erne fik ideen, som han diskuterede med kunstneren Frédéric Auguste Bartholdi. Hvordan kunne man bedst udtrykke den amerikanske ide om frihed? Et andet spørgsmål var, hvem der skulle betale for udførelsen. Det var i Kejser Napoleon IIIs sidste regeringsår, der kulminerede med den fransk-prøjsiske krig i 1870-1871. Kejseren blev taget til fange af prøjserne, kejserdømmet gik under og af asken blev den 3. Republik født. Der var interne problemer nok i Frankrig, og tiden var ikke til en storstilet indsamlingskampagne til en gave til Amerika, hvor nobel og ædel ideen end måtte være.

Bartholdi rejste til Amerika i 1871. Amerikanerne var med på ideen, og Bartholdis første skitser til statuen begyndte at tage form. Han og Laboulaye ville gerne undgå det revolutionære, voldsomme udtryk som Liberté-figuren i Eugène Delacroix’ verdenskendte maleri La Liberté guidant le peuple udstrålede. Istedet blev statuen fuldt påklædt, og skulle have en rolig fremtoning. Bartholdis ven, arkitekten Eugène Viollet-le-Duc, sagde ja til at medvirke i projektet, hvor han skulle stå for opbygningen af statuens indre struktur.

Det gik dog ret trægt med at få indsamlet penge til statuens udførelse, men op til den første Verdensudstilling i Philadelphia i 1876 kom der gang i sagen. Planen var, at indsamlede penge i Frankrig skulle betale statuen, og indsamlingskampagnen i Amerika skulle betale soklen, mens den amerikanske stat ville lægge land til. I 1876 var statuens højre arm, der bærer faklen, færdig, og blev vist på Verdensudstillingen i Philadelphia. I 1878 blev statuens hoved udstillet på Verdensudstillingen i Paris.

wikimedia-collossal_hand_and_torch-_bartholdis_statue_of_-liberty-_from_robert_n-_dennis_collection_of_stereoscopic_views

wikimedia-tete_de_la_statue_de_la_liberte_dans_le_parc_du_champ-de-mars

Arkitekten Viollet-le-Duc, der stod for statuens indre struktur, døde i 1879. Men der stod en måske endnu dygtigere ingeniør og arkitekt klar til at overtage arbejdet med statuens skelet. Gustave Eiffel tog over, hvor Viollet-le-Duc havde sluppet, og hans og Bartholdis samarbejde resulterede i, at statuen i januar 1885 stod færdigbygget i Frankrig. Blot for at blive skilt ad igen og fragtet over Atlanten til New York. I juni 1885 ankom skibet fra Frankrig med Frihedsgudinden, men først i april 1886 havde amerikanerne fået indsamlet tilstrækkeligt med penge til at få gjort soklen færdig, så samlingen af statuen kunne begynde på den ø i New Yorks havn, der efterfølgende fik navnet Liberty Island.

Indvielsen den 28. oktober 1886 blev en stor fest med en parade gennem New York om morgenen og en havnesejlads over middag, hvor den amerikanske præsident officielt indviede statuen.

I 1889, hundredåret for den franske revolution, forærede det franske samfund i USA en kopi af Bartholdis statue i 1/4 størrelse til det franske folk. Den statue kan du i dag se på sydspidsen af øen Île aux Cygnes i Seinen, lige syd for Eiffeltårnet.

Her kan du læse meget mere om statuens historie.

God weekend :)!

Billeder: Wikimedia

 

Måske vil du også synes om:

Efterårets franske bogpriser 2016 #1

Opdateret torsdag 27.10.2016 kl. 20:17

Det er blevet tid til uddelingen af de litterære priser i Frankrig.

Årets rentrée littéraire i Frankrig med dens hundredvis af nye udgivelser, der typisk starter i august, er ved at klinge af. Hen over de seneste uger har jurymedlemmerne for de forskellige priser læst sig igennem stakkevis af bøger. Igennem ikke bare een, men for de fleste prisers vedkommende hele tre udvælgelser, inden vinderen er fundet.

Henover de næste par uger udløses spændingen så for de syv største prisers vedkommende, og det er resultater, der imødeses med spænding i hele den franske, litterære verden. Det er, naturligvis, et skulderklap for en forfatter at blive prisbelønnet, men for forlagene har det også stor økonomisk betydning at kunne sætte det røde omslag på en bog, der fanger læserens øje i boghandlen med sin tilkendegivelse af, at her ligger en prisvinder.

I tirsdags blev den første af de store bogpriser, Le Prix Fémina, uddelt. Den gik til Marcus Malte for romanen Le Garçon – og har været en overraskelse for mange, da den ikke har været særligt hypet i medierne. Men ifølge denne artikel fra Le Figaro, er de franske boghandlere ikke overraskede, da Marcus Malte ligger ret højt på deres salgslister.

Le Garçon er historien om en vild dreng uden navn og uden sprog, der lever med sin mor i deres hytte i en uvejsom, isoleret egn i det sydlige Frankrig. Han kender kun moderen og hytten, indtil han i 1908 begiver sig afsted, og skal lære den civiliserede verden og dens mennesker at kende. Det er historien om bevidstgørelse, kødelig kærlighed, det tabte paradis, og om, hvor grusomme, mennesker kan være mod hinanden, da 1. Verdenskrig bryder ud.

Lur mig, om ikke den er kandidat til en dansk oversættelse.

I dag torsdag er det så en af de helt store priser, le Grand Prix du Roman de l’Académie française, der er blevet uddelt. Vinderen af den store pris og de medfølgende 10.000 € blev Le Dernier des nôtres, af Adélaïde de Clermont-Tonnerre. Forlaget skriver om romanen (min oversættelse):

“Manhattan, 1969: En mand møder en kvinde. Dresden, 1945: Under en syndflod af bomber føder en kvinde med smerte en lille dreng.
Med styrke og indføling tager Adélaïde de Clermont Tonnerre os med tværs over kontinenterne og to perioder, hvor alt er modstillet: Fra de østrigske bjerge til Los Alamosørkenen, fra Polens dybfrosne sletter til New Yorks fester, fra en døende verdens tragedie til en ny verdens energi… To brødre der er fjender, to kvinder forbundet af et urokkeligt venskab, to unge mennesker opslugt af en umulig kærlighed er hovedpersonerne i denne roman, udspændt som en tragedie, åndeløs som en saga”.

Vil du læse mere om tendenserne i årets franske bogsæson, så har jeg skrevet om det her (den frankofone tendens), her (de berømte malere) og her (den litterære reaktion på terrorangrebene i Frankrig sidste år).

Måske vil du også synes om:

Alliance française i november

Trikoloren

For en måneds tid siden lavede jeg en oversigt over arrangementerne i Alliance française-afdelingerne over hele landet i oktober. Det viste sig at være et populært indlæg, så jeg gentager successen. Her får du en oversigt over Alliance française-arrangementerne i november. Der er mange spændende ting på programmet, se blot her:

Fredericia 
Torsdag den 1. december kl. 19.00 holder afdelingen juleafslutning på dansk og fransk med hyggelige aktiviteter. Her finder du afdelingens hjemmeside.

Frederikshavn
Søndag den 30. oktober kl. 10.00 er der udflugt til Skagen Museum, hvor Else Schaltz holder foredrag på fransk om Skagensmalerne.

Mandag den 14. november kl. 19.30 er der foredragsaften om Michel Houellebecqs roman Soumission, ved Morten Nøjgaard.

Du kan læse mere om arrangementerne på afdelingens hjemmeside her.

Haderslev
Onsdag den 9. november kl. 19.00 vises filmen Les Intouchables (De Urørlige), med Omar Sy i hovedrollen. Læs mere her.

Helsingør
I DAG onsdag den 26. oktober kl. 19.30 er der foredrag på dansk og på fransk ved Henrik Lange og Benoît Verstraete-Hansen. Om TINTIN, tegneserien, stregerne og tegneren Hergés baggrund.

Torsdag den 24. november kl. 19.30 holder Morten Nøjgaard foredrag (på fransk) om Michel Houellebecq med titlen Attention: Danger! Houellebecq part en guerre contre l’Islam.

Læs mere på afdelingens hjemmeside her.

Odense
Tirsdag den 8. november kl. 19.30 på Svendborg Bibliotek holder Morten Nøjgaard foredrag med titlen Glem Korsbæk – det er Houellebecq! Om Michel Houellebecq og hans seneste roman Soumission (Underkastelsen).

Onsdag den 9. november kl. 17.00 på Odense Universitet fortæller Bjarne Toft om OULIPO, et fænomen i nyere fransk litteratur, hvis bannerførere blandt andre var forfatterne Georges Perec og Raymond Queneau.

Torsdag den 1. december kl. 19.00 holder afdelingen sæsonafslutning med fransk julequiz.

Fransk Salon på Dalum Bibliotek, der er en del af Alliancen, har et arrangement onsdag den 16. november kl. 19.00, hvor Olivia Carty tager publikum med på en tur gennem Paris’ undergrund.

Du kan følge med på Odenseafdelingens Facebookside her, og på Fransk Salons Facebookside her.

Randers
Torsdag den 10. november kl. 19.30 på Randers Realskole er der foredrag om Djibouti ved Khader Maikal. Læs mere her.

Roskilde
Tirsdag den 15. november kl. 19.30 er der foredrag om Edith Piaf og hendes livshistorie, ved forstander på Bornholms Højskole Lillian Hjorth-Westh. Her kan du læse mere om foredraget.

Sønderborg
Tirsdag den 29. november kl. 19.00 på Sønderborg Bibliotek kan du opleve en musikalsk Tour de France med foredrag, sang og musik. Guitarist og sanger Lisa Kock underholder, primært med Edith Piafs sange. Ifølge programmet vil der blive omdelt sanghæfter på fransk, så man kan synge med. Læs mere på Sønderborg-afdelingens hjemmeside her.

Vestjylland
Onsdag den 16. november kl. 19.30 er der foredrag med titlen Aveyron : Un département inconnu? ved Bitten Bøgsted, formand for Alliance française i Haderslev. Foredraget er på fransk. Se mere her.

Viborg
Onsdag den 30. november kl. 19.30 holder Alliance française i Viborg julearrangement med vin- og ostesmagning, franske julesange og harmonikamusik.

Se mere på afdelingens hjemmeside her.

Aabenraa
Tirsdag den 1. november kl. 18.30 er der filmarrangement i KINO, sal 2: Filmdramaet Før Vinterkulden (Avant l’hiver).

Søndag den 20. november kl. 14.30 er der filmeftermiddag med en film udlånt af af Institut Français, København. Titel og omtale af filmen udsendes ca. 14 dage før. Filmen er på fransk og med franske undertekster.

Onsdag, den 30. november kl. 18.00 holder afdelingen julefrokost med franske sange og den franske juledessert Bûche de Noël.

Her finder du yderligere information.

Aarhus
Mandag den 31. oktober holder Aase Nørrung foredrag med titlen Fra byggetomt til Fælleshaver.

Lørdag den 26. november kl. 17.00 inviterer afdelingen til julemiddag på Langkaer Gymnasium.

Se mere om de to arrangementer på Aarhus-afdelingens hjemmeside her.

Alliance française-afdelingerne i Danmark er drevet af passionerede frankofile frivillige, der fortjener støtte og ros for deres vedholdenhed i udbredelsen af kendskabet til fransk sprog og kultur. Du kan støtte deres arbejde ved at møde op til arrangementerne :).

Måske vil du også synes om:
saint-emilion-rue-girondins

Hvordan kommer man nemmest til Bordeaux…?

For 30 år siden, da jeg første gang skulle til Bordeaux, var det end ikke på tale at tage flyet. Det var ikke inden for en nyslået students budget, så i stedet hoppede jeg på toget. Dengang tog det godt et døgn, med skift i Fredericia og igen i Hamborg, hvor man steg på nattoget til Paris. Når toget ankom til Paris, havde man et par timer til at komme fra Gare du Nord til (såvidt jeg husker) Gare d’Austerlitz. Herfra gik bumletoget til Bordeaux. Det var før TGV-togenes tid.

Mens børnene var små, blev besøgene i Bordeaux og Saint-Émilion i mange år en del af sommerferierne i Frankrig, hvor vi tog turen på de knap 2000 kilometer i flere stræk. De senere år, hvor jeg nogle gange har været alene afsted, har det været med fly til Paris og et TGV-tog videre til Bordeaux. Som det sidste stop inden Bordeaux Saint-Jean banegården holder de fleste TGV-tog i byen Libourne, knap 10 kilometer fra Saint-Émilion. Jeg ved ikke hvorfor, men af en eller anden grund har jeg siden den allerførste tur derned haft på rygraden, at det var nødvendigt at rejse via Paris.

Det fandt jeg ud af sidste år, at det ikke er.

cite-vin-bordeaux

Hvis man tænker en smule ud af boksen finder man ud af, at man kan flyve via Amsterdam med KLM. Billund er den nærmeste lufthavn for mit vedkommende, og fra jeg stiger på flyet i Billund til vi lander i Bordeaux går der cirka fire en halv time. Inklusive knap to timers ventetid i Amsterdam! Det kan dårligt blive nemmere. Eller hurtigere.

mauriac-malagar

Den offentlige trafiks infrastruktur i Bordeauxområdet er blevet væsentligt forbedret de senere år, men der er stadig mange mindre byer og landsbyer i regionen, hvor det bare er mere praktisk at have en bil til rådighed. Da jeg var afsted denne gang kørte vinhøsten i højeste gear, og jeg vidste, at der ikke ville være nogen, der havde tid til at hente og bringe og køre mig rundt. Så jeg googlede lidt, og opdagede ret hurtigt, at man kunne leje en bil til langt færre penge, end jeg havde forventet. Afhentning af bil i lufthavnen lige uden for ankomsthallen, aflevering igen samme sted. Fem dage med ubegrænset antal kilometer for lige godt 1.000 kroner, inklusive forsikring!

Så går I og overvejer en forlænget weekend i Bordeauxregionen men ved ikke rigtigt hvordan, så er rådet hermed givet videre. Det bliver ikke meget nemmere at komme derned :)!

 

Måske vil du også synes om:
vinranker-saint-emilion

Vinhøst i Saint-Émilion

Der høstes for fuld kraft i Saint-Émilion og omegn i denne tid.

Plukningen af druerne foregår for en stor dels vedkommende med håndkraft. Ikke fordi der ikke er penge til at bruge maskiner, men fordi der er strenge kvalitetsregler for, hvordan de store appellationer må høstes. I Saint-Émilion er der en håndfuld slotte i den fineste kategori – Premier Grand Cru Classé, og en del flere i den næstbedste kategori Grand Cru Classé. Derefter kommer kategorien Grand Cru. Det særlige ved Saint-Émilion er, at klassifikationerne bliver revideret hvert 10. år.

Området bliver også kaldt de tusind slottes land, fordi der er rigtig mange små og mindre ejendomme. En lille ejendom på 1-2 hektar kan få høsten i hus på en dag eller to, mens de store slotte på 25-30 hektar og derover typisk bruger 2-3 uger. Stadig ved håndplukning. Plukkerne klipper drueklaserne af stokken og lægger dem i deres kurve, og når kurven er fuld, bliver den tømt over i bærernes store rygbårne kurve. Når bærernes kurv er fuld, bliver den tømt i ladet på en traktor, der holder parkeret for enden af vinrækkerne. Når traktorens lad er fuldt, kører den til le chai – vinkælderen – hvor druerne køres igennem en sorteringsmaskine. Så bliver de hældt over i de store cuves, som er store cylindriske metaltanke, der kan rumme flere hundrede liter. Her foregår gæringsprocessen over de næste måneder, inden vinen hældes på de store trætønder, hvor den skal modne yderligere.

vinkælder-tønder-saint-emilion

Le bourru er navnet på den rene druesaft, inden den begynder at gæringsprocessen. Jeg fik lov til at smage på den i tirsdags, og den var tyktflydende og meget sød. De, der har forstand på den slags, sagde, at det tegner rigtig godt.

Når vinhøsten på en ejendom er slut, fejres det med en fest for alle dem, der har været med til at høste. I Saint-Émilion hedder festen la gerbebaude. Det er et lokalt, folkeligt navn for festen, som jeg endnu ikke har fundet oprindelsen til. Hverken Blinkenberg eller Det franske Akademis ordbog kender navnet(!)

saint-emilion-klokke-spisetid

I år er der ekstraordinært mange druer på stokkene, og det har været en god sommer med de helt rigtige klimaforhold, så kvaliteten er også i top. Men om Saint-Émilion vinenes årgang 2016 bliver en millésime (altså en helt exceptionel årgang) vil tiden vise, når vinen har modnet i tønderne og senere på flaske.

God weekend :)!

Måske vil du også synes om:
Saint Emilion

Hjemme igen…

Det er, når jeg kører fra landevejen D1089 og drejer ind på den lille vej, der godt fem kilometer længere fremme ender i Saint-Émilions nordlige rundkørsel ved La grande Muraille, at den kommer.

Følelsen af at være hjemme igen.

Når de snorlige rækker af vin omgiver mig på alle sider. Når jeg ser vejskiltet der viser, at hvis jeg drejer til venstre kommer jeg til Pomerol, Saint-Émilions lige så vinberømte naboby. Når skiltene, der står plantet i kanten af vinmarkerne fortæller, at denne mark tilhører Château Figeac eller Grand Barrail, Haut Segottes, La Grace-Dieu, eller et andet af de mange andre store og små domaines, der ligger på vejen til Saint-Émilion.

Saint Emilion

I rundkørslen kan man se ned langs byens hovedgade, der løber tværs gennem byen helt ned i bunden af dalen, hvor den sydlige bygrænse går. Hvor man kan se Château Ausones vinmarker, der strækker sig op langs skrænten, og byens altdominerende kirketårn, der rejser sig højt over byens rødbrændte tagsten.

Saint Emilion

Jeg er hjemme, når jeg går rundt i de stejle gader i byen, hvor jeg boede for 30 år siden. Jeg er kommet her jævnligt lige siden, og der er løbet meget rødvin gennem tønderne siden da. Dengang var det en rigtig landsby med to købmænd, en slagter, et par bagere, et apotek og et posthus. En landsby, hvis hovedbeskæftigelse var vinproduktion i alle dens faser. Posthuset og apoteket er der stadig. Resten er blevet overtaget af driftige mennesker der har indrettet restaurant, café eller vinbutik. I 1999 kom ikke bare byen men hele landskabet på UNESCOs verdensarvsliste. Og hvis der var turister for 30 år siden, så er der endnu flere i dag. Men byens tusind år gamle hjerteslag og livsnerve, vinen, er her selvfølgelig stadig.

Saint Emilion

Men byen ligner sig selv, og de mennesker, jeg kendte for 30 år siden, er de samme kærlige mennesker der tager imod, hver gang jeg kommer.

Gammel kærlighed ruster som bekendt ikke.

Måske vil du også synes om:
lac-salagou

Mit franske ‘chez moi’ – Mogens’ Loupian

Da jeg lavede en rundspørge om kindkys i det franske var Mogens en af dem, der velvilligt svarede. Nu har jeg fået listet ham til at fortælle om sit og fruens franske ‘chez moi’ i Loupian, hvor de opholder sig cirka halvdelen af året. Her får du Mogens’ beretning om Loupian ved det vestlige Middelhav.

Hvor er dit ‘chez moi’ i Frankrig?

Bodil og jeg har et lille hus i Loupian, der er en lille by med 2150 indbyggere beliggende lige nord for Bassin de Thau i departement Hérault, som ligger i den nye region Occitanie. I Spanien er man i øvrigt fornærmet over navnet, fordi de mener, at navnet også henviser til områder i Spanien, og en gruppe i Frankrig er ligeledes sure, fordi de mener, at det gamle Occitanien var et langt større område. Ak ja, intet ændrer sig i Frankrig. Man skal altid brokke sig, når der sker noget nyt, ellers er man ikke rigtige franskmænd.

Vores hus ligger i et lukket område kaldet Le Clos Domitia, som henviser til den gamle romerske vej Via Domitia, der løb lige her forbi og forbandt Rom med Spanien.

udsigt-fra-indkoersel

Udsigten fra vores indkørsel. Foto: Mogens Baun

kirken-i-loupian

Kirken i Loupian. Foto: Mogens Baun

Kommunen er, som mange andre kommuner i Frankrig, meget lille, hvorfor den er knyttet sammen med 4 andre små kommuner i et kommunefællesskab, med i alt ca. 27.000 indbyggere (CCNBT = Communauté de Communes Nord du Bassin de Thau). Denne sammenslutning er dog også blevet for lille, hvorfor den nu bliver slået sammen med sammenslutningen Thau Agglo med ca. 97.000 indbyggere. Denne sammenslutning skal ledes af et politisk råd bestående af 50 folkevalgte hvori Loupian får 1 plads – men nævn aldrig for en franskmand, at man jo bare kunne lægge kommunerne sammen. Aldrig! For så forsvinder selvstyret.

Området hernede er præget af Bassin de Thau med dens store produktion af østers, muslinger og andre skaldyr. Hvis man er til skaldyr, er området et slaraffenland. Området er endvidere præget af vinavl, næsten al opdyrket jord er udlagt til vindyrkning  og en mindre del til oliven.

Bassin du Thau kan bruges til andet end østersopdræt, man kan også bade i det. Vi har ca. 3 km til en dejlig badestrand i vores naboby Mèze. Hvis man vil bade i Middelhavet er der rige muligheder  kun ca. 15 km væk.

Hvilke ‘incontournables’ SKAL man se i området?

Montpellier er en by med ca. 500.000 indbyggere, der ligger 40 km væk. Byen er en stor uddannelsesby med omkring 70.000 studerende og en gennemsnitsalder på 33 år. Det er en by, der summer af liv alle døgnets 24 timer og har samtidig en usædvanlig smuk, gammel bykerne, der udspringer fra Place de la Comédie.

Pézenas ligger blot 15 km væk og er kendt som Molières by, hvor han skrev mange af sine skuespil, og hvor der hvert år er Molière Festival. Byen rummer en af de mest velbevarede bykerner med udgangspunkt i Molières tid.

Saint-Guilhem le Désert ligger ved Gorges de l’Hérault og regnes for en af Frankrigs smukkeste byer. I samme område kan man se Grotte de Clamouse med de fantastiske drypstenshuler, kun få kilometer derfra.

Sète ligger lige syd for Bassin du Thau og er Frankrigs 2. største Middelhavshavn. Den kaldes i øvrigt Frankrigs Venedig, da den er gennemskåret af kanaler. Byen ligger på et lille bjerg kaldet Mont St. Claire. Oppe på toppen har man en fantastisk udsigt over Middelhavet og Bassin de Thau.

udsigt-meze-til-sete

Udsigten fra Mèze til Sète. Foto: Mogens Baun

I det hele taget egner området sig fantastisk til udflugter, idet man på endagsture kan nå rigtig mange seværdigheder. Borgen Carcassonne ligger kun 130 km væk, og den er jo et must for alle Frankrigsrejsende. Jeg kunne blive ved med at nævne spændende udflugtsmål, for det flyder med seværdigheder hernede.

Jeg har i den forbindelse slet ikke været inde på naturen, som er et kapitel for sig selv, men kom selv herned og oplev det!

Har du et yndlingssted, du helst skal forbi, når du er der?

Vi har haft vores sted i 16 år, og efter vi nu begge er pensionister, er vi hernede ca. halvdelen af året. Det betyder, at vi ikke farer rundt for at se på seværdigheder – vi har set de fleste, men der er steder vi jævnligt besøger. Montpellier og Pézenas er steder, vi kommer jævnligt. Vi elsker de to byers atmosfære og skønhed.

Jeg nyder også at tage op til Lac Salagou med min hund og gå tur i en relativ uberørt natur, og samtidig kan vi tage os en svømmetur i ferskvand.

Hvad er den største kulturforskel mellem Frankrig og Danmark, du har oplevet?

Franskmænd er individualister, men ikke egoister. Det betyder, at de vil gøre tingene på deres egen måde, men de accepterer også, at andre har det på samme måde. Deres individualisme kan ofte være en hæmsko – de kan stort set aldrig opnå en enighed om noget. Når regeringen eller andre skærer igennem og vedtager love og deslige, udløser det ofte Frankrigs nationalsport nr. 1: Grève (strejke). Individualismen kan også være en fordel. Da man ikke kan blive enig om én ost, så laver man 300. Til stor glæde for vi andre.

Franskmænd er uhyre høflige, hvilket blandt andet kommer til udtryk i deres sproglige høflighedsfraser. Vi skal som udlændinge huske at bruge disse vendinger, ellers bliver man ikke accepteret. Som ældre, sat borgerdyr holder jeg meget af høflighedskulturen. Nogle gange synes jeg, at vi herhjemme har forfladiget vores sprog og væremåde mere end godt er. VIVE LA FRANCE!

Måske vil du også synes om:
bayeuxtapetet

I dag for 950 år siden…

Det er i dag præcis 950 år siden, at slaget ved Hastings fandt sted. Det slag, som er afbildet på Bayeux-tapetet, og som franskmændene – eller normannerne rettere – vandt, anført af Vilhelm Erobreren. Guillaume le Conquérant, som han hedder på de kanter.

Slaget blev afgørende for en længere strid om den engelske trone. Efter sejren marcherede Guillaume og hans tropper videre til London, som blev erobret senere samme år, og i december 1066 blev Guillaume kronet til konge af England.

På stedet for slaget lod han nogle år senere opføre klosteret Battle Abbey, der  i dag delvist er en ruin. På det historiske sted genopføres hvert år slaget ved Hastings som et skuespil, og det sker også i denne weekend, i anledning af den runde årsdag. Det kan du læse mere om her.

Sidste år (2015) under Touren skrev jeg denne artikel om Bayeux-tapetet, der er en dramatisk genfortælling af slaget ved Hastings, broderet på 70 meter lærred:

Bayeux-tapetet

God weekend :)

Måske vil du også synes om:

Gratis Coluche-udstilling i Paris

I juni for 30 år siden blev Coluche, en af Frankrigs mest elskede komikere, dræbt i en motorcykelulykke. I den anledning er der netop åbnet en stor retrospektiv udstilling om ham i Paris.

Han var ikke blot komiker. Han var i høj grad også en samfundsrevser, en klovn og en provokatør. Mest af alt af den politiske elite. Gennem sin komik udstillede han det franske demokratis svagheder og samfundets uligheder, og franskmændene elskede ham for det. I 1981 stillede han op til det franske præsidentvalg. Ikke for at blive valgt, men for at udstille det politiske cirkus. Lidt som vores egen Jakob Haugaard – uden sammenligning i øvrigt. Faktisk tror jeg ikke, vi har nogen overhovedet her i landet, vi kan sammenligne med.

I 1985 kom netop hans engagement i samfundets svageste i centrum, da han grundlagde Les Restos du Coeur. Det er i bund og grund suppekøkkener, der uddeler måltider til samfundets svageste. Da Coluche døde den sommerdag i 1986 var der mange der frygtede, at det også blev enden på hans velgørenhedsorganisation, men det modsatte skete. Organisationen lever videre, og er i dag udbredt over hele Frankrig. Takket været tusindvis af frivillige og mange, mange donationer hvert år. Jeg skrev en blogartikel om Les Restos du Coeur sidste år, den kan du læse her.

Det er Paris’ Rådhus, der lægger lokaler til udstillingen, der løber frem til 7. januar 2017, alle dage undtagen søn- og helligdage. Der er GRATIS adgang, så hvis du er i Paris så må du ikke snyde dig selv for at opleve udstillingen, og blive klogere på en af Frankrigs mest elskede og finurlige komikere.

Billede: Flickr.com

Måske vil du også synes om: