Grasse ligger på en sydvendt skråning og ligner det, den er: En af de mange charmerende, århundrede år gamle landsbyer i bakkerne ned mod Middelhavet. Men Grasse er modsætningsfyldt, når man graver lidt. Landsbyen var engang berømt for sine garverier og handskemagere. Nu er den verdensberømt for sin parfumeindustri. Og få hundrede meter fra den diskrete luksus, der møder turisterne, er forfald og renoveringsmodne bygninger hverdag for beboerne.
Vejen op til centrum af Grasse er stejl. Ret stejl. Faktisk så stejl, at parfumefabrikken Fragonards ene indgang/udgang er i gadehøjde, mens den anden indgang/udgang ligger i 3. sals højde, men også i gadeplan. Vejen slår et hårnålesving rundt om den smukke, gule bygning med tilhørende dufthave, inden den fortsætter længere opad, gennem endnu et hårnålesving, hvorefter man når en lille rundkørsel med et springvand og en udsigtsplatform.
“Dér er den!”, sagde jeg. Vi ledte efter indkørslen til parkeringshuset, som skulle ligge lige ved Fragonard. Nede i det forrige nålesving havde vi passeret udkørslen fra parkeringshuset. Det, der var en udsigtsplatform med vid udsigt ned mod Middelhavet, var faktisk p-husets tag, og nedkørslen lå diskret lige ved rundkørslen. På trods af det tidlige forår – det var stadig uden for højsæsonen – var alle handicappladser optaget, så vi måtte et niveau længere ned for at parkere og fik med noget besvær kørestolen ind i en minimal elevator, så vi kunne komme ud fra parkeringshuset.
Men så stod vi også lige foran Maison Fragonards øverste indgang.
Helt tilbage i 1400-tallet var Grasse kendt for sine garverier og læderhandsker af høj kvalitet. I løbet af 1500-tallet blev der tilplantet forskellige blomstermarker i det gunstige klima omkring byen, og garverne brugte duftevand til at skjule lugten af garvesyre i handskerne. Bygningen, der i dag huser Fragonards historiske parfumefabrik, var i 1700-tallet et garveri.
Ifølge Fragonards hjemmeside skulle det have været Catherine af Medicis, der under en gennemrejse havde anbefalet garverne at bruge de parfumefremstillingsteknikker, der var på mode i Firenze. Fra 1724 fik Grasse særlig status under kronen, og udviklingen af byens parfumeindustri tog fart. I dag kaldes Grasse verdens parfumehovedstad, blandt andet på grund af den høje kvalitet af duftblomster, der dyrkes omkring byen. Det eneste “garveri”, der er tilbage, er restauranten La Tannerie i det historiske centrum.
Vi stod foran Fragonards historiske bygning. Øverste etage, vel at mærke. “Jeg går lige ind og spørger, om de har en rampe,” sagde Ægtefælle, med henvisning til, at der var et par trin ned til indgangspartiet. Receptionisten ved indgangen fandt en med det samme, og før vi vidste af det, stod vi i husets øverste etage, der er indrettet som museum. “Elevatoren er der,” sagde hun og pegede ind i rummet, “og der er handicaptoiletter på den mellemste etage, ved udgangen til dufthaven.”
Etagen var indrettet som et lille museum om parfumens historie fra Antikken til vore dage. Der var alle slags parfumeobjekter, rige menneskers toilettasker, der nærmest var toilettekufferter, krukker, flakoner, notesbøger og andre historiske objekter, mange af dem kunstnerisk udført.
En moderne, rummelig elevator tog os ned til den mellemste etage. Her var der også udgang til dufthaven, som på denne februardag ikke gjorde meget væsen af sig. Det gjorde til gengæld Fragonards butik, der fyldte hele etagen. Ren parfume. Eau de parfum. Eau de toilette. Duftserier. Dufttemaer. Merchandise. Cremer. Bodylotions. Sæber. Lugtesansen blev lynhurtigt rundforvirret, og man kunne slet ikke skelne duftene fra hinanden. Det var sin sag at udvælge dufte til gaver.
Da vi var færdige på mellemetagen, pænt svimle af dufteksplosionerne og et par hundrede euro lettere, tog vi elevatoren til den nederste etage.
“Vi skulle vist være startet her,” sagde jeg, da elevatoren havde taget os ned til stueetagen. Der var både parkering og direkte adgang til huset. Hvor øverste etage er historiske brugsobjekter til parfume, er nederste etage et museum for produktionshistorien, med rundvisning i produktionen, workshoppen hvor bliver afholdt kurser i parfumekomposition (komplet med duftorgel), og opbevaring/tørring af blomster.
Gammeldags destilleringsapparat.
Kort på væggen i Maison Fragonards nederste etage, der viser, hvor duftnoterne kommer fra.
Det har altid forvirret mig, når navnet ‘Fragonard’ dukkede op. Er det maleren eller parfumeuren, der er tale om? Og er de egentlig i familie? Da jeg begyndte at grave i det, viste det sig, at det er en og samme person. Eller rettere: Maleren Jean-Honoré Fragonard, der levede fra 1732-1806, har lagt navn til parfumevirksomheden. Uden i øvrigt at have nogen som helst familiær relation til Eugène Fuchs, der opkøbte to mindre parfumefabrikker i Grasse, slog dem sammen og grundlagde Maison Fragonard i 1926. Og forbindelsen? Eugène Fuchs ønskede at ære Jean-Honoré Fragonard, der er født i Grasse, og hvis far var en af de handskemagere, der brugte parfume til at dække over lugten af garvesyre.
De værker af Jean-Honoré Fragonard, der er udstillet på museet med malerens navn i Grasse, er en samling, familien bag Maison Fragonard – særligt Jean-François Costa – har erhvervet sig op gennem sidste halvdel af 1900-tallet.
Place aux Herbes.
Rue Vieille Boucherie.
Efter besøget i Fragonards historiske fabrik gik vi rundt i Grasses historiske centrum og fik en sen frokost. Der var gader og stræder så smalle, at ingen biler ville kunne køre der, og det meste af området er fodgængerzone. Da vi nåede Rue Vieille Boucherie og Place aux Herbes – byens markedsplads – var kontrasten til den diskrete rigdom og parfumeluksus, vi netop havde besøgt, skærende. Husene var renoveringsmodne, beboerne tilhørte i bedste fald middelklassen, og der var forfaldne baggårde flere steder…
På vej ind i den gamle bydel havde vi passeret en nougatbutik. En af de butikker, hvor den hvide nougat står fremme i store hvide terninger, og indeholder alt fra mandler til pistacienødder, tørrede tranebær og andre tørrede frugter. På vej tilbage til bilen købte vi to store skiver, som vi fik vacuumpakket, så de kunne holde sig hjem i flyet.
Maison Fragonard, 20 boulevard Fragonard – 06130 Grasse. Der er gratis adgang.
Seneste kommentarer