chateau-de-la-brede-montesquieu

Montesquieu – arven fra Oplysningstiden

Det er 13 år siden, jeg sidst har været her.

Jeg kan ikke erindre, at turistinformationen for den lille by La Brède syd for Bordeaux dengang lå ved den store gitterport for enden af den lange, grusbelagte vej, der fører op til Château de La Brède. Jeg er også ret sikker på, at parkeringsområdet var en del mindre dengang. I dag kan der uden problemer holde omkring hundrede biler på græsarealet. Og der er pænt fyldt op, denne lørdag. Franskmændene kan deres litteraturhistorie, og både ældre par og voksne med yngre børn har købt billet til en rundvisning på Montesquieus slot. Stedet hvor storværket De l’Esprit de LoisLovenes Ånd – blev til.

chateau-de-la-brede-montesquieu-allee

Charles Louis de Secondat, Baron de La Brède et de Montesquieu, er en af Frankrigs betydeligste oplysningsfilosoffer. Men da han blev født på slottet i 1689, sad Solkongen Louis XIV stadig solidt på kongemagten. Ingen forestillede sig, at den gamle samfundsorden, l’Ancien Régime, ville falde i grus præcis et århundrede senere, hjulpet på vej af den kritik af den eksisterende samfundsorden, som selvsamme Montesquieu og blandt andre Voltaire, Diderot og Rousseau på forskellig vis ventilerede op gennem 1700-tallet.

Den lille Charles var født ind i en familie af jurister, og blev selv jurist. I 1714 blev han rådgiver ved retten i Bordeaux. Året efter giftede han sig, og hans protestantiske hustru bragte en stor medgift ind i ægteskabet. Da hans onkel døde i 1716 arvede han ikke blot adelstitel og en stor formue, men også onklens retspræsidentembede. Nogle år senere solgte han embedet, og kastede sig i stedet over videnskabsstudier og det mondæne liv i Paris.

Slottet ligger omgivet af en stor, åben park og en voldgrav. For at komme til slottets indgangsport skal man over tre små broer. Indgangsporten giver adgang til den indre gård, hvor vi er ca 30 personer, der, efter at have afleveret vores billet, venter på guiden. Da vi træder indenfor slår en tung, fugtig luft os i møde. Voldgraven, der omgiver slottet, er til stede i mere end en forstand. Den mørke hall er domineret af tykke, snoede søjler i træ, der virker en smule malplacerede, selvom om hallen er stor. Guiden forklarer os, at Montesquieus bibliotek ligger lige over os, og at søjlerne blev installeret for at støtte loftet. De mange tusind bøger, som i dag er overført til Bordeaux’ bibliotek, truede med at få etageadskillesen til at bryde sammen. Turen fortsætter gennem slottets rum, der alle er dækket af mørke træpaneler med guldindfattede familiemalerier. Slottet har været i Montesquieu-slægtens eje indtil 2004, da Montequieus sidste, direkte efterkommer, Jacqueline de Chabannes, døde, og overlod ejendommen til en fond, der viderefører den kultur- og litteraturhistoriske arv.

Gulvene knirker, da vi går rundt og ser de rum, hvor Montesquieu og hans familie levede i 1700-tallet. Turens højdepunkt – og der, hvor rundvisningen slutter – er den store, middelalderlige festsal på første sal, hvor Montesquieu havde sit omfattende bibliotek. I 1994 overdrog Jacqueline de Chabannes alle Montesquieus bøger, manuskripter, optegnelser og andet materiale, som familien omhyggeligt havde opbevaret gennem tre århundreder, til Bordeaux’ stadsbibliotek, hvor forskere i dag kan arbejde med det litterære livsværk.

montesquieu_2-wikimedia-commons

I 1721 udgav Montesquieu anonymt brevromanen Lettres persanes, om to perseres rejse til Paris. I årene 1728 til 1731 gennemrejste han Europa for at undersøge landenes politiske systemer, deres kulturer, religion og øvrige særtræk. Det massive, empiriske materiale, han bragte med sig hjem til La Brède blev bearbejdet de følgende år, og i 1748 udkom storværket De l’Esprit des Lois (Lovenes Ånd). Det er et storværk, fordi det er så omfattende, men også fordi det har haft så central indflydelse på indretningen af de vestlige demokratiers forfatning. Det mest kendte princip fra værket er nok hans formulering af tredelingen af magten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, og den balance der bør være mellem de tre.  Som nogle af de første var det USAs Founding Fathers, der i 1770erne lod sig inspirere af hans tanker om en demokratisk statsindretning.

Resten af sit liv brugte Montesquieu på at udgive reviderede udgaver af sine værker og at forsvare sig imod kritikerne af De l’Esprit de Lois. Han døde i Paris i 1755, og blev begravet i Saint-Sulpicekirken. Under revolutionen blev hans jordiske rester, sammen med mange andres, smidt i en offentlig fællesgrav, da de revolutionære gjorde op med alt royalt og adeligt, selv de døde. Man ved i dag reelt ikke, hvor hans jordiske rester befinder sig, og derfor finder vi ham ikke i Paris’ Pantheon, hvor andre af Frankrigs store sønner og døtre ligger begravet.

Da vi kommer ud i solskinnet igen, er det tid til at besøge staldene og les chais, der ligger bag slottet. Der dyrkes vin på ejendommen, men der er ingen dyr i staldene længere. De er til gengæld fyldt med litteraturinteresserede, for der er Salon du Livre de La Brède med en lang række forfattere repræsenteret. Der er foredrag og litterære caféer, og man kan få en snak med forfatterne. Det er andet år i træk, byen arrangerer litteratursalon, og der er mange besøgende. Noget tyder på, at det kunne gå hen og blive en fast, tilbagevendende begivenhed. Den næsten fyldte parkeringsplads indikerer, at gæsterne ikke kun er kommet for at se Montesquieus slot, men også for at møde nulevende forfattere.

Franskmændene holder af litteratur og bøger, og de kører tydeligvis gerne langt ud på landet efter det.

Château de La Brède, Avenue du Château, 33650 La Brède. Billetpris (voksen) 7 €. Det er ikke tilladt at tage billeder indenfor på slottet, men du kan se mere på hjemmesiden her.

Dette indlæg om Montesquieu er en del af min lille artikelserie om Bordeaux’ tre store M’er. Her kan du læse artiklen om mit besøg hos renæssancefilosoffen Montaigne.

Måske vil du også synes om: