Dette er ikke en anmeldelse

I maj 2004 (jeg ved det præcist, for jeg har artiklen endnu!) læste jeg en spændende artikel i Samvirke om en ukendt dansker i Paris, der i 1930erne lavede nogle ret spektakulære fotomontager til ugeavisen Marianne. Marianne var ejet af Gallimard, og dets redaktør var den navnkundige journalist og forfatter Emmanuel Berl.

Marianne nr. 360

Artiklen var skrevet af Gunner Byskov, studieleder ved Medieskolerne i Viborg. Han havde opdaget nogle af fotomontagerne under en studietur til Paris, og var mildt sagt overrasket over at finde ud af, at de var lavet af en dansk fotograf i 30ernes Paris. Overrasket, fordi han underviste (og gør det stadig) blandt andet i fotohistorie på Medieskolerne, og her var noget, han ikke vidste. Så han begyndte at grave. Og undersøge. Og researche. På det tidspunkt, artiklen i Samvirke blev trykt, var han stadig i begyndelsen af sin odyssé for at finde ud af, hvem Marinus Jacob Kjeldgaard var, manden bag fotomontagerne. På en helside i artiklen var billedet af Hitler, der står med en kæmpe pikkelhue (den prøjsiske soldaterhjelm) og forsøger at presse den ned over en globus. Billedets titel er Rien que la terre… Gunner havde oversat det Intet andet end jorden. Som den korreksende og nøjeregnende franskstuderende jeg var på det tidspunkt, skrev jeg til ham og komplimenterede ham for en spændende artikel og et spændende projekt, men der var så liiiige den her lille oversættelsesnuance: Rien que la terre skulle oversættes Intet mindre end kloden.

Jeg havde været lige så nøjeregnende ved tidligere lejligheder, når en journalist eller lignende havde lavet en fodfejl i en artikel om noget fransk (det er jeg holdt op med!), så jeg regnede egentlig ikke med at høre videre til sagen. Men Gunner skrev tilbage. Med tak. Og om jeg så ikke også lige kunne oversætte…..? Det blev for mit vedkommende starten på et fornøjeligt forløb, hvor der nogle gange kunne komme en mail sidst på aftenen, fordi han arbejdede på projektet i sin fritid: Om jeg ikke lige kunne oversætte….? Kender du til….? Hvad betyder…? Ikke særlig tit, men nok til at jeg fik en følelse af at få lov til at kigge med over skulderen på ham, og følge med i afdækningen af, hvem Marinus var. En enkelt gang var jeg i Paris i andet ærinde, men benyttede lejligheden til at tage ud på et afsidesliggende bibliotek i Versailles, hvor der var et studenterspeciale om karikaturtegninger, som Gunner gerne ville have fingre i. Utallige er de gange, han selv har været på research i og omkring Paris. Det er et forløb, jeg er taknemmelig over at have været en lille del af.

Venligst stillet til rådighed af Gunner Byskov

I 2007 udkom resultatet af Gunners imponerende gravearbejde: Bogen Marinus – Karikaturtegner med Kamera. Året efter udkom den franske udgave Marinus & Marianne – Photomontages satiriques 1932-1940. Bøgerne fortæller historien om ikke bare Marinus, men også om ugeavisen Marianne, om det politiske klima i Frankrig, Paris og Europa i 1930erne, og giver en indføring i fotografiets og fotomontagens historie. Og der er også 60 af Marinus’ bedste fotomontager, ud af de ca. 250 man kender til. Alle 60 montager er forklaret og analyseret, så man forstår den politiske samtid, de er en satirisk kommentar til.

Marinus

Det er spændende læsning, og begge bøger fik flotte anmeldelser, både i Frankrig og herhjemme.

Værket Danske i Paris som jeg omtalte i sidste uge, slutter ca. omkring 1935. Marinus boede i Paris fra ca. 1909, men han levede dog ret anonymt, og det er måske derfor, at han ikke er nævnt i værket. Det kan også være at hans ugentlige, satiriske stikpiller til Hitler og nazisterne i særdeleshed, og de europæiske toppolitikere med videre i almindelighed, simpelthen har været for stærk kost for den danske redaktør og pengemændene bag udgivelsen af Danske i Paris, hvis de overhovedet har kendt til, at det var en dansker der stod bag. Det kan man kun gisne om… Marinus lagde aldrig navn til fotomontagerne.

Du kan læse mere om Marinus på Gunners hjemmeside (søg efter ‘Marinus Jacob Kjeldgaard’), og har du lyst til at købe bogen, kan den danske udgave vistnok stadig købes online, eller ihvertfald lånes på biblioteket. Den franske udgave er udsolgt fra forlaget. Måske kan man være heldig at finde den online.

Har du lyst til at se Gunners tips til Paris, så kig her.

Billedmaterialet er venligst stillet til rådighed af Gunner Byskov.

Måske vil du også synes om:

Fotografens Paris

I fredags annoncerede jeg, i forbindelse med bloggens temadage om Paris, at erfarne Parisfarere ville fortælle om byen set fra deres perspektiv. Her kommer første indlæg, hvor Gunner Byskov øser af sine tips til fotografens Paris og egne favoritsteder.

Hvor tit er du i Paris?

Jeg er i Paris mindst én gang om året i forbindelse med mit arbejde, og jeg arbejder altid på at finde en undskyldning for at tage afsted mindst én gang mere. Det lykkes heldigvis nogen gange.

Du er studieleder på Medieskolerne i Viborg, hvor du blandt andet underviser i fotografi og fotohistorie, og jeg ved, I ofte er på studieture til udenlandske foto-udstillinger. Er der nogle fotoudstillinger i Paris der er incontournables for dig og dine studerende?

Paris prøver meget hårdt på at blive den europæiske hovedstad for fotografi, og meget tyder på, at det er ved at lykkes for dem. Hvert år i november koger byen af fotografi – og hvert andet år, i de lige årstal, koger den nærmest over! I den anden weekend i november – i år fra d. 12. – 15. – er der dels ParisPhoto i Grand Palais og FotoFever i Caroussel de Louvre og generøse udstillinger hos både Christie’s og Sotheby’s. Næste år i november er der igen Mois de la Photo, og så bliver alle udstillingssteder og gallerier stort set fyldt op med fotografi.

Men også resten af året er der noget at kigge på. Frem for alt i Maison Européenne de la Photographie i Marais og i Jeu de Paume på Concordepladsen – for ikke at snakke om hvad der er at se i alle gallerierne omkring Saint-Germain-des-Prés!

Hvis man skal se Paris gennem fotografens linse, så at sige, hvilke steder vil du så anbefale?

Paris er så gennemfotograferet af nogle af verdens bedste fotografer, så de første steder, man tænker på, er de steder hvor andre allerede har været. Man kan derfor anlægge to forskellige strategier, nemlig enten gå netop alle de kendte steder og genopleve dem med sit eget kamera eller omhyggeligt undgå dem og finde de steder, hvor kun få har været: små sidegader omkring Bastillepladsen, det yderste Belleville, la Défense bag den store kube [Spreckelsens triumfbue], Île-St.-Louis, osv… Men før eller siden erkender man, at heller ikke dér er man den første. Så er der kun tilbage at tænke: Jeg har ikke været her før. Nu vil jeg være opmærksom og tage mine billeder, som ingen har taget før!

De fleste der har været i Paris mere end én gang har nogle yndlingssteder, de helst skal forbi når de er i byen. Har du nogle steder du helst skal forbi, når du er i Paris?

Jeg har en svaghed for Montmartre, fordi jeg så tit har endt med at bo der. Derfor skal jeg altid en tur op til Place Blanche og videre op ad rue Lepic, forbi Amélies Café des Deux Moulins, forbi de fantastiske madbutikker, inden jeg går ind på Le Basilic og spiser frokost. Senere vil jeg nødig undvære udsigten fra Sacré-Coeur Kirken, lidt længere oppe.

Aftensmaden kan så passende indtages på den mest fascinerende restaurant, jeg kender i Paris: Robert et Louise, på adressen 64 rue Vieille du Temple (75003 Paris). Derefter er det nærliggende at slentre en tur hen ad rue des Rosiers –og så er den dag gået!

Måske vil du også synes om: