Da jeg boede i Frankrig i 1986, var et af mine første fjernsynsindtryk en bebrillet mand med plirrende, passionerede og nærværende øjne under et par buskede øjenbryn. Han havde gæster i studiet, og de talte passioneret om litteratur, så meget forstod jeg, der i starten af mit ophold. Min au-pair mors forældre boede i nærheden af os, og et af deres yndlingsprogrammer i fjernsynet var dette litteraturprogram. Senere fandt jeg ud af, at programmet hed Apostrophes, og den venligt udseende tv-vært hed Bernard Pivot. Dengang var mit 19-årige jeg fuld af forundring over, at et litteraturprogram, hvor man kun diskuterede bøger, kunne vare en god time eller mere.
Senere, da jeg kom på universitetet og lærte om litteraturens betydning og vigtighed, så jeg ofte Bouillon de Culture på TV5Monde. Programmet havde afløst Apostrophes i starten af 1990erne, det beskæftigede sig med både litteratur, film og kunst, men ankermanden var den samme: Bernard Pivot, den utrættelige, passionerede journalist og tv-vært, der havde alverdens forfattere – også de store bestseller-forfattere – forbi programmet. Man kunne ikke undgå at blive smittet af hans entusiasme.
I mandags døde Bernard Pivot i en alder af 89 år, og de franske medier og sociale medier flyder over af nekrologer og lovprisninger af manden, der gjorde litteratur til (fransk) allemandseje.
I Danmark er vi ikke i nærheden af at have samme allemandsforhold til litteratur som de har i Frankrig. I Frankrig har de differentieret moms. Beklædning og sko er for eksempel belagt med 20% moms. Fødevarer er belagt med 5,5% moms. Det samme er bøger: 5,5% moms på bøger! Fordi man gerne vil have, at befolkningen har råd til bøger og til at læse. Læsning er viden. Læsning er dannelse. Læsning er konversationsgrundlag. Hvornår har du sidst diskuteret en forfatters seneste udgivelse til et dansk middagsselskab? Nej vel? Kunne du forestille dig et litteraturprogram på 1-1½ time blive sendt i dansk prime-time tv fredag efter fredag efter fredag? Nej vel?
Ud over de to mange-årige tv-programmer, Apostrophes og Bouillon de Culture, var Bernard Pivot manden bag les Dicos d’or. Les Dicos d’or var en national diktatkonkurrence, der startede i 1985 og fortsatte i 20 år. Diktatkonkurrencen havde seks deltagerkategorier, fra de yngste i école primaire til de ældste, professionelle seniorer. Hvert år forløb konkurrencen i tre faser: Udvælgelse, regionale semifinaler og den nationale finale.
En national diktatkonkurrence i Danmark, der ville leve i 20 år? Næppe…
Måske har du set litteraturmagasinet LIRE i en af de grønne bladkiosker på Boulevard Saint-Michel? Bladet blev grundlagt af Bernard Pivot i 1975, og den dag i dag emmer bladet af passion for litteratur. De laver ofte temanumre, og jeg kan nogen gange blive helt elektrisk bare ved at se deres forsider.
Bernard Pivot blev medlem af Académie Goncourt i 2004 og var præsident for akademiet fra 2013 til han trak sig tilbage i 2019. I et pressekommuniké udsendt af Académie Goncourt i mandags, skriver de: “…vi bevarer ham i erindringen som et lærd menneske, der aldrig var pedantisk, og for hvem kammeratskabet, det gode humør og det gode liv var værdier, der var ligeså vigtige som litterær excellence” [min oversættelse]. Det siger en hel del om, hvorfor Bernard Pivot var så afholdt i Frankrig.
Det er i det lys, man skal se de franske mediers interesse for – og præsident Macrons lovprisning af – Bernard Pivot. Han var et ikon, en institution, en superstjerne indenfor litteraturformidling. Ikke bare fransk litteratur, nej. Litteratur. Punktum. Han var en mand, der levede og åndede litteratur og ord i alle afskygninger, og som formåede at videregive sin passion til rigtig mange franskmænd.
Seneste kommentarer