I dag for 255 år siden blev den protestantiske købmand Jean Calas dømt til døden af retten i Toulouse.
Nogle måneder forinden var hans søn blevet fundet død, og der gik rygter om at faderen havde dræbt ham, fordi han ville konvertere til den katolske tro. Det meste af husstanden, inklusive tjenestepigen, blev smidt i fængsel, og de falske vidnesbyrd fra katolske borgere hobede sig op. Den 9. marts 1762 blev Jean Calas dømt til døden på hjul og stejle, og hans lemmer skulle efterfølgende brændes på bålet. Man kan næppe forestille sig en mere ydmygende dødsdom, der blev eksekveret allerede den følgende dag.
Sagen er gået over i historien som Calas-affæren – L’affaire Calas – og den hænger uløseligt sammen med den franske oplysningsfilosof Voltaire og tolerancebegrebet. Voltaire var på det tidspunkt en ældre herre og var kendt for sin skarpe og samfundskritiske pen. Han blev inddraget i sagen og blev ret hurtigt overbevist om, at der var blevet begået et justitsmord, og at Jean Calas var blevet uskyldigt dømt. Han satte himmel og jord i bevægelse, inklusive sine to indflydelsesrige venner, Frederik af Prøjsen og den russiske dronning Katarina II. I december 1763 udkom hans afhandling Traité sur la tolérance à l’occasion de la mort de Jean Calas (Afhandling om tolerance i anledning af Jean Calas’ død), hvori han tordner mod religiøs fanatisme og intolerance.
I juni 1764 blev dommen omstødt og året senere blev Jean Calas posthumt renset for alle anklager.
Sidder du nu og tænker, at det var da vanvittig aktuelt, og den afhandling om tolerance kunne du godt tænke dig at læse?
Efter terrorangrebet på Charlie Hebdo-redaktionen i januar 2015 fik Voltaires skrift en opblomstring i Frankrig. Mange ville læse det igen, og det blev genoptrykt fra forlagene. Et lille dansk forlag sprang med på bølgen og fik skriftet oversat til dansk og udgivet i april 2016. Så ikke alene kan Voltaires afhandling om tolerance nu læses på dansk, du kan læse en grundig anmeldelse af den hos K’s Bognoter lige her!
Og så er der dem, der mener, at tolerancebegrebet i vore dage er blevet tømt for betydning, og at det er på tide at vi får genetableret begrebets oprindelige mening. Den artikel – og boganbefaling – kan du læse i mit nye yndlings-onlinemagasin Zetland lige her.
(Pssst: Jeg har stadig en præmie på højkant her til den, der leverer Voltaire-citatets præcise placering i forfatterskabet – hvis det altså findes).
Hej Jette.
Det er sådan en spændende – og aktuel– historie!
Jeg har et bud på svaret på dit Voltaire-mysterie:
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Evelyn_Beatrice_Hall
Åbenbart er citatet slet ikke af ham selv men stammer fra en uautoriseret biografi…
Lige præcis Anna :) At Voltaire har sagt netop de ord er en gammel misforståelse, som rigtig mange blindt har gentaget…
Det siger bare noget om, at folk tror de kan slippe afsted med at læse en biografi i stedet for at læse forfatteren selv… Og sådan har det åbenbart været længe.
Jeg tror at mange af dem jeg har set namedroppe citatet i de senere års debatter om tolerance ikke engang har læst Halls biografi. Den er immervæk fra 1903 eller deromkring. De kan bare huske at der var noget med det citat, og så bliver det brugt uden at debattøren tjekker referencen.