Langt ude på landet i det rurale Bretagne ligger landsbyen Carnoët, og uden for landsbyen ligger La Vallée des Saints, som ikke er en dal, men en bakketop med en vid udsigt over det bretonske landskab. Her er opstillet knap 200 granitskulpturer af bretonske helgener. Målet er 1000 skulpturer. La Vallée des Saints er i dén grad en omvej værd!
Det regnede. Faktisk havde det regnet så meget, siden vi ankom til hytten i Bretagne, at Ægtefælle havde installeret en nedbørs-app på telefonen, så vi nogenlunde kunne navigere mellem bygerne, der kom ind fra Atlanten. “Det bliver ikke i dag, vi skal til Brest,” konstaterede han tørt, da vi sad med morgenkaffen og skulle finde ud af, hvor vi skulle hen den dag.
Jeg var inde på Tourisme Bretagnes hjemmeside for at få gode ideer, og et billede med nogle høje granitskulpturer dukkede op. Det lignede lidt noget fra Påskeøen. “Hvordan ser det ud med byger inde i landet omkring Carnoët?” spurgte jeg. “Der ligger noget, der hedder la Vallée des Saints, som ser ret spændende ud.” Jeg viste ham billederne. “Det ser ud til at holde tørt i det område,” svarede han. “Det ser interessant ud, lad os tage dertil!”
Vi fik frokost inden vi kørte til Carnoët, men lige inden vi ankom, begyndte det at støvregne… Jeg blev sat af ved indgangen, og Ægtefælle kørte til en fin, nyanlagt parkeringsplads nedenfor bakken for at parkere.
På grænsen mellem Finistère og Côtes-d’Armor – pænt langt ude på landet midt i Bretagne – ligger landsbyen Carnoët, og uden for landsbyen ligger La Vallée des Saints, som ikke er en dal, men en bakketop med vid udsigt over det bretonske landskab.
I 2008 mødtes filosofiprofessoren Philippe Abjean med den unge bankmand Sébastien Minguy. Filosofiprofessoren havde fået en ide. Han ville genskabe et tusind (1000!) af Bretagnes helgener som granitskulpturer, og granitten skulle komme fra de bretonske stenbrud. De mange skulpturer skulle opstilles, så alle kunne besøge stedet, hvor de stod, og få et indblik i den bretonske historie og kultur.
Sébastien Minguy var med på ideen, og senere samme år dannede de den organisation, der står bag la Vallée des Saints. Sammen med stenhuggeren Patrice le Guen åbnede de i sommeren 2009 det første stenhuggerværksted i landsbyen Saint-Pol-de-Léon. Le Guen og hans skulptørvenner arbejdede på de syv første skulpturer, som efter en måneds arbejde blev opstillet i landsbyen.
Det stod dog hurtigt klart, at Saint-Pol-de-Léon ikke havde arealer til at huse de 1000 skulpturer, der er målet, så initiativtagerne gik på jagt efter et passende sted i Bretagne. Valget faldt på landsbyen Carnoët, og allerede i efteråret 2009 flyttede organisationen og de første syv skulpturer til bakken udenfor Carnoët.
“Det er holdt op med at regne, men vi må hellere tage regntøj og paraply med,” sagde Ægtefælle, da han kom tilbage efter at have parkeret bilen. Så jeg fik regnfrakken på, og han tog paraplyen, og så begav vi os ud i området. Skyerne hang lavt og gav bakken et skær af dyster mystik. Sikkert som det også ville have været tilfældet, hvis vi havde været der ved daggry, når solen står op. Eller solnedgang. Eller på en frostklar vinterdag med nyfalden sne.
Fra receptionsområdet gik stien lidt opad, inden den delte sig i to. Vi gik først til højre gennem en række træer, inden vi nåede ud på et åbent stykke land med nogle, men ikke mange, skulpturer. “Jeg tror, vi skulle have været den anden vej for at komme op på den store bakke,” sagde jeg.
Da vi havde set skulpturerne i det område, gik vi tilbage ad stien og fortsatte opad til den store bakke, hvor størstedelen af skulpturerne står. Ægtefælle fortsatte direkte op på toppen af bakken, mens jeg trillede rundt langs kanten på en marksti. Bakken er ret stor, men flere af skulpturerne står langs den marksti, der går rundt om bakken. Hver eneste af skulpturerne indeholder et væld af detaljer, der knytter sig til historien om netop den helgen, der er portrætteret.
“Jeg går lige derop,” sagde Ægtefælle og pegede op på en forhøjning, der lå i kanten af bakken og lignede en gravhøj, og hvorfra man kunne se ud over terrænet og alle skulpturerne. Der gik en lille sti rundt forhøjningen, så mens Ægtefælle tog panoramabilleder af skulpturerne på bakken, trillede jeg rundt om forhøjningen og fik mit eget overblik. Det var især imponerende at se de besøgende gå rundt mellem skulpturerne, for der fik man virkelig et indtryk af deres størrelse. Mange af skulpturerne er 4-6 meter høje.
I dag, 15 år efter opstarten, er der etableret et receptionsområde med souvenirbutik, café, picnicområde og selvfølgelig det åbne stenhuggerværksted, hvor skulpturerne bliver til. Mellem 30 og 40 stenhuggere bidrager til skabelsen af de store granithelgener. Mange af dem er inviterede til at skabe en bestemt helgen, nogle arbejder freelance, nogle få er ansatte af organisationen.
I sommeren 2024 blev 15-års jubilæet fejret med en uges festligheder, blot få dage efter vi besøgte La Vallée des Saints. Jubilæet blev blandt andet fejret med opstilling af flere nye skulpturer. Det forventes at skulptur nummer 200 vil blive opstillet inden udgangen af året, så der er et stykke vej endnu til målet på de 1000.
La Vallée des Saints er støttet økonomisk af de regionale bretonske myndigheder og en lang række sponsorer, og derudover kan alle – også private – give et beløb til skabelsen af skulpturerne og selv bestemme, hvilken.
Da vi kom tilbage til receptionsområdet, hvor stenhuggerområdet også ligger, var nogle af stenhuggerne ved at sætte et skjold på en høj skulptur. Vi kunne se, at skulpturen stod over en anden skulptur, der lå ned og tilsyneladende var blevet halshugget, men fordi en kæmpestor granitblok spærrede udsynet, kunne vi ikke se mere. I forbindelse med research til dette blogindlæg var jeg inde på La Vallée des Saints’ Facebookside, og det viser sig, at den figur, vi så få monteret sit skjold, var Saint-Michel, der stod over dæmonen. Den var ikke blevet halshugget, den havde blot ikke fået sit hoved på, da vi var der. Skulpturen er en fontæne, der er crowdfunded til jubilæet.
“Lad os få noget kaffe,” sagde Ægtefælle, da vi havde set souvenirbutikken. Der stod en kaffeautomat ved udgangen, hvor man kunne få en ok kop kaffe. Vi satte os udenfor ved nogle picnicborde, men så begyndte det at regne for alvor, og det så ikke ud til at ville stoppe igen foreløbig. Vi blev noget våde på vej ned til bilen, men det havde trods alt været god timing… det regnede kun lidt de to timer, vi havde været ude på bakken med skulpturerne.
La Vallée des Saints, Quénéquillec, 22160 Carnoët. Der er gratis adgang døgnet rundt. Parkering koster nogle få €.
Tilgængelighed: Der går en marksti rundt om bakken, og det er muligt at komme rundt i kørestol. Selve bakken kan ikke anbefales, hverken i elektrisk eller manuel kørestol (med mindre man har en stærk hjælper med og kan tåle bump), men man kan sagtens se skulpturerne fra stien. Der er handicaptoilet på området, og butikken er tilgængelig.
Seneste kommentarer