Der er ved at være overblik situationen, og analyserne, eftertanken og omfanget af tragedien melder sig. Der kommer navne og ansigter på de dræbte, de personlige historier og øjenvidneberetningerne dukker op. I aviserne, men også – og især – på de sociale medier.
Der luftes mange forskellige synspunkter, og midt i al sorgen og med angsten for yderligere angreb tror jeg de fleste af os har svært ved at overskue omfanget af konsekvenserne for verdenssamfundet. Jeg synes dog det er værd at holde fast i den omfattende hjælp og medmenneskelighed, vi også har været vidne til de seneste dage. Det har været livsbekræftende at se, hvordan mennesker har støttet og hjulpet hinanden på tværs af religioner og kulturer.
Flere gange de seneste tre dage har jeg i det franske nyhedsbillede set og hørt vendingen ‘…pour la première fois dans l’histoire de la Ve République’ (‘…for første gang i den V. republiks historie‘). Vi er ikke på randen af en 3. Verdenskrig, som visse medier mener, men situationen er af en karakter, så flere elementer i den franske forfatning kommer i spil for første gang siden 1958, eller for første gang i mange år:
I går indkaldte præsidenten hele Parlamentet, som består af to kamre – Senatet og National-forsamlingen – til kongres på Versailles slottet i går. Der er 348 senatorer og 577 medlemmer af Nationalforsamlingen, som tilsammen udgør det franske Parlament. Det er mange mennesker at skulle samle med 2 dages varsel, når sikkerheden samtidig skal være mere end i top. En sådan kongresindkaldelse er kun sket ganske få gange i hele den V. republiks historie.
Her holdt præsidenten en tale til forsamlingen, hvori han blandt andet bad Parlamentet behandle hans forslag om forlængelse af undtagelsestilstanden, debattere ændringsforslag til forfatningen så staten bedre kunne sætte ind overfor denne (nye) slags trusler (vi skal huske på at forfatningen i sit grundlag er fra 1958, og der er sket en del siden). Derudover ønskede han politi og retsvæsen styrket med 8500 ekstra stillinger, og annoncerede en øget indsats i Syrien.
Det der er værd at bide mærke i er, at præsidenten efter sin tale forlod forsamlingen, som derefter skulle debattere hans forslag. Fordi det er den udøvende magt (præsidenten og herunder regeringen) der adresserer den lovgivende magt (Parlamentet).
François Hollande indførte État d’urgence – undtagelsestilstand – fredag aften. I den situation kan han som præsident overtage alle magtbeføjelser, men skal inden for 12 dage have Parlamentets flertal, hvis undtagelsestilstanden skal forlænges. Han har ønsket at få den forlænget til 3 måneder, hvilket er usædvanlig lang tid, og derfor skal Parlamentet stemme om det inden for de næste 12 dage. Fordi den lovgivende magt skal give sin accept af præsidentens midlertidige overtagelse af alle magtbeføjelser. I perioden med undtagelsestilstand kan præsidenten desuden ikke opløse Parlamentet.
Hollande har desuden dekreteret 3 dages landesorg (søndag, mandag og tirsdag). Det er første gang i den V. republiks historie at det sker. I januar efter Charlie Hebdo attentatet blev der dekreteret 1 dags landesorg, og tidligere har det kun været noget, der skete, når en (tidligere) præsident afgik ved døden, som det var tilfældet med Charles de Gaulle, Georges Pompidou og François Mitterand, hvor der i hvert tilfælde blev dekreteret 1 dags landesorg.
Ingen ved, hvad og hvor der sker noget næste gang. For der er vist ikke meget tvivl om, at vi ikke har set det sidste til ‘Daech’, som terrorbevægelsen notorisk bliver kaldt i Frankrig. Fordi franskmændene nægter at omtale en terrorbevægelse som en ‘Stat’. Det kan du læse mere om her.
Vi er alle sammen er blevet påvirket af begivenhederne i fredags. Men livet går videre, selvom det ikke er det samme længere.
Seneste kommentarer