Alliance française i september 2017

Der er liv i de danske Alliance française-afdelinger igen, og flere af dem er klar med program for efterårets aktiviteter. Her får du efterårets første oversigt over Alliancernes arrangementer i september.

Fredericia

Tirsdag den 19. september kl. 19.00 er der foredrag ved Åse Nørrung om de parisiske kirkegårde. Se mere på foreningens hjemmeside.

Frederikshavn

Mandag den 11. september kl. 19.30 kommer fotografen Sylvain Dessi og viser de billeder, han har taget gennem 15 år af Lorraines steder og mindesmærker for 1. Verdenskrig. Det er der blandt andet kommet en bog ud af. Læs mere om arrangementet (på fransk) på afdelingens hjemmeside.

Haderslev

Onsdag 6. september kl 18.00 er der fælles madlavning fra det nordafrikanske køkken. Læs mere på afdelingens hjemmeside, eller endnu bedre: Deres Facebookside.

Odense

Vi venter på Alliance française de Fionies efterårsprogram (de utålmodige kan holde øje med siden her), men Fransk Salon på Dalum Bibliotek er vært ved et litterært arrangement torsdag den 28 september kl. 19.00 – 21.00, hvor professor emeritus Morten Nøjgaard holder foredrag om Emile Zolas roman Germinal. Deltagelse er gratis, men man skal tilmelde sig på bibliotekets hjemmeside.

Sønderborg

Fredag den 8. september kl. 17.00 til ca. 20.00 er der petanque og familie-picnic ved Strandpromenaden i Sønderborg. Mere info på afdelingens hjemmeside her.

Viborg

Torsdag den 14. september får afdelingen besøg af fotografen Sylvain Dessi, der (på fransk) holder foredrag med titlen Chemins de croix, chemins de mots, La Grande Guerre, og fortæller om sine billeder. Følg med på Alliance française Viborgs Facebookside her.

Aabenraa

Mandag den 25. september kl. 18.30 vises filmen Elle (med Isabelle Huppert) i Kino 2 i Aabenraa. Læs mere om filmen på afdelingens hjemmeside.

Aarhus

Tirsdag den 12. september kl. 19.00 – 21.00 er det Alliance française Aarhus’ tur til at få besøg af fotografen Sylvain Dessi, der holder foredrag om sine billeder. Det sker på Folkestedet, Carl Blochsgade i Aarhus. Hold øje med afdelingens Facebookside eller hjemmeside.

Måske vil du også synes om:

Chenonceau – fra kongelig renæssance til modstandsbevægelsens flugtvej

Lige udenfor den lille landsby Chenonceaux (med x), ligger renæssanceslottet Chenonceau (uden x). Hvor Chambord-slottet er klasse og elegance, er Chenonceau charmerende, landlig idyl, og mindst lige så smukt. 

Den lange, skyggefulde allé strakte sig flere hundrede meter ned langs skoven på den anden side af den store jernlåge. Vi havde lige parkeret bilen og var på vej de få skridt hen til bygningen med billetsalg og den obligatoriske souvenirshop. Bag os lød det rytmiske Læs mere

Måske vil du også synes om:

De franske rundkørsler

Hvis du synes, at du har passeret mange rundkørsler under årets ferie i Frankrig, så er der noget om snakken. Franskmændene har ikke bare opfundet den cirkulære trafikregulering, landet har også noget nær verdensrekord i antal rundkørsler.

“Jeg gider ikke flere rundkørsler!!!” hylede Ældstebarnet på bagsædet.

Efter næsten et døgns kørsel var vi tæt på den campingplads i Cap d’Agde ved Sète, som vi skulle bo på de næste to uger. Ungerne var trætte af at køre, og det sidste stykke fra motorvejen til campingpladsen forekom at være en uendelig række af rundkørsler. Hver gang vi drejede i en rundkørsel, bumpede de småsovende hoveder ind i hinanden på bagsædet. Det er 15 år siden, og Ældsten husker det stadig.

De franske rundkørsler.

Selv om det ikke kan verificeres, at Frankrig er det land i verden, der har flest rundkørsler, så vurderes det, at der findes mellem 30.000 og 50.000 rundkørsler i landet. Rundkørslen er en fransk opfindelse fra bilens barndom, hvor en fransk byplanlægger ikke var sen til forstå sikkerhedsaspektet i en rundkørsel frem for et almindeligt vejkryds. Men hvor der i starten var en regel om højre vigepligt i de franske rundkørsler – så dem, der kørte i rundkørslen skulle holde tilbage for dem, der gerne ville ind (og det er stadig reglen i Paris!) – så var det englænderne, der fandt ud af, at det fik trafikken til at glide nemmere, hvis det var dem, der gerne ville ind i rundkørslen, der havde vigepligten. Samtidig falder uheldsraten betragteligt i forhold til et vejkryds. Og så er fordelen, at hvis der ikke er noget trafik, kan man køre lige igennem, i stedet for at skulle vente på grønt lys.

“Var det en dobbelt rundkørsel, vi lige passerede der?” spurgte jeg en smule vantro Kæreste, da vi var på vej tilbage efter en tur ud til spidsen af Quiberon-halvøen. Det var det.  I løbet af vores ferie havde jeg fået en ret klar fornemmelse af, at der kommet flere rundkørsler til i det franske. Men det var alligevel første gang, at vi havde passeret en dobbelt af slagsen.

Rundkørsler er blevet et prestigeprojekt for de franske kommuner. Efterhånden har enhver kommune – stor som lille – mindst en rundkørsel. Og de senere år er det ikke længere nok ‘bare’ at have en eller flere rundkørsler i kommunen. de skal også dekoreres. For eksempel med en skulptur eller et tableau, der viser noget om byens formåen eller noget, der har symbolværdi for området.

I området omkring Morbihangolfen var der flere af de rundkørsler, vi dagligt passerede, der havde maritime temaer. En fiskerbåd. Eller et fyrtårn. Faktisk findes der rundkørselsnørder, der samler på billeder af rundkørsler med dekorationer. En af dem kan du finde på bloggen her, hvor der ligger masser af billeder med eksempler på rundkørselsdekorationer.

Og verdens første rundkørsel? Det er såmænd Place d’Etoile i Paris, med Triumfbuen i midten.

Den bretonske identitet

Noget af det, jeg var mest fascineret af i Bretagne, var de tydelige tegn på en særlig, bretonsk identitet.

Den kom tydeligst til udtryk på vejskiltene, der ret konsekvent var på både fransk og bretonsk. Jeg var godt klar over, at der er en særlig bretonsk identitet, men ikke at den er så tydelig.

Breizh er det bretonske ord for Bretagne, og regionen, der som en af de få, franske regioner ikke blev sammenlagt med andre regioner ved den seneste reform, har endda sit eget internet-suffix: .bzh

Den bretonske identitet er blevet promoveret de seneste år, blandt andet ved oprettelsen af l’Office de la langue bretonne, der selvfølgelig har en webside med et bretonsk navn: http://www.fr.brezhoneg.bzh/ Brezhoneg betyder ‘bretonsk’.

Og så er der det allestedsnærværende bretonske flag med de sorte og hvide striber og de sorte hermelinhalespidser, som man ser alle steder fra nummerplader til husfacader til… en klassisk bretonsk dessert: Far breton.

Der er skrevet en hel del bøger om den bretonske identitet gennem tiden, og særligt professor i bretonsk sprog og kultur ved universitetet i Rennes, sociologen Ronan le Coadic, dukker op, når man søger på emnet.

Jeg skal i gang med noget bibliofilt gravearbejde. Hvis du har nogle input til sagen, så giv endelig lyd i kommentarfeltet, så vi alle kan blive klogere.

God weekend :)!

Måske vil du også synes om:

Le Golfe du Morbihan

“Se sejlbåden derude,” sagde jeg og pegede ud i indsejlingen til Morbihangolfen.

Kæreste havde travlt med kameraet, men kiggede alligevel op. Sejlbåden gik for både sejl og motor så det ud til, men alligevel kom den ikke rigtig nogen vegne. Læs mere

Måske vil du også synes om:

Kan vi lige holde tingene lidt adskilt…?

Klichéen ‘franskmænd er arrogante’ er endnu engang dukket op til overfladen den seneste uge, efter at et vist medlem af kongefamilien har trukket nationale og internationale overskrifter.

Som en af mine Facebookvenner skrev i en tråd forleden: Kan vi godt lade være med at trække nationalitetskortet i den sag? Og det er jeg sådan set enig i. Ja. Der findes arrogante mennesker. I alle nationaliteter. Og nej. Ikke alle franskmænd er arrogante. Alle de franskmænd, jeg kender, er rare og imødekommende. Både dem, der bor i Frankrig, og dem, der bor her i landet. Og set over en bred kam virker det ikke, som om franskmænd i ind- og udland er specielt stolte af deres royale landsmands udtalelser…

Så kan vi godt prøve at holde tingene adskilt?

Nå. Men det giver mig anledning til at trække disse glimrende bøger af d’herrer Bredal og Boll-Johansen frem igen, hvis du har lyst til at læse de mere nuancerede perspektiver på det der med, at franskmænd skulle være arrogante. Det bunder som oftest i kulturforskelle. Og peger dermed også tilbage på os som danskere.

Bjørn Bredal: FRANKRIG for alle

3 mere til den frankofile

God weekend :)!

Måske vil du også synes om:

Lakrids à la française

Der er nogle ting, jeg altid skal have genopfrisket smagen af, når jeg er i Frankrig.

De små lakridspastiller i den lille, gule dåse, der så nemt kan være i en lomme, er en af dem.

Jeg lærte dem at kende, da jeg boede i Frankrig i 1986. De lå på aupair-fars arbejdsbord i hans atelier. Midt mellem vareprøver i strudselæder, ruskind, okselæder og andre eksotiske lædervarer, papskabeloner til den seneste taskebestilling og forskellige slags værktøj, sakse og de mange forskellige beslag, han brugte til sine læderdesigns, stak den lille gule dåse ud. Som en lysende cirkel mellem de mere naturligt farvede ting, der lå på værkstedsbordet. Aupair-far var – er – sellier og maroquinier: Sadelmager og læderfabrikant. Han designede selv tasker, sko, bælter og andre ting, syede dem i hånden og solgte dem i sit atelier, hvor han også sad og arbejdede. Der var mange, der satte pris på en unikataske eller et par håndsyede sko fra hans hånd.

For en dansk Piratosfan, der ikke kunne få saltlakrids i Frankrig dengang, var de små Cachou Lajaunie-pastiller en glimrende erstatning, og jeg havde for det meste altid en lille dåse i lommen.

Den lille gule dåse og dens indhold er en fransk klassiker. De blev skabt af en apoteker i Toulouse i 1880, Léon Lajaunie, der kreerede en smagsoplevelse af lakrids og mint, så hans kunder kunne få frisk ånde efter at have røget en cigaret, eller blot til almindelig mundhygiejne. Faktisk afbilder de første reklamer for pastillen en dame med en tændt cigaret i den ene hånd og en lille dåse Lajaunie-pastiller i den anden.

Mærket og fremstillingsrettighederne har skiftet ejere nogle gange siden 1880, men den lille gule dåse har ikke ændret sig. Den er højst blevet nænsomt opdateret gennem tiden. Den dag i dag kan den købes på de franske apoteker, men også i supermarkeder og i tobakskioskerne. Og pastillerne bliver stadig fremstillet i Toulouse.

Dem skal jeg altid have nogle stykker af, når vi er i Frankrig.

Hvilken smag skal du bare genopdage, når du er i Frankrig?

Monets have – revisited

En af de allerførste artikler, jeg skrev til bloggen tilbage i juni 2015, var om Monets have i Giverny. Der er sket en del siden, jeg var der sidst i år 2000, og siden bloggen startede. Der er også sket en del med kvaliteten af de digitale billeder. Her får du et indlæg om vores besøg i haven den 14. juli i år. Læs mere

Måske vil du også synes om:

Emmanuel Macron: Révolution

ANMELDELSE

Révolution er Emmanuel Macrons politiske vision for et nyt Frankrig. Den er ambitiøs. Meget ambitiøs. Lykkes det for ham, bliver han en af den 5. Republiks helt store præsidenter. Lykkes det ikke, vil vi se ham falde til jorden som en Ikaros. Han er oppe mod et fransk paradoks, som de seneste præsidenter har slået sig gevaldigt på.

Enhver fransk politiker med respekt for sig selv har skrevet mindst een bog. Frankrigs nye præsident Emmanuel Macron er ingen undtagelse.

Révolution er hans manifest, hans vision for et nyt og bedre Frankrig. Den udkom i november 2016, lige op til de første primærvalg, der skulle afgøre, hvem der skulle være præsidentkandidater for de store højre- og venstrefløjspartier.

Bogens 16 kapitler er bemærkelsesværdigt velstrukturerede i deres rækkefølge. De er nærmest som cirkler i vandet. Macron starter med at fortælle om sig selv. Hvem han er og hvad han mener. Så udvider han cirklen og beskriver Frankrig og franskmændene, den franske identitet og den situation, nationen sidder fast i nu, som han ser og analyserer problemstillingen. Et kapitel om globaliseringen danner afsæt for hans visioner for et “nyt” Frankrig, der er klædt på til at tage hul på det 21. århundrede. Og vi taler her hele paletten: Arbejde og uddannelse for alle, beskyttelse af samfundets svage. En ny fransk identitet som alle kan være stolte af og forenet i, det være sig franskmænd i både land og by og oversøiske områder. Statens rolle som beskytter, så borgerne kan færdes trygt og sikkert. Europa får også et kapitel med på vejen. Efter endt læsning sidder man og tænker, at der da vist ikke er den sten, han ikke gerne vil vende, og at han da vist har skævet en hel del til den skandinaviske samfundsmodel.

Det omdrejningspunkt, han hele bogen igennem skriver op imod, er, hvad  han selv kalder ‘det franske paradoks’. Og præcis her har manden godt nok en pointe: Det franske paradoks handler om, at franskmændene er lede og kede af deres samfundssystem og måden, det er skruet sammen på. Men hvis en præsident forsøger sig med reformer, brokker de sig helt vildt og protesterer/demonstrerer/strejker, og forandringer bliver aldrig til meget andet end noget lappearbejde. Og derfor sidder Frankrig fast i en række kriser nu.

Macron kalder sin bog for Révolution. Fordi han ønsker at ændre den franske samfundsopbygning gennemgribende, så den bliver tidssvarende og klar til at håndtere globaliseringen. Og det kommer til at kunne mærkes. Han bruger hele bogen på at forberede franskmændene på, hvad der vil komme af forandringer og på at forklare, hvorfor det er nødvendigt.

Der bliver en del kameler at sluge for den menige franskmand.

Macrons vision for Frankrig er ambitiøs for at sige det mildt. Lykkes det for ham, bliver det franske samfund klar til det 21. århundrede og globaliseringen i en genvunden førerposition. Lykkes det ikke for ham, tror jeg vi vil se en præsident falde til jorden som en Ikaros med brændte vinger.

På fransk har man begrebet clarté – klarhed – som ofte også bliver brugt om det franske sprog. Macron skriver klart, præcist og letforståeligt, og teksten er en fornøjelse at læse på fransk.

Emmanuel Macron Révolution. Editions XO, Paris (Udkommet nov. 2016). 17,90 €

Udkommet på dansk 19. april 2017 på Informations Forlag. kr. 237,95

Måske vil du også synes om:

Augustfilm i biografen

Sommerferien er ved at være slut for de fleste, men det varer lige en måneds tid endnu, inden Fransk Film Mandages efterårsprogram er klar. Det plejer at være på plads i begyndelsen af september. Cinemateket har mange spændende film på augustprogrammet fra så eksotiske steder som Grækenland, Myanmar, Spanien og de arabiske lande, men ikke en eneste fransk film. Heldigvis er der flere franske film på plakaten i de andre biografer. Det er blevet tid til månedens franske filmoversigt.

Premierer

Torsdag den 3. august er der ordinær premiere på La fille de Brest (Kvinden fra Brest), der var forårets sidste film på Franske Film Mandages program. La fille de Brest er baseret på en virkelig historie, og havde fransk premiere i slutningen af november sidste år, hvor jeg skrev et indlæg om den. Filmen er instrueret af Emmanuelle Bercot, og danske Sidse Babett Knudsen spiller hovedrollen som lægen Irène Frachon. Se den i Øst for Paradis eller Grand Teatret.

Torsdag den 10. august har La Danseuse (Danserinden), som blev vist på Franske Film Mandages program i juni, ordinær premiere. I filmen medvirker blandt andre Soko, Gaspard Ulliel, Mélanie Thierry og Lily-Rose Depp. Den vises i både Øst for Paradis i Aarhus og Grand Teatret i København.

Også torsdag den 10. august har filmen Le passé devant nous (Fortiden foran os) premiere i Øst for Paradis. Filmen er instrueret af Nathalie Teirlinck, og har Evelyne Brochu, Zuri François og Adonis Danieletto i de bærende roller.

Torsdag den 24. august har filmen Souvenir premiere i både Øst for Paradis og Grand Teatret. Isabelle Huppert spiller hovedrollen som Liliane, der i 1974 blev nummer 2 i det europæiske Melodi Grand Prix (det var det år, ABBA vandt). I dag arbejder hun som fabriksarbejder, indtil en ung kollega (gen)opdager hende… Filmen er instrueret af Bavo Defurne.

Spiller stadig

La fille inconnue (Kvinde, ukendt), som var på Franske Film Mandages program i maj, spiller stadig i Grand Teatret, ihvertfald ugen ud.

Filmene vises også i flere mindre biografer landet over. Tjek en biograf nær dig.

Måske vil du også synes om: