Billedet her er historisk på flere måder.
Det er Jacques-Louis Davids ikoniske maleri fra Napoléons kroning til kejser den 2. december 1804.
Billedet er historisk, fordi kroningen og salvelsen foregår i Notre Dame kirken i Paris. De franske konger blev traditionelt kronet og salvet i katedralen i Reims.
Billedet er historisk, fordi det normalt er kirkens overhoved, paven, der kroner og salver kongen. Pave Pius VII var tilstede ved Napoléons kroning, men i dette tilfælde satte Napoléon selv kronen på sit hoved. Derefter kronede han sin knælende hustru, Joséphine de Beauharnais. Det er netop det øjeblik, vi ser på billedet. Paven, som ses siddende bag ved Napoléon, måtte nøjes med at velsigne det nye kejserpar.
Billedet er historisk, fordi det skildrer en tilbagevenden til en monarkisk styreform efter den blodige revolution, hvor alt royalt og adeligt blev fjernet fra samfundet. Hele samfundsstrukturen blev omgjort, kongen og dronningen blev henrettet i guillotinen og samme skæbne led mange adelige. De revolutionære gik grundigt til værks. Helt ned til at fjerne royale symboler og henvisninger til kongemagten i gadebilledet og i kirkerne. Det kunne lade sig gøre, fordi Napoléon gennemførte et statskup i 1799, der reelt afsluttede den 1. republik og revolutions-tiåret. Han gjorde sig selv til førstekonsul i en statsstruktur der kaldes Konsulatet, hvor han regerede med to medkonsuler. Fem år senere, 2. december 1804, kronede han sig selv til kejser af Frankrig som Napoléon Ier.
Det cirka 6×10 meter store maleri hænger på Louvre i Paris. En næsten identisk kopi – også af Jacques-Louis David – hænger på Versailles.
Hvor mange Napoléon’er var der? Det skrev jeg et blogindlæg om i starten af bloggens levetid, som du kan (gen)læse her.
God weekend :)
Seneste kommentarer