Juleferie

julInden julefreden sænker sig, vil jeg gerne ønske jer allesammen en rigtig glædelig jul!

Jeg holder juleferie i næste uge, og er tilbage igen 2. januar (hvis jeg kan holde mig fra tasterne så længe). Skulle du få frankofile abstinenser, kan du altid gå på opdagelse i blogarkivet, enten ved at bruge søgemulighederne ude i højre kolonne eller de kategorier, du finder allerøverst på siden. Her kan du for eksempel finde inspiration til næste tur til Paris, den næste franske bog, du skal læse, eller måske sommerferien i Frankrig i 2017.

Ingen blog uden trofaste læsere, og der bliver stille og roligt flere og flere af jer.

TAK fordi I læser med!

GLÆDELIG JUL :)

Kærlig hilsen
Jette

Måske vil du også synes om:

Det er heller ikke nemt med de accenter, altså…

For mange år siden, da børnene var små og vi skulle til at skabe vores egne juletraditioner, skulle vi for første gang holde juleaften i vores nye hus. Mine forældre havde hentet min mormor, børnenes oldemor, så vi var fire generationer den juleaften. Fordi det var vores første juleaften hjemme, og vi for første gang stod for julemiddagen, tænkte vi, at det var et fint tidspunkt til at blande nogle juletraditioner fra begge familier: min daværende mands og min.

Så i stedet for at lave ris à l’amande, som vi altid-altid-ALTID har fået i min familie, lavede vi risengrød, der blev serveret til forret med kanelsukker, smør og lunt hvidtøl til. Med den hele mandel i, selvfølgelig. Og mandelgave. For det var traditionen i den Esbjerg-familie, min eksmand kom fra.

Det faldt ikke i god jord hos oldemor, skulle jeg hilse og sige… “Rør blot ikke ved min gaaaamle jul…” stod malet i hendes furede ansigt. Jeg nåede lige at tænke, at nu bliver jeg nok gjort arveløs, men da anden, de brune kartofler og æblet med ribsgelé landede på hendes tallerken, tøede hun lidt op igen. Noget var dog, trods alt, som det plejede at være.

Den historie tænker jeg på hvert eneste år i december, når navnet på vores mest elskede juledessert begynder at dukke op i supermarkedernes tilbudskataloger, reklamerne for julefrokoster, restauranter og alle de andre steder, hvor talen er om julemiddag og -dessert. Risalamande /ris ala mande / ris allemande (nej, tyskerne har altså ikke noget med sagen at gøre…), der er mange kreative stavemåder for den dessert, som rigtig mange af os spiser juleaften. Fordi den har et fransk navn, og skrives med nogle af alle de der accenter, de har på fransk, og som rigtig mange danskere kløjes i…

Men trods det franske navn er det ikke en dessert, vi har importeret fra Frankrig. Faktisk er desserten ukendt i Frankrig. Den Gamle Bys juleinspektør Jens Ingvordsen fortæller her, hvordan grødris først blev almindelige i julegrøden i Danmark omkring år 1900, og hvordan det derefter kom på mode at tilsætte flødeskum og mandler og i stedet spise grøden til dessert. Risengrøden blev til Ris à l’amande – direkte oversat ris med mandel.

Der er bare det at ris hedder riz på fransk, så allerede her er der sket en fordanskning af det franske navn. Måske var ‘z’ alligevel lidt for eksotisk? Det er dog accenten og apostrofen i navnet, som de fleste danskere har det svært med. Accent aigu (é) og accent grave (à) på fransk vender hver sin vej, og det overser man nemt, når man ikke er vant til at bruge accenter. Og fordi amande (mandel på fransk) begynder med en vokal, sker der en sammentrækning mellem la og amande, der markeres med en apostrof, som er et vertikalt tegn. Ikke højrevendt eller venstrevendt som de to accenter. Og derfor er den helt rigtige måde at skrive navnet på

Ris à l’amande

Og så kan vi snakke om, hvorvidt ‘ris’ bør staves med s eller det mere eksotiske z

Hvad får I til dessert juleaften?

 

aiguille-du-midi

Rejsetilbageblik 2016

I år har jeg været heldig at være i Frankrig ad flere omgange, og det kastede mange gode oplevelser af sig. I sidste uge så jeg tilbage på den vel nok største naturoplevelse i år, nemlig da vi over to dage kørte ad La Route des Grandes Alpes i Savoyen.

Når turen går til Paris, prøver jeg altid at planlægge, så der kommer mindst een, ny ting på programmet. På den måde lærer jeg hver gang Paris bedre at kende. I år prøvede vi flere nye ting. Den sjoveste oplevelse var dog denne her:

På cykel i Paris

Vores sommerferie gik til Annecy og de franske alper, og ud over turen ad La Route des Grandes Alpes var vi en tur i Chamonix. Jeg er bestemt ikke glad for højder, men bed det alligevel i mig, da vi tog kabelbanen op til Aiguille du Midi, hvorfra der var udsigt direkte til Mont Blanc. Og det var godt, jeg gjorde det. Her kan du (gen)læse min artikel om en på alle måder storslået oplevelse:

Chamonix #1 – Aiguille du Midi

I oktober var jeg ‘hjemme’ på besøg i Bordeaux-området, og ud over at besøge min au-pair familie og andre gamle venner, som høstede 2016-årgangen mens jeg var der. Jeg fik også set La Cité du Vin, der åbnede i juni.

Kommer du forbi Bordeaux, så er det et must-see:

La Cité du Vin i Bordeaux – et besøg værd!

Hvad har været din største rejseoplevelse i 2016?

Måske vil du også synes om:

Paris’ skjulte historie – nu på dansk!

Kan du huske at jeg i det tidlige forår skrev begejstret om en ny mulighed for at gå på opdagelse i Paris’ skjulte historie?

Brèves d’Histoire er en hjemmeside med over 200 små notitser om små, ubetydelige historiske levn i Paris, der ligger frit tilgængelige for alle, der har lyst til at gå på jagt efter dem og opleve byen på en helt anden måde. Brèves d’Histoire er også en app med geolokalisation, så man kan bruge sin telefon til at jagte de små levn og få historien bag levnet, mens man står på stedet.

I det meget tidlige forår skrev jeg til Gino, som står bag siden, for at fortælle ham, at jeg synes hans projekt var noget af det mest spændende, jeg længe havde set. Noget, der involverer den historisk nysgerrige aktivt og som man kan lære af. Og noget, der kan få turisten væk fra de store turiststrømme og ud for at opdage et usædvanligt Paris under den glitrende overflade.

Kontakten til Gino greb lidt om sig, må man sige. For nu foreligger store dele af Brèves d’Histoire på dansk!

Af tekniske men mest økonomiske årsager er det ikke en fuldstændig oversættelse af den franske side. Og app’en er ikke oversat. Gino har et fuldtidsjob ved siden af sit projekt med Brèves d’Histoire, som er drevet alene af hans passion for Paris’ historie. Derfor vil der også ind imellem være forsinkelser på opdateringerne på den danske side.

Jeg håber, I vil tage godt imod den danske version af Brèves d’Histoire. At I vil læse notitserne, at I kan bruge dem på jeres næste tur til Paris, og at I vil kommentere, spørge og/eller sende ris eller ros.

Som regel er det mig, der interviewer andre til bloggen. Men for første gang er det mig, der er blevet interviewet. Det kan du læse her.

God fornøjelse med at udforske alle notitserne fra et usædvanligt Paris :)!

 

Måske vil du også synes om:

Sproglig undren

Jeg hiver ind imellem et sjovt eller forunderligt, fransk ord op af hatten som jeg kigger lidt på. Undersøger det, og måske spørger, om I kan bidrage med en betydning eller anden opklaring.

I dag skal vi kigge lidt på det franske verbum se recroqueviller.

Ordet betyder at krølle eller krumme sig sammen, at krybe sammen, at putte sig eller at ligge sammenkrummet i fosterstilling.

Det kan bruges om mennesker, men også om ting eller for eksempel planter: Les feuilles se recroquevillent sous le froid (Bladene krøller sig sammen i frosten), l’herbe se recroqueville sous le feu (græsset krymper sig under ilden).

Det kan også bruges i overført betydning: Et je sens que se dessèche et se recroqueville mon amitié / Og jeg fornemmer at min hengivenhed tørrer ud og skrumper ind (Henri de Montherlant, Olympique, 1924 – Eksemplet er fra Det franske Akademis ordbog).

Så langt, så godt.

Men min nysgerrighed vil jo også gerne vide, hvor ordet kommer fra, sådan rent sproghistorisk… Det franske Akademis ordbog angiver, at det kunne være en afledning af ordene croc (en krog eller hage) og vrille (en (tråd)spiral).

Har du et bud på, hvordan ordet er opstået?

God weekend :)

 

Måske vil du også synes om:
col-du-galibier

La Route des Grandes Alpes

Frosten ligger tykt på græsset udenfor og solen har svært ved at trænge igennem rimtågen her til morgen. Jeg sidder under tæppet i sofaen med en dampende varm kop kaffe og ser tilbage på de indlæg, jeg har skrevet i løbet af året, og prøver at tegne nogle overordnede linjer for 2017-udgaven af bloggen.

Nogle af de indlæg, jeg havde størst fornøjelse med i 2016, var rejsebeskrivelserne fra vores ture til Frankrig. Har du lyst til lidt inspiration til jeres kommende ferie i Frankrig, får du her et par af de største naturoplevelser, vi havde i 2016.

God læselyst :)

La Route des Grandes Alpes #1

La Route des Grandes Alpes #2

 

Måske vil du også synes om:

Der var engang…

sacha-i-legolandDa jeg boede i Frankrig i 1986 var der ikke noget, der hed “internettet”. En “mobiltelefon” var noget, der vejede en million kilo eller deromkring, fordi batteriet vejede mere end selve telefonen. Kun få mennesker, som for eksempel kørende sælgere eller teknikere, havde måske sådan en med i bilen.

Jeg skrev breve i hånden til familie og venner, og besøgte posthuset i Saint-Émilion et par gange om ugen. Postbuddet vidste, hvor den danske pige i byen hørte til, så når der var post til mig, blev det altid leveret til min au-pair fars forretning, hvor hans firmapost og familiens private post også blev leveret, selvom vi boede i udkanten af byen.

Når jeg ind imellem havde brug for lidt ekstra penge hjemmefra, skrev min far en check, puttede den i en kuvert og sendte den til Frankrig. Jeg havde en fast aftale med mine forældre om, at de ringede hver anden søndag formiddag på et bestemt tidspunkt, så vi kunne snakke i cirka ti minutter. Ikke mere, for det kostede adskillige kroner i minuttet at ringe fra Danmark til Frankrig…

Alle disse ting kom jeg i tanke om i går, da ældstebarnet skrev til mig, om ikke jeg lige kunne sende et par billeder af hende, da hun var i Legoland som barn. Helst så hurtigt som muligt og helst senest i dag.

Hun skrev til mig online på Messenger, så jeg havde hendes spørgsmål på min smartphone i det sekund, hun trykkede på ’send’. Idet jeg sendte hende et billede retur på Messenger af den julepynt, jeg var i fuld gang med, spurgte jeg hende, om det kunne vente et par timer. En times tid senere havde jeg fundet de ønskede billeder. Men de var af den gamle slags på papir. Så med min telefon tog jeg billeder af papirbillederne, og i løbet af et kvarter havde jeg sendt dem til hende på email. En arbejdsgang der ville have taget mindst et par uger, hvis jeg havde bedt mine forældre om det samme i 1986.

Det er den slags oplevelser der understreger for mig, at internettet har gjort verden meget mindre. Selvom ældstebarnet bor i Singapore, er det ikke nogen hindring for, at vi er i daglig kontakt og stadig kan følge med i hinandens liv. Og checks bruger vi heller ikke længere. I dag hedder det en straksoverførsel på netbank.

Måske vil du også synes om:

Indvielse af Lascaux 4

I lørdags indviede præsident François Hollande den nye, fuldstændige kopi i 1:1 af Lascaux-grotten. Fra på torsdag den 15. december åbnes der for offentligheden. Kopien kaldes Lascaux 4, fordi det er den tredje kopi – eller delvise kopi – af den originale grotte, Lascaux 1.

Den berømte Lascaux-grotte, der ligger i departementet Dordogne i det sydvestlige Frankrig, blev opdaget ved et tilfælde i 1940. Efter 2. Verdenskrig blev den åbnet for offentligheden, men det viste sig relativt hurtigt, at de mange besøgende i grotten forstyrrede det mikroklima, der havde bevaret de enestående hulemalerier i omkring 18.000 år. Malerierne begyndte langsomt at blive angrebet og nedbrudt af fugt og alger, og i 1963 lukkede den daværende kulturminister, André Malraux, grotten for offentligheden.

Mens arbejdet med at forsøge at reetablere mikroklimaet i grotten, der betragtes som hulemaleriernes Versailles, stod på, påbegyndte man en kopi af en del af grotten, som kunne udstilles for offentligheden. Denne første delkopi af grotten blev kaldt Lascaux 2, og åbnede i 1983. I 2009 åbnede Lascaux 3, som var en kopi af dele af grotten, der ikke var omfattet af Lascaux 2.

Og nu står Lascaux 4, en komplet kopi af hele Lascaux-grotten i naturlig størrelse, klar til at offentligheden kan se den i et helt nyt museumscenter for hulemalerier og forhistorisk tid. Det nye udstillingscenters scenografi er indrettet af Casson Mann fra London, der også har indrettet den permanente udstilling i La Cité du Vin i Bordeaux.

Her kan du læse mere om Lascaux 4 projektet og bygningen af det forhistoriske museumscenter. I videoen ovenfor kan du ved hjælp af museklik panorere 360 grader rundt i billederne.

Måske vil du også synes om:

Luftforureningen i Paris når et hidtil uset niveau

Luftforureningen i Paris og Île-de-France regionen nåede i denne uge sit hidtil mest alvorlige niveau de seneste 10 år. For fjerde dag i træk er der indført circulation alternée, det vil sige et delvist forbud mod at køre i bil i byzonen. Er du i Paris den kommende tid, så vær opmærksom på dine fysiske udendørsaktiviteter.

På trods af flere indgreb i den parisiske bytrafik, der har haft til formål at mindske luftforureningen, har pariserne den seneste uge oplevet den længstvarende periode med luftforurening over de maksimale grænseværdier. Når luftforureningen topper, som den har gjort i denne uge, indføres der nogle straks-reguleringer i den parisiske trafik. For eksempel la circulation alternée, som på dansk ville kunne oversættes til vekseltrafik. Det betyder, at på lige datoer må kun køretøjer, hvis nummerplade ender på et lige nummer, køre, og omvendt på de ulige datoer, hvor kun køretøjer, hvis nummerplade ender på et ulige nummer, må køre. Så skulle man tro, at det ville halvere problemet med forureningen, men den holder ikke helt. For udrykningskøretøjet, taxier og skraldebiler må for eksempel gerne køre.

Et andet tiltag, der træder i kraft når forureningen topper, er gratis offentlig transport, for at få så mange som muligt til at lade bilen stå, når de skal afsted. Derudover er 1-dagskort til bycyklerne, Velib’, også gratis.

Det er (selvfølgelig, fristes man til at sige…) tiltag, der indføres primært på grund af truslen mod folkesundheden. Paris’ borgmesterkontor har startet en kampagne under hashtagget #StopPollution, hvor man kan følge med i de seneste meldinger. Det kan for eksempel være forholdsregler som at rolige aktiviteter for børn er at foretrække, eller at personer med luftvejssygdomme eller som på anden måde er svagelige, ikke bør dyrke sport. Når forureningen topper er luften så forurenet, at det svarer til at man indånder røgen fra otte cigaretter i et rum på 20 m2, eller røgen fra en hel pakke cigaretter på en dag.

Der forventes et fald i forureningen i weekenden, primært fordi der ikke vil være så meget trafik som i hverdagene, og fordi meteorologerne forventer mere vind. Men Airparif, som står for målingerne af luftkvaliteten i Paris-regionen, frygter, at det kan vende tilbage i næste uge.

Så er du i Paris den kommende tid, så vær opmærksom på dine fysiske udendørsaktiviteter – selvom det kan være svært. En tur til Paris indebærer jo som regel en del vandren rundt i byen. Du kan også følge med på byen Paris’ Facebook- eller Twitterprofil, hvor de er meget aktive med oplysning og information til borgerne.

God weekend :)

Foto: Wikimedia Commons

Måske vil du også synes om:
frederic-terrible-macarons

Masterclass macarons

Du kender dem helt sikkert fra Paris. Fra Ladurée eller Maison Larnicol. Eller måske fra Fauchon, købmanden for dem, der har råd til at købe ægte kaviar eller betale adskillige euro for en konditorkage til kaffen. De små, runde og kulørte kager, som er blevet ret hypet de senere år.

Det er selvfølgelig les macarons, jeg taler om.

Jeg har længe gerne villet prøve at lave dem selv. Men jeg har tøvet lige så længe, for de historier jeg har hørt om, hvordan andre i nær og fjernere omgangskreds har kæmpet med bagningen af de små tingester, har indtil videre afholdt mig fra det. For hårde, for bløde, for tørre, for flade… Der er mange ting, der kan gå galt. Så det var sådan noget, jeg drømte om at prøve en dag… måske… Men så var det at jeg var på kagekursus i foråret for at lære at lave en rigtig, fransk tarte au citron. Hos ham her, som også har kurser i at lave de rigtige franske macarons. Og hvis ikke en dessertkok, der har arbejdet på Michelin-restauranter kan lave macarons, hvem kan så?

Så tirsdag aften var jeg sammen med det ene af mine to yngstebørn på kursus i at lave Macarons Gerbet, som deres rigtige navn er.

Vi var fire kursister, der startede med at lave hver vores ganache, cremen der er imellem macarons. En appelsin-karamelganache, en hvid chokolade-lakridsganache, en mørk chokoladeganache og en mælkechokoladeganache. Derefter lavede vi hver vores dej ud fra de få grundingredienser, der er i macarons (flormelis, mandelmel, æggehvide, vand og almindeligt sukker), som blev sat på bagepapiret med en sprøjtepose.

macarons-frederic-terrible

Det lyder såre enkelt, men sandheden er, at der kan gå mange ting galt i processen undervejs. Mandelmelet er for groft/for fint/for vådt/før tørt, sukkervandet til den italienske marengs er ikke varmt nok eller for varmt, eller måske er der blevet rørt for meget, når den italienske marengs skal blandes i mandelmelblandingen… Selv bagningen skal være næsten på sekundet – eller ihvertfald på minuttet. Får de for lidt, hænger de fast i bagepapiret. Får de for meget, bliver de knastørre…

Men det gik helt forrygende. Frédéric er god til at hjælpe så alle er med, og der en afslappet og imødekommende atmosfære gennem alle de 3½ timer, kurset varer. Og det er rart, at der er så få kursister på holdene. Jeg tror, at maksimum for Frédérics hold er 8 kursister.

macarons-frederic-terrible

Efter en kaffepause, mens vores macarons kølede af, tog vi dem af bagepapiret og linede dem op til at blive samlet med ganache-cremen. Og efter vi havde delt alle de macarons, vi havde lavet, så alle fik en fjerdedel af de andres, havde vi hver omkring 40 macarons med hjem. Plus opskrifter og en masse tips og tricks. Og en følelse af endnu engang at have deltaget i en fransk kage-masterclass.

Det varer ikke længe, før jeg skal prøve at lave macarons herhjemme. Nu tør jeg godt!

Måske vil du også synes om: