Chambord – Renæssancekongens jagtrevir

Det er det samme hvert år. Vi ankommer på ferie fra de køligere, nordiske temperaturer og er ikke vant til en regulær hedebølge. Kæreste har ellers fuldstændig styr på det med vejret på sin iPhone. Alligevel startede vi ud med lange bukser og t-shirt den morgen. Da vi steg ud af bilen på den store parkeringsplads ved Chambord slottet mærkede vi med det samme, at det var et virkeligt dårligt tøjvalg. Klokken var knap 11, og termometret havde allerede rundet de 30 grader. Læs mere

Måske vil du også synes om:

La Francilienne

“Måske er det den næste afkørsel?” sagde Kæreste.

Vi var tæt på Charles de Gaulle lufthavnen og vi vidste, at hvis vi skulle omkring Paris uden at skulle helt ind omkring inderste périphérique, hvor vi uundgåeligt ville havne i en motorvejskø, så skulle vi snart dreje fra.

“Jeg fik ikke tjekket op på det inden vi tog hjemmefra”, sagde jeg. “Prøv at dreje fra her, så ser vi, hvad der sker”.

Vi havnede i lufthavnens virvar af veje. En kæmpestor Airbus 380 taxiede over en bro, netop som vi kørte under den.

Faktisk var vi helt inde og runde terminal 1’s afgangshal. Kæreste svovlede noget om franskmændenes inkonsistente skiltning, men pludselig var der skilte mod Vallée de la Marne og A104, og jeg huskede, at det var A104, vi skulle følge.

Vi havde kun kørt på La Francilienne een gang før, da vi kom sydfra og skulle hjem. Og det er nogle år siden og var på anbefaling af en lokalkendt franskmand. Så hukommelsen var noget rusten.

La Francilienne er en fire-sporet motor(trafik)vej, der går rundt om Paris et stykke længere ude end den inderste ring, som de fleste, der skal videre syd for Paris, er tvunget til at tage. Fordi gps’en siger, det er den korteste vej. Og fordi det virker som det mest logiske, hvis man kigger på et kort. Der er bare lige det ved det, at man nemt kan miste en time ved at holde i kø der.

La Francilienne øst om Paris er en omvej på godt 50 kilometer, altså godt en halv times ekstra køretid. Og indrømmet: Min indtegning af ruten på kortet ovenfor virker som en kæmpestor omvej. Men det er altså ikke helt så galt. Og det er omvejen værd, for at slippe for risikoen for at sidde i en uendelig kø med en blanding af andre ferierejsende, der følger deres gps, og alle de lokale parisere, der dagligt benytter la périphérique.

Så kommer du nordfra på A1 mod Paris og skal rundt om byen for at komme videre sydpå, så skal du dreje fra ad A104 lige efter Charles de Gaulle lufthavnen. Den fortsætter øst om Paris, og bliver på et tidspunkt til N104, der rammer A10 sydvest for Paris ved Janvry.

Kommer du nordfra og skal mod vest – for eksempel Normandiet eller Bretagne – så kan du tage N104 mod vest lige FØR lufthavnen.

Vi fandt vej ud fra lufthavnen ved at slukke for gps’en og følge skiltene istedet. En halv time senere ramte vi motorvej A10, og kunne fortsætte mod Orléans og Beaugency, vores første stop på ferien.

God weekend :)

 

Måske vil du også synes om:

En anderledes ferie

Vores tur til Frankrig har på mange måder været en anderledes oplevelse denne gang.

Normalt har vi allerede booket – eller i det mindste planlagt – ferie allerede i starten af året. Det er typisk en ferielejlighed et sted i Frankrig, og en så tidlig booking giver os masser af tid til at planlægge, hvad vi skal se, og læse op på sagerne inden vi tager afsted. Og eventuelt bestille billetter til seværdigheder online på forhånd for at slippe for lange billetkøer.

Sådan har det ikke været denne gang.

Vi skulle jo have været til Singapore i august, men den tur blev aflyst ret sent. Så vi har faktisk været totalt på bagkant med det meste. Det eneste, der var på plads, da vi kørte på ferie, var vores overnatninger. Der var ingen ledige ferielejligheder, men det kan faktisk lade sig gøre at finde små, hyggelige franske hoteller i de små byer til samme døgnpris som en ferielejlighed eller et mobilhome på en campingplads. Selv i højsæsonen. Og vi oplevede det som mere fleksibelt, fordi man ikke er tvunget til at booke en uge ad gangen fra lørdag til lørdag. Vi har boet på tre forskellige hoteller på 12 dage.

Vi har haft en minimal planlægning af, hvad vi skulle se og opleve denne gang.

Det eneste, jeg på forhånd havde dikteret, var to slotte i Loiredalen og Monets have i Giverny. Og jo, Bretagne var også på programmet, men vi havde ikke på forhånd udset os, hvad vi skulle opleve. Det har givet plads til ture ud i det blå, hvor vi har pakket en frokostkurv og kørt afsted, uden på forhånd at vide, hvad dagen ville bringe. Det har givet plads til at sidde en eftermiddag i skyggen af en stort piletræ og bare betragte Loirefloden løbe forbi og en fiskehejre, der fangede fisk. Det har givet plads til at finde flere af de små, charmerende havne og marinaer i Morbihan-golfen. Det har også givet plads til at opdage steder, som vi måske ikke havde fundet, hvis vi havde fulgt turistbureauernes anbefalinger. Flere gange slog vi gps’en fra og kørte efter kort i stedet.

Vi har spist aftensmad på små restauranter, hvor de lokale også kommer. Det er altid en oplevelse, og noget vi som regel gør et par gange i løbet af en ferie, men ikke hver aften. Og det var, da jeg stod i Leclercs hypermarked i Vernon i sidste uge, at det gik op for mig, at selvom det har været dejligt at bo på hoteller og køre fra sted til sted uden den store planlægning, så har jeg savnet een ting denne gang:

Jeg har savnet at lave mad af alle de lækre råvarer, man finder på de franske markeder og i de franske supermarkeder. Jeg har savnet at stå ved slagteren og vælge et godt stykke kød, eller at have en overflod af grøntsager at vælge imellem. At finde en god ost, eller at vælge mellem ferskner, fire slags nektariner, friske kirsebær, abrikoser og andre eksotiske frugter til dessert. At kunne købe charcuterie til aperitiffen, eller vandre op og ned af tyve meter køledisk, fordi der er så mange yoghurter og desserter at vælge imellem.

L’embarras du choix, hedder det på fransk.

Jeg er stadig ved at sortere billeder og organisere noter, så hæng på og læs med den kommende tid. der kommer flere indlæg fra turen :)!

Måske vil du også synes om: