Kan du huske at jeg i det tidlige forår skrev begejstret om en ny mulighed for at gå på opdagelse i Paris’ skjulte historie?
Brèves d’Histoire er en hjemmeside med over 200 små notitser om små, ubetydelige historiske levn i Paris, der ligger frit tilgængelige for alle, der har lyst til at gå på jagt efter dem og opleve byen på en helt anden måde. Brèves d’Histoire er også en app med geolokalisation, så man kan bruge sin telefon til at jagte de små levn og få historien bag levnet, mens man står på stedet.
I det meget tidlige forår skrev jeg til Gino, som står bag siden, for at fortælle ham, at jeg synes hans projekt var noget af det mest spændende, jeg længe havde set. Noget, der involverer den historisk nysgerrige aktivt og som man kan lære af. Og noget, der kan få turisten væk fra de store turiststrømme og ud for at opdage et usædvanligt Paris under den glitrende overflade.
Kontakten til Gino greb lidt om sig, må man sige. For nu foreligger store dele af Brèves d’Histoire på dansk!
Af tekniske men mest økonomiske årsager er det ikke en fuldstændig oversættelse af den franske side. Og app’en er ikke oversat. Gino har et fuldtidsjob ved siden af sit projekt med Brèves d’Histoire, som er drevet alene af hans passion for Paris’ historie. Derfor vil der også ind imellem være forsinkelser på opdateringerne på den danske side.
Jeg håber, I vil tage godt imod den danske version af Brèves d’Histoire. At I vil læse notitserne, at I kan bruge dem på jeres næste tur til Paris, og at I vil kommentere, spørge og/eller sende ris eller ros.
Som regel er det mig, der interviewer andre til bloggen. Men for første gang er det mig, der er blevet interviewet. Det kan du læse her.
God fornøjelse med at udforske alle notitserne fra et usædvanligt Paris :)!
Flot initiativ!
Tak :) Det har været spændende og en stor fornøjelse at være med i Ginos projekt!
Thanks a lot Jette for the article and your work on this project. Hope our danish friends will discover Paris through Brèves d’Histoire ;) Gino.
It has been a pleasure, Gino :)!