- Le Vallon des Oliviers i Montauroux. Bed & Breakfast med det sødeste, venligste værtspar. Lækre værelser, god morgenmad med hjemmelavet alt muligt fra deres store have. Swimmingpool og udendørs køkken, hvor man kan lave mad i højsæsonen. Egen hønsegård, der leverer æg til morgenmaden. Og beliggenheden…! Højt i bakkerne med total stilhed om natten.
- Næste gang, vores værter på det varmeste anbefaler en lokal restaurant, og det lykkes os at få et bord på den eneste aften i ugen, de har åbent, så siger vi nej tak, når tjeneren oplyser, at aftenens menu er skandinavisk, og at det er det eneste, der bliver serveret. Jeg havde i dén grad glædet mig til lokale og veltillavede retter, men vi fik norsk laks til forret (den var god!), svenske köttbullar med tyttebærsauce og (gudhjælpemig!) hasselbackkartofler til hovedret, og drømmekage fra Brovst til dessert. Ægtefælle forsøgte at forklare tjeneren, at en drømmekage skal være svampet og luftig, hvilket den under ingen omstændigheder var. Jeg kan ikke erindre, hvornår jeg sidst har været så skuffet over et restaurantbesøg, men vi endte med at storgrine af det, for det var simpelthen for komisk!
- La Route Napoléon. Den 1. marts 1815 gik Napoléon i land i Golfe-Juan, efter at været flygtet fra Elba. Med sig havde han loyale støtter og soldater. 20 dage senere stod han i Paris, og den forcerede march kaldes Le Vol de l’Aigle (Ørnens flyvning), med henvisning til Napoléons statssymbol. Den officielle (læs: turistede) del af ruten går i dag fra Golfe-Juan via Grasse til Grenoble. Vi kørte en del af ruten, der bød på mange flotte udsigter, fra Saint-Vallier-de-Thiey til Castellane, hvor vi fortsatte mod Digne-les-Bains. I Digne parkerede vi bilen og gik en tur efter at have siddet i bilen i ca fire timer, fordi vi havde så mange fotostop. Efter en times tid og en kop kaffe kørte vi tilbage ad den samme rute. Af de 314km, den officielle Route Napoléon udgør, kørte vi omkring 100km. Der er så meget mere at opleve langs ruten, så det bliver et punkt til næste tur.
- Côte d’Azur er vi slet ikke færdige med. Bare det at sidde i solskinnet på en strandpromenade og kigge ud over Middelhavet. Nu har vi kørt langs kysten fra Saint-Raphaël til Nice, og oplevet Mandelieu-La-Napoule, Antibes, Cannes og Nice. Nice er vi slet ikke færdige med, og næste gang står strækningen fra Nice til Menton på ønskelisten.
- Nu har vi set mimoserne blomstre, så næste tur skal være senere på foråret. April eller maj. Når alting er sprunget ud, og der lige er 10 grader varmere.
Seneste kommentarer