Paris’ skjulte historie – nu på dansk!

Kan du huske at jeg i det tidlige forår skrev begejstret om en ny mulighed for at gå på opdagelse i Paris’ skjulte historie?

Brèves d’Histoire er en hjemmeside med over 200 små notitser om små, ubetydelige historiske levn i Paris, der ligger frit tilgængelige for alle, der har lyst til at gå på jagt efter dem og opleve byen på en helt anden måde. Brèves d’Histoire er også en app med geolokalisation, så man kan bruge sin telefon til at jagte de små levn og få historien bag levnet, mens man står på stedet.

I det meget tidlige forår skrev jeg til Gino, som står bag siden, for at fortælle ham, at jeg synes hans projekt var noget af det mest spændende, jeg længe havde set. Noget, der involverer den historisk nysgerrige aktivt og som man kan lære af. Og noget, der kan få turisten væk fra de store turiststrømme og ud for at opdage et usædvanligt Paris under den glitrende overflade.

Kontakten til Gino greb lidt om sig, må man sige. For nu foreligger store dele af Brèves d’Histoire på dansk!

Af tekniske men mest økonomiske årsager er det ikke en fuldstændig oversættelse af den franske side. Og app’en er ikke oversat. Gino har et fuldtidsjob ved siden af sit projekt med Brèves d’Histoire, som er drevet alene af hans passion for Paris’ historie. Derfor vil der også ind imellem være forsinkelser på opdateringerne på den danske side.

Jeg håber, I vil tage godt imod den danske version af Brèves d’Histoire. At I vil læse notitserne, at I kan bruge dem på jeres næste tur til Paris, og at I vil kommentere, spørge og/eller sende ris eller ros.

Som regel er det mig, der interviewer andre til bloggen. Men for første gang er det mig, der er blevet interviewet. Det kan du læse her.

God fornøjelse med at udforske alle notitserne fra et usædvanligt Paris :)!

 

Måske vil du også synes om:

Jeg har brug for noget hjælp…!

question

Jeg har et (sprogligt) hovedbrud, jeg godt kunne bruge jeres hjælp til.

Det er det franske ord insolite, der driller mig.

Det er et af de ord, der er svært at finde en præcis, dansk oversættelse til, selvom ordbøgerne tilbyder flere muligheder: Afvigende, besynderlig, fremmedagtig, fremmedartet, mærkelig, påfaldende, sjælden, ualmindelig, underlig, usædvanlig.

Jeg har bare en udefinerbar fornemmelse af, at der i ordets franske betydning også ligger et element af “skævhed”. En skæv vinkel, en underfundig historie eller andre former for finurligheder. Skulle jeg oversætte insolite til engelsk, ville jeg for eksempel ikke tøve med at bruge ordet quirky.

Som I sikkert har opdaget, så kan jeg godt lide ordet ‘finurlig’. I min optik dækker det ord nemlig den skæve vinkel, det lidt pudsige og anderledes perspektiv. Men laver jeg en søgning af, hvad ‘finurlig’ betyder på dansk, fortæller Den Danske Ordbog mig, at det betyder “snedig, spidsfindig eller udspekuleret, ofte på en pudsig måde”. Og det er egenskaber, jeg slet ikke lægger i ordet (bortset fra “…på en pudsig måde”).

Så hvad mener du?

  • Ligger der et element af ‘pudsig skævhed’ i den franske betydning af ordet?
  • Hvilken betydning har det danske ord ‘finurlig’ for dig?

Jeg glæder mig til at få jeres input :)!

 

Måske vil du også synes om:

Om at være oversætter i EU

Har du nogensinde tænkt over, hvordan en oversætter ved EU arbejder? Eller måske går du rundt med en drøm om at prøve en karriere i EU-regi? Så er det nu, du skal spidse ører! EU søger danske oversættere til Kommissionen i Bruxelles og Luxembourg, og tilmeldingen til udvælgelsesprøven starter torsdag den 9. juni. Samtidig er der deadline på tirsdag for ansøgninger til et jobopslag, hvor EU også søger oversættelsesassistenter.

Amalie kontor

Amalie ved skrivebordet i Bruxelles (Foto: Maria Rosenberg Rasmussen)

Jeg har fået lov til at at stille Amalie D. K. Søvang, der har arbejdet som oversætter ved EU i mere end fire år, nogle spørgsmål om, hvordan det er at arbejde i et spændende, internationalt miljø i Bruxelles. Dagens indlæg er både langt OG spændende, så sæt dig godt til rette med en kop kaffe eller te!

JOV: ALLERFØRST: EU søger danske ’linguistic assistants’, og der er deadline for ansøgninger på tirsdag den. 31. maj. Samtidig åbnes der den 9. juni for tilmeldinger til en udvælgelsesprøve for danske oversættere. Har de to ting noget med hinanden at gøre?

ADKS: I år søges der både danske oversættelsesassistenter og danske oversættere, men det er to vidt forskellige udvælgelsesprøver. Der er stor forskel på arbejdsopgaver og ansvar, ligesom der er forskel på lønnen.

Som assistent er man bl.a. med til at forberede de tekster, der skal oversættes, ligesom man efterbehandler teksterne og varetager forskellige andre administrative opgaver.

Det er oversætterens opgave at oversætte, og det kan være tekster af både politisk, juridisk, økonomisk, teknisk og videnskabelig karakter. Jobbet kræver, at man er grundig, præcis og har evnen til at overskue en svær faglig tekst. Man behøver dog ikke at være uddannet oversætter eller have en sproglig uddannelse for at kunne arbejde som oversætter ved EU. Selv om der findes mange sprogfolk blandt vores kollegaer, er der også brug for folk med en anden faglig baggrund som f.eks. økonom, jurist, ingeniør eller noget helt fjerde. Der er under alle omstændigheder et langt oplæringsforløb, når man starter, så det er ikke sådan, at man skal oversætte komplicerede retsakter fra dag ét.

Hvis du tilmelder dig en udvælgelsesprøve, det gælder for så vidt både prøven for assistenter og for oversættere, så skal du være klar over, at der er tale om et længere forløb. Fra man har indskrevet sig, til man bliver indkaldt til de første test og derfra forhåbentligt går videre til de efterfølgende, kan der gå mange måneder. Hvis du består de sidste test, kommer du på den såkaldte reserveliste, hvorfra EU‑institutionerne ansætter, når der bliver en stilling ledig. Der er flere kollegaer på vej på pension, så det vides allerede nu, at der bliver brug for folk inden for en overskuelig fremtid, men man kan altså ikke sætte en dato på. Når det er sagt, er det bestemt umagen og ventetiden værd!

JOV: Du bor i Bruxelles og arbejder som oversætter ved EU-kommissionen. Hvordan ser en typisk dag på kontoret ud?

Amalie Berlaymont

Berlaymontbygningen i Bruxelles (Foto: Maria Rosenberg Rasmussen)

ADKS: Jeg er cand. mag. i fransk fra Aarhus Universitet, og efter en række år på arbejdsmarkedet i Danmark gik jeg op til udvælgelsesprøven for oversættere i sensommeren 2010. Jeg kom gennem nåleøjet og startede som oversætter ved Europa-Kommissionen i januar 2012, så jeg har efterhånden været her i 4,5 år.
Europa‑Kommissionens danske oversættelsesafdeling har to kontorer; et i Bruxelles, hvor jeg sidder, og så et i Luxembourg. DGT, dvs. Kommissionens General-direktorat for Oversættelse, er en af de største over-sættelsestjenester i verden med omkring 2500 fastansatte, der arbejder med de 24 officielle EU-sprog.

Som sprogmenneske er jeg virkelig kommet på rette hylde, da jeg får lov til at arbejde med sprog hver dag. Min opgave som oversætter er at oversætte originalteksterne, som typisk er på engelsk, til et korrekt og forståeligt dansk. De tekster, vi sidder og arbejder med, ender for manges vedkommende med at blive til dansk lovgivning, så derfor er det utrolig vigtigt, at de kan læses af danske jurister og sådan set også helst af almindelige mennesker i Danmark.

Man skal som oversætter derfor ikke kun være god til fremmedsprog, men også rigtig god til sit modersmål. Vi oversætter mange forskellige typer tekster: forordninger, direktiver, rapporter, korrespondance, pressemeddelelser og meget mere. Personligt sidder jeg ofte med sager inden for transport, energi, miljø, landbrug og told. Der er som regel aldrig to dage, der er ens; det ene øjeblik sidder jeg med en lang, kompliceret tekst om nye toldregler, og den næste er det måske en pressemeddelelse om e-handel.  Vi arbejder tit med relativt korte deadlines, så det er vigtigt, at man kan arbejde under pres. Vi har i øvrigt en arbejdsuge på 40 timer.

De senere år har der været et markant generationsskifte, og vi er efterhånden en ret stor gruppe af yngre oversættere, der har taget over efter vores kollegaer, som for manges vedkommende arbejdede i over 30 år som oversættere, inden de gik på pension. Det siger noget om en arbejdsplads, at folk bliver så længe! Stemningen på kontoret er god, og selv om meget af arbejdet med at oversætte foregår alene (de fleste af os har eget kontor), så samarbejder vi rigtig meget om teksterne også og bruger lang tid på bl.a. at drøfte terminologi og sætningsstruktur med hinanden.

JOV: Hvordan er det at bo i Bruxelles?

ADKS: Bruxelles har fået et blakket ry på det sidste. Det er en skam, for det er en rigtig dejlig by med et rigt kulturliv, gode restauranter, masser af grønne områder og en international stemning.

Og så er det nemt at finde et godt sted at bo. Jeg bor til leje og får mange flere kvadratmeter for pengene, end man typisk gør i f.eks. Aarhus eller København. I det hele taget er prisniveauet lavere.

Folk er generelt venlige, om end der selvfølgelig er kulturforskelle mellem Belgien og Danmark. En af mine kollegaer beskrev engang belgisk mentalitet som en blanding af tysk kæft-trit-og-retning og fransk laissez-faire. Det synes jeg egentlig er meget rammende.

Det er i øvrigt virkelig nemt at komme ud at se Europa, når man har base i Bruxelles. Både Paris og London kan nås på få timer i tog, ligesom Holland og Tyskland er tæt på.

JOV: Hvordan er det at arbejde i et internationalt miljø?

ADKS: Det sjove er jo, at det i det daglige næsten er som at være på en dansk arbejdsplads. Vi danske oversættere sidder på samme kontorgang, vi oversætter til dansk og taler dansk med hinanden.

Men man mærker selvfølgelig tydeligt, at det samtidig er en international arbejdsplads, da kontakten udadtil med vores kollegaer fra de andre sprogafdelinger eller de andre generaldirektorater i Kommissionen som oftest foregår på engelsk eller fransk. Man finder helt klart ud af, at der er mange forskellige måder at gøre tingene på, og at der er klare kultur- og mentalitetsforskelle mellem EU-landene. Det er både spændende og udfordrende, og jeg regner da med, at jeg skal være her i mange år fremover.

JOV: Har du nogle gode råd til potentielle ansøgere?

ADKS: For det første skal du holde øje med EPSO’s hjemmeside. EPSO er Den Europæiske Unions Personaleudvælgelseskontor. Det er her, du kan finde flere oplysninger om stillingerne, og det er også her, du skal tilmelde dig prøverne.

Hvad angår udvælgelsesprøven for oversættere bliver du, hvis du opfylder kravene, og efter at tilmeldingsfristen er udløbet, indkaldt til de første computerbaserede test, hvor du bl.a. bliver testet på dine matematiske og sproglige færdigheder samt evnen til at tænke logisk/abstrakt. De kandidater, der går videre, kommer til en oversættelsesprøve og slutteligt til en dag i det såkaldte assessmentcenter (evalueringscenter. jov) i Bruxelles, hvor man bl.a. testes i gruppearbejde og fremlæggelse og skal til en personlig samtale. Hvis du består, kommer du på reservelisten.

Mit bedste råd til potentielle ansøgere er, at de skal tage prøveforløbet seriøst. Det er et meget anderledes ansættelsesforløb, end vi kender fra Danmark, og det kan godt være, at man synes, det er spøjst at skulle løse f.eks. matematiske og abstrakte opgaver for at kunne blive oversætter, men det er nu engang noget af det, man bliver testet i.

På EPSO’s hjemmeside er der prøveeksempler, så man kan øve sig. Generelt er det i forbindelse med forberedelsen til de indledende sproglige, numeriske og abstrakte test en god idé at: 1) genopfriske sine matematikkundskaber, hvis det er lang tid siden, man har brugt dem, 2) generelt træne sin logiske tænkning og evne til at se og forstå sammenhænge, 3) øve sig – ved hjælp af prøveeksemplerne – i at gennemskue, hvad der egentlig spørges om. Den konkrete opgave er ikke nødvendigvis svær – det er forståelsen af spørgsmålet, der kan volde problemer, og ergo resultere i et forkert svar. Der ligger i øvrigt også eksempler på tekster fra oversættelsesprøven på EPSO’s hjemmeside, så man kan se, hvad man risikerer at blive udsat for.

Der er udgivet et utal af bøger om det at gå til EPSO’s prøver, hvoraf de fleste kan købes via nettet.

Du kan læse meget mere om udvælgelsesprøven her, hvor du også kan stille spørgsmål om både jobbet som oversætter og om livet i henholdsvis Luxembourg og Bruxelles. Det er Amalie og hendes danske kolleger, der svarer. 

Måske vil du også synes om:

Nøddeknækkeren

nøddeknækkeren

Nej, det skal ikke handle om opera i dag, selvom overskriften måske indikerer det. Det er en helt anden nøddeknækker det skal handle om. Og heste.

Jo, du læste rigtigt: Heste.

Noget af det, jeg elsker allermest ved oversættelsesarbejdet er, at det er ligesom at lægge et puslespil. Nogle gange sidder man med den der møgirriterende brik, som bare ikke vil passe ind. For oversætteren er det som regel et ord, der den irriterende brik. En nød, der er svær at knække. Og på samme måde som man bliver svært tilfreds, når man endelig har fundet ud af, hvor brikken skal ligge, så får man samme begejstrede følelse, når det lykkedes med ordet.

For nylig stødte jeg på et fransk ord, som simpelthen ikke har en dansk gengivelse: Pas-de-mule. Jeg vidste på forhånd, at det havde noget med heste at gøre, men pas betyder skridt, og mule betyder muldyr, så jeg var pænt meget på herrens mark. Og min alvidende Blinkenberg måtte for en gangs skyld melde hus forbi. Efter nogen søgen på franske sider og ordbøger fandt jeg ud af, at pas-de-mule også kunne hedde montoir. Og så kunne Blinkenberg være med igen. Men ikke med eet dansk ord. Det findes ikke. Så for at være helt sikker måtte jeg have fat i en ordbog fra dengang, man brugte heste som transportmiddel i byerne, altså fra før automobilet holdt sit indtog. Den slags kan man godt finde digitaliseret på Google, men jeg er heldig at have en stående fra 1852, som jeg samlede op i en bogbunke engang. Den kunne heller ikke give mig et dansk ord, men måtte bruge flere ord for at forklare det. Hvilket undrer mig, for vi må have brugt samme genstand her til lands…

Men hvad er montoir så for noget??

Det er simpelthen en sten, en trefod i smedejern eller en lille trappe, som fine damer, præster (i præstekjoler) eller ældre mennesker brugte til at stige til hest!

Og så ser man jo omgående for sit indre blik Milady fra De Tre Musketerer stige op på hesten og sætte sig i damesadlen med sin kæmpestore krinolinekjole brusende ud over det hele, ikke?

Her kan du se et billede af en pas-de-mule i smedejern.

God weekend :)!

Måske vil du også synes om:

Ord der er (næsten) umulige at oversætte

IMG_0190 Oversætte ord

Har du nogensinde prøvet at forklare en, der ikke er opvokset i Danmark, hvad ordet ‘hygge’ egentlig dækker over? Det er ikke så nemt, vel? Mest fordi hygge ikke ‘bare’ er et ord, men også en følelse. En stemning. Man skal have oplevet den for at have en idé om, hvad det indbærer.

Jeg har tidligere skrevet lidt om oversættelsesarbejde her. Det er ikke altid så ligetil som man måske skulle tro. Sværest er det med de betydningsbærende ord og sætninger, som ikke har nogen direkte parallel på et andet sprog.

Forleden faldt jeg over ordet dépaysement. Kender man lidt til fransk, kan man genkende ordet ‘pays’, som betyder ‘land’. Den første stavelse ‘dé-‘ kunne i denne forbindelse betyde noget med ‘ud-‘ eller ‘af-‘. Og det giver ikke meget mening… Men intuitivt kunne man få en ide om at ordet betyder noget i retning af ‘ud af landet’ eller måske endda ‘eksil’. Det er ikke helt forkert, men det er heller ikke helt rigtigt.

Så vi må til ordbøgerne.

Ifølge Det Franske Akademis egen ordbog har dépaysement to hovedbetydninger: Det kan i den konkrete forstand betyde “Changement de pays, de lieu. (Quasi-)synon. exil”, altså “skift af land, [eller] sted” og er næsten synonymt med ‘eksil’. Men altså kun næsten… I videre betydning er det “Changement généralement volontaire de mode de vie, d’occupations, d’habitudes“, det vil sige “Overvejende frivilligt skift af levemåde, beskæftigelse [eller] vaner”. Den anden hovedbetydning er figurativ: “Désarroi d’une personne placée dans un cadre inhabituel, un milieu inconnu, une situation inattendue“, der betyder “En persons forvirring over at være blevet placeret i en uvant ramme, ukendte omgivelser, en uventet situation”.

Går vi til den efter min mening bedste dansk/fransk/danske ordbog, Blinkenbergs blå firebinds ordbog, bliver ordet oversat til “Bortsendelse til (el. hensættelse i) et fremmed land (el. uvante omgivelser), fjernelse fra vante omgivelser; / Hjemløshed, forladthed[sfølelse]; / fremmedfølelse, fremmedgjorthed”. (Se opslaget online her).

Opsummeret kan man sige, at oversættelsen af dépaysement i høj grad afhænger af, om vi har at gøre med en positiv eller negativ sammenhæng. Avoir besoin de dépaysement betyder at have brug for nye omgivelser eller brug for luftforandring (med andre ord: Ferie eller for eksempel nyt job), men se sentir dépaysé betyder at føle sig fremmedgjort eller ‘ude af sin komfortzone’.

Så ligesom vi har ord på dansk, der kan være svære at forklare, har fransk (og andre sprog, selvfølgelig) også ord, der er svære at oversætte direkte, men kræver en (længere) forklaring.

Har du andre eksempler på franske eller danske ord, der er umulige at oversætte? Del dem gerne med os i kommentarfeltet.

Måske vil du også synes om:

På sporet… #1

Kender du det? Nogle gange ligger svaret lige for næsen af en, selvom man har haft travlt med at lede alle mulige andre steder. Det der med ikke at kunne se skoven for bare træer, og så videre….

Jeg har været på udkig efter et bogprojekt her til de lange vinteraftener. Du ved, et af dem der godt må tage noget tid, og som godt må kræve at man graver lige en tand dybere for at forstå værket. Svaret har ligget på mit sofabord i et par måneder, og nu er tiden ved at være moden: Jeg kaster mig ud på dybt vand, og går i gang med Marcel Prousts À la Recherche du Temps Perdu. (På dansk: På sporet af den tabte tid)

Det er et ikonisk erindringsværk på flere tusind sider (sidetallet varierer alt efter, hvilken udgave man refererer til), og et af de værker, man som frankofil litteraturinteresseret som minimum bør have ihvertfald snuset til på et tidspunkt. Det er også et værk som mange har hørt om, måske læst nogle uddrag, men aldrig læst hele værket. Fordi antallet af sider er så overvældende. Men hør her: De læseglade pløjer rask væk gennem tykke trilogier af f.eks. Ken Follet, Stieg Larsson eller andre bestsellerforfattere, hvor hvert murstensbind er på 800-1000 sider. Så hvad er forskellen på at læse Proust og læse en nutidig bestsellerforfatter? Det har jeg tænkt mig at finde ud af.

Jeg tænker også, at der på de mange tusind sider, Prousts hovedværk omfatter, må være mere at komme efter end den altid citerede, berømte passage om madeleinekagerne han får serveret af sin mor sammen med en kop lindeblomstte, og fluks bliver ført tilbage i erindringen til sin barndoms søndage.

Har du også hørt om værket, men aldrig rigtig haft tid eller overskud til at gå i gang? Værkets i alt 13 bind er blevet nyoversat til dansk henover de seneste ca 10 år, så man behøver ikke have specielle franskkundskaber for at give sig i kast med værket. Bare lyst og vedholdenhed. Og hvis du ikke har mod på at investere i alle 13 bind kan de lånes på biblioteket.

I morgen ser vi på, hvor man kan hente baggrundsviden – på dansk – for at få en dybere forståelse af det store værk.

Måske vil du også synes om:

La rentrée littéraire #4

rentree litteraire

I sidste uge omtalte jeg nogle af månedsmagasinet LIREs og boghandlen Mollats topanbefalinger af de næsten 400 franske nyudgivelser, der er på vej i dette efterår.

Det er imidlertid mindst ligeså interessant at se på, hvilke franske bøger der her i efteråret er på vej i DANSK oversættelse. Så jeg har været på en rundtur til de danske forlag for at snuse lidt. Det er der kommet følgende, noget korte, liste ud af:

Alexandre Dumas De tre musketerer (Les trois mousquetaires). Gyldendal. Nyoversat af Arne Schack. Udgivelsesdato: 01.10.15

Hubert Mingarelli Manden som var tørstig (L’homme qui avait soif). Forlaget Etcetera. Oversat af Anne Marie Têtevide. Udgivelsesdato: 18.08.15 (Her kan du læse en anmeldelse af bogen)

Christine Angot En uges ferie (Une semaine de vacances). Forlaget Arvids. Udgivelsesdato: oktober 2015 (Ifølge Saxo.com)

Abdellah Taïa Englene fra Frelsens Hær (L’armée du salut). Forlaget Arvids. Udgivelsesdato: 15.10.15 (Ifølge Saxo.com)

Patrick Modiano Dora Bruder (Dora Bruder). Lindhardt & Ringhof. Oversat af Karsten Nielsen. Udgivelsesdato: 25.06.15

Michel Houellebecq Underkastelse (Soumission). Rosinante. Oversat af Niels Lyngsø. Udgivelsesdato: 01.10.15.

Jeg har kun søgt efter danske oversættelser af franske titler, der udkommer her i efteråret. Hvis du har lyst til at se en liste over franske bøger, der tidligere er udkommet på dansk i 2015, så kig her. Kender du til nogle nyudgivelser for efteråret 2015, der ikke er med i listen ovenfor, så giv lyd i kommentarfeltet eller send mig en mail (du finder min adresse her), så undersøger jeg det.

Måske vil du også synes om:

Om et jordskælv og en lidt søgt forbindelse til Touren

IMG_0237

Jeg har glædet mig til at skrive dagens indlæg.

Kan du huske, jeg for noget tid siden skrev om fransk litteratur på dansk? En af bøgerne på SLCs liste over fransk litteratur oversat til dansk i 2014 er Dany Laferrières Tout bouge autour de moi – på dansk Alting skælver omkring mig. Det har givet mig anledning til at læse bogen og opdage en forfatter, jeg ikke tidligere kendte til.

Dany Laferrière er født på Haiti i 1953, men rejste fra Haiti i 1976 efter at en af hans venner blev myrdet. Det var i perioden, hvor Haiti blev styret af diktatoren Jean-Claude Duvalier, også kaldet Bébé-Doc. Laferrière slog sig ned i Montréal i Canada, hvor hans forfatterskab spirede frem. Gennem tiden er det blevet til tæt ved 30 bøger fra hans hånd. I 2013 blev han valgt ind i Académie française, og det er ikke uden grund at han bliver kaldt en af de største nulevende frankofone forfattere.

Alting skælver omkring mig er en personlig beretning om det jordskælv, der ramte Haiti den 12. januar 2010 kl. 16.53. Dany Laferrière var i Port-au-Prince da det skete. Det var ved samme jordskælv at Jørgen Leths hus i Jacmel blev ødelagt.

Her kan du læse en anmeldelse af Alting skælver omkring mig, skrevet af Jens Peder Weibrecht for Fransklisten.

Oversættelsen er særdeles vellykket. Man læser og er opslugt af beretningen om jordskælvet og befolkningens kamp for at komme igennem dagene. Sproget flyder, og man “mærker” ikke oversættelsen. (Vil du vide mere om oversættelsesarbejde har jeg skrevet noget om det her).

Bogen er oversat af Laila Flink Thullesen, som jeg har fået lov til at stille nogle spørgsmål om oversættelsesprocessen:

Hvem fik ideen til at oversætte Tout bouge autour de moi? Var det dig, eller blev du kontaktet af forlaget?

Først skal det lige siges at jeg ikke oversatte bogen alene – men i samarbejde med Christine Berlioz som er franskmand. Vi har arbejdet sammen omkring litterær oversættelse siden 2009, og vi oversætter begge veje.

Det var os der kontaktede forlaget for at foreslå bogen, og redaktøren svarede ret hurtigt at han allerede havde forhandlet med det franske forlag om rettighederne til bogen. Og så gik der ikke lang tid før jeg sad foran computeren.

Bogen er Laferrières personlige beretning fra jordskælvet i Haiti 12. januar 2010, og stilen er en blanding af logbog, erindringer og billeder, og en vekslen mellem beskrivelser og refleksioner. Hvad var det sværeste at oversætte ved bogen?

Det sværeste ved at oversætte bogen er det der også gør den helt utrolig smuk, nemlig Laferrières sprog. Det er meget poetisk, fyldt med metaforer, ordspil, ordsprog, henvisninger til haitiansk kultur, alt sammen noget han drejer og bruger som han lyster.

Var der andre aspekter af bogen, der var en udfordring at få oversat til dansk?

Det var selvfølgelig også en udfordring, men det var især meget vigtigt at få tekstens grundtone til at skinne igennem. Teksten er gennemsyret af en gigantisk respekt for det haitianske folk der tager alle de ulykker der regner ned over dem med oprejst pande. Det er en fremstilling af et ukuet, stolt folk. Og så er forfatteren også meget sarkastisk, hvilket er en anden af bogens store kvaliteter.

Har du oversat andre bøger?

Af skønlitteratur har Christine og jeg bl. a. oversat Céline Curiol, Udgangstilladelse for Kofod.  Septembre rouge af Anders Bodelsen som lige er kommet i folio. En tosproget antologi af nyere danske digte (Ursula Andkjær Olsen, Morten Søndergaard og Naja Marie Aidt) Trois Poètes Danois på forlaget Murmure. Que du plaisir !

Til sidst – helt ude af kontekst (og måske alligevel ikke): Touren kører enkeltstart i dag ikke så langt fra hvor du bor. Skal du ud og se med?

Nej, det skal jeg ikke! Jeg har set en enkeltstart i Strasbourg for mange år siden, og det må vist være nok. Men hele byen (Vannes) er fuldstændig elektrisk.

Jeg sidder og arbejder på en oversættelse om Det Thottske Palæ. Og dead-line nærmer sig…. Men hvis jeg når det, smutter jeg ind og ser La Loi du Marché med Vincent Lindon i hovedrollen, han fik en pris for den rolle i Cannes, og den skulle være god. Så du kan godt høre at Tour de France kommer ret langt ned på listen ;).

I dag køres der 28 km hold-enkeltstart i området omkring byen Vannes, og i morgen holder bloggen hviledag.

 

Måske vil du også synes om:

Om oversættelsesarbejde

Traduire

Når du læser en bog på dansk, der er oversat fra et andet sprog, sidder du måske nogle gange med oplevelsen af, at sproget ikke rigtigt flyder. Der er noget, der skurrer… Andre gange skænker du det ikke en tanke, men er fuldstændig opslugt af handlingen og beskrivelserne.

Det, du oplever, er oversætterens fortjeneste, resultatet af mange timers arbejde med sproget, med meningsbetydninger, gennemlæsninger, redigeringer og korrektur. Alt sammen med en solid baggrund af viden om ikke bare det sprog og den kultur, der oversættes fra, men også viden om den kultur, der oversættes til.

De betydningsbilleder, sproglige formuleringer kan fremkalde, er afgørende for, hvordan vi som læsere oplever teksten. Det hedder ’semantik’ på fagsprog. Et eksempel: Hvis der i en tekst står ‘En grøn skov’, vil det danne forskellige billeder hos læseren, alt efter om denne eksempelvis er svensk eller dansk. For svenskeren er ‘en grøn skov’ noget der henleder tankerne på de uendelige fyrreskove de har i Sverige, noget man kan fare vild i og som godt kan være lidt uhyggeligt. For en dansker vil ‘en grøn skov’ typisk fremkalde et billede af de grønne bøgeskove, vi har så mange af, og som for os betyder noget dansk, noget positivt. Et andet eksempel: Det franske sprog har flere verbaltider end vi har på dansk, og det giver et meget mere nuanceret spil i det tidslige rum i en fransk skønlitterær tekst. Det er også noget, en oversætter skal være meget opmærksom på.

Jeg har fået lov til at stille nogle spørgsmål om oversættelsesprocessen til en af de fremmeste og mest erfarne danske oversættere af fransk litteratur, docent emer. dr. phil, Hans Peter Lund:

Hvilke franske bøger har du oversat til dansk?

Listen er lang, mellem 40 og 50. Når jeg ser tilbage, hæfter jeg mig specielt ved Nathalie Sarraute: Barndom, Camus’ fire romaner og Claude Simon: Jardin des Plantes. Den sidste jeg har oversat er Victor Hugo: De elendige.

Finder du selv de bøger, du gerne vil oversætte fra fransk til dansk, eller er det et forlag, der kontakter dig?

I de fleste tilfælde har det været det sidste.

Hvor lang tid tager det typisk at oversætte en bog?

Afhængig af vind og vejr kan jeg vel oversætte 5-10 sider om dagen. Dertil et par gennemlæsninger og -rettelser. Og forlagets tekstredaktion. Og korrektur.

Hvilke oversættelsesproblematikker støder du typisk på?

Alle tænkelige. Mest måske de semantiske.

Hvilken bog er den sværeste, du har oversat?

Flauberts Madame Bovary. Det er svært at svare kort på, hvorfor den er den sværeste.Det har noget med et usædvanlig kompakt sprog at gøre, tror jeg.

– Hans Peter Lunds oversættelse af Madame Bovary blev anmeldt i Information, og anmeldelsen giver et meget fint indtryk af, hvilke betydningsbilleder, der er på spil i den franske originaludgave, og hvilken sproglig og kulturel viden der skal til for at få Flauberts særlige skrivestil frem i den danske oversættelse.

Hvis du vil vide mere om oversætterarbejde og hvilke udfordringer der ligger i en god oversættelse, kan jeg anbefale bogen Glas kaster skygge (1999) af Iben Hasselbalch. Den giver et meget konkret indblik i oversætterens værksted, set fra meget forskellige oversætteres synsvinkler, og har så bredt et sigte, at den er læseværdig for alle, der gerne vil vide noget mere om den praktiske oversættelsesproces.

Billede: Pixabay.com

 

Måske vil du også synes om:

Kæphest #1: Nej, Google Translate er ikke din ven! (…OK, måske en lille bitte smule… )

Du har sikkert prøvet at få en af de her mails, hvor du bliver tilbudt en eller flere millioner pund/dollars/euro, hvis du bare lige vil sende dit kontonummer. Eller en mail – tilsyneladende fra banken – om du lige vil sende dit NEMid og koden, fordi din konto skal nulstilles. Det hedder phishing mails. Fælles for dem er, at de for det meste er skrevet på et meget dårligt dansk, og du synes ikke de er særligt troværdige, vel? Jeg synes de er komiske. Det er meget tydeligt, at en originaltekst på et andet sprog er kørt igennem en online oversættelsestjeneste og er blevet spyttet ud på dansk.

Der var engang en af mine kursister, der, sikkert i et forsøg på at imponere, sendte en mig en mail på fransk. Med en aflysning og hvorfor han ikke kunne komme. Teksten var blevet kørt igennem en online oversætter og derefter ukritisk sendt til mig, hans fransklærer. Jeg blev ikke imponeret. Faktisk blev jeg temmelig ærgerlig over ikke at have været mere tydelig i min undervisning omkring vigtigheden af at prøve selv (det har jeg så til gengæld været siden).

Google Translate er den mindst ringe af de online oversættere der findes. Så langt vil jeg strække mig. Men den er en maskine, og spytter kun ud, hvad der er blevet puttet ind i den. Den har ikke sprogfornemmelse, kulturel viden, fornemmelse for overførte, abstrakte betydninger eller andre af de der udefinerbare størrelser der skal til for at skrive en god og korrekt tekst på et andet sprog. Det har mennesker. Det har du. Så næste gang du skal sende en mail til Frankrig med en forespørgsel om camping/hotelværelse/turistinformation/[sæt-selv-ind], så prøv selv at skrive teksten. Dét er nemlig troværdigt, og du er (ret) sikker på at få svar tilbage. Hold teksten kort med et ordforråd du kender, eller skriv på engelsk, hvis du er mere hjemme i det end i fransk (franskmændene er faktisk ved at blive bedre til engelsk). Eller få din fransklærer til at hjælpe, hvis du er heldig at have sådan en. Så lærer du også noget samtidig.

… og for lige at vende tilbage til min kattelem i overskriften: Google Translate og andre online oversættere er OK i en håndevending, hvis man lige skal have tjekket et ord eller en sætning for sin egen forståelses skyld. Men de er ikke OK til ’ud-af-huset’ tekster, som man gerne vil have svar tilbage på. Som vi selv fornemmer det, når vi modtager phishing mails, så handler det om troværdighed. Eller mangel på samme. Ikke andet.


 

Måske vil du også synes om: