- Marseillaisen er oprindeligt en krigssang skrevet af Rouget de Lisle, der var kaptajn ved ingeniørtropperne i Rhinhæren. Sangen blev skrevet i april 1792, da hæren stod ved Strasbourg efter Ludvig XVIs krigserklæring mod Østrig.
- Ved Tuileries-opstanden i august 1792, der betragtes som en af de helt afgørende begivenheder under revolutionen da den førte til monarkiets endelige fald, blev sangen brugt af de revolutionære der kom fra Marseille. Den 14. juli 1795, på nationaldagen, blev sangen ophøjet til nationalhymne af Konventet (det revolutionære parlament).
- Sangen har været brugt i andre revolutionære sammenhænge verden over, på grund af frihedsbudskabet og budskabet om kamp mod tyranniet. Således i Venedig i 1797 da dogeherredømmet faldt, i Rusland i slutningen af 1800-tallet, i Spanien under borgenkrigen i 1930erne og endda i Kina i 1935, under Maos og den røde hærs lange march for at undslippe den revolutionære nationalhær.
- Da Napoléon kronede sig selv til kejser i 1804 blev Marseillaisen forbudt, og var bandlyst under restaurationen og det 2. Kejserdømme, indtil den 3. Republik igen ophøjede den til nationalhymne. Marseillaisen er også indskrevet som nationalhymne i både den 4. og den 5. republiks forfatning.
- Oprindeligt var Marseillaisen på hele 15 vers, men det er i tidens løb blevet kortet ned til 6 vers, hvoraf det som regel kun er første vers der spilles i officielle anledninger. Teksten er i øvrigt særdeles blodig (det er jo oprindeligt en krigssang…), og diskussionen om, hvorvidt teksten bør ændres, dukker op i Frankrig med jævne mellemrum.
Foto: Pixabay.com
Seneste kommentarer