Danskere i Paris

Ret ofte fanger jeg i forbifarten en bogtitel, som jeg med sikkerhed ved, at jeg skal have kigget nærmere på. Det fører ind imellem til nogle lidt for store bunker bøger, og det fører også nogle gange til, at jeg får nogle bøger hjem fra Statsbiblioteket som helt klart er blevet hentet i det fjerneste hjørne af bibliotekets mange, lange underjordiske gange. 3-bindsværket Danske i Paris gennem Tiderne, redigeret af Franz von Jessen og udgivet i 1936, er en af dem. Titlen dukkede op da jeg læste denne her.

3-bindsværket dækker ikke mindre end elleve århundreder, fra vikingerne frem til 1930erne, og er det, vi i dag ville kalde en antologi. En samling af selvstændige artikler af forskellige fagfolk inden for deres respektive vidensområder. Det er i sig selv en fornøjelse at læse et ældre dansk, og blot ud fra skrivestilen at kunne se, hvor meget det danske sprog har ændret sig siden 1930erne. Således kan man fornøje sig med dobbelt aa, substantiver med stort begyndelsesbogstav og en formidlende skrivestil, hvor de enkelte forfattere ikke holder sig tilbage for at komme med subjektive vurderinger af de ting, der skrives om.

I indledningen skriver redaktør Jessen i januar 1936 blandt andet:

“Værkets Formaal er at skildre den danske Pariser-Kolonis Historie gennem Tiderne. Ved ‘Koloni’ forstaas ikke de Grupper af Danske, som til enhver Tid – af mere eller mindre tilfældige Aarsager – kan have været samlet i Frankrigs Hovedstad, men saadanne danske Personligheder, der under Ophold i Paris har hentet Impulser af Betydning for deres Livsgærning [sic] eller har udøvet en Virksomhed, bestemt af Stedets særlige Vilkaar og med Virkning for deres Indsats i dansk Aandsliv under alle Former […] Værket er skrevet af Fagmænd. Det har imidlertid været tilstræbt at gøre det tilgængeligt for saa vid en Læsekreds som muligt og derved fremme et af Foretagendets Formaal: at sprede Kendskab til den Betydning, fransk aandsliv og fransk Kultur, med danske Pariserfarere som Mellemled, gennem Tiderne har haft for Danmark”

Så det er altså ikke de almindelige mennesker, vi skal høre om, men dem, der har gjort en forskel. For at nævne nogle få af de mange ‘Personligheder’ Jessen henviser til, kan vi ud over de danske gesandter (ambassadører) i byen gennem århundrederne, blandt andet læse omfattende beskrivelser af Holbergs ophold i Paris, om Jens Baggesen, Malthe Conrad-Bruun, Eckersberg og mange andre kendte danskere inden for kunsten og litteraturen gennem tiden, der har hentet inspiration i byen, eller ligefrem har slået sig ned der.

Eksempelvis H.C. Andersen, der i følge beskrivelsen i værkets bind 2 var i Paris hele otte gange fra 1833 og frem, og blandt sine bekendtskaber i byen talte Victor Hugo, digteren Lamartine, Honoré de Balzac, Alexandre Dumas d.æ. (ham med De tre Musketerer), og digteren Heinrich Heine, der havde oversat Den standhaftige tinsoldat ’til sin hustrus store fornøjelse’. Andersen var iøvrigt lidt af en berømthed i Frankrig allerede mens han levede.

Værket igennem ses det, at de kulturelle påvirkninger mellem Frankrig og Danmark har været livlige op gennem århundrederne, måske endda mere fra Frankrig mod Danmark end omvendt, og måske mere, end man lige går og forestiller sig. Der er mange spændende historier at hente i værket, og jeg vil bestemt ikke udelukke at der dukker flere guldkorn op her på bloggen i den kommende tid.