Årets franske bogpriser 2018

La rentrée littéraire 2018 er ved at klinge af, og det samme er prisregnen. Her får du en oversigt over de syv største prisers romankåringer, til inspiration, til (jule)gaver eller bare til almindelig nysgerrighed.

Le Grand Prix du roman de l’Académie française

Efter to udvælgelsesrunder i det Franske Akademi proklamerede juryen den 25. oktober, at Akademiets store romanpris går til Camille Pascal for hans historiske roman L’Été des quatre rois (Plon). Med prisen følger 10.000€.

Romanens ramme er sommeren 1830 i Frankrig og de begivenheder, der følger i kølvandet på Les Trois Glorieuses, julirevolutionen. Den siddende konge, Charles X, er upopulær, og ønsker at hans barnebarn Henri d’Artois (Henri V) efterfølger ham på tronen. Han beder derfor sin søn, den retmæssige tronarving Louis-Antoine d’Artois (Louis XIX), om at træde til side. Men Henri d’Artois er blot 9 år gammel, og derfor overtager hertugen af Orléans tronen som Louis-Philippe. Romanen er et eksempel på den exofiction*), vi ser i litteraturen i disse år.

Prix Femina

Efter tre udvælgelsesrunder blev Prix Femina uddelt 5. november. Prisen for bedste franske roman gik til Le Lambeau af Philippe Lançon (Gallimard).

Lambeau betyder las eller stump (en lambeaux betyder i laser), og romanen er forfatterens egen fortælling om, hvordan han blev hårdt såret under angrebet på Charlie Hebdo 7. januar 2013, og hvordan han kæmpede sig igennem 15 operationer, der skulle genetablere den nederste del af hans ansigt. Det er fortællingen om hans rejse gennem hospitaler og om, hvordan musikken, litteraturen og de mennesker, der omgiver ham, hjælper ham igennem.

Prix Médicis

Juryens medlemmer brugte to udvælgelsesrunder på at finde frem til årets prismodtager. 6. november blev Prix Médicis tildelt Pierre Guyotat for romanen Idiotie (Grasset).

Idiotie er en selvbiografisk fortælling om forfatterens 18. til 22. år, fra 1959 til 1962. Som knap 18-årig stikker han af fra hjemmet i Lyon og til Paris, hvor han vil realisere sig selv som digter. Det er en hård periode, hvor han må sove under broerne i Paris, men hans iagttagelsesevne er uovertruffen, og romanen rummer en række beskrivelser af Paris, som byen var dengang.

I samme uge modtog den nu 78-årige Pierre Guyotat Prix Femina-juryens specialpris for sit samlede forfatterskab, og han har ligeledes modtaget Prix de la langue française 2018.

Prix Goncourt

Efter tre udvælgelsesrunder kårede juryen den 7. november romanen Leurs enfants après eux af Nicolas Mathieu (Actes Sud) som årets prismodtager. Med prisen følger en check på symbolske 10€ og uvisnelig hæder.

Romanen er en fortælling om fire teenagere i Udkantsfrankrig i 90erne. Der er krise i regionen, industrien lukker ned, og de fordriver sommeren med, hvad  teenagere nu kan finde på. Den første forelskelse. Kanoture. Rygning i smug. Musik. Ikke de store bekymringer om morgendagen. Romanen udspilles henover fire somre og på den triste baggrund af en egn, der er ved at blive hægtet af globaliseringen. Den er en stemme fra det dybe Frankrig, der føler sig overset og glemt.

Prix Renaudot

Få øjeblikke efter kåringen af Prix Goncourt var det Prix Renaudot, der blev offentliggjort. De to priser bliver traditionelt uddelt samme dag. Efter ligeledes tre udvælgelsesrunder besluttede Renaudot-juryen at tildele Valérie Manteau prisen for romanen Le Sillon (Le Tripode). Tildelingen var en overraskelse, da romanen var med i første runde, blev valgt fra og ikke var med i opløbet. Alligevel blev den hentet ind igen og fik tildelt årets pris.

Valérie Manteaus anden roman handler om en kvinde på strejftog i Istanbuls gader, på sporet af den armenske journalist Hrant Dink, der blev myrdet i 2007. Romanens baggrundtæppe er beskrivelserne af det sydende liv i Istanbuls gader.

Prix Décembre

Efter to udvælgelsesrunder blev Prix Décembre uddelt 8. november. Den gik til Michaël Ferrier for romanen François, portrait d’un absent (Gallimard). Med prisen og anerkendelsen følger 30.000€.

François, portrait d’un absent er forfatterens selvbiografiske fortælling om et livslangt venskab, der brat får ende, da vennen drukner. Da chokket har langt sig begynder minderne at vælte frem, og historien om deres venskab udfolder sig romanen igennem.

Prix Interallié

Den sidste af årets store priser blev uddelt 14. november. Le Cercle de l’Union Interalliée, der er en kreds af journalister, uddelte årets Prix Interallié til Thomas B. Reverdy for romanen L’hiver du mécontentement (Flammarion).

Romanen er historien om den unge teaterstuderende Candice, der i London skal spille hovedrollen i Shakespeares Richard III, i en opsætning med kun kvindelige skuespillere. Romanen foregår henover vinteren 1978-1979, hvor generalstrejker var ved at kvæle det britiske samfund. Candice forsøger at sætte sig ind i, hvem Richard III var, og hvordan han regerede. Undervejs i teaterprøverne møder hun en endnu ukendt Margaret Thatcher. Denne og andre begivenheder under denne britiske hiver du mécontentement (Utilfredshedens vinter) danner romanens baggrundstæppe. Udtrykket hiver du mécontentement er i øvrigt åbningsreplikken i Richard III og blev brugt af avisen The Sun til at betegne generalstrejkerne i 1978-1979.

—-

*) Begrebet er det modsatte af l’autofiction, der iscenesætter forfatteren selv i en (fiktiv) virkelighed. Exofiction er udadrettet, forstået på den måde at (ofte kendte) personligheder eller historiske begivenheder iscenesættes i en (fiktiv) virkelighed.

La rentrée littéraire 2017 #3

Det fyger med navne på de store bogpriser i Frankrig i øjeblikket, og flere af juryerne er ude i to udvælgelsesrunder, inden de proklamerer en vinder. Her får du en oversigt over de syv kendteste af de franske, litterære priser.

En af de mest prestigefyldte er Prix Goncourt. L’Académie Goncourt, som står bag prisen, er et litterært selskab der blev stiftet tilbage i 1900. Selve prisen er på 10€ (TI euro!), men som akademiet gør opmærksom på deres hjemmeside er det ikke den økonomiske pris, men det store oplagstal, der følger med tildelingen af Le Prix Goncourt, der tæller.

Prix Renaudot er en anden af de store priser. Prisen blev indstiftet i 1926 af en række litteraturkritikere, og der knytter sig en interessant historie til selve prisuddelingen: Prisen uddeles ved samme lejlighed som Prix Goncourt. Selvom de to priser ikke er organisatorisk forbundne er Prix Renaudot en slags supplering af Goncourt, idet Prix Renaudot ofte går til en af de finalister, der ikke når i mål til en Goncourt pris.

Begge priser uddeles på restauranten Chez Drouant på place Gaillon, ikke så langt fra Opéra Garnier. For Goncourt-juryens vedkommende har Chez Drouant været stamrestaurant siden 1914, hvor juryens medlemmer mødes til en god middag en gang om måneden. Historien fortæller, at Prix Renaudot opstod i 1926 som de litterære journalisters svar på Prix Goncourt, og at de installerede sig på naborestauranten. Det er en af grundene til, at de to priser uddeles samme dag.

Prix Femina blev indstiftet i 1904 som et modsvar til Goncourt-prisen, der notorisk var domineret af mænd og blev uddelt til mænd. 20 kvinder sad dengang i juryen, et tal der er blevet noget modereret gennem tiden. I 2016 sad der 11 kvinder i juryen. Juryen er ikke entydigt feministisk, og har uddelt prisen til både kvinder og mænd gennem tiden.

Prix Interallié er opstået lidt på samme måde som Prix Renaudot, der udsprang af journalisters venten på Goncourt-juryens afgørelse. Også her var det en flok journalister, der i 1930 ventede på, at en litterær jury skulle afsløre deres vinder. I dette tilfælde var det damerne i Prix Femina-juryen. Prisen har sit navn fra erhvervsklubben Cercle de l’Union interallié, som var det sted, førnævnte journalister ventede.

Prix Décembre er måske lidt mindre kendt, men er til gengæld får vinderen en rar check på 30.000 €. Prix Décembre blev indstiftet i 1989 af rigmanden Michel Dennery, som også sad i juryen. Men et år var han ikke tilfreds med kåringen af Michel Houellebecq, og tog sit gode  tøj og sine penge og gik. Da en anden rigmand – Michel Bergé – overtog, blev navnet ændret til Prix Décembre, og beløbet blev fastsat til 30.000€.

Det franske Akademi har også en bogpris – Le Grand Prix de l’Académie – der blev indstiftet i 1914. Prisen er på 10.000€ og uddeles i år den 26. oktober som den første af de store priser. Akademiets finalister til årets pris blev i torsdags reduceret til fire titler.

Le Prix Médicis er endnu en af de store bogpriser. Den blev indstiftet i 1958 og går typisk til en forfatter, hvis berømmelse endnu ikke er på højde med talentet. En pudsighed er, at juryens formandskab går på skift i alfabetisk orden mellem medlemmerne hvert andet år.

Efterårets franske bogpriser 2015

bestsellers

I starten af september skrev jeg nogle indlæg om La rentrée littéraire i Frankrig. Det er en stor begivenhed hvert år, og i år var der knap 400 franske nyudgivelser på vej. Hertil skal lægges alle de internationale udgivelser, der er blevet oversat til fransk.

Siden har boghandlerne, de almindelige læsere og magasinredaktørerne forsøgt at få og give et overblik over de mange udgivelser. Således eksempelvis månedsmagasinet LIRE og Frankrigs største, uafhængige boghandel, Mollat i Bordeaux. Der tegner sig ret hurtigt et billede af nogle favoritter blandt årets udgivelser, ligesom forventningerne til de store, etablerede forfattere som regel er ret store.

Men de mange nyudgivelser er blot første trin i en længere proces omkring la rentrée littéraire. I løbet af september og oktober bliver flere titler nominerede af de mange franske bogjuryer, hvoraf nogle er endog meget prestigefyldte, og i slutningen af oktober og starten af november begynder prisregnen.

En af de mest prestigefyldte er Prix Goncourt, som i denne uge blev tildelt Mathias Énard for romanen Boussole. L’Académie Goncourt, som står bag prisen, er et litterært selskab der blev stiftet tilbage i 1900. Selve prisen er på 10€ (TI euro!), men som akademiet gør opmærksom på deres hjemmeside er det ikke den økonomiske pris, men det store oplagstal, der følger med tildelingen af Le Prix Goncourt, der tæller.

Prix Renaudot er en anden af de store priser, og den blev i år tildelt Delphine Vigan for romanen D’après une histoire vraie. Prisen blev indstiftet i 1926 af en række litteraturkritikere, og der knytter sig en interessant historie til selve prisuddelingen: Prisen uddeles ved samme lejlighed som Prix Goncourt, på restaurant Drouant i Paris den første tirsdag i november. Selvom de to priser ikke er organisatorisk forbundne er Prix Renaudot en slags supplering af Goncourt, idet Prix Renaudot ofte går til en af de finalister, der ikke når i mål til en Goncourt pris.

Det franske Akademi har også en bogpris – Le Grand Prix de l’Académie. Den blev i år uddelt for 100. gang, og noget usædvanligt til to forfattere mod normalt en. I år til Boualem Sansal for romanen 2084 La fin du monde og Hédi Kaddour for romanen Les Prépondérants.

Le Prix Médicis er endnu en af de store bogpriser, der blev uddelt så sent som i går. Den gik til Nathalie Azoulai for romanen Titus n’aimait pas Bérénice. Le prix Décembre gik i år til Christine Angot for Un amour impossible, og Prix Femina gik til debutforfatteren Christophe Boltanski for La cache.

Prisregnen fortsætter et stykke tid endnu.

NB! Det er i øvrigt i dag at du kan komme til foredrag om sidste års litterære Nobelprisvinder, franske Patrick Modiano. Det foregår på Godsbanen i Aarhus kl. 16.00, og er arrangeret af SLC og lektor Steen Bille Jørgensen fra Aarhus Universitet. Du kan læse mere om arrangementet her.

pont-des-arts

Det franske Akademi

I Frankrig har de en flere hundrede år gammel og meget agtværdig institution, hvis fornemste opgave er at røgte det franske sprog og den korrekte brug af fransk. L’Académie française kan føre sin historie tilbage til 1635, hvor kardinal Richelieu formaliserede Akademiet som institution med det formål at værne om det franske sprog. Han fastsatte desuden, at akademiet skulle bestå af 40 medlemmer.

Ud over akademiets primære formål, at pleje og røgte det franske sprog, fik akademiet blandt andet til opdrag at udforme en ordbog over det franske sprog. Ordbogen eksisterer og udvikles den dag i dag, hvor den endda kan findes i en online udgave. Den kan du se her. Derudover uddeler Akademiet hvert år en række litterære bogpriser, blandt andre Le Grand Prix du roman, der uddeles for 100. gang i år, samt legatansøgninger til blandt andre franske studerende.

Nogle af Frankrigs fremmeste intellektuelle sidder i akademiet, hvortil man skal indstilles, og derefter skal der stemmes om optagelse. Et medlem der vælges ind i akademiet er valgt ind for livet, hvilket vil sige at en stol først bliver ledig når vedkommende dør. De 40 stole er nummererede og personlige, og for hver stol kan man spore medlemmerne tilbage til 1635. I øjeblikket sidder der 39 medlemmer i akademiet, idet stol nummer 5 er ledig, da ‘indehaveren’, forfatteren Assia Djebar, døde tidligere i år. I betragtning af akademiets mange århundreder på bagen og dens målsætning kunne man forledes til at tro at institutionen er meget lukket og elitær. Det elitære kan diskuteres, men de er faktisk forbavsende åbne på deres hjemmeside. Her kan man blandt mange andre spændende ting finde en oversigt over de nuværende 39 medlemmer, iklædte deres flotte grønne uniformsjakker og kårder. Senest er den haitianske forfatter Dany Laférrière blevet optaget i akademiet. Og så har siden en feature for dem der synes, det er spændende at nørde rundt i akademiets historie (mig-mig-mig!): Ude højre kolonne på siden med de 40 medlemmer er der en søgefunktion, hvor man gå på opdagelse i akademiets 728 medlemmer gennem tiden, helt tilbage til 1635. Stol for stol, navn for navn eller akademiets sammensætning på en bestemt dato. Uhh, det er da vanvittigt interessant!

Hva’? Nej?

Jo det er! Gennem tiden er mange af Frankrigs fremmeste intellektuelle fra forskellige områder i samfundet repræsenteret i akademiet. Man kan lære meget af at rode lidt rundt i den funktion.

I Danmark har vi Dansk Sprognævn, som vel nok er den danske institution der kommer tættest på Académie françaises sproglige formål. Forskellene mellem de to institutioner er dog til at tage og føle på: Et fransk akademi der dyrker det intellektuelle, kulturen og det elitære i deres sprogarbejde, mens den danske pendant er langt mere pragmatisk i tilgangen, uden de nogle gange vidtløftige traditioner, Académie française er rundet af. Og hvor Dansk Sprognævn gerne tager nye ord ind og byder sprogets udvikling velkommen, er akademiet i høj grad optaget af at holde det franske sprog rent.

Heldigvis udvikler fransk sig og er lige så levende som andre sprog, hvilket blandt andet kan ses i den legen med sproget der ligger i le verlan, en slags fransk ‘bakken snagvendt’. Også de seneste års stigende anglificering af fransk, båret på vej af blandt andet internettet, har givet akademiet hovedbrud. Det er den evige diskussion mellem sproglig udvikling og sproglig udvanding, som vi også har set det her i landet.