Saint-Pierre-et-Miquelon er tre små øer, der ligger ved Newfoundland i det nordlige Atlanterhav, ud for Canadas kyst. Øgruppen består af øerne Saint-Pierre, Grande Miquelon og Langlade, de to sidstnævnte er forbundet med af en smal landtange. Det samlede areal af de tre øer udgør ca 240 km2, eller knap så stort som Langeland (285 km2). Der bor heller ikke så mange mennesker, cirka 6300 mennesker fordelt på de tre øer, med langt den overvejende del af befolkningen (ca 5650 mennesker) boende på Saint-Pierre, hvor også områdets hovedby, Saint-Pierre, ligger.
Saint-Pierre-et-Miquelon er et Collectivité d’outre-mer under den franske stat, det vil sige et oversøisk territorium tæt tilknyttet den franske stat, men uden de samme, statslige rettigheder som de oversøiske departementer, der har samme status som de kontinentale departementer og regioner. Saint-Pierre-et-Miquelon har en beslutningsdygtig, demokratisk valgt forsamling – l’Assemblée déliberante – der er valgt for seks år ad gangen. Øgruppen er repræsenteret i det franske parlament med 1 senator og 1 medlem af Nationalforsamlingen. Den franske stat er repræsenteret i øgruppen med et præfektur.
De franske besiddelser i Nordamerika, da de var mest omfattende (kort fra Wiki Commons)
Som de fleste andre, oversøiske områder under den franske stat er også Saint-Pierre-et-Miquelons historie en del af den franske kolonihistorie. Øgruppen er den den sidste lille rest af et enormt område i Nordamerika, kaldet Nouvelle-France, som var under fransk herredømme fra omtrent midten af 1500-tallet frem til 1763. Området strakte sig fra det nordligste Canada og Labrador til Louisiana i det nuværende USA, og fra et godt stykke inde i det amerikanske Midtvesten næsten ud til østkysten. I den periode var englænderne også tilstede på kontinentet. Syvårskrigen fra 1756-1763 var populært sagt opgøret mellem de to europæiske kolonisatorer – englænderne og franskmændene – om herredømmet på kontinentet. Franskmændene blev smidt ud af Amerika da englænderne vandt, dog kun for selv at blive smidt ud af kontinentet få år senere under den amerikanske uafhængighedskrig.
Turistmæssigt er øen godt med, og der er flere muligheder for overnatning, både flerstjernede hoteller og bed&breakfast. Turisterne kommer især fra USA, Canada og Frankrig, og de fleste ankommer med båd fra Newfoundland, der ligger blot 25 km væk. I vinterhalvåret lægger krydstogtskibe til ved øerne. Det er i høj grad øernes natur og muligheden for at komme på sejlads ud for kysten og se hvaler, der får turisterne til at komme. Og ud fra billederne nedenfor at dømme, så er der en helt speciel charme på øerne, som kunne være spændende at opleve. Her kan du se øgruppens turistorganisations hjemmeside, og lige herunder er en knap 5 minutter lang lysbilledserie, der giver et godt indtryk af, hvordan der ser ud på øerne (du behøver ikke have lyd på). Det er ikke et bountyparadis som de fleste andre, franske oversøiske områder – det ligner mere Færøernes rustikke charme.
Seneste kommentarer