Der var en, der var to, der var tre…

I forgårs fik jeg i forbifarten nævnt Napoléon III. – Den tredje? tænker nogen sikkert. Jamen hvor mange Napoléon’er var der egentlig?

Der var 3.

Napoléon I. Det er ham, vi kender som Napoléon Bonaparte, korsikaneren der var løjtnant i den franske hær under Revolutionen, og som kom til magten ved et statskup i 1799, hvor han blev førstekonsul. Statskuppet afsluttede reelt revolutions-tiåret. I 1804 kronede han sig sig selv til kejser – empéreur – med kejserinde Joséphine ved sin side, og regerede indtil 1814. Mens han var ved magten førte han nærmest uophørligt krig mod de fleste lande i Europa og Nordafrika. I 1814 brød hans regime sammen efter det fejlslagne felttog i Rusland, og han blev tvunget fra magten. I første omgang blev han deporteret til øen Elba i Middelhavet. Han formåede dog at flygte, og vendte tilbage til Frankrig og magten i nogle måneder. I 1815 var det dog endeligt slut, da englænderne slog den franske hær på tilbagetog i slaget ved Waterloo. Englænderne sørgede for at få ham sat i fangenskab på øen Sankt Helena, en lille ø ud for Afrikas kyst, hvor han døde i 1821.

Napoléon II, ‘le roi de Rome’, var Napoléons eneste (officielle) barn, som han fik i sit andet ægteskab med Marie-Louise af Østrig. Sønnen var udset til at blive konge af Rom, da det meste af Italien var besat af Frankrig under Napoléon I. Det kom dog aldrig så vidt, da Marie-Louise og sønnen måtte flygte tilbage til hoffet i Østrig efter Napoléons abdikation og landsforvisning til øen Elba i 1814.

Napoléon III var Napoléon I’s nevø. Han kom til magten i 1848 som Frankrigs første præsident for den 2. republik, efter nogle politisk omtumlede år med skiftende regenter efter Napoléon I’s endelige fald i 1815. I 1852 kuppede han sig til magten, da han ifølge forfatningen ikke kunne genvælges, og kårede herefter sig selv til kejser. Det var han frem til 1870. Siden har Frankrig kun haft præsidenter.

Napoléon I ligger begravet i en kæmpestor sarkofag af porfyr, der står i krypten lige under Invalidekirkens kuppel i Paris. I et lille, tilstødende kapel ligger hans søn, Napoléon II, begravet.

Litteraturen om Napoléon Bonaparte er særdeles omfangsrig, og myterne om ham er modsatrettede og paradoksale. Det er spændende læsning for den, der har lyst til at dykke ned i legenden om Napoléon. En hurtig søgning på ‘Napoléon’ på Statsbiblioteket i Aarhus giver mange hits på udgivelser på både dansk, engelsk og fransk.

Her kan du se (eller gense, for du kender dem garanteret) maleren Jacques-Louis Davids pompøse malerier af Napoléon.