En anderledes ferie

Vores tur til Frankrig har på mange måder været en anderledes oplevelse denne gang.

Normalt har vi allerede booket – eller i det mindste planlagt – ferie allerede i starten af året. Det er typisk en ferielejlighed et sted i Frankrig, og en så tidlig booking giver os masser af tid til at planlægge, hvad vi skal se, og læse op på sagerne inden vi tager afsted. Og eventuelt bestille billetter til seværdigheder online på forhånd for at slippe for lange billetkøer.

Sådan har det ikke været denne gang.

Vi skulle jo have været til Singapore i august, men den tur blev aflyst ret sent. Så vi har faktisk været totalt på bagkant med det meste. Det eneste, der var på plads, da vi kørte på ferie, var vores overnatninger. Der var ingen ledige ferielejligheder, men det kan faktisk lade sig gøre at finde små, hyggelige franske hoteller i de små byer til samme døgnpris som en ferielejlighed eller et mobilhome på en campingplads. Selv i højsæsonen. Og vi oplevede det som mere fleksibelt, fordi man ikke er tvunget til at booke en uge ad gangen fra lørdag til lørdag. Vi har boet på tre forskellige hoteller på 12 dage.

Vi har haft en minimal planlægning af, hvad vi skulle se og opleve denne gang.

Det eneste, jeg på forhånd havde dikteret, var to slotte i Loiredalen og Monets have i Giverny. Og jo, Bretagne var også på programmet, men vi havde ikke på forhånd udset os, hvad vi skulle opleve. Det har givet plads til ture ud i det blå, hvor vi har pakket en frokostkurv og kørt afsted, uden på forhånd at vide, hvad dagen ville bringe. Det har givet plads til at sidde en eftermiddag i skyggen af en stort piletræ og bare betragte Loirefloden løbe forbi og en fiskehejre, der fangede fisk. Det har givet plads til at finde flere af de små, charmerende havne og marinaer i Morbihan-golfen. Det har også givet plads til at opdage steder, som vi måske ikke havde fundet, hvis vi havde fulgt turistbureauernes anbefalinger. Flere gange slog vi gps’en fra og kørte efter kort i stedet.

Vi har spist aftensmad på små restauranter, hvor de lokale også kommer. Det er altid en oplevelse, og noget vi som regel gør et par gange i løbet af en ferie, men ikke hver aften. Og det var, da jeg stod i Leclercs hypermarked i Vernon i sidste uge, at det gik op for mig, at selvom det har været dejligt at bo på hoteller og køre fra sted til sted uden den store planlægning, så har jeg savnet een ting denne gang:

Jeg har savnet at lave mad af alle de lækre råvarer, man finder på de franske markeder og i de franske supermarkeder. Jeg har savnet at stå ved slagteren og vælge et godt stykke kød, eller at have en overflod af grøntsager at vælge imellem. At finde en god ost, eller at vælge mellem ferskner, fire slags nektariner, friske kirsebær, abrikoser og andre eksotiske frugter til dessert. At kunne købe charcuterie til aperitiffen, eller vandre op og ned af tyve meter køledisk, fordi der er så mange yoghurter og desserter at vælge imellem.

L’embarras du choix, hedder det på fransk.

Jeg er stadig ved at sortere billeder og organisere noter, så hæng på og læs med den kommende tid. der kommer flere indlæg fra turen :)!

Måske vil du også synes om:

Tvillingmalerier

De ligner hinanden ret meget, de to billeder ovenfor, ikke? Men vi kan også godt blive enige om, at de ikke er ens.

Jeg tror også godt, vi kan blive enige om at det er impressionistiske malerier. Måske har du endda gættet at det er Claude Monet, der har ført penslen?

Det er endnu i de tidlige år af den levedygtige men på det tidspunkt endnu skrøbelige 3. republik. Umiddelbart skulle man tro, at de to billeder skildrer en fejring af den franske nationaldag, 14. juli. Men sådan forholder det sig faktisk ikke. Malerierne er begge en skildring af fejringen af den 30. juni 1878, som officielt var en fejring af ‘fred og arbejde’ (La paix et le travail) for at indgyde franskmændene noget nationalitetsfølelse efter det forsmædelige nederlag til prøjserne i 1871. Den sommer var Paris’ 3. Verdensudstilling netop åbnet, og den 30. juni 1878 blev en stor folkefest.

Billedet til venstre skildrer Rue Saint-Denis i Paris den 30. juni 1878. Originalen hænger på Musée des Beaux Arts i Rouen. Billedet til højre er en skildring af festlighederne i Rue Montorgueil i Paris, samme dag. Originalen hænger på Musée d’Orsay i Paris.

Billeder fra Wikimedia Commons

Måske vil du også synes om:

Monet på Ordrupgaard – særudstilling

Monet_Impression_soleil_levant

Sidste efterår var det kunstmuseet ARoS i Aarhus, der trak fulde huse til impressionistudstillingen Monet. Lost in Translation, hvor Claude Monet var i fokus. Nu er det kunstmuseet Ordrupgaard i Charlottenlund der slår dørene op for særudstillingen Monet. Ud af impressionismen, fra 24. august.

Museet er i forvejen kendt for sin samling af franske impressionister, og nu er det Claude Monets værker, der kommer i fokus. Med Monetværker lånt fra blandt andre Musée d’Orsay i Paris og Museum of Modern Art i New York kommer udstillingen ifølge Ordrupgaards hjemmeside til at fokusere på den kunstneriske udvikling i Monets malerier “ud af impressionismen, henimod den moderne kunsts friere brug af form og farve”.

I tilknytning til udstillingen er der blevet bygget et sanserum, der tager museumsgæsterne – og særligt børnene – med på en interaktiv tur i Monets have i Giverny. Og for de madglade kan man komme til bords med Monet. Ordrupgaard arrangerer i samarbejde med Copenhagen Cooking en række aftener, hvor man efter en omvisning i udstillingen kan smage Monets livretter ved en gourmetmiddag på museet.

Udstillingen Monet. Ud af impressionismen løber frem til 4. december. Museet forventer mange besøgende og har derfor udvidet åbningstiderne i perioden. Du kan læse mere om Monet-udstillingen her, og hvis gourmetmiddagen frister, så kan du bestille billetter her.

Har du lyst til at læse indlægget om mit besøg i Monets have i Giverny? Så kan du læse det her.

Måske vil du også synes om:

Det er snart slut…

Monet banner claude-monet

Jeg var til foredrag om Monet og impressionisterne i går aftes på ARoS museet i Aarhus, hvor museumsinspektør Maria Kappel Blegvad i en time veloplagt fortalte om Monet og de 12 øvrige impressionister, der er med i udstillingen ‘Monet – Lost in Translation’. Vi hørte om udstillingens opbygning, tidsånden og den øgede mobilitet i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor tog og dampskibe gjorde det muligt for malerne at komme ud i landskaberne og ud til kysten for at male, eller helt til Amerika for at udstille deres værker. Foredraget var en uddybning af, hvad man kan opleve på udstillingen.

Der er ikke flere programsatte foredrag inden udstillingen lukker 10. januar, men der arrangeres stadig særomvisninger, hvor man på en time bliver guidet gennem udstillingen. Det kan du læse mere om her.

Udstillingen er en enestående chance for at opleve nogle af de mest berømte impressionisters originale værker på helt tæt hold. Værker som vi normalt kun kender som reproduktioner på plakater eller forskelligt merchandise. Hvis du vil læse, hvad jeg skrev om udstillingen da jeg så den i oktober, så se herher og her.

God weekend :)

Måske vil du også synes om:

Om tog og mobiliteten i 1800-tallet

Claude Monet - Gare saint-Lazare (1877) tog mobilitet

Claude Monet – Gare saint-Lazare (1877)

Monet-udstillingen på ARoS gøres der en del ud af togets rolle i udviklingen af impressio-nisternes malemåde og mulighed for at komme ‘på landet’. Og det er også en revolutionerende transportform der udbredes i Europa op gennem 1800-tallet, som har alt at gøre med opfindelsen af dampmaskinen i England i slutningen af 1700-tallet og udviklingen af de dampdrevne loko-motiver.

I Danmark åbnede den første jernbanestrækning mellem København og Roskilde i 1847, og først i 1862 åbnede den første strækning i Jylland, mellem Århus og Randers. Men selvom man var tidligt ude i Frankrig med at få anlagt jernbanestrækninger, var man alligevel bagefter i forhold til England og Belgien. Selvom de første planer for jernbanedrift blev forelagt Napoléon allerede i 1814 kom man ikke videre på det tidspunkt. Delvist på grund af Napoléons nederlag ved Waterloo, men også fordi det franske vejnet var veludviklet, og man dertil havde nettet af floder og kanaler, der blev brugt som transportnet. Men i 1831 blev den første jernbanestrækning for betalende passagerer åbnet mellem Lyon og Saint-Étienne, og derfra fortsatte udviklingen med stadig større fart. I 1848 var der jernbanestrækninger primært fra Paris til Normandiet, mod grænsen til Belgien og mod syd til Orléans. I 1870’erne var det meste af Frankrig forbundet af jernbanen.

Det er jo ikke fordi folk ikke rejste, før dampmaskinen blev opfundet og jernbanenettet blev anlagt. Varestrømme og handelsruter eksisterede allerede på tværs af grænser og oceaner før jernbanens fremkomst. Men det gjorde at verden blev mindre, fordi man kunne rejse hurtigere og komme længere væk. Opfindelsen af dampmaskinen førte også til udviklingen af dampskibene, og dermed også de store oceangående passagerskibe. Det har jeg skrevet lidt om her.

Så man kan godt sige, at udviklingen af de moderne transportformer er en af de bagvedlig-gende årsager til udbredelsen af impressionismen, så kunstnerne kunne komme ud i landskaberne og ud til kysten, og Paul Durand-Ruel, der var kunsthandleren og galleriejeren bag mange af de impressionistiske udstillinger, kunne udstille i New York i 1886.

Vi skal også ud at rejse her på bloggen. Læs med, når vi i morgen tager til Korsika.

Måske vil du også synes om:

Monet i eksil i London og Holland

Det var en stor fornøjelse at se Monet – Lost in Translation udstillingen på ARoS i lørdags, og jeg skal helt sikkert ind og se den igen, for at få flere detaljer med.

Der er imidlertid een ting, der har undret mig siden: Hvorfor valgte Monet at drage i eksil under den fransk-tyske krig i 1870-1871? Krigen varede kun få måneder fra juli 1870, over fransk-mændenes endelige nederlag i september 1870 ved Sedan i Champagne-Ardenneregionen til januar 1871, hvor fredsaftalen blev underskrevet. Hvorfor fandt han det nødvendigt at flygte fra en så kortvarig krig? Forklaringen viser sig at være ret nærliggende: Ved krigens udbrud var han nygift og knap 30 år gammel. Han ønskede ikke at blive indkaldt til krigstjeneste, og drog i eksil i London.

Heldigvis, fristes man næsten til at sige. For eksilet i London bliver et afgørende vendepunkt i hans karriere. Her møder han ikke blot kunsthandleren, den franskfødte Paul Durand-Ruel, der ud-breder kendskabet til de impressionistiske malere ved at udstille dem i sine gallerier i London og Paris, og senere New York. Han stifter også bekendtskab med de engelske landskabsmalere, og in-spireres i særlig grad af William Turner, lyset i hans billeder og hans måde at male tågen ved Themsen på.

Inden han rejser hjem til Frankrig igen, opholder Monet sig i ca. fire måneder henover sommeren 1871 i Zaandam nord for Amsterdam i Holland. Ikke lang tid, skulle man mene, men længe nok til at han får malet omkring 25 malerier og skitser. Og længe nok til at have gjort et uudsletteligt indtryk på byen, så der i dag eksisterer en fond – Claude Monet in Zaandam – der arbejder på at udbrede kendskabet til Monets korte men produktive ophold i byen. Og ser man på de malerier fra perioden som hjemmesiden viser, er det tydeligt at Monets værker er kommet et skridt nærmere den impressionistiske stil, der får sit “officielle” startskud året efter, i 1872, med maleriet Impression Soleil levant.

Monet_Impression_soleil_levant

Resten er, fristes man til at sige, historie….

Måske vil du også synes om:

Monet – Lost in Translation

Monet banner

I faget videnskabsteori på universitetet for snart mange år siden lærte jeg det mærkeligste ord. Simulacrum. Ordet er latin og betyder ‘billede’ eller ‘efterligning’. Den (meget) forenklede for-klaring fra læreren på ordets betydning var, at det betyder en kopi af en kopi, hvor originalen var blevet væk.

Hvorfor hedder udstillingen ‘Monet – Lost in Translation’?

Mit bedste bud er, at undertitlen egentlig skal tages ret bogstaveligt. Jeg har før fortalt jer om både oversættelsesarbejde og kulturelle overførsler her på bloggen, og vi er altså ude i noget af det samme. Et kulturelt fænomen der tages fra sin oprindelige kultur og overføres til en mod-tagerkultur, hvor det efterfølgende lever sit eget liv (næsten da). For eksempel en bog, der over-sættes fra originalsproget til et modtagersprog, og efterfølgende versioner af bogen ikke gen-oversættes, men blot opdateres fra den tidligere oversatte version. Et maleri af en berømt maler, der kopieres og reproduceres til plakater, kalendere, krus, indkøbsnet, [indsæt selv], og lever sit eget liv som kopi i modtagerkulturen. En kopi af en kopi, hvor originalen er blevet væk.

ARoS vil hjælpe os med at finde originalen igen, og det er netop det anderledes perspektiv der gør, at det er en spændende udstilling.

Vi mener allesammen at vi kender Monet, fordi vi er blevet stopfodret med hans billeder op gennem 1990’erne, hvor alle med bare en smule indretningsinteresse havde en eller flere Monet-plakater hængende i stuen, havde en årskalender med 12 forskellige vinkler på åkanderne hængende i køkkenet, eller andre objekter med impressionistiske motiver. Men kender vi ham?

Selve udstillingen starter på en banegård, komplet med aviskiosk og banegårdsur. Herfra går turen med “tog” fra Paris gennem landskaberne til Le Havre. I 1847 blev jernbanen ført fra Paris ud til Normandiet, og det gav malerne (og alle andre parisere) bedre muligheder for at komme ud på landet. Med ‘toget’ føres vi ikke blot med malerne ud i landskaberne, men også tilbage til tiden, hvor de originale værker blev til.

Det er dog ikke kun Monet, der er repræsenteret på udstillingen, omend han som impres-sionismens ophavsmand er det bærende element og navnet der sælger billetter. 18 af de 49 udstillede værker er af Monet, men der er også malerier af blandt andre Camille Pissaro, Edgar Degas, Alfred Sisley, Pierre-Auguste Renoir og Berthe Morisot, svigerinde til Édouard Manet (der var et forbillede for impressionisterne). Udstillingen igennem følger vi malerne rundt i de land-skaber, de malede, og vi er med i London, hvor Monet maler motiver mens han er i eksil under den fransk-tyske krig i 1870-1871. Der er også åkandemalerier, men de originale, vægstore åkande-malerier, som Monet også malede, er ikke med på ARoS.  En kopi(!) af et af dem er dog sat op på en stor væg i udstillingen.

Forleden, da jeg fortalte at jeg skulle ind og se udstillingen, var kommentaren fra en af mine venner, at Monet på ARoS umiddelbart lød for sikkert og for kedeligt. Sikre billetindtægter og noget, vi sikkert allerede har set før. Men hun var dog også frisk på at skulle afsted, da hun havde læst om, hvordan udstillingen er arrangeret.

Og det er (også) udstillingens perspektivering der gør den spændende, og jeg kan kun anbefale at man tager ind og ser den. Ser de originale malerier, der er oprindelsen til de reproducerede plakater vi kender. Fordyber sig i farver, lys og penselstrøg, ser at Monet er (meget) andet end åkandemotiver, og at man med udstillingens afsluttende ord

“…dykker ned i det liv, der udspillede sig omkring de impressionistiske malere for at forstå, hvad der drev dem […] Derfor er deres værker alt andet end klicheer”.

Monet sort-hvid

Det er bjergtagende at gå rundt mellem så mange originale impressionistiske værker og opleve dybden, det flimrende lys og penselstrøgene i den ægte vare. Noget der aldrig vil kunne ses i en kopi af en kopi.

Originalen er heldigvis ikke blevet væk. Gå ind og se den på ARoS.

Monet – Lost in Translation, ARoS Kunstmuseum (Århus). 9. oktober 2015 til 10. januar 2016. På hjemmesiden kan man også købe billetter til særomvisninger.

Monet rainbow panorama

Har du også været inde og se udstillingen? Hvad synes du?

PS: Hvis du ikke allerede har læst indlægget om mit besøg i Monets have i Giverny, kan du læse det her.

Måske vil du også synes om:

Claude Monet kommer til Århus!

Privatfoto monet århus

Privatfoto

Ok så. Måske ikke mesteren selv, men flere af hans kendteste værker. Sammen med flere af de mest berømte franske impressionister.

Kunstmuseet ARoS åbner d. 9. oktober for udstillingen ‘Monet – Lost in Translation’, med i alt 49 impressionistiske værker, heraf 18 af Claude Monet. Ifølge museets hjemmeside vil udstillingens sigte være ‘…at bevæge sig i spændingsfeltet mellem den nutidige overeksponering af den impressionistiske kunst og det oprindelige udgangspunkt for de impressionistiske malere.’

For de hurtige (tilmelding er påkrævet) er der foredrag om Monet søndag d. 11. oktober kl. 14.00, og der arrangeres også særomvisninger i løbet af udstillingsperioden. Du kan læse meget mere om udstillingen på ARoS’ hjemmeside her.

Udstillingen løber frem til 10. januar 2016.

Har du lyst til at læse om dengang, jeg besøgte Monets have i Giverny, så klik her. I indlægget finder du også et link til den fine kortfilm om Linnea i malerens have.

Måske vil du også synes om:
claude-monet-have-giverny

Monets have

Jeg kommer ikke på sommerferie i år… I hvertfald ikke længere end til Costa del Balkon… Men det er der gode grunde til. Kæreste har kun to ugers ferie, og dem er der planer for lidt senere. I stedet har jeg været i mine billedarkiver og fundet sommerferiebilleder frem.

Claude Monets have ligger i Giverny, ca en times kørsel i bil mod nordvest fra det centrale Paris. Hvis du er i Paris, er det en rigtig god ide til en dagsudflugt. Ja, altså ikke at man nogensinde kan komme til at kede sig i Paris efter min mening, men er man i byen en hel uge er det en god ide, hvis man trænger til lidt afveksling fra storbyen. Turen tager ca 45 minutter i tog fra Gare St. Lazare i Paris til den lille by Vernon. Fra stationen i Vernon kører der busser til Giverny, der ligger lidt uden for byen.

Maison1

De fleste af os kender Monets impressionistiske malerier. I 90’erne hang plakater med reproduktioner af hans malerier i mange hjem, og særligt åkanderne blev noget skamridte. Jeg var selv en af dem, der havde plakater hængende….

Nenuphars

Claude Monet blev født i 1840, og er en af de allerkendteste malere indenfor impressionismen. I 1883 flyttede han til Giverny, hvor han levede til sin død i 1926. Han skabte haven omkring huset, og malede mange, mange motiver derfra. Men også selve huset er et besøg værd. Her er et kig ind i køkkenet med dets smukke blå fliser.

DCP00997

Og en af havens grønne broer, som vi kender fra hans malerier.

DCP00968

…Den grønne båd, som også er gengivet på mange af Monets malerier.

DCP00980

I 1992 lavede de svenske instruktører Lena Anderson og Christina Björk børnekortfilmen om Linnea i malerens have. Det er en fin lille tegnefilm om Linnea og Blomkvist, der sammen tager til Paris og går på museer for at se Monets billeder. Den største oplevelse for Linnea er dog besøget i haven i Giverny. Hvis du har lyst, kan du se filmen her. Den varer ca en halv time.

Hvis du vil vide mere, så klik dig videre til Fondation Claude Monets smukt udførte hjemmeside. Allerede på forsiden bliver man helt henført af blomsterhavet.

I morgen rejser vi videre til Normandiet, vil du med?

Måske vil du også synes om: