Midt i Champagnes vinmarker ligger landsbyen Fleury-la-Rivière på Marneflodens nordlige skråning. Skrænten, som byen ligger på, indeholder millioner af fossilerede havsnegle, muslinger og andre små skaldyr. Heriblandt tusindvis af Campanile Giganteum. Kom med en tur under 45 millioner år gammel havbund, 180 meter over havets overflade.
“Jeg tror, vi er kørt forbi”, sagde Ægtefælle. Navigationsdamen havde ganske vist annonceret, at vi havde nået dagens udflugtsmål, men ingen af os havde set noget, der lignede et museum for fossiler. La Cave aux Coquillages skulle ellers være lidt af en seværdighed i Marnedalen.
Vi vendte om og kørte tilbage i den lille landsbygade. Og ganske rigtigt: Kun et skilt på facaden og en beskeden glasindgang afslørede museet. Som i mange, franske landsbyer gør facaden ikke meget væsen af sig. Det er inde bagved, de spændende ting foregår.
Der er rundvisninger fire gange om dagen i højsæsonen, men man skal reservere på forhånd. Det havde vi ikke fået gjort, men der var allerede dukket en lind strøm af turister og andet godtfolk op i den kombinerede champagne- og fossilbutik, så vi fik lov til at komme med på rundvisningen.
På jordoverfladen i vinmarkerne omkring Fleury-la-Rivière kan man finde fossilerede muslinger og havsnegle, men det var først da vinbonden og amatørgeologen Patrice Legrand begyndte at grave ud til opbevaringskældre i 1997, at det sensationelle omfang af fossile forekomster kom for en dag. I dag, små 25 år efter begyndelsen, har Patrice, hans medarbejdere og forskere udgravet mere end 250 meter gange og registreret 300 forskellige arter af fossilerede muslinger, skaldyr og havsnegle, fra størrelser på ganske få millimeter til de store Campanile Giganteum på 40-60cm.
Patrice har med tiden overladt familiens champagneproduktion til sin søn, mens han selv har fordybet sig i udgravningerne og registreringerne af de mange fossiler. Den dag, vi var på besøg, var det også Patrice selv, der stod for rundvisningen. Noget som vi i øvrigt først opdagede lang tid senere. Under rundvisningen talte den diskrete, introverte mand konsekvent i 3. person flertal om de mennesker (inklusive ham selv!), der havde udgravet de mange underjordiske gange gennem de sidste 25 år.
“Hvis I lige vil vente et øjeblik ude i gårdhaven, så kommer jeg og viser jer elevatoren,” sagde den venlige dame i butikken. Det var bagende varmt, ihvertfald 30 grader, så vi fandt en plads i skyggen. De udgravede gange ligger i første sals højde fra gadeniveau, og da alle var kommet op, begyndte rundvisningen i et lille forrum, hvor alle fik beskyttelsesfutter på skoene. Så åbnede Patrice døren ind til den første gang, og det første, vi bemærkede, var køligheden. Forskellen fra den varme sommerdag til gangenes mørke kølighed var mærkbar. “Temperaturen i gangene ligger på 12 grader konstant, året rundt,” fortalte Patrice. “Det var godt, vi fik en trøje med,” hviskede jeg til Ægtefælle.
Vi befandt os de facto indeni 45 millioner år gammel havbund. Sandet var så hårdt presset sammen, at afstivning af gangene ikke var nødvendig, men samtidig var det blødt nok til at Patrice og hans folk kunne grave i det. Små rum med udstillede fossiler var gravet ud, og flere steder stak store, halvt afdækkede Campanile Giganteum ud af sandvæggene.
For 45 millioner år siden var det nordvestlige Frankrig dækket af et tropisk hav. Geologisk kaldes det le Bassin de Paris. Havet strakte sig langt ind i Champagneområdet, og hvor Fleury-la-Rivière ligger i dag, var der en sandstrand. Det er uvist, hvad der skyldes den koncentrerede forekomst af de store Campanile Giganteum. Patrice Legrand forklarede under rundvisningen at forskerne, der også arbejder i udgravningen, har en teori om, at det kunne skyldes en lokal overpopulation af de store havsnegle og sandsynligvis en ændring i iltningen af det forhistoriske hav, der har forårsaget en pludselig massedød.
I et lille rum, kun oplyst af en arbejdsprojektør, knælede Patrice ned, greb en lille hakke og begyndte at hakke små stykker sammenpresset sand ud. På et par minutter havde han en god håndfuld, som han viste til os. Sandstykkerne var fyldte med fossiler, og det gav os en ide om, hvor rig udgravningen er.
Det er nemt at finde de store Campanile Giganteum i sandet. Også de lidt mindre på størrelse med en hånd. I et andet rum viste Patrice os, hvordan de ved hjælp af vand og en meget fintmasket si får udvundet de allermindste fossiler. Ligesom når guldgraverne vaskede guld.
Den sidste del af rundvisningen førte os forbi familiens vinkældre og sluttede i et lille laboratorium, hvor vi fik demonstreret, hvordan fossilerne forsigtigt frigøres og renses for sand ved hjælp af små spidse værktøjer, tandbørster og fine pensler. Det er et stykke arbejde for de virkelig tålmodige.
Efter rundvisningen blev vi budt på et glas af husets champagne, uden at der i øvrigt var nogen som helst salgstale. Men selvfølgelig måtte vi ned i butikken og have to flasker med hjem.
Da vi kom udenfor igen, ramte varmen og solskinnet hårdt efter halvanden time i 12 graders dunkel kølighed og en rejse millioner af år tilbage i tiden.
La Cave aux Coquillages, 41, rue du Bourg de Vesle, 51480 Fleury la Rivière. Der er kørestolsvenlig adgang.
Seneste kommentarer