Dagens gæsteblogger er Jens Peder Weibrecht, redaktør og ejer af Fransklisten, som jeg tidligere har omtalt her på bloggen. Jens Peder Weibrecht og hans hustru bor i Provence en stor del af året, og han fortæller her om Les Gorges du Verdon:
Jeg takker for æren af at måtte skrive lidt på Jettes blog, og skriver lidt videre på hendes regionsbeskrivelse af Provence-Alpes-Côte d’Azur. Her finder man Europas svar på Grand Canyon: Les Gorges du Verdon. Ikke fordi jeg vil tage noget fra Grand Canyon, som jeg har oplevet for mange år siden, men les Gorges du Verdon er for mig en oplevelse af uhørt rang.
Den første gang jeg gik turen, var det med en lokal guide, og jeg fik oplevelsen af at forlade al civilisation og kaste sig ud i en voldsom oplevelse af naturens kræfter, at stå nede ved floden med stejle bjergsider op til 700 meter høje, ingen andre lyde end floden og enkelte fugle, en blå himmel højt oppe der spejlede sig i den grønne flod. Senere slæbte jeg mange gange gymnasieelever og modige voksne ud på en 14 km lang tur, der startede med, at vi gik stejlt ned mod floden Verdon, derefter mere eller mindre langs flodens bugtninger, til vi til slut vandrede gennem nogle meget mørke tunneller, der stammer fra et projekt om at opstemme en biflod til Verdon og skabe et fald, der kunne udnyttes til at lave elektricitet. Arbejdet blev stoppet på grund af krigen i 1914-18 (læs mere her).
I nogle år har vi haft en bolig i den lille by Callas, der ligger ca 25-30 km syd for les Gorges. Men at køre på de smalle veje ved la Corniche Sublime på sydsiden eller på la Route des Crètes på nordsiden i turistsæsonen kræver gode nerver, når man kører yderst, ser 600 m ned og så møder en af de moderne camping-cars, der jo efterhånden overgår lastbiler i størrelse. Bliv hellere væk og prøv at komme uden for sæsonen.
Når man er kommet gennem kløfterne, ser man pludselig en stor og uendelig blå sø. Den er kunstig, blev indviet i 1975 og hedder Lac de Ste-Croix. Den er på 2200 ha (ca 10×3 km) og går fra Pont de Galetas, hvor Verdon-floden forlader de stejle kløfter og breder sig ud i søen, til den når den hydroelektrisk dæmning ved Sainte-Croix. Der er mange muligheder for at sejle på søen, kun med elektiske motorer, hvis man ikke vil ro, padle, cykle eller hvad ved jeg. Badning i det klare vand er en store nydelse, lidt koldere måske end Middelhavet, men vi bader her dog helt til og med oktober. Fra september af kan man næsten have det hele for sig selv.
En enkelt landsby Les Salles sur Verdon blev revet ned og resterne ligger nu på bunden af søen, til gengæld byggede man en ny by på en skrænt over søen tæt på den oprindelige by. Noget turistet, men med et godt marked. En anden by ved søen er Bauduen, der ligger utroligt smukt og har mange og gode spisesteder, gamle gader, udsigter mm. Værd at besøge, som selve området i det hele taget.
Seneste kommentarer