Ferietid

Det er blevet ferietid, og vi pakker snart bilen for at køre sydover til et område i Frankrig, som jeg glæder mig til at udforske nærmere.

Vi starter i Beaugency i Loiredalen, hvor vi blandt andet skal besøge renæssanceslottene. Chambord står øverst på den liste! Le Golfe de Morbihan på Bretagnes sydkyst bliver udgangspunktet for vores udforskning af Bretagne-halvøen, og på vej hjemover gør vi holdt et par dage i Giverny, hvor vi – selvfølgelig! – skal besøge Monets have. Det er 17 år siden, jeg sidst var der. Kæreste har aldrig set den.

Undervejs skal vi bo på små, hyggelige hoteller i mindre byer, smage os igennem de lokale madvarer og ellers ikke planlægge for meget.

Følg med på Instagram og Facebook, hvor jeg vil lægge billeder ud med motiver, der – måske – bliver til fremtidige blogindlæg. Se links ude i højre kolonne.

God sommer til jer allesammen :)!

Måske vil du også synes om:

Julifilm i biografen

Filmmæssigt er det en lidt stille måned, vi går ind i. Cinemateket holder sommerlukket det meste af juli, og Franske Film Mandages forårsprogram er slut. Heldigvis har flere af filmene fået eller får ordinær biografpremiere i løbet af sommeren, og nåede du ikke at se dem, så kan du nå det endnu.

Her kommer oversigten over franske film i biografen i juli måned.

Premiere i juli

Ma Loute! (Mysteriet ved Slack Bay). Med blandt andre Fabrice Luchini, Juliette Binoche og Valeria Bruni Tedeschi. Filmen er instrueret af Bruno Dumont, og får ordinær premiere i Øst for Paradis  og Grand Teatret 6. juli.

Spiller stadig

La fille inconnue (Kvinde, ukendt), som også var på Franske Film Mandages program i maj, havde ordinær premiere i Øst for Paradis og i Grand Teatret 8. juni. Den spiller ihvertfald en uge endnu, men hold øje med biografens program.

Réparer les Vivants (Hjertets vej) er endnu en af filmene fra FFM programmet, der havde ordinær premiere 22. juni i både Øst for Paradis og Grand Teatret. Filmen er instrueret af Katell Quillévéré, og har blandt andre Tahar Rahim, Emmanuelle Seigner og Anne Dorval på rollelisten. Den spiller ihvertfald en uge endnu. Hold øje med biografens program.

Cézanne og Zola, filmen om de to kunstnere og deres livslange venskab, spiller stadig i Grand Teatret indtil på lørdag.

Flere andre film fra Fransk Film Mandages forårsprogram spiller ligeledes i mindre biografer landet over. Tjek din lokale cafébiograf, om filmene er på programmet

Cinemateket i juli

Cinemateket holder sommerlukket det meste af juli, og har ingen franske film på programmet den kommende måned.

Måske vil du også synes om:
col-du-galibier

La Marmotte – når cykling bliver en passion

Om 5 dage – på lørdag – starter 2017-udgaven af årets Tour de France. Det er en lidt underlig udgave i år, for det er nærmest kun en demi-tour. Den starter i Düsseldorf, og kører igennem Belgien, inden rytterne rammer det østlige Frankrig. Så flyver de til det sydvestlige Frankrig, og kører etaper i Pyrenæerne og østover igen, inden de rammer Alperne og Provence. Det nordlige og vestlige Frankrig går ram forbi, og ligeledes Midtfrankrig. En demi-Tour de France, hvis du spørger mig…

Nå. Men der er nogle andre, som også er ret seje. På søndag cykler 7500 amatørcyklister fra det meste af verden endags-cykelløbet Look Marmotte Granfondo Alpes. Og det er altså ikke for tøsedrenge, skal jeg hilse og sige.

Vi kørte selv i området på La Route des Grandes Alpes (i bil, forstås!) sidste år, og der var mange – som i: rigtig mange – amatørcyklister i bjergene. Allerede dengang fornemmede jeg, at det var noget helt specielt for dem at cykle i bjergene. Men jeg var ikke klar over, at mange af dem rent faktisk trænede til et af de mange amatør-bjergcykelløb, der findes.

Look Marmotte Granfondo Séries er en serie på tre amatør-bjergklassikere, hvor de allersejeste napper alle tre. De fleste ‘nøjes’ med et. Måske to.

Lørdag den 17. juni blev Look Marmotte Granfondo Hochkönig afviklet, hvor amatørrytterne kørte 170 kilometer i de østrigske alper.

Søndag den 27. august gælder det Look Marmotte Granfondo Pyrénées, hvor deltagerne bliver sendt 163 kilometer henover legendariske Tourbjerge som Tourmalet og Hautacam.

Og på søndag bliver klassikeren i denne serie af amatørcykelløb afviklet. Look Marmotte Granfondo Alpes. 174 kilometer hen over fire af de største bjerge i Tourhistorien: Col du Glandon, Col de Télégraphe, Col du Galibier og med afslutning på toppen af Alpe d’Huez efter de berømte 21 hårnålesving. Næsten samme rute som Tourens 17.etape i år. Næsten.

Vi kørte i bil ad den rute sidste år, og jeg siger igen: Det er ikke for tøsedrenge!

Hvorfor gør de det? Jeg ved det ikke. Hvem kan forklare passion? Og skal det overhovedet forklares?

 

Måske vil du også synes om:

Peter Kemp (red.): Paul Ricoeur – Danske værker

ANMELDELSE

For første gang foreligger tekster af den franske filosof, Paul Ricoeur, samlet i een udgivelse på dansk. Det er spændende, fascinerende – og krævende – læsning. Nye læsere kan med fordel supplere med et filosofileksikon for maksimalt udbytte.

Der er noget monumentalt over Peter Kemps udgivelse af Paul Ricoeurs værker på dansk. På flere måder.

Monumentalt, fordi den 650 sider store, murstenstykke udgivelse vidner ikke blot om rækkevidden af Paul Ricoeurs filosofiske karriere og tænkning. Udgivelsen er blot et udvalg af hans samlede værker. Den vidner også om det store oversættelsesarbejde, der er blevet langt i hver enkelt tekst. Ikke alle teksterne er lige lette at gå til, og det har krævet kompetente oversættere at få de rette betydninger med over i den danske version.

Monumentalt, fordi redaktøren, den danske filosof og Paul Ricoeur-kender Peter Kemp, har samlet alle de oversatte tekster oversat til dansk siden 1960erne, pudset dem af, oversat et par ikke tidligere oversatte essays, tilsat nogle spændende interviews med Ricoeur og samlet det hele med en indledning, der fungerer som læserens vejviser i værket.

Monumentalt, fordi koncentrationen af filosofisk information og svære ord gør, at det ikke er en bog, man bare læser fra ende til anden. Det er en bog, man læser lidt ad gangen. dykker ned i et hjørne. Tænker over det skrevne. Tager bogen op igen. Læser måske en anden tekst i den. Og så bliver det spændende læsning.

Ricours danske tekster er inddelt i syv temaafsnit: Filosofi i vor tid, Sprogfilosofi, Eksistensfilosofi, Hermeneutik, Narrativ filosofi, Etik & Politik og Anerkendelse. Peter Kemps grundige introduktion fungerer glimrende som kompas for læsningen, og faktisk foreslår han nye læsere af Ricoeur at starte på side 239 med Fortolkningsteori, som introduktion til Ricoeurs filosofiske verden. Hermeneutik er et centralt begreb i Ricoeurs univers, og i Fortolkningsteori præsenterer han sine tanker om begrebet. ‘Hermeneutik’ er et fremmedord for mange, men i bund og grund handler det om, hvordan en tekst tolkes.

Her er muligheden for – på dansk – at dykke ned i Ricoeurs tænkning med en kender ved hånden, og vi kommer utvivlsomt til at høre mere til Ricoeur de kommende år. Den nye, franske præsident var personlig assistent for ham i et par år af sin studietid i slutningen af 90’erne, og er stadig inspireret af hans tænkning. Det er højst tænkeligt, at den livsfilosofi kommer til at præge fransk/europæisk politik de kommende år.

Paul Ricoeur er et stort navn i Frankrig og den engelsktalende verden, men har været svært tilgængelig på dansk, fordi de oversatte tekster har været spredt ud over artikelsamlinger og diverse tidsskrifter, som man har skullet være dedikeret filosofinørd for at få gravet frem fra arkiverne. Det er der nu lavet om på, og tak til Kemp for det.

TIP: Hav eventuelt et filosofileksikon ved hånden, når du giver dig i kast med bogen. Der er nogle ret centrale, filosofiske begreber i værket, som det er nødvendigt at have styr på for at få det fulde udbytte af teksterne.

Peter Kemp (red.) Paul Ricoeur – Danske værker. Forlaget Tiderne Skifter. Udgivet 12. juni 2017. 650 sider paperback. 349,95 kr.

Måske vil du også synes om:

Nationalforsamlingen + Senatet = Parlamentet(!)

fransk-præsidentvalg-2017Jeg hører en del radio om morgenen. Det gjorde jeg også i går, da resultaterne fra 2. runde af det franske valg blev sendt ud i den danske æter:

Gennemstillet international korrespondent direkte fra Paris: “…gårsdagens valg til parlamentet… bla-bla-bla… Macron får sit absolutte flertal i parlamentet…bla-bla-bla… flere kvinder i parlamentet… 75% udskiftning i parlamentet…bla-bla-bla”

Imellem de direkte indslag blev udsagnene ‘valg til det franske parlament’ og ‘Macron får absolut flertal i parlamentet’ osv gentaget flere gange af værterne i studiet.

Undskyld, hvis jeg er ude i noget flueknepperi her, men jeg havde forventet, at journalister havde styr på den slags.

Nej, der har ikke været valg til (hele) parlamentet, men kun til det ene kammer: De 577 pladser i Nationalforsamlingen – Assemblée Nationale.

Nej, Macron har ikke fået absolut flertal i parlamentet, men kun (og vigtigst!): I Nationalforsamlingen.

Nationalforsamlingen har til huse i Palais Bourbon, den statelige bygning med søjler der ligger på venstre Seinebred, lige ved Pont de la Concorde.

Det andet kammer, Senatet, har til huse i Jardin du Luxembourg, i det store palæ, der ligger i havens nordlige ende.

Der er direkte valg til Nationalforsamlingens 577 pladser.

De 348 senatorer i det franske Senat bliver valgt indirekte (af valgmænd – Grands électeurs), og for 6 år ad gangen, med halvdelen af senatorerne på valg hvert tredie år.

De to kamre – Nationalforsamlingen og Senatet – udgør tilsammen Parlamentet: Frankrigs lovgivende magt.

Men jo, det er rigtigt at der rent faktisk er blevet valgt flere kvinder ind i Nationalforsamlingen: 223 af de 577 pladser er gået til kvinder.

Og jo, præsident Macron får sit absolutte flertal i Nationalforsamlingen, idet hans parti La République en Marche ! i alliancen med partiet MoDem (Mouvement Démocrate) får 350 af de 577 pladser.

Og så blev der slået ihvertfald to rekorder: Omkring 75% af de 577 pladser i Nationalforsamlingen er nyvalgte, og i den mere triste ende var mindre end halvdelen af de stemmeberettigede ved valgurnerne i 2. runde, kun godt 42,50%.

Så nu skal præsidenten, regeringen og det samlede parlament i arbejdstøjet for at få løst alle problemerne. Først og fremmest en ny arbejdsreform.

Måske vil du også synes om:

Nu bliver det interessant!

Hvis du følger med på bloggens Facebookside, så har du nok også bemærket, at jeg cirka en gang om ugen slår et link op til Brèves d’Histoires danske side, som jeg har oversat.

Hvis du ikke har set indlægget før, kan du læse historien her:

Paris’ skjulte historie – nu på dansk!

Af økonomiske årsager er app’en, der hører med til Brèves d’Histoires franske orginalversion, ikke blevet oversat til dansk. Det har indtil nu heller ikke været interessant for et dansk publikum, fordi det kræver at man roamer med en dansk mobiltelefon i Paris. Det kunne godt blive en dyr fornøjelse, hvis man bruger en dag eller to på at jagte historiske levn i Paris med app’en.

Men nu hvor roamingafgiften er blevet fjernet i EU, så er det lige pludselig blevet interessant at bruge app’en til at finde de mere end 200 historiske levn i Paris, som Gino har lagt ind på den. Du finder app’en på Brèves d’Histoires franske side her, eller i din app-store.

Den er på fransk, men den er gratis :)

God weekend!

Måske vil du også synes om:

Le Mans 2017

Der er Le Mans i den kommende weekend.

Mere behøver man ikke sige, før alle ved, hvad der sker. Så berømt er den vestfranske by for sit 24-timers motorløb, at de to nærmest er blevet synonyme.

Så kunne man godt forledes til at tro, at det hele sker i løbet af bare 24 timer fra lørdag til søndag. Men faktisk har der allerede været gang i den – sådan for alvor – siden i søndags, hvor alle biler og kørere blev vejet og indskrevet, og der var bogsigneringer midt i byen. Det fortsatte mandag, mens der i går var autografevent og officiel fotografering med alle kørerne.

I dag er der Pit Walk – det vil sige at alle dem, der har købt billet kan besøge pittene hele dagen. Eller få sig en tur i det store pariserhjul i det tivoli, der åbner på området i dag. Torsdag begynder testkørslerne, og fredag er der flere bogsigneringer, pitbesøg og parade. Inden det ‘rigtige’ løb begynder lørdag kl. 15.00 er der opvarmning om morgenen, Porsche Carrera cup og en Michelin Le Mans cup.

De virkelige hardcore fans har købt sig en pakkerejse med et rejseselskab og er i Le Mans i flere dage, for at få det hele med. Både stemningen, pitturene, testkørslerne og hele tivolimarkedshalløjet, der omgiver så stor en fest.

Du kan se hele programmet her, hvor arrangøren Automobile Club de l’Ouest har lagt al tænkelig information ud: Historie, facts om biler og kørere, merchandise, billetter, vejvisere og selvfølgelig links til sociale medier.

Selvom man ikke selv kan være der, så er der rig mulighed for at blive opdateret 24/7.

Har du prøvet at være til 24 heures du Mans? Hvordan var det? Fortæl os gerne om det i kommentarfeltet :)!

 

Måske vil du også synes om:

Valg til den franske Nationalforsamling

fransk-præsidentvalg-2017De franske vælgere er ved at være trætte af at skulle til stemmeurnerne.

I går blev 1. runde af valget til det ene af Parlamentets to kamre – Nationalforsamlingen – afholdt, og stemmeprocenten var historisk lav. Det anslås i skrivende stund (søndag aften), at godt 51% af vælgerne afstod fra at stemme i går.

I modsætning til de danske valg, hvor man både kan stemme personligt, på et parti eller på en liste, stemmer franskmændene kun personligt. Det franske valgprincip hedder Uninominal majoritaire à deux tours. Uninominal betyder, at man kun kan stemme på et navn – altså personligt. Majoritaire betyder ‘flertal’, dvs kandidaten skal have mindst 12,5 procent af de afgivne stemmer i den pågældende valgkreds for at gå videre til 2. runde. Deux tours betyder ‘to runder’.

Der skal vælges 577 nye medlemmer af Nationalforsamlingen. En for hver af valgkredsene: 566 i Frankrig og 11 valgkredse, der dækker franskmænd i udlandet. Franskmændene i udlandet stemte 1. runde forskudt, og stemte allerede sidste søndag (For eksempel i den franske valgkreds, der dækker Skandinavien/Nordeuropa). En valgkreds følger ikke kommune- eller departementsgrænser, men er inddelt efter antal indbyggere: cirka 120.000.

Tidligere har det været sådan at borgmestre, regionalrådsmedlemmer eller lignende har kunnet have både deres lokale mandat og et mandat som deputeret i Nationalforsamlingen. Som noget nyt ved dette valg er den konstellation ikke længere mulig. En folkevalgt i Frankrig kan ikke både være for eksempel borgmester og parlamentsmedlem. Det har betydet et farvel til en hel del deputerede, der ikke har genopstillet til Nationalforsamlingen, fordi de allerede havde en folkevalgt stilling i deres lokalområde.

I følge meningsmålingerne ser det lige nu ud til, at præsident Macron vil få sit absolutte flertal (289 mandater). Men der er en hel uge til 2. og afgørende runde, og det er ikke utænkeligt, at de andre partier kan få mobiliseret sofavælgerne.

Måske vil du også synes om:

Når der kommer godter med posten

Noget af det, jeg holder allermest af, når jeg er i Paris, er at gå ned (eller op…) ad Boulevard Saint-Michel på Sorbonne-siden. Særligt på strækningen mellem Musée de Cluny og Luxembourg-haven. Her ligger en stribe af de klassiske, parisiske aviskiosker, hvor man blandt andet finder de fleste franske aviser og magasiner. Markedet for diverse magasiner er stort i Frankrig, og der er plads til mange forskellige: De politiske, de litterære, de historiske. Bare for at nævne nogle af dem.

Flere af magasinerne udgiver særnumre – eller hors séries, som de hedder på fransk – en eller flere gange om året. Særnumrene har typisk et tema med artikler, som der bliver gået i dybden med af dygtige skribenter/historikere/litterater, og som belyser det pågældende tema fra flere vinkler. Ofte ledsaget af fantastiske billeder.

Specielt særnumrene er efter min mening populærformidling, når det er allerbedst. Det er en fantastisk måde at få indsigt i et emne på, og ofte indeholder artiklerne – eller temanumrene generelt – forslag til bøger, hvis læseren har lyst til at fordybe sig endnu mere.

Der er meget ofte guldkorn at finde i netop de aviskiosker. Mange af dem har flerårige samlinger af særnumre, og leder man efter noget bestemt, kan man være næsten sikker på at finde det om ikke hos den ene, så måske hos den anden kiosk. Jeg kan bruge lang tid på at støve dem igennem, og jeg finder stort set altid et eller flere guldkorn.

Man kan selvfølgelig også bestille særnumrene på nettet, hvis der ikke lige er en tur til Paris på programmet. Det gjorde jeg forleden, da der kom en mail med et særnummer, nørden her simpelthen var nødt til at få fingrene i: 60 siders tema om de dramatiske begivenheder i 1958, der førte til den 4. republiks fald, de Gaulles tilbagevenden til fransk politik og fødslen af den 5. republik.

Det kom med posten i går. Gæt, hvad jeg skal læse i weekenden?

Og så er det i morgen, at 1. runde af det franske valg til Nationalforsamlingen finder sted. 2. runde afvikles søndag den 18. juni, og til den tid ved vi, om Emmanuel Macron får sit flertal.

God weekend :)

Måske vil du også synes om:

Den glemte konge

De fleste frankofile kender begivenhederne omkring den franske revolution, der blev enden på l’Ancien régime og et midlertidigt brud på den franske kongerække. Ludvig d. 16 og hans Marie-Antoinette endte som bekendt i guillotinen.

Da Napoléons regeringstid sluttede i 1814, vendte kongedømmet med Bourbon-slægten kortvarigt tilbage, da Ludvig d. 18. blev konge. Han var bror til Ludvig d. 16.

Men hvad  blev der af Ludvig d. 17?

Ludvig d. 16 og Marie-Antoinette havde to sønner. Den ældste, som var tronarvingen, døde af langvarig sygdom i juni 1789, ganske kort tid før revolutionen brød løs. Dermed avancerede hans yngre bror til tronfølger. Da Ludvig den 16. mistede hovedet i guillotinen 21. januar 1793, blev hans og Marie-Antoinettes yngste søn til Ludvig d. 17. Men han levede i fangenskab under revolutionens hårdeste år, og døde, kun 10 år gammel, i dag for 222 år siden. Den 8. juni 1795.

Hans balsamerede hjerte er udstillet i Basilique Saint-Denis, kongernes nekropol i det nordlige Paris, hvor de jordiske rester af de fleste franske kongelige også ligger. Det skrev jeg en artikel om sidste år, efter at vi havde besøgt katedralen. Den artikel kan du læse her:

Kongerne i forstaden

Måske vil du også synes om: