Le Havre er Paris’ havneby, der ligger ved Seinens munding ud til den Engelske Kanal. Havnen har dybde nok til at kunne modtage de helt store skibe uanset tidevandet, og det har gjort den til en af de europæiske havne der har en lang historie med de store, oceangående passagerskibe. Mange, mange emigranter har stået på kajen i Le Havre og drømt om et bedre liv på den anden side af Atlanten. Enten af nød eller af ren eventyrlyst.
Med opkomsten af den industrielle dampmaskine og opfindelsen af jernskroget i 1800-tallet blev det muligt at bygge større og større passagerskibe, og i slutningen af 1800-tallet og et godt stykke ind i det 20. århundrede havde de store oceangående passagerskibe deres storhedstid. Det franske rederi Compagnie Générale Transatlantique sejlede allerede fra midten af 1800-tallet fra Le Havre til New York og flere andre havne i Caribien og Sydamerika.
Oprindeligt tjente de store passagerskibe især som transportmiddel under de europæiske udvandringer til Nord- og Sydamerika, men også som rutebåde til kolonierne i Afrika og Østen. Inden de kommercielle flyruter tog over i anden halvdel af det 20. århundrede, var de transatlantiske passagerskibe måden at rejse mellem verdensdelene på. Det mest berømte, og triste, eksempel er White Star Lines Titanic, der forliste på sin jomfrurejse i 1912.
I vore dage har endnu større passagerskibe taget over. Men det er ikke i længere rollen som transportmiddel fra A til B, men som et rejsemål i sig selv: De store krydstogtskibe, hvor det er en kombination af livet ombord og de havne, krydstogtskibene anløber under turen. der er omdrejningspunktet og ferieoplevelsen. Et af de få rederier, der har overlevet siden 1800-tallet er Cunard Line, hvis navnkundige skibe Queen Mary 2 og Queen Elisabeth nok er blandt de kendteste krydstogtskibe i dag.
Feltet kører i dag fra Abbeville mod sydvest langs den Engelske Kanal til Le Havre
Seneste kommentarer