Der er blevet produceret vin i Marnedalen siden tidernes morgen, og med de franske kongers salvelsesceremonier blev vinene en del af festlighederne. I dag er området på UNESCOs verdensarvsliste, og kun mousserende vine fra Champagne må kalde sig ‘champagne’. På en virkelig varm augustdag tog vi turen til Épernay og dens berømte Avenue de Champagne.
“Lad os gå over til Annie og David for at købe champagne,” sagde Ægtefælle efter morgenmaden. Ud over at de drev et gîte, havde Annie arvet nogle vinmarker fra sine forældre. Hun fortalte os, at i Champagnedistriktet er den slags jord nærmest ubetalelig. Hvert år giver markerne flasker nok til at de kan have en lille sideindtægt.
Vores feriehus lå i den lille landsby Verneuil, og små landsbyer er, hvad der kendetegner Marnedalen. På begge Marneflodens skråninger er hver mulig kvadratmeter tilplantet af et kludetæppe af små og store vinmarker med snorlige rækker. Spredt på skråningerne ligger de små landsbyer, og i dalens østlige ende, inden landskabet flader ud og bliver til åbne vidder, ligger Épernay, champagnens hovedstad.
Reims har været de franske kongers by, siden Clovis blev døbt i Notre-Dame katedralen i Reims i slutningen af 400-tallet. Allerede dengang blev der produceret vin i Champagneområdet, og de mange salvelser af franske konger i Reims gennem tiden medførte store fester og fejringer, hvor områdets vine blev serveret.
Flere af de store og kendte champagnemærker har til huse i Reims, men flere endnu har hjemme i Épernay. Champagneområdet og Marnedalen lå i Middelalderen på købmændenes handelsruter, så både Reims, Épernay og Troyes har været handelsbyer i århundreder. Men Épernays placering ved Marne-floden har givet en fordel, da floden rammer Seinen sydvest for Paris og har kunnet fungere som transportvej til Paris og videre ud i verden.
Termometret havde passeret de 30 grader først på eftermiddagen, men vi havde kun ét programpunkt den dag. Vi skulle til Épernay for at se Avenue de Champagne og lidt af midtbyen. Avenue de Champagne lyder næsten som Avenue de Champs-Élysées. Selvom den første er noget mindre og kortere end den sidste, så er der alligevel ét, væsentligt sammenfald: Alle de store, kendte mærker har en flagship store der, og der oser af diskret luksus og mange penge. Selvom avenuen kun er lidt over en kilometer lang, er der mere end 110km vinkældre under jorden med anslået 200 millioner flasker champagne.
Vi fandt bisquits roses, som er for Champagneområdet, hvad cannelés er for Bordeaux, og i en butik med alle slags tilbehør til champagnesmagning, inklusive champagnesabler, fandt vi champagneglas i krystal til 20€ for 6(!).
Nej, det var ikke munken Dom Perignon, der ‘opfandt’ champagnen. Fremstilling af champagne er en metode, der er blevet raffineret over flere hundrede år. Dom Perignon var kældermester i Benediktinerklostret i Hautvillers, og han var en dygtig en af slagsen, der forbedrede og forfinede klostrets vine. Fra slutningen af 1600-tallet blev der udelukkende produceret mousserende vine i Champagneområdet, og derfra begyndte udviklingen frem mod det produkt, vi kender i dag.
I midten af 1700-tallet fandt man ud af at fremstille kraftigere flasker, der kunne modstå trykket på 6 bar fra champagnen. Man fik også mere styr på gæringsprocesserne ved at tilsætte sukker, og i 1837 opfandt en lokal apoteker en pålidelig måde til at måle champagnens sukkerindhold. Vi skal dog helt frem til 1860, før Louis Pasteur kortlagde de gæringsprocesser, der får sukker til at blive til alkohol og bobler.
I dag er Champagneområdet kommet på UNESCOs verdensarvsliste, og kun mousserende vine fra det geografisk afgrænsede Champagnedistrikt må bruge betegnelsen ‘champagne’.
“Det er simpelthen for varmt, det her”, sagde jeg til Ægtefælle efter nogle timer. “Kan vi ikke få en is og så køre hjem?” Isen fandt vi på vej tilbage til bilen, men en tur rundt i midtbyen måtte blive en anden gang. Inden aftensmaden fik vi smagt på en af de flasker, vi havde købt af vores værter den morgen. Den var blevet lagt på køl da vi kørte, og var nået at blive kold, mens vi var væk.
Seneste kommentarer