Mit franske ‘chez moi’ – Anna fra Kaiserborgen

Mers-les-bains på en kold forårsdag. Man kan både se klinter, villaer i engelsk stil og stenstrand, som Anna fortæller om. Foto: Anna Aulin-Christoffersen, Kaiserborgen.com

Mers-les-bains på en kold forårsdag. Man kan både se klinter, villaer i engelsk stil og stenstrand, som Anna fortæller om. Foto: Anna Aulin-Christoffersen, Kaiserborgen.com)

I sidste uge fortalte jeg lidt om mit franske ‘chez moi’. Men der er jo mange andre, der også har et ‘chez moi’ i Frankrig. Deres eget, helt særlige sted, som er ‘hjemme’ i Frankrig for dem.

En af dem er Anna, der blandt andet slår sine folder på bloggen Kaiserborgen. Anna er fransk gift og har boet mange år i det franske, men i dag er det fra landlivet i Mols Bjerge på Djursland at hun gavmildt deler ud af store og små daglige oplevelser. Både på dansk og fransk. Jeg har fået lov til at stille Anna nogle spørgsmål om hendes franske ‘chez moi’, og hendes beretning får du her:

Hvor er dit ‘chez moi’ i Frankrig?

Mit ”Chez moi” er lidt svært at definere, da jeg har boet mange forskellige steder i Frankrig: Gard, Avignon, Paris… De sidste år har jeg dog følt mig mest hjemme på min svigerfamilies egn, som ligger på grænsen mellem Haute Normandie og Picardie (efter den gamle opdeling, nu hedder det Normandie og Hauts-de-France). Egnen bærer præg af meget store kontraster, lidt ligesom hvis det grønne og frodige Fyn lå klods op ad den vindomsuste vestkyst her i Danmark.

Hvilke ‘incontournables’ SKAL man se i området?

Det første, jeg synes man skal opleve på egnen er netop landskabet. For eksempel strandene, der ligger for foden af kæmpemæssige kridtklinter. I baglandet finder man Normandiets idylliske æbleplantager og kofolde.

For os danskere er det bemærkelsesværdigt, at stort set alle strandene er omgivet af byer og dækket af store sten. Byerne ligger nemlig der, hvor der er adgang til havet, hvilket betyder mellem to klinter. Dieppe er et eksempel på en sådan by. Den blev grundlagt af vikingerne omkring 1000-tallet, og navnet skal efter sigende komme af det norrøne djupr, dyb, da den er omgivet af meget høje klinter, der virkelig begrænser adgangen til kysten. Stenene på stranden beskytter kystlinjen mod havet, som på grund af tidevand og tilbagevendende storme æder sig ind på byerne.

Har du et yndlingssted, du helst skal forbi, når du er der?

En anden by, der ligger helt ud til kysten, er vores yndlingslandsby Mesnilval. Den skal vi helst et smut forbi, hver gang vi besøger svigerfamilien. Vi er nemlig forelskede i de mange villaer, der ligger på toppen af klinterne. Det er en pose blandede arkitektoniske bolsjer, der går fra tresserhuse, der kunne være med i Blake Edward’s The Party (eller måske mere sigende: Jacques Tatis Mon Oncle) til farvestrålende villaer i engelsk stil med karnapper og balkoner… og så ligger der pludselig et stråtækt bondehus! Det er som en tur på Frilandsmuseet, og vi går altid og snakker om, hvilket hus vi gerne vil købe…

Ellers er der også en del butikker, vi gerne vil besøge, når vi er der: Fnac i Rouen pga. de mange bøger, jeg savner at have adgang til i Danmark. I Décathlon i Dieppe fylder vi børnenes garderobe op og jeg går amok i deres randonnéeudstyr, da jeg jo elsker lange gåture. Endelig skal vi også altid tømme en Auchan for kiks, slik, vin, ost og skønhedsprodukter, man ikke kan få i Danmark.

Hvad er den største kulturforskel mellem Frankrig og Danmark, du har oplevet?

Den største kulturforskel jeg er stødt på, ligger i påskønnelsen af viden og kultur. I Danmark bliver man i mange kredse anset som sær eller nørdet, hvis man kender meget til et emne som litteratur, film, kunsthistorie, sprog osv. I Frankrig er humaniora en fuldstændig respektabel studieretning, og man bliver først anset for at være upraktisk anlagt hvis man ligefrem vælger at blive kunstner (Skrev den uddannede skuespiller)!

I Frankrig er det tegn på dannelse at have mange bøger i sit hjem, og selvom det ikke er alle der har disse interesser (mange i min omgangskreds – inklusiv min mand – kommer fra den vaskeægte arbejderklasse), er det i hvert fald ikke pinligt at læse.

Her i Danmark har jeg fået bemærkningen ”Du er jo meget boglært…” med den tydelige implikation at jeg ikke kender til det virkelige liv, bare fordi jeg læser andet end de krimier og kogebøger, man finder på hylderne i populære danske boghandlere. Det betyder ikke nødvendigvis, at franskmænd er mere dannede end danskere. Det er mere et spørgsmål om at værdsætte dannelse højere.