ANMELDELSE
Er begrebet ‘litterær frankofoni’ en fiks og færdig pakke, der kan forklares som “litterære værker af ikke-kontinentale forfattere, der skriver på fransk”? Er det litteratur skrevet på fransk? Er det postkolonial litteratur? Er det litteratur, som er skrevet i en lokal, men fransk påvirket kultur?
Så snart man begynder at lukke op for ‘pakken’, åbner der sig imidlertid en sand Pandoras æske af forklaringer og perspektiver, som alle på hver sin vis bidrager til at belyse den komplekse størrelse, som ‘litterær frankofoni’ eller ‘frankofon litteratur’ i virkeligheden er.
‘Verden på fransk’ er en række danske litteraturforskeres vellykkede forsøg på alligevel at indkredse, hvad der gemmer sig bag begrebet.
Udgangspunktet for antologien er det litterære manifest, der i 2007 blev trykt avisen Le Monde, og som var underskrevet af 44 fransksprogede forfattere, heriblandt Nobelprisvinderen J.M.G. Le Clézio og flere andre forfattere, der har vundet prestigefyldte, litterære priser, blandt andre Boualem Sansal (Algeriet) og Dany Laférrière (Haiti/Canada). Underskriverne af manifestet ønskede en langt mere perspektiveret opfattelse af, hvad fransksproget litteratur er for en størrelse, og omdrejningspunktet i manifestet er et opgør med Paris og det kontinentale Frankrig som centrum for fransk litteratur, hvor de ‘andre’ fransksprogede forfattere ses som værende ‘ude i periferien’ – ‘periferien’ her forstået som de oversøiske områder og tidligere kolonier. Manifestet er optrykt i dansk oversættelse sidst i antologien, men kan med fordel læses først, så man har en baggrund for at følge bedre med, når man kaster sig ud i bogens bidrag, der fra forskellige vinkler forsøger at indkredse og belyse den uhåndterlige størrelse, som ‘frankofon litteratur’ reelt er.
Synes du, det lyder helt vildt langhåret og slet ikke noget for dig? Tro mig, hvis du er bare lidt interesseret i fransk(sproget) litteratur, så skal du læse denne bog.
Bogens første del kommer omkring den begrebshistoriske baggrund for betydningen af litterær frankofoni (eller frankofoni tout court) (Lisbeth Verstraete-Hansen), til et blik på de algierske forfatteres dilemmaer, spændt ud mellem at skrive på fransk eller arabisk og skrive/ikke skrive om kolonikrigen og den smertefulde algierske borgerkrig (Simon Hartling), til et bidrag om den martinikanske forfatter Edouard Glissants begreber ‘littérature-monde’ eller ‘chaos-monde’, der kan bruges til en indkredsning af det flyvske begreb (Heidi Bojsen). Videre får vi et spændende indblik i den haitianske litteraturs “før-og-efter jordskælvet i januar 2010”, hvor der tages udgangspunkt i Dany Laférrières tekst om jordskælvet Tout bouge autour de moi (den danske oversættelse har fået titlen Alting skælver omkring mig) og Yanick Lahens Failles for at vise, hvordan temaerne Identitet, Sted og Erindring spiller en væsentlig rolle (Ann-Sophie Persson). Haiti var i øvrigt den første franske koloni, der kæmpede sig til selvstændighed i 1804. Bogens første del sluttes med en artikel om ‘Oversættelsens poetik og den frankone erfaring’ (Steen Bille Jørgensen), en gennemgang af de to temaer hos marokkanske Driss Chraïbi (L’inspecteur Ali fra 1991) og Ahmadou Kourouma fra Elfenbenskysten (Allah n’est pas obligé fra 2000). Bidraget bevæger sig på et relativt højt, litteraturanalytisk niveau, og man skal nok kende til de to forfattere for at få det fulde udbytte af artiklen.
Anden del af bogen indeholder en interviewdel, hvor Sébastien Doubinsky interviewer syv udvalgte, frankofone forfattere. Forfatterne præsenteres alle for de samme spørgsmål, og det er interessant at se, hvordan svarene falder forskelligt, alt efter forfatternes geografiske (Senegal, Québec, Haiti, Montréal, Togo) placering og deres egen, litterære gerning.
Tredie og sidste del af bogen er syv ikke tidligere oversatte tekster, der giver et billede af den litterære frankonis udvikling fra 1952 (Frantz Fanons Sort hud, hvide masker) og frem. Teksterne er ledsaget af en introduktion (Mads Anders Baggesgaard), der introducerer og perspektiverer teksterne. Det ovenfor nævnte manifest fra 2007 (For en ‘littérature-monde på fransk) er en af de syv tekster, som alle med fordel kan læses inden man tager hul på Baggesgaards introduktion til teksterne.
Så svaret på mine indledende spørgsmål øverst er snarere: “Nej, det er det på ingen måde”, “både-og” og “meget mere”. Frankofoni som litterært begreb er en uhåndterlig størrelse, charmerende og vidtrækkende i al sin kulturelle diversitet. Frankofon litteratur er ikke ‘bare’ centrum (Paris) versus periferien, men snarere et kontinuerligt sam- og modspil mellem de to, eller, som nogle gerne ser det: En verden uden centrum, en littérature-monde, med Edouard Glissants ord.
‘Verden på fransk’ kommer vidt omkring i sin perspektivering på begrebet ‘litterær frankofoni’, og vi får således både forskernes forsøg på at indkredse, hvad det er for en størrelse, vi hører forfatternes perspektiv, og via syv tekster, manifester og foredrag får vi et indblik i den historiske udvikling, den frankofone litteratur har været igennem indtil i dag. ‘Verden på fransk’ er et vellykket forsøg på at indkredse, hvad litterær frankofoni er for en størrelse, og hvad det dækker over. Antologien er spændende at læse og blive klogere på, og alle artikler er spækket med noter og bibliografier for dem, der vil vide mere.
Verden på fransk, redigeret af Steen Bille Jørgensen og Mads Anders Baggesgaard. Aarhus Universitetsforlag (2015).
Seneste kommentarer