Jeg vender lige tilbage til bogomtalen fra i mandags for en kort bemærkning. I kapitlet om jazzsteder i Paris fortæller Niels Lan Doky om mange forskellige klubber og steder, og han deler generøst ud af adresser, uden tvivl nogle af de bedste i byen.
Jeg har også været på jazzklub i Paris. Jazz er ikke min favoritmusik, indrømmet, men turen var en gave til mine svigerforældre i guldbryllupsgave, så det var dem der bestemte turens indhold. Og de er mildt sagt tossede med klassisk jazz. Så vi skulle på jazzklub. Og det stod ikke til forhandling. Og det skulle selvfølgelig være en af dem der har klassisk jazz på repertoiret.
Efter en del søgen hjemmefra fandt vi Caveau de la Huchette. Af alle steder i hele Paris ligger den i Rue de la Huchette, en af de mest turistede, souvenirbutiksoverlæssede gader på venstre bred. Du ved, den der går fra Boulevard Saint-Michel ved Gibert Jeunes gule facade og hen til Rue du petit Pont (der bliver til Rue Saint-Jacques lidt længere oppe). Den gade, hvor Théâtre de la Huchette, der har spillet La Cantatrice Chauve i cirka en million år, også ligger.
Facaden er ret smal, faktisk kan man sagtens komme til at gå forbi, hvis man ikke lige er opmærksom. Når man er kommet forbi dørmanden og har købt en billet (13€), kommer man ind i baren, som ligger i stueplanet. Spillestedet ligger nedenunder i en gammel kælderhvælving. Det er småt, meget gammelt, lidt skummelt belyst og megacharmerende! Musikerne står mast sammen på en lillebitte scene, men det er bestemt ingen hindring for hverken spilleglæde eller festhumør.
Musikken startede klokken 22, og da var vi (altså ‘børnene’) allerede pænt trætte efter en lang køretur, indcheckning på hotel og middag i byen. Men det var jo svigerforældrenes tur, så vi holdt ud. Heldigvis. På trods af beliggenheden midt i det vel nok mest souvenirbutiksbefængte kvarter i Paris er det i høj grad de lokale, der frekventerer klubben, heriblandt amatørdansere der er så dygtige at de til nogle af numrene gav solooptræden. Til alles store begejstring!
Og svigerforældrene (vi taler altså 70+ her…)? De sad og hoppede på bænkene og klappede og stampede i takt til musikken og var helt overordnet ellevilde med stedet og musikken. Vi var først tilbage på hotellet ved 01.30 tiden, godt møre men en stor oplevelse rigere!
Kender du nogle gode spillesteder i Paris? Fortæl os om det i kommentarfeltet!
Seneste kommentarer