Aprilfilm i biografen

Selvom der kun er to film på Franske Film Mandages program i denne måned, så er der alligevel mange franske film at se. Det ser ud, som om et stigende antal film fra FFM programmet efterfølgende får ordinære premierer – ikke bare i Øst for Paradis i Aarhus og Grand Teatret i København men i et stigende antal biografer landet over. Og det er jo godt nyt, ikke bare for fransk film men også for os frankofile, der jo godt ved, at franske film er blandt verdens bedste.

Det er blevet tid til månedens franske filmoversigt:

Franske Film Mandage

Der er tyske filmdage 2017 i næste uge, så derfor er der ingen franske mandagsfilm mandag den 3. april.

10. april: Planetarium. Med blandt andre Natalie Portman Lily-Rose Depp og Emmanuel Salinger. Filmen er instrueret af Rebecca Zlotowski. Se den i Øst for Paradis og Grand Teatret. Her kan du se filmens trailer.

Mandag den 17. april er det 2. Påskedag, så vi skal vente til ugen efter.

24. april: Mal de pierres (Elsk mig!). Med Marion Cotillard, Louis Garrel og Alex Brendemühl. Instruktør Nicole Garcia. I Øst for Paradis i Aarhus og Grand Teatret i København. I Øst for Paradis inkluderer billetten et glas rødvin efter filmen. Filmen får ordinær premiere den 27. april i Øst for Paradis og den 4. maj i Grand Teatret.

Andre franske film i april

Elle med Isabelle Huppert spiller stadig i både Øst for Paradis og Grand Teatret. Det samme gør Juste la fin du monde (Det er bare verdens undergang) indtil ihvertfald tirsdag den 4. april i Øst for Paradis og onsdag den 5. april i Grand Teatret.  Begge film kan også ses i flere af de andre mindre biografer landet over.

Frantz, der var på FFM programmet i mandags, har haft ordinær premiere i begge biografer. Se den i Øst for Paradis og Grand Teatret, eller en af Nordisk Films biografer landet over.

En mai, fais ce qu’il te plaît (Dengang i maj), der var på FFM programmet i marts, får ordinær premiere i både Øst for Paradis og Grand Teatret den 6. april. Filmens musik er komponeret af Ennio Morricone.

Cinemateket

På søndag den 2. april viser Cinemateket Jean Cocteaus film La Belle et la Bête (Skønheden og Udyret), der blev indspillet allerede i 1946.

I serien Nøglerne til La La Land bliver den franske klassiker Les Parapluies de Cherbourg (Pigen med paraplyerne) fra 1964 og med en ung Catherine Deneuve vist igen den 10. april.

God weekend :)!

Måske vil du også synes om:

Det franske miljømærke – har du et bud?

Opdateret 30.03 2017 kl 19.35 – se nedenfor

Jeg har tidligere skrevet om det nye franske miljømærke, da det blev muligt at bestille det til køretøjer, der ikke er indregistreret i Frankrig. I går stillede Leif et spørgsmål om miljømærket i kommentarfeltet her, og jeg har valgt at tage det op i et blogindlæg, for I er garanteret mange, der skal på bilferie i Frankrig og kan bruge svaret – eller måske endda dele jeres erfaringer i kommentarfeltet.

Her er Leifs spørgsmål:

[…] Det drejer sig om de nye franske miljøzone mærker. Vi har 2 biler og jeg har bestilt og modtaget to mærker. Det ene i kategori 2 (Audi A3) og det andet i kategori 3 (Smart). Jeg kan ikke se, hvor meget – eller lidt – kat 2 og kat 3 begrænser kørslen i de forskellige byer. Vèd du om jeg f eks kan køre ind i Paris eller andre storbyer med kat 2 eller findes der en specifik “liste” over byer/mærke kat[egorier]?

Jeg har prøvet at læse ‘på tværs’ af et par officielle sider, og det ser ud til at myndighederne fra dag til dag, alt efter forureningsniveauet, kan begrænse kørslen i zonerne til de mindst forurenende køretøjer, altså en restriktion baseret på netop kategorierne. Så jeg vil mene at svaret er, at du som udgangspunkt kan køre med begge mærkater i zonerne, men du skal holde øje med lokalt, om der er indført en midlertidig, yderligere begrænsning pga øget forurening.
Prøv at se denne side om zonerne eller det franske miljøministeriums hjemmeside (der er også en engelsk version).

Hvis nogle af jer har erfaringer med miljømærket, så del dem meget gerne med os i kommentarfeltet!

Opdatering: Jeg tweetede spørgsmålet til FDM og den franske stats turistorganisation i Danmark, Rendez-vous en France, i formiddags. Se tråden og deres svar her. /Jette

Måske vil du også synes om:

5 frankofone ting, der optager mig lige nu

Når man tager et dagligt vue henover det franske mediebillede, både nyhedsmedierne og hvad der sker på de sociale medier, så dukker der mange interessante emner op, der kunne blive til et blogindlæg. Dertil kommer alle de franske og frankofone ting, der sker her i Danmark. Der er meget at holde øje med, når man er frankofil blogmutter. Her er fem af de ting, jeg har på radaren i øjeblikket:

Kærlighedshistorien fra Nice. Kan du huske, jeg skrev om den tilbage i september? Lige siden har jeg holdt øje med Wilson Plazas opdateringer for at fange, når der er nyt om Ernest og Toinettes (tilsyneladende) ulykkelige kærlighed. For et par uger siden skrev jeg til Wilson Plaza for at høre, hvor langt undersøgelserne var nået. De svarede, at de ville vende tilbage når der var nyt. Og så skriver jeg selvfølgelig om det!

Det franske præsidentvalg. Naturellement. Det er, for nu at sige det mildt, alt andet end kedeligt, men om ikke andet så begynder det da at handle om politik nu, efter at Forfatningsrådet godkendte de præsidentkandidater, der havde opnået de 500 parrainages. Selvom det også handler om Emmanuel Macrons tilsyneladende manglende geografikundskaber, eller hvem der har betalt François Fillons dyre jakkesæt…

Alliance française. Jeg har besøgt afdelingerne i Aarhus og Viborg indenfor de seneste uger, og har kig på foredraget i Odense den 20. april om det franske præsidentvalg. Jeg har planer om at komme rundt og besøge så mange af afdelingerne som muligt, når jeg har tid og mulighed for det. Hvis du også vil følge med i, hvad der sker i de danske Alliance française-afdelinger, så hold øje med den månedlige oversigt her på bloggen.

Frankofon litteratur. Jeg er ved at læse Midt i Horisonten af den schweiziske forfatter Roland Buti, der handler om den katastrofalt tørre sommer i Schweiz i 1976, oplevet gennem den unge Gus, hvis verden falder sammen om ham den sommer. Den udkom på dansk i slutningen af december 2016. Jeg anmelder bogen på bloggen om nogle dage. I forrige uge anmeldte jeg den rwandiske forfatter  Scholastique Mukasongas Hvad bjergene hvisker.

Vores næste tur til Frankrig. Ferieplanlægningen er i fuld gang, men når ældstebarnet er flyttet til Singapore, så står en tur derud højt på ønskelisten. Så øvelsen i år består i at få passet en tur til Østen ind i planerne for mindst een tur eller to til Frankrig. Vi overvejer Bretagne, Loiredalen eller måske Champagnedistriktet. Pyrenæerne er heller ikke helt ude af billedet endnu.

–  Og så klør det i fingrene for at komme ud i haven, nu foråret er godt på vej, men det er jo en helt anden sag…

Har I lagt ferieplaner? Hvor skal I hen?

Måske vil du også synes om:

En aften med Alliance française i Viborg

Der er noget stateligt over Katedralskolen i Viborg, som den ligger frit der på bakken omgivet af grønne plæner. Og indtrykket bliver ikke mindre, da jeg går langs atriumgårdens tykke søjler for at komme til indgangen i den nordlige ende. Faktisk mangler der bare nogle cypresser, og et kort øjeblik føler jeg mig hensat til Italien. Indtil en voldsom haglbyge kalder mig tilbage til virkelighedens Viborg.

Jeg er på vej til foredrag i Alliance française, hvor Ulla Gjedde har taget turen hele vejen fra København, inklusive en gåtur gennem Viborgs smukke, gamle bymidte op til Katedralskolen, for at fortælle os om, hvorvidt franskmænd er arrogante, og om de kulturelle koder mellem franskmænd og danskere.

Veloplagt lægger Ulla Gjedde ud med at slå fast, at det kun er danskere, der bruger vendingen ‘arrogante franskmænd’, uden endda måske at have mødt en af slagsen. “Arrogant”, fortæller Ulla Gjedde os, “betyder ifølge Nudansk Ordbog, at optræde med en provokerende eller udfordrende selvsikkerhed, overlegenhed eller nedladende holdning“. Men hvem optræder måske lige så arrogant ved at dømme franskmændene med en provokerende, nedladende holdning, uden at kende dem ordentligt?

Ifølge det Nationale Kompetenceregnskab fra 2004 (jo, sådan et findes der – eller fandtes der!), scorer danskerne ikke ret højt på skalaen for interkulturel kompetence. I rapporten defineres interkuturel kompetence som Et individs indsigt i og evne til at kunne forstå dagligdagens kulturelle kompleksitet samt at kunne kommunikere fordomsfrit med mennesker fra andre kulturer (Fra rapportens kap. 9.1.2). Det gav tilhørerne stof til eftertanke, for vi ser jo gerne os selv i Danmark som internationalt orienterede.

Til gengæld ser perspektivet anderledes ud, når talen falder på hierarki. I samfundet, på arbejdspladsen, mellem mennesker. I Frankrig, hvor revolutionen i 1789 gjorde op med det gamle regime og indførte Frihed, Lighed og Broderskab, og hvor de studerende tog endnu en revolutionsomgang i foråret ’68, er det franske samfund stadig – paradoksalt nok – meget hierarkisk opbygget. Skolesystemet er stærkt hierarkisk med den akademiske elite i den absolutte top: Dem, der udgår fra les Grandes Écoles og videre til en karriere i statsapparatet. Det franske arbejdsmarked er stadig enormt hierarkisk. Ulla Gjedde viste os en grafik, der visualiserede den hollandske kulturanalytiker Geert Hofstedes undersøgelser af graden af hierarki i forskellige europæiske lande. Ikke uventet lå Danmark og Frankrig i hver sin yderende af spektret. For hvor Frankrig trods flere revolutioner stadig har en hierarkisk samfundsstruktur, er den danske samfunds- og arbejdsmarkedsstruktur nærmest flad som en pandekage. Noget, der har både fordele og ulemper.

Ulla Gjedde kom også ind på det franske sprog, som har en helt særlig betydning i Frankrig. Franskmændene er stolte af deres sprog. I Discours sur l’Universalité de la langue française (Afhandling om det franske sprogs universalitet) fra 1784 formulerer forfatteren, Antoine de Rivarol, den berømte sætning Ce qui n’est pas clair n’est pas français (Det, der ikke er klart, er ikke fransk). I 1600-tallet var det Madeleine de Scudéry og les précieuses, der holdt litterære saloner og søgte at forfine sproget i en grad, så Molière så sig kaldet til at skrive en komedie om dem – Les Précieuses ridicules – hvori han gør tykt nar af deres forsøg på at forfine sproget.

Det ærværdige Académie française har i flere århundreder forsøgt at holde det franske sprog rent og fri for fremmedord, men de senere år er engelske ord væltet ind i sproget, og det er ikke længere helt umuligt at få en franskmand til at tale engelsk.

Høflighedsfraser er et kapitel for sig. Alle, der har rejst i Frankrig, ved, at merci, s’il vous plaît og pardon er essentielle vendinger at kende, ligesom tiltaleformerne Madame, Monsieur og vous. Her kommer det danske sprog til kort, for i Danmark er vi dus med alle undtagen kongefamilien, og som en indfødt franskmand blandt tilhørerne påpegede: En udefrakommende, der forsøger at lære dansk, mangler simpelthen en dansk vending for s’il vous plaît (eller please eller Bitte, for den sags skyld).

Der var mange andre, gode pointer om de dansk-franske kulturforskelle i løbet af Ulla Gjeddes spændende foredrag i Viborg Katedralskoles fine bibliotek, hvor duften af gamle læderindbundne bøger blandede sig med duften af rødvin fra tilhørernes glas. Efter en pause var det tid til spørgsmål og debat, hvor snakken gik, og der kom mange gode eksempler og anekdoter på oplevelser af kulturelle forskelle mellem danskere, franskmænd og andre europæiske folkeslag på banen.

Det var en hyggelig aften med et spændende og interessant foredrag og en varm, hjertelig og imødekommende stemning.

På min timelange køretur hjem tænker jeg, at det er en skam, at så mange går glip af de spændende foredrag om Frankrig og franske/frankofone forhold, som Alliance française-afdelingerne rundt om i landet tilbyder. Overvej det, for de er værd at køre efter! Vil du se, hvad der er på programmet i marts i en afdeling tæt på dig, så se her.

Bonusinfo: Alliance française i Viborg har et ekstra-arrangement onsdag den 29. marts kl. 19.30 i biblioteket på Viborg Katedralskole, hvor Samia DaHmani fortæller om Le tourisme alternatif à Djerba, quel avenir ? Se mere på afdelingens hjemmeside her.

Måske vil du også synes om:

Det franske præsidentvalg – de 500 ‘parrainages’

fransk-præsidentvalg-2017I lørdags offentliggjorde det franske forfatningsråd listen med de kandidater til det franske præsidentvalg, der havde opnået de krævede 500 parrainages. Læs her om, hvad det betyder.

I sidste uge skrev jeg et blogindlæg med de 10 kandidater, der stiller op til det franske præsidentvalg.

I princippet kan enhver fransk vælger stille op til et fransk præsidentvalg. Men det er ikke gjort med deres ønske eller hensigtstilkendegivelse om at stille op. De kandidater, der ønsker at stille op til præsidentvalget, skal hver især stille med 500 parrainages. Og det er ikke så ligetil en sag.

Hvad betyder parrainages?

Parrainer på fransk betyder direkte oversat ‘at stå fadder til’. Og i tilfældet med de kandidater, der ønsker at stille op til det franske præsidentvalg handler det om, at de hver især skal have minimum 500 støtter til deres kandidatur. Og det er ikke hvem som helst, der kan støtte. Ifølge reglerne skal det være folkevalgte fra de franske departementer, regioner, kommuner, senatet eller Europaparlamentet, og det kan være folkevalgte fra både det kontinentale Frankrig og de oversøiske områder. ‘Fadderskaberne’ skal komme fra minimum 30 forskellige departementer, og højst 50 (10%) må komme fra eet enkelt departement.

Det franske Forfatningsråd står for indsamlingen af les parrainages, som helt konkret er en formular, som ‘fadderne’ selv skal indsende til rådet via almindelig brevpost. Dette har de haft mulighed for at gøre i perioden 24. februar frem til i fredags den 17. marts kl. 18.00. Forfatningsrådet godkender (eller afviser) løbende, at de indkomne støtteformularer overholder alle regler, og derfor kunne Forfatningsrådets præsident Laurent Fabius allerede i lørdags offentliggøre navnene på de 11 kandidater, der har opnået minimum 500 parrainages.

Hvad så, hvis en person mod sin vilje har fået 500 parrainages?

De kandidater, der har fået mere end de 500 parrainages, bliver alle formelt spurgt, om de ønsker at være kandidat, da en kandidat ikke kan blive opstillet mod sin vilje. Kandidaterne skal desuden underskrive et dokument om deres formuesituation.

Så hvem er nu officielt godkendte kandidater til første runde?

Det er, i alfabetisk orden:

  • Nathalie Arthaud (Lutte ouvrière)
  • François Asselineau (Union populaire républicaine)
  • Jacques Cheminade (Solidarité et progrès)
  • Nicolas Dupont-Aignan (Debout la France)
  • François Fillon (Les Républicains)
  • Benoît Hamon (Parti socialiste)
  • Jean Lassalle (Résistons !)
  • Marine Le Pen (Front national)
  • Emmanuel Macron (En marche !)
  • Jean-Luc Mélenchon (La France insoumise)
  • Philippe Poutou (Nouveau parti anticapitaliste)

Listen over, hvor mange godkendte parrainages de enkelte kandidater har fået kan ses her (scroll lidt ned på siden, så kommer tabellen).

Det betyder, at i forhold til den liste på de 10 kandidater, jeg skrev om i sidste uge, er Charlotte Marchandise fra LaPrimaire.org ude, mens François Asselineau fra Union populaire républicaine og Jean Lassalle fra det lille parti Résistons er inde. 

På avisen Le Mondes hjemmeside kan du læse en artikel om de nu 11 officielt godkendte præsidentkandidater, og på Forfatningsrådets hjemmeside her kan du læse meget mere om reglerne for les parrainages.

Måske vil du også synes om:

20. marts er International Frankofonidag

I dag, 20. marts, er det den Internationale Frankofonidag. Dagen bliver fejret verden over, særligt i de fransktalende lande. Sidste år skrev jeg et par baggrundartikler om, hvad der forstås ved begrebet frankofoni, for det dækker over flere ting. De artikler kan godt tåle en (gen)læsning i dagens anledning:

Hvad er ‘frankofoni’ for en størrelse?

Hvilke lande er med i Frankofonien?

Den fransksprogede litteratur er inde i en spændende udvikling, som antologien Verden på fransk på fornem vis får afdækket. Den anmeldte jeg ved samme lejlighed sidste år, og hvis du er litterært interesseret i, hvad der foregår på den frankofone litteraturscene i disse år, så er det denne bog, du skal have fat i.

Verden på fransk – en antologi om litterær frankofoni

I Danmark blive dagen også fejret, men mest i København og omegn. Cinemateket og Institut français viser frankofone film det meste af måneden, og der er fest på Roskilde Universitet i eftermiddag. Det kan du læse mere om her, hvor jeg også linker til arrangementerne.

Måske vil du også synes om:

Den grønne fe

Kender du billedet ovenfor?

Det er Edgar Degas’ maleri af en kvinde på en café, der drikker et glas absinth.

De fleste, der har hørt om den grønne absinth, forbinder den med bohemerne i 1800-tallets Paris, og det er da også der, drikken fik sin store udbredelse. Men den stammer oprindeligt fra Schweiz, hvor den kan spores tilbage til slutningen af 1700-tallet. Oprindeligt blev den brygget som en urtemedicin. Da Frankrig i 1830 sendte soldater til Nordafrika for at kolonisere Algeriet, havde soldaterne absinth med. De brugte et par dråber i deres drikkevand for at tage de værste gener fra de tropesygdomme, de blev udsat for.

I sidste halvdel af 1800-tallet fik absinth sin store udbredelse i det parisiske selskabsliv og på caféerne, hvor poeter som Baudelaire og Verlaine, og malere som Toulouse-Lautrec, Van Gogh og mange andre skønånder foretrak den grønne alkohol på 50-75%, der blev fortyndet med vand og sødet med sukker. Efter sigende var det Oscar Wilde, der gav absinth tilnavnet La fée verteden grønne fe.

Afholdskredse havde længe arbejdet på at få drikken forbudt, og de fik vind i sejlene med Émile Zolas roman l’Assommoir, hvor alkohol i almindelighed og absinth i særdeleshed blev lagt for had. Romanen er en socialrealistisk skildring af en arbejderfamilie i Paris i slutningen af 1800-tallet, der langsomt går til i druk og elendighed. l’Assommoir er oversat til dansk med titlen Faldgruben. (Den kan muligvis stadig findes i den danske oversættelse på biblioteker eller i antikvarboghandler, hvis man er heldig. Den seneste oversættelse af l’Assommoir er fra 1910 ifølge bibliografi.dk.)

I starten af 1. Verdenskrig havde soldaterne absinth med i skyttegravene, som det havde været tilfældet med franske soldater i tidligere krige. Men den 17. marts 1915 – i dag for 102 år siden – blev absinth forbudt, fordi soldaterne led for meget under dens (bi)virkninger. Drikken blev beskyldt for at give en anderledes rus med blandt andet hallucinationer og kramper. Absinth fremstilles traditionelt ved at lade malurt, fennikel og anis trække i alkohol, herefter destilleres det og tilsættes flere urter, der giver den grønne farve. Det er malurten, der indeholder det giftige stof thujon, men kemiske undersøgelser gennem tiden har dog påvist, at absinthen langt fra har indeholdt koncentrationer af thujon, der var høje nok til at kunne forgifte mennesker. Det har nok snarere været (dårlig) alkohol, der er grundingrediensen i absinth.

Keminørderne kan læse mere om thujon og absinth lige her.

Absinth er ikke længere forbudt, så hvis du hører til dem, der nu sidder tænker ”Dét skal vi da prøve!”, så findes der absinth-barer i for eksempel Paris, hvor man kan smage absinth serveret på den “rigtige” måde, med sukker, vand og den specielle absinth-ske. Jeg har aldrig selv smagt det, men det siges at smage anisagtigt, lidt som pernod eller pastis.

Prøv det for eksempel på restaurant La Fée Verte108 rue de la Roquette, 75011 Paris (Metro: Bastille/Oberkampf) eller baren på Hotel Royal Fromentin11 rue Fromentin, 75009 Paris (Metro: Blanche eller Pigalle).

Skål og god weekend :)

Billeder: Wikimedia Commons

 

Måske vil du også synes om:

Faits divers

I forbindelse med den Internationale Frankofonidag på mandag den 20. marts viser Institut français i København, i samarbejde med Cinemateket (også i København), 12 film fra forskellige lande indenfor frankofonien. Filmene vises i perioden 10.-31-marts. Det kan du læse mere om på Institut français’ hjemmeside HER.

I samarbejde med Roskilde Universitet og gruppen af frankofone ambassadører i Danmark inviterer Institut français til fejring af den Internationale Frankofonidag på Roskilde Universitet på mandag den 20. marts fra klokken 14.30. Eftermiddagen afsluttes med en frankofon buffet klokken 18.15. Deltagelse – inklusiv buffet – er gratis, men man skal tilmelde sig. Det kan du gøre HER, hvor du også kan læse mere om dagens tema og se programmet.

De særdeles frankofilt aktive, gode mennesker hos Alliance française Fyn gør opmærksom på, at der er fransk-dansk kunstudstilling hos Galleri Platz i Nørre-Åby fra 11. marts og frem til 2. Påskedag 17. april. Jens Uffe Rasmussen, som tidligere i Alliance française-sammenhæng har holdt foredrag om sit kunstnervirke, udstiller sammen med den franske kunstner Marie-Noëlle Leppens. Hvis det var en ide til en forårsudflugt til det fynske, så kan du se mere på galleriets hjemmeside her.

Og på dagen, hvor hollænderne går til stemmeurnerne, så skal vi heller ikke glemme at der stadig er spænding i den franske præsidentvalgskampagne, og at det jo er LIGE HER, du kan følge med i en syntese af de franske meningsmålinger.

Scholastique Mukasonga: Hvad bjergene hvisker

ANMELDELSE

Hvad bjergene hvisker er seks fine fortællinger om en række barndomserindringer fra tiden før folkemordet i Rwanda, der samtidig giver den europæiske læser stof til eftertanke om egne fordomme om det afrikanske kontinent.

Scholastique Mukasonga voksede op i en lille bjerglandsby og oplevede allerede som barn de etniske spændinger, der fandtes i landet. I 1973 måtte hun drage i eksil i Burundi, og i 1992 flyttede hun til Frankrig. 37 af hendes familiemedlemmer, heriblandt hendes mor, var iblandt den næsten 1 million mennesker, der blev dræbt i løbet af de godt tre måneder i 1994, myrderierne stod på.

Moderen var analfabet og en af de store historiefortællere. En af dem der bidrog til, at det rwandiske folks mundtlige fortællinger blev overleveret til de følgende generationer. Da Scholastique Mukasonga vendte tilbage på besøg i Rwanda ti år efter blodbadet, var der ingen, der kunne fortælle historierne.

Hvad bjergene hvisker er seks noveller. Seks af de fortællinger, hun husker fra sin barndom og fra sin mor. Vi får historien om Nilens kilde dybt inde i Rwanda, og om, hvordan de europæiske opdagelsesrejsende i slutningen af 1800-tallet søger den. Mukasonga fortæller om barndommens katekismus-undervisning, der blev forestået af de europæiske missionærer, og igennem den konkrete barndomserindring reflekteres den ældgamle, lokale overtro i den kristne tro, de katolske præster underviser rwanderne i. Vi får fortællingen om Titicaribi, hunden der kunne fortælle så smukke og medrivende historier, at menneskene glemte alt omkring sig, marker og huse forfaldt og børn blev omvandrende skeletter.

Køer er en meget essentiel del af en rwanders rigdom, og Mukasonga fortæller sin bedstefars historie om, hvordan han engang fik en ko af kongen. Historien er samtidig fortællingen om det belgiske koloniherredømme. Og endelig får vi fortællingen om, hvad Ulykke betyder for en rwander gennem fortællingen om bjergets matroner, der mødes for at afgøre, hvad de skal gøre ved en af kvinderne i landsbyen, der tilsyneladende tiltrækker Ulykken. Den sidste novelle er Mukasongas erindring om en pygmædreng fra hendes landsbyskole, og hvordan han, til trods for at pygmæer ikke engang blev anset for at være mennesker dengang, knuste de lokale fordomme og blev læge i Nairobi.

Det er forfriskende at læse frankofon litteratur fra et område, som ligger langt fra det kontinentale Frankrig, både i fysisk og mental forstand. Historierne er holdt i en mundtlig fortællestil, så man fornemmer fortælleren sidde på sin måtte på den støvede jord udenfor hytten. Rigmor Eibe har på fineste vis fået den mundtlige fortællestil med over i den danske oversættelse. Samtidig giver fortællingerne stof til eftertanke, for under læsningen bliver man uvægerligt konfronteret med sine egne, (nord)europæiske fordomme om det mørke Afrika, dets myter og overtro, og de europæiske kolonimagters færden på det afrikanske kontinent.

Scholastique Mukasonga Hvad bjergene hvisker. Forlaget Arvids. Februar 2017. Oversat af Rigmor Eibe fra fransk: Ce que murmurent les collines.

I 2014 udgav Forlaget Arvids Scholastique Mukasongas roman Nilens Vor Frue på dansk.

Scholastique Mukasongas egen hjemmeside, der er veludbygget og også findes i en engelsk version, kan du læse meget mere om forfatterskabet.

Måske vil du også synes om:
vinranker-saint-emilion

Var det noget med en tur til Bordeaux-området?

Jeg duer ikke til at lave lister med “10 ting at se her”, “5 ting at opdage der”, “7 ting du ikke må gå glip af hisset”… Jeg mener: Det er enormt udbredt blandt rejsebloggere at lave bucket-lists (som jeg ikke anede, hvad var, så jeg blev nødt til at slå det op…), det fungerer bare ikke for mig.

Men det skal nu ikke forhindre mig i at give jer en række af de artikler, jeg tidligere har skrevet om Bordeaux-regionen, og som I kan bruge i planlægningen af en tur til området, hvis lysten skulle melde sig.

Ved regionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2016, blev Aquitaine-regionen lagt sammen med de omkringliggende regioner Limousin og Poitou-Charentes. Her er artiklen jeg skrev om regionen inden sammenlægningen:

Aquitaine

I denne artikel fortæller jeg, hvordan man hurtigst kommer til Bordeaux, og at det er en fordel at leje en bil:

Hvordan kommer man nemmest til Bordeaux…?

La Cité du Vin, der åbnede i juni 2016, er et absolut must-see, når man er i området:

La Cité du Vin i Bordeaux – et besøg værd!

…og hvis I kører ud i omegnen omkring Bordeaux, så lov mig, at I kører forbi Saint-Émilion. (Jaja, jeg ved godt, at jeg er totalt forudindtaget når jeg siger, at det er en af Frankrigs smukkeste middelalderlandsbyer. Men det er det altså):

Hjemme igen…

Har I mod på at køre fra Bordeaux og endnu længere østpå, mod Périgueux og Bergerac, så er den nye 1:1 kopi af Lascaux-grotten åbnet for ganske nylig. Casson-Mann designerne fra London, der indrettede la Cité du Vin, har også leget med i Lascaux.

Indvielse af Lascaux 4

De her kager, altså… Det er en lokal specialitet. Hvis I hører til dem, der skal have macarons når I er i Paris, så er I nødt til at smage cannelés bordelais, når I er i Bordeaux. Jeg si’r det bare…

Cannelés bordelais

God læselyst og god weekend :)!

 

Måske vil du også synes om: