Når man finder ud af, at Voltaires slot ligger kun godt 70km fra feriehytten, og han har haft udsigt til Mont Blanc i baghaven, så er det bare med at komme afsted. Også selvom det blev en varm affære.
“Åååårrhh, hvor er det pænt!”
Vi var på vej ned fra Jurabjergenes højder på den østlige side. Efter en frokostpause på Col de la Faucille var vi kørt videre ned af bjerget og havde i glimt mellem træerne set udsigten til Genèvesøen og Mont Blanc. Men lige dér, inden vi ramte endnu et nålesving, var der en rasteplads med frit udsyn til Mont Blanc og Genèvesøen. Vi kunne endda se det høje springvand inde ved Genève by.
Vi var kørt fra Bonlieu om formiddagen, og selvom der kun var omkring 70km til Ferney, gik ruten ad smalle bjergveje over La-Chaux-du-Dombief til skiområdet Morbier, optikerbyen Morez med de mange togviadukter og til Col de la Faucille.
“Ja, det er godt nok en flot udsigt,” sagde Ægtefælle. “Måske skulle vi have spist frokost her i stedet?”
Efter at have nydt udsigten og taget billeder, fortsatte vi til Ferney, eller Ferney-Voltaire, som byen har fået tilladelse til at kalde sig, efter dens berømte indbygger i Oplysningstiden.
Oplysningstidens samfundskritik var især et projekt for de franske filosoffer, der blandt mange andre emner skrev om religiøs intolerance, magtens centrering i den franske konges enevælde og samfundsindretningen generelt. Den omfattende samfundskritik havde i starten af 1700-tallet et litterært dække af fiktion, for eksempel Montesquieus Lettres persanes, men fra omkring midten af århundredet blev kritikken mere direkte.
Da Voltaire købte ejendommen i Ferney i 1759, var det en form for eksil for ham. På det tidspunkt var han faldet i unåde ikke alene hos den franske konge, men også hos Frederik II af Preussen. I Ferney var han tilstrækkeligt langt væk fra det franske hof, og tilstrækkeligt tæt på Genèves forlagshuse og tolerante tankegang, der dog ikke forhindrede de protestantiske myndigheder i Genève i at censurere hans værker.
Da Voltaire flyttede til Ferney, boede der kun få hundrede mennesker i landsbyen. I dag ligger slottet delvist i et villakvarter. Vi fandt parkeringspladsen, men da Ægtefælle åbnede bildøren slog en mur af varme os i møde. Fra Jurahøjdernes 25-28 grader havde vi siddet i bilens airconditionanlæg og ikke opdaget, at temperaturen i det lavereliggende Ferney havde sneget sig op på 35 grader.
“Vi har en elevator, I skal bare over til indgangen på højre side af slottet”, sagde den venlige mand i billetlugen. “Min kollega venter på jer”. Jeg gad ellers godt have taget den statelige hovedtrappe, men det lod sig ikke gøre med kørestolen. Vi kom med elevatoren op, men var nær aldrig kommet ind i hallen. På Voltaires tid var tjenestefolkenes døre ikke kørestolsbrede, skal jeg hilse og sige.
Huset er indrettet i rokoko-stil, som var fremherskende i 1700-tallet. Jeg er dog ret sikker på, at selvom nogle af møblerne nok er Voltaires, så er huset ikke indrettet, som da han boede der. Slottet har haft fem forskellige ejere siden Voltaire døde, og selvom de har værnet om husets tidligere berømte ejer, har de hver især ombygget og lavet ændringer.
De cirka 20 år, Voltaire boede i Ferney var måske hans mest produktive. Han korresponderede med utallige mennesker, høj og lav, i hele Europa. The Voltaire Foundation har omkring 15.000 af Voltaires breve inkluderet i deres samlede Voltaire-værker, som er nutidig reference for forskere i Oplysningstiden. Det menes, at Voltaires samlede korrespondance igennem hele hans forfatterskab ligger på den anden side af 40.000 breve. Hertil kommer hans romaner, digte, teaterstykker, afhandlinger osv.
Venner, andre filosoffer, kunstnere og forfattere fra Frankrig og resten af Europa kom og besøgte Voltaire i Ferney, og det satte sit naturlige præg på den lille landsby, der i løbet af Voltaires tid voksede og udviklede sig.
Et af Voltaires mest berømte citater er fra romanen Candide (1759): ‘Du skal dyrke din have’. Og det gjorde Voltaire i Ferney. Han anlagde en parklignende have med træer, buske og en stor køkkenhave, og selvom haven i dag nok ikke ser helt ud, som på Voltaires tid, så kan man levende forestille sig ham spadsere rundt i haven med sin stok.
Voltaire døde i 1778 og oplevede således ikke den franske revolution i 1789.
Efter besøget i Voltaires slot gik vi en tur rundt i den parklignende have. Eller rettere: Vi prøvede at finde noget skygge, hvor det også luftede lidt, for det var ulideligt varmt. Og så var det, vi kom om til parkens sydside. Her var den mest fantastiske udsigt ned over dalen, hvor Genève ligger, og frit udsyn til Mont Blanc på den anden side. “Neeejj, tænk… Voltaire har haft udsigt til Mont Blanc fra sin have”, udbrød jeg. “Ja,” sagde Ægtefælle og pegede. “Men han ville nok ikke have brudt sig om at have en lufthavn i baghaven!” Genèves lufthavn ligger lige syd for Ferney, og vi kunne både se og høre flyene lette og lande.
Efter en times tid i Voltaires have var bilens aircondition kærkommen. Vi skulle tilbage til højderne i Jurabjergene og temperaturer på den lave side af de 30 grader.
Seneste kommentarer