Champagnebobler

Opdateret med nye bloglinks 21.04.24

Tre ting fik jeg krydset af på min bucketlist i denne ferie, men ferien har også budt på stof til eftertanke. Af den mere uventede slags. Her får du champagnebobler fra vores ti dage i Marnedalen, hvor tusindvis af små, ukendte producenter og få store, verdensberømte producenter dyrker druerne til den vin, som kun de har lov til at benævne Champagne.

Katedralen, hvor de franske konger – på nær to – er blevet salvet

De af jer, der har fulgt bloggen længe, ved, at jeg siden studietiden har villet se katedralen i Reims. Af mange forskellige grunde er det først lykkedes nu. Den får selvfølgelig sit eget blogindlæg senere.

Colombey-les-deux-Églises

Landsbyen med de godt 700 sjæle blev udødeliggjort, da Charles de Gaulle købte et hus i byen i begyndelsen af 1930erne. I dag huser byen også Mémorial Charles de Gaulle med det knap 45 meter høje Croix Lorraine, som vi spottede første gang, da bilens navigation viste, at vi var 13km fra landsbyen. Vartegnet og museet ligger på en høj uden for byen. Landsbykirken med de Gaulles familiegravsted kan ses fra museet, og fra byens lille hovedgade kan man blot følge strømmen af turister, så når man frem til la Boisserie, som hans hus hedder. Vi er altså virkelig langt ude på det franske bøhland her og stadig med en pandemi hængende over hovederne. Alligevel var der forbløffende mange mennesker. Mere om det i et senere blogindlæg.

Champagneområdet

Jeg kender Bordeauxområdet, og særligt Saint-Émilion og omegn, særdeles godt. De andre vindyrkningsområder i Frankrig har jeg aldrig rigtig fået udforsket, så den tredje ting på min bucketlist var Marnedalen. Ægtefælle havde fundet et feriehus i en lille landsby, og små landsbyer er, hvad der kendetegner Marnedalen. På begge Marneflodens skråninger er hver mulig kvadratmeter tilplantet af et kludetæppe af små og store vinmarker med snorlige rækker. Spredt på skråningerne ligger de små landsbyer, og i dalens østlige ende, inden landskabet flader ud og bliver til åbne vidder, ligger Épernay, champagnens hovedstad. Det er smukt, og det er meget, meget grønt.

Bobler – 5 ting på vores tur, der gav stof til eftertanke

Småt er også godt. I Bordeauxområdet er der en håndfuld store, verdenskendte navne indenfor rødvinsproduktionen, men også tusindvis af små producenter, der laver god rødvin, som er til at betale for almindelige mennesker. Sådan er det også i Champagneområdet. I Danmark kender vi primært de store mærker som Moët et Chandon, Mercier eller Veuve Clicquot-Ponsardin (Den gule Enke), der koster en mindre formue for en flaske i Danmark. Men kører man en tur gennem Marnedalen og besøger en af de utallige små champagneproducenter i landsbyerne, kan man uden større problemer få en flaske champagne til 15€.

Klimaforandringer. “Det er sket to gange, bare i år”, fortalte vores vært Annie over en apéritif. “Jeg er født og opvokset her, og det er tidligere sket højst en gang hvert 4. eller 5. år…” Hun var ved at fortælle os om den mur, de var ved at bygge bag staldbygningen, vi boede i. Langs hele bygningens bagside løber en lille bæk, som måske er 1½ meter bred og ser meget fredelig ud. Der var vel et par meter mellem bredden af bækken og soklen på staldbygningen. To gange alene i år var bækken pludselig svulmet op, vandstanden var steget to meter og en masse jord og sand var skyllet væk fra soklen, der havde været under vand. “Vi har været nødt til at stille alle andre projekter på ejendommen i bero for at få bygget et værn mod vandet der, hvor bækken slår et sving”, tilføjede hun.

Paris og provinsen. Måske er det bare for længe siden, jeg har været i Paris, men jeg havde glemt de enorme forskelle der er på Paris og livet langt ude på landet i Frankrig. Aske Munck mindede mig om det for nylig, og derfor var jeg opmærksom på det denne gang. Når man bor ude på landet i Frankrig, og nogle gange er man virkelig langt ude på landet, er det pinedød nødvendigt at have en bil. For der er ikke regelmæssig, offentlig transport. Eller måske kun 1-2 gange om dagen. Eller måske slet ikke. Frankrig er stadig i høj grad centralt styret.

Verdenskrigene. Fra Château-Thierry i vest til Verdun i øst er området præget af især 1. Verdenskrig. Krigsmonumenter (de massive amerikanske af slagsen), militærkirkegårde med endeløse rækker af hvide kors, blotlagte skyttegrave og de mindesmærker, man ser i hver eneste by i hele landet over de lokale, faldne bysbørn. Krig er meningsløst – tabene af menneskeliv under 1. Verdenskrigs skyttegravskrige var i særdeleshed meningsløse.

For så vidt angår 2. verdenskrig, så løber et stykke af La Voie de la Liberté mellem Reims og Verdun. Det opdagede vi helt tilfældigt en dag vi havde været på  skyttegravstur og kørte tilbage mod Reims ad landevejen. Efter flere kilometer, hvor der cirka for hver kilometer stod en gul vejsten med en flamme, stoppede vi for at tage et billede.

Note to self. Det er første gang, vi holder ferie i Frankrig i august. Jeg ved da godt, at alle franskmænd holder ferie i august, men jeg skal så hilse og sige, at alle franske landsbybagere også holder ferie! Det lykkedes os kun at finde to åbne bagere på de ti dage, vi var der. Så læren må være, at hvis vi vil have friske, bagerbagte croissanter hver morgen, skal vi enten lade være med at holde ferie på landet i Frankrig i august, eller holde ferie i en større fransk by i august. Vi hælder mest til det første, og tager afsted i juni og juli næste år :)!