På vej hjemover fra vores tur til Normandiet, som du kan læse mere om her og her, kørte vi på strækningen mellem Bayeux og Caen, da det pludselig vrimlede med vejskilte af den slags, der reklamerer for gårdbutikker. Det gik ret hurtigt op for os, at vi var i Calvados-land. Ja, altså både departementet, der hedder Calvados, og området, hvor de dyrker æblerne der bliver til… calvados. Så vi tog en rask beslutning og kørte fra ved den første afkørsel, og fulgte skiltene til vi kom til den hyggeligste æblegård.
Det viste sig at være en æbleplantage, der havde været i familiens eje i lidt over hundrede år, og det var papi der stod bag disken. Han var meget snakkesalig og vi fik en masse at vide om produktionen, og blev endda inviteret med over til deres chais for at se tønderne med calvados og pommeau. Det er nemlig ikke ‘kun’ calvados der bliver lavet i området. Af æblerne laver man (i stigende alkoholprocentorden): æblejuice (0%), cider (4-6%), pommeau (17%) og calvados (40%). Der bruges forskellige æblesorter af varierende syrlighed og sødme for at opnå de forskellige smagsudtryk. Der blev delt så gavmildt ud af smagsprøver at vi til sidst var nødt til at sige nej tak. Vi havde stadig en del hundrede kilometer foran os. Det kunne ellers være blevet en festlig eftermiddag :)!
– Og selvfølgelig skulle vi have nogle flasker med hjem. Både calvados, pommeau og cider, og både til os selv og familien. Kæreste kunne bedst lide calvados, der har styrke som en cognac. Jeg er mere til pommeau, den er ikke så stærk og mere rund i smagen.
Jeg måtte lede lidt efter navnet på plantagen, men det var denne æblegård, vi besøgte.
PS: Det udtales i øvrigt calvadoS (Jeg spurgte, fordi jeg altid selv har været i tvivl).
Seneste kommentarer