Det er ikke slut endnu…

fransk-præsidentvalg-2017Med det franske præsidentvalg vel overstået kunne man måske forestille sig, at der falder ro over fransk politik nu. Men faktisk var det kun første del af processen med den demokratiske udskiftning af den udøvende og den lovgivende magt i Frankrig.

Den udøvende magt

I Frankrig udgør præsidenten og regeringen tilsammen den udøvende magt. Og hvor statsministeren i Danmark typisk kommer fra et parti, eller en koalition af partier, der har opnået flertal i et nyvalgt Folketing,  så er det i Frankrig den nyvalgte præsident, der udpeger en premierminister. Som bekendt udpegede Emmanuel Macron borgmesteren i Le Havre, Édouard Phillipe, fra højrefløjspartiet Les Républicains. Det i sig selv er et signal om at den nyvalgte præsident med en fortid i venstrefløjspartiet Parti Socialiste, med sit nye centrumparti La République en Marche! forsøger at bryde med den klassiske højre-venstrefløjstænkning og i stedet ønsker et samarbejde på tværs for at få løftet Frankrig ud af krisen.

Formelt er det så premierministeren, der udnævner regeringen. Fraregnet premierministeren selv består den nye regering af noget så usædvanligt som et lige antal mænd og kvinder fra både højre og venstre, samt folk hentet ind fra civilsamfundet. Altså nogen, der ikke tidligere har været involveret i politik. Her kan du se alle ministrene og deres ansvarsområder.

Med udnævnelsen af premierminister og regering er den udøvende magt i Frankrig nu på plads.

Men dermed slutter det ikke.

Den lovgivende magt

Den lovgivende magt i Frankrig består af to kamre: Senatet og Nationalforsamlingen, der tilsammen betegnes Parlamentet. I umiddelbar forlængelse af præsidentvalget skal der også være valg til det ene af parlamentets to kamre, Nationalforsamlingen. Det foregår også ved to runder, 11. og 18. juni.

Valg til det andet kammer, Senatet, foregår indirekte via et valgkollegium i hvert enkelt departement. Halvdelen af de 348 senatorer er på valg hvert tredje år til et 6-årigt mandat. Næste gang det finder sted bliver til september.

Det er de 577 pladser i Nationalforsamlingens Hémicycle, som den franske Nationalforsamlings sal betegnes, der er på valg i juni.

Det bliver spændende, fordi Macron er nødt til at have et flertal i Nationalforsamlingen for at kunne få gennemført de reformer der skal til, for at få bragt Frankrig ud af krisen. Og lige nu har hans parti nul (som i 0) pladser i Nationalforsamlingen. Hans opstillingsliste, der blev offentliggjort få dage efter hans indsættelse som præsident består af lige mange mænd og kvinder, hvilket i sig selv er nyt. Mange af kandidaterne på listen er fra allerede eksisterende partier, som eksempelvis François Bayrous parti Mouvement Democrate.

Hvis ikke Emmanuel Macron opnår flertal i Nationalforsamlingen men derimod får et flertal imod sig, så kan han få meget svært ved at få gennemført noget som helst.

Derfor er det ret afgørende for Frankrigs fremtid, hvordan der bliver stemt til valget i juni.

 

Måske vil du også synes om:

Et foredrag, jeg tror du vil høre

fransk-præsidentvalg-2017Det var ikke uden en vis lettelse, at jeg så Emmanuel Macrons billede blive stående på skærmen kl. 20.00 i går aftes, da fransk tv offentliggjorde den traditionelle exit poll ved at vise billedet af de to kandidater, og udtone taberen af 2. runde – Marine le Pen.

Macron er ung og uprøvet, og han kommer på hårdt arbejde som Frankrigs yngste præsident nogensinde. Den republikanske front fungerede endnu engang, men med godt hver fjerde vælger, der afstod fra at stemme, er der grund til eftertanke. Frankrig er splittet mellem tilhængere af Macron, tilhængere af le Pen og alle dem, der ikke kunne få sig selv til at stemme på hverken den ene eller den anden. Knap 25% afstod fra at stemme, og det er et tal, der bør tages alvorligt af den nye franske præsident og hans regering.

Men det er dog trods alt bedre med et Frankrig, der er åbent og samarbejder end et Frankrig, der lukker sig om sig selv.

Men han kommer på hårdt arbejde, den gode mand. Det er ingen tvivl om.

Om godt en måned allerede står det næste franske valg for døren, nemlig parlamentsvalget. Og det kan vise sig at blive særdeles afgørende for den nyvalgte præsidents handlemuligheder. Det emne var der en fremragende artikel om på Zetland i fredags. Artiklen oplister fire grunde til, at det franske valg til Nationalforsamlingen i juni er mindst lige så vigtigt som præsidentvalget i går, og giver på fornem vis en forklaring på det franske politiske begreb ‘la cohabitation’. Du finder Zetlands artikel lige her.

Nå, men der er – trods alt – andre ting i livet end franske valg.

Kan du huske det blogindlæg, jeg skrev om den danske fotograf i Paris i mellemkrigsårene, Marinus Jacob Kjeldgaard, som Gunner Byskov fra Medieskolerne i Viborg gravede frem fra glemslen?

Dette er ikke en anmeldelse

I forbindelse med Fotodage i Viborg, som løber fra 5.-28. maj, holder Gunner Byskov foredrag om Marinus, hans fotomontager og sit eget arbejde med at hente Marinus frem i lyset igen.

Det er på onsdag d. 10. maj kl. 19.00 på Biblioteket i Viborg.

Det er en spændende historie, Gunner opruller, så hvis du er i Viborg eller omegn, så giv dig selv oplevelsen. Det er værd at køre efter – også hvis du bor lidt længere væk! Se mere her.

Måske vil du også synes om:

Republikansk front og den franske forfatnings artikel 16

fransk-præsidentvalg-2017I den franske forfatning er der indskrevet en artikel, der giver den franske præsident noget nær diktatoriske beføjelser i en krisesituation. Den 5. Republiks forfatnings artikel 16 er måske det tydeligste fingertryk fra De Gaulle, der er hovedarkitekten bag.

Tanken med artiklen var, at det aldrig mere skulle kunne lade sig gøre, at en fransk præsident ikke ville være i stand til at sikre republikkens overlevelse, som det var tilfældet i den 3. Republiks sidste dage i maj-juni 1940, da Marskal Pétain indgik et forsmædeligt samarbejde med den tyske værnemagt, og Frankrig reelt blev besat af Nazityskland. Efter 2. Verdenskrig, da de Gaulle deltog i arbejdet med den 4. Republiks forfatning, fik han det ikke som han ønskede og forlod fransk politik, fordi den 4. Republiks forfatning gjorde præsidentens rolle svag. Og da den 4. Republik brød sammen i foråret 1958 under Algierkrigen, og de Gaulle blev hidkaldt, fik han efterfølgende den forfatning og den stærke præsidentrolle, han ønskede.

Tanken med forfatningens artikel 16 er, at den franske præsident i en krisesituation skulle kunne tage tøjlerne og styre landet igennem alene og ved egne beslutninger i en 30 dages periode, dog efter at have konsulteret med premierministeren, præsidenterne for de to kamre og Forfatningsrådet. Altså nærmest diktatoriske beføjelser. Efter de 30 dage kan medlemmer af Parlamentet kræve en undersøgelse af, hvorvidt krisesituationen stadig er af en karakter, der berettiger at al magten samles hos præsidenten. Men lige præcis artikel 16 vil også kunne misbruges af en præsident, der ikke har den store respekt for de demokratiske processer.

Artiklen har kun været brug een gang i den 5. Republiks historie – af de Gaulle selv – under et militært kupforsøg i Algeriet i nogle dage i september 1961, mens landet var en fransk koloni.

Jeg ved ikke med dig, men alene tanken om at præsidentembedet på søndag skulle gå til en person, der ikke respekterer de demokratiske processer, får det til at løbe mig iskoldt ned ad ryggen…

Så vi kan blot håbe på, at den republikanske front – le barrage républicain – også fungerer på søndag. Den handler om, at franskmændene i 2. runde stemmer IMOD den værste af de to kandidater, så at sige. Det er det, vi ser optræk til i Frankrig i disse dage: At alle (nåja, de fleste ihvertfald…!) de slagne kandidater fra 1. runde går ud og anbefaler deres vælgere at stemme på Macron, som ikke nødvendigvis er fra deres eget parti, men hvor en stemme på ham vil dæmme op for Front National og Marine le Pen. Vi så det samme ske ved præsidentvalget i 2002, hvor Jacques Chirac og Jean-Marie le Pen mødtes i 2. runde. Ingen brød sig om Chirac, men han var dog trods alt et bedre valg end le Pen. Så derfor valgte de franske vælgere det mindste af to onder. Chirac blev kun valgt som præsident fordi Le Pen blev valgt FRA.

Derfor er det en valggyser af rang på søndag. Det er ikke bare Frankrig, som vi kender det, der er på spil. Det er hele Europa…

Måske vil du også synes om:

Lidt af hvert om 1. runde af præsidentvalget

fransk-præsidentvalg-2017Der har været væg-til-væg dækning af det franske præsidentvalgs 1. runde i de danske medier den seneste uge, og mange sten er blevet vendt i den forbindelse. Jeg har ikke nogen intention om at gentage de mange analyser og historier, men her er fire pip fra mit lille hjørne.

Hvornår indsættes den nye præsident?

I søndags, mens 1. runde af præsidentvalget blev afviklet, spurgte Anders i bloggens kommentarfelt:

Ved du hvornår den valgte præsident indsættes på posten… er det umiddelbart i forbindelse med den sidste valgafhandling eller hvornår er han formelt præsident?

Den nye præsident bliver indsat 1-2 uger efter vedkommendes valgsejr i 2. runde. Det kan ske, når Le Conseil Constitutionnel (Forfatningsrådet) offentliggør valgresultatet efter valget, og skal senest ske når den siddende præsidents embedsperiode udløber. For præsident Hollande er det 14. maj.

Præsidentvalg i Danmark

De herboende franskmænd var også ved stemmeurnerne i søndags. Det foregik på den franske skole i København, hvor stemmeprocenten for 1. runde af præsidentvalget var på godt 57%, og Emmanuel Macron fik halvdelen af de afgivne stemmer. Marine le Pen fik 3,44% af de ‘danske’ stemmer. Du kan se hele stemmeresultatet her, på den franske ambassades hjemmeside.

Sproglig finesse for nørder

Jeg sad og fulgte med på Twitter kl. 20.00, da de franske valgsteder lukkede. Blandt andet på Le Mondes Twitterprofil, samt hashtaggene #presidentielle og det danske #franskvalg. Exit polls er som bekendt en prognose, et estimat, og altså ikke det endelige resultat. Derfor er det også en af den slags situationer, hvor brugen af hypotetisk conditionnel eksploderer i de franske medier. Netop fordi resultatet ikke er bekræftet.

Baggrundsartikel

Og så har der været endnu en god baggrundsartikel på mit yndlings-onlinemagasin Zetland. Denne gang om det franske rustbælte, nærmere betegnet regionen Nord-Pas-de-Calais, hvor man forsøger at vende afindustrialiseringen til en oplevelsesøkonomi. Det er blandt andet her, Louvre har åbnet en afdeling af det verdensberømte museum. Det er også i den region, at man ifølge artiklens forfatter tydeligst ser forskellene mellem de to præsidentkandidater – Macron og le Pen. Du kan læse artiklen her.

 

Måske vil du også synes om:

Alliance française i april 2017

Det er blevet tid til den månedlige oversigt over aktiviteterne i de danske Alliance française-afdelinger, og afdelingerne byder igen på spændende foredrag, som det godt kan betale sig at køre efter.

Se bare her:

Fredericia

I DAG, tirsdag den. 4. april kl. 19.00, er der foredrag om Sydfrankrig ved Karen og John Risum. Geografisk og historisk vil de give tips til ture og aktiviteter fra grænsen til Pyrenæerne, Andorra og Spanien. Læs mere på afdelingens hjemmeside her.

Haderslev

Onsdag den 26. april kl 19.00 – det er mellem det franske præsidentvalgs 1. og 2. runde – kommer Jean-Pierre Mabire og fortæller om det franske præsidentvalg. Der er spisning inkluderet og derfor tilmeldingsfrist senest 19. april. Se afdelingens program for flere detaljer her.

Helsingør

Tirsdag den 25. april kl. 19.30 er der foredrag på fransk med titlen Paris et son histoire ved Christophe Luciani, der gennemgår Paris’ historie fra forhistorisk tid til vore dage. Mere på afdelingens hjemmeside her.

Odense

Torsdag den 20. april kl. 18.30 er lektor i fransk ved Københavns Universitet, Henrik Prebensen, på besøg. Emnet er det franske præsidentvalg 2017, hvor 1. runde afholdes søndag den 23. april. Foredraget er på dansk.

Lørdag den 22. april kl. 15.00 er der dobbeltbesøg, idet OULIPO-forfatteren Jacques Jouet kommer på besøg, ledsaget af lektor Steen Bille Jørgensen fra Aarhus Universitet, der har oversat Jouets digtsamling om Aarhus På…/…En. Jeg har tidligere i år anmeldt digtsamlingen, som jeg er begejstret for. Du kan (gen)læse min anmeldelse her.

Find flere detaljer om begge arrangementer på Alliance française Fyns Facebookside her.

Roskilde

Torsdag den 27. april kl. 19.00 er der generalforsamling (kun for medlemmer). Efter generalforsamlingen åbnes dørene kl. 19.30 for et foredrag om det franske præsidentvalg  ved lektor ved Københavns Universitet, Henrik Prebensen. Det er midt mellem 1. og 2. valgrunde. Læs mere på afdelingens hjemmeside her.

Vestjylland

Søndag den 9. april kl. 14.00 – 15.30 er der musikalsk Matinée på Holstebro Bibliotek ved den franske musiker Thierry Cattiaux, med titlen La Chanson Française de 1950 à 2017. Læs mere om det musikalske program her.

Viborg

Onsdag den 26. april kl. 19.30 holder professor emeritus og tidligere formand for Alliance française i Haderslev, Bitten Bøgsted, foredrag på fransk med titlen Aveyron, un département inconnu?  om den ret ukendte region Aveyron i det sydvestlige Frankrig med Millau-viadukten, verdens højeste bro. Se flere detaljer i programmet her.

 

Måske vil du også synes om:

5 frankofone ting, der optager mig lige nu

Når man tager et dagligt vue henover det franske mediebillede, både nyhedsmedierne og hvad der sker på de sociale medier, så dukker der mange interessante emner op, der kunne blive til et blogindlæg. Dertil kommer alle de franske og frankofone ting, der sker her i Danmark. Der er meget at holde øje med, når man er frankofil blogmutter. Her er fem af de ting, jeg har på radaren i øjeblikket:

Kærlighedshistorien fra Nice. Kan du huske, jeg skrev om den tilbage i september? Lige siden har jeg holdt øje med Wilson Plazas opdateringer for at fange, når der er nyt om Ernest og Toinettes (tilsyneladende) ulykkelige kærlighed. For et par uger siden skrev jeg til Wilson Plaza for at høre, hvor langt undersøgelserne var nået. De svarede, at de ville vende tilbage når der var nyt. Og så skriver jeg selvfølgelig om det!

Det franske præsidentvalg. Naturellement. Det er, for nu at sige det mildt, alt andet end kedeligt, men om ikke andet så begynder det da at handle om politik nu, efter at Forfatningsrådet godkendte de præsidentkandidater, der havde opnået de 500 parrainages. Selvom det også handler om Emmanuel Macrons tilsyneladende manglende geografikundskaber, eller hvem der har betalt François Fillons dyre jakkesæt…

Alliance française. Jeg har besøgt afdelingerne i Aarhus og Viborg indenfor de seneste uger, og har kig på foredraget i Odense den 20. april om det franske præsidentvalg. Jeg har planer om at komme rundt og besøge så mange af afdelingerne som muligt, når jeg har tid og mulighed for det. Hvis du også vil følge med i, hvad der sker i de danske Alliance française-afdelinger, så hold øje med den månedlige oversigt her på bloggen.

Frankofon litteratur. Jeg er ved at læse Midt i Horisonten af den schweiziske forfatter Roland Buti, der handler om den katastrofalt tørre sommer i Schweiz i 1976, oplevet gennem den unge Gus, hvis verden falder sammen om ham den sommer. Den udkom på dansk i slutningen af december 2016. Jeg anmelder bogen på bloggen om nogle dage. I forrige uge anmeldte jeg den rwandiske forfatter  Scholastique Mukasongas Hvad bjergene hvisker.

Vores næste tur til Frankrig. Ferieplanlægningen er i fuld gang, men når ældstebarnet er flyttet til Singapore, så står en tur derud højt på ønskelisten. Så øvelsen i år består i at få passet en tur til Østen ind i planerne for mindst een tur eller to til Frankrig. Vi overvejer Bretagne, Loiredalen eller måske Champagnedistriktet. Pyrenæerne er heller ikke helt ude af billedet endnu.

–  Og så klør det i fingrene for at komme ud i haven, nu foråret er godt på vej, men det er jo en helt anden sag…

Har I lagt ferieplaner? Hvor skal I hen?

Måske vil du også synes om:

Det franske præsidentvalg – de 500 ‘parrainages’

fransk-præsidentvalg-2017I lørdags offentliggjorde det franske forfatningsråd listen med de kandidater til det franske præsidentvalg, der havde opnået de krævede 500 parrainages. Læs her om, hvad det betyder.

I sidste uge skrev jeg et blogindlæg med de 10 kandidater, der stiller op til det franske præsidentvalg.

I princippet kan enhver fransk vælger stille op til et fransk præsidentvalg. Men det er ikke gjort med deres ønske eller hensigtstilkendegivelse om at stille op. De kandidater, der ønsker at stille op til præsidentvalget, skal hver især stille med 500 parrainages. Og det er ikke så ligetil en sag.

Hvad betyder parrainages?

Parrainer på fransk betyder direkte oversat ‘at stå fadder til’. Og i tilfældet med de kandidater, der ønsker at stille op til det franske præsidentvalg handler det om, at de hver især skal have minimum 500 støtter til deres kandidatur. Og det er ikke hvem som helst, der kan støtte. Ifølge reglerne skal det være folkevalgte fra de franske departementer, regioner, kommuner, senatet eller Europaparlamentet, og det kan være folkevalgte fra både det kontinentale Frankrig og de oversøiske områder. ‘Fadderskaberne’ skal komme fra minimum 30 forskellige departementer, og højst 50 (10%) må komme fra eet enkelt departement.

Det franske Forfatningsråd står for indsamlingen af les parrainages, som helt konkret er en formular, som ‘fadderne’ selv skal indsende til rådet via almindelig brevpost. Dette har de haft mulighed for at gøre i perioden 24. februar frem til i fredags den 17. marts kl. 18.00. Forfatningsrådet godkender (eller afviser) løbende, at de indkomne støtteformularer overholder alle regler, og derfor kunne Forfatningsrådets præsident Laurent Fabius allerede i lørdags offentliggøre navnene på de 11 kandidater, der har opnået minimum 500 parrainages.

Hvad så, hvis en person mod sin vilje har fået 500 parrainages?

De kandidater, der har fået mere end de 500 parrainages, bliver alle formelt spurgt, om de ønsker at være kandidat, da en kandidat ikke kan blive opstillet mod sin vilje. Kandidaterne skal desuden underskrive et dokument om deres formuesituation.

Så hvem er nu officielt godkendte kandidater til første runde?

Det er, i alfabetisk orden:

  • Nathalie Arthaud (Lutte ouvrière)
  • François Asselineau (Union populaire républicaine)
  • Jacques Cheminade (Solidarité et progrès)
  • Nicolas Dupont-Aignan (Debout la France)
  • François Fillon (Les Républicains)
  • Benoît Hamon (Parti socialiste)
  • Jean Lassalle (Résistons !)
  • Marine Le Pen (Front national)
  • Emmanuel Macron (En marche !)
  • Jean-Luc Mélenchon (La France insoumise)
  • Philippe Poutou (Nouveau parti anticapitaliste)

Listen over, hvor mange godkendte parrainages de enkelte kandidater har fået kan ses her (scroll lidt ned på siden, så kommer tabellen).

Det betyder, at i forhold til den liste på de 10 kandidater, jeg skrev om i sidste uge, er Charlotte Marchandise fra LaPrimaire.org ude, mens François Asselineau fra Union populaire républicaine og Jean Lassalle fra det lille parti Résistons er inde. 

På avisen Le Mondes hjemmeside kan du læse en artikel om de nu 11 officielt godkendte præsidentkandidater, og på Forfatningsrådets hjemmeside her kan du læse meget mere om reglerne for les parrainages.

Måske vil du også synes om:

Faits divers

I forbindelse med den Internationale Frankofonidag på mandag den 20. marts viser Institut français i København, i samarbejde med Cinemateket (også i København), 12 film fra forskellige lande indenfor frankofonien. Filmene vises i perioden 10.-31-marts. Det kan du læse mere om på Institut français’ hjemmeside HER.

I samarbejde med Roskilde Universitet og gruppen af frankofone ambassadører i Danmark inviterer Institut français til fejring af den Internationale Frankofonidag på Roskilde Universitet på mandag den 20. marts fra klokken 14.30. Eftermiddagen afsluttes med en frankofon buffet klokken 18.15. Deltagelse – inklusiv buffet – er gratis, men man skal tilmelde sig. Det kan du gøre HER, hvor du også kan læse mere om dagens tema og se programmet.

De særdeles frankofilt aktive, gode mennesker hos Alliance française Fyn gør opmærksom på, at der er fransk-dansk kunstudstilling hos Galleri Platz i Nørre-Åby fra 11. marts og frem til 2. Påskedag 17. april. Jens Uffe Rasmussen, som tidligere i Alliance française-sammenhæng har holdt foredrag om sit kunstnervirke, udstiller sammen med den franske kunstner Marie-Noëlle Leppens. Hvis det var en ide til en forårsudflugt til det fynske, så kan du se mere på galleriets hjemmeside her.

Og på dagen, hvor hollænderne går til stemmeurnerne, så skal vi heller ikke glemme at der stadig er spænding i den franske præsidentvalgskampagne, og at det jo er LIGE HER, du kan følge med i en syntese af de franske meningsmålinger.

De franske præsidentkandidater 2017

fransk-præsidentvalg-2017Med syv uger til det franske præsidentvalgs 1. runde er der allerede godt med drama og spænding. Her får du et overblik over kandidaterne og et øjebliksbillede fra meningsmålingerne.

Marine le Pen, Emmanuel Macron og François Fillon er ikke de eneste kandidater til det franske præsidentvalg til april. Det er bare dem, vi hører om i Danmark, fordi det er de tre, der ligger helt fremme i meningsmålingerne. Men faktisk er der hele 10 (11 indtil for ganske nylig) præsidentkandidater på tværs af det politiske spektrum i Frankrig, der stiller op.

I Frankrig foregår præsidentvalget ad to omgange – 2 tours.  De 10 kandidater, jeg har listet nedenfor, kan franskmændene stemme på ved 1. runde den 23. april. De to kandidater, der får flest stemmer ved 1. runde, går videre til 2. runde, som finder sted to uger senere, den 7. maj. MEN: Hvis en af kandidaterne ved 1. runde får mere end 50% af stemmerne, så bliver der ikke nogen 2. runde. Den, der får flest stemmer ved 2. valgrunde, vinder.

De 10 præsidentkandidater er, fra venstre mod højre:

Nathalie Arthaud: Den 47-årige kvinde fra kommunistpartiet Lutte Ouvrière ligger i skrivende stund til at få ca. 1% af stemmerne ved 1. runde.

Philippe Poutou: Fabriksarbejderen og fagforeningsmanden fra partiet Nouveau Parti Anticapitaliste er ikke synlig i meningsmålingerne, så lidt stemmer står han til at få…

Jean-Luc Mélenchon er en gammel traver i fransk politik. Det nuværende medlem af Europaparlamentet er tidligere minister og senator og stiller op for sit eget parti på venstrefløjen, La France insoumise.

Benoît Hamon fra Parti Socialiste slog overraskende den tidligere premierminister Manuel Valls af pinden ved venstrefløjens primærvalg først på året. For ganske nylig har Yannick Jadot fra Europe Écologie les Verts (De Grønne) trukket sit præsidentkandidatur for at støtte Benoît Hamon. Spørgsmålet er, om det rækker til at samle stemmer nok på venstrefløjen til at Benoît Hamon går videre til 2. runde.

Emmanuel Macron er feltets dark horse og kunne godt gå hen og blive valgets store overraskelse. Den tidligere finansminister i præsident Hollandes regering indgav sidste år sin afskedsbegæring, til Hollandes store fortrydelse, og har dannet sin egen bevægelse En Marche ! der betyder Fremad! eller På vej! Han ligger i midten af det politiske spektrum og står lige nu til at gå videre til valgets 2. runde.

Charlotte Marchandise er viceborgmester fra Rennes og stiller op for organisationen LaPrimaire.org, som ikke bekender sig til det politiske spektrum og heller ikke er synlig i meningsmålingerne.

Nicolas Dupont-Aignan: Den 55-årige borgmester og parlamentsmedlem stiller op for højrepartiet Debout la France og ligger i skrivende stund til at få 3,5% af stemmerne ved 1. runde.

Jacques Cheminade har tidligere forsøgt sig ved præsidentvalgene i 1995 og 2012 og stiller nu op for det lille højreparti Solidarité et Progrès. Heller ikke han er synlig i meningsmålingerne.

François Fillon, der vandt Les Républicains’ primærvalg i efteråret foran Alain Juppé og Nicolas Sarkozy, var indtil for nylig højrefløjens sidste bolværk mod Marine le Pen fra den yderste højrefløj. Men så dukkede en ubehagelig korruptionssag op, som han lige nu er så sovset ind i, at hans troværdighed – og hans position i meningsmålingerne – er i frit fald. Ved et offentligt møde ved Trocadéro i Paris i går eftermiddags erklærede han, at han fastholder sit kandidatur. I dag er der møder i partiets bagland for at evaluere situationen, og samtidig kan man læse i meningsmålingerne (3. marts), at hvis Alain Juppé blev partiets præsidentkandidat istedet for Fillon, ville Juppé gå videre til 2. runde.

Marine le Pen fra Front National på den yderste højrefløj ligger lige nu, i skrivende stund, til at gå videre til valgets 2. runde. Hun er også fedtet ind i en sag om uretmæssig brug af offentlige midler og nægter pure at stille i retten for at forklare sig. Det lader dog til at påvirke hendes position i meningsmålingerne langt mindre end det er tilfældet med François Fillon.

Min gamle far siger som regel, at det er med statistikker som med de gamle gaslygter: De er lidet oplysende men gode at læne sig op ad. Og det er nok ikke helt skævt formuleret set i lyset af, hvor meget opinionsundersøgelserne tog fejl ved det amerikanske præsidentvalg. Imidlertid har nyhedsmediet her forsøgt sig med en syntese af alle de meningsmålinger fra den franske valgkamp, der løbende kommer på gaden. Resultatet er en overskuelig visualisering af, hvor kandidaterne ligger. Det er den oversigt, jeg refererer til i forhold til kandidaterne ovenfor.

I løbet af marts og april måned er der flere foredrag om det franske præsidentvalg – både på fransk og dansk – rundt om i Alliance française-afdelingerne. Hvis du er interesseret i det franske præsidentvalg og de mekanismer, der udspiller sig, så kan jeg kun anbefale at du tager til et foredrag. Det er en god anledning til at blive klogere på sagerne. Se oversigten over marts måneds Alliance française-arrangementer her.

Der er et stykke tid endnu til valgets 1. runde, og der kan stadig nå at ske meget.

Hvem sagde, at politik er kedeligt?

Måske vil du også synes om:

Primærvalg i Frankrig #3

fransk-præsidentvalg-2017Mens vi venter på udfaldet af den franske venstrefløjs primærvalg, som jeg var omkring i tirsdags, så kommer her lige et par interessante pointer:

Emmanuel Macron var indtil sidste år økonomiminister i præsident Hollandes regering, men indgav sin afskedsbegæring og dannede sin egen, politiske bevægelse En Marche ! Han ligger politisk til venstre, men tættere på midten end Socialistpartiet, han er ikke en del af venstrefløjens primærvalg, og ingen af de syv venstrefløjskandidater kan i øjeblikket hamle op med ham i meningsmålingerne.

Alt efter, hvilken kandidat der ender med at blive valgt som venstrefløjsalliancens præsidentkandidat, så udtaler flere fra Socialistpartiet, at de ikke vil udelukke at give deres støtte til Emmanuel Macron, hvis han ender med at blive det stærkeste kort i kampen for at undgå, at anden runde af præsidentvalget kommer til at blive et rent højrefløjsvalg mellem centrum-højrekandidaten Françis Fillon og Marine le Pen fra Front National.

Det kunne faktisk godt gå hen og blive ret spændende…

Her kan du se avisen Le Mondes seneste meningsmåling fra i går (på fransk og med infografik), og her kan du læse mere om socialisternes overvejelser om, hvorvidt de skal støtte deres egen kandidat eller Macron til første runde af præsidentvalget i april.

Har du brug for at få genopfrisket, hvordan de franske valgprincipper med første og anden runde foregår, så tag et kig på det indlæg, jeg tidligere har skrevet.

Men for at det ikke skal være så alvorligt det hele, så har mediekanalen France Info sammen med INA France lanceret en side med mere end 1400 sjove giffer med de forskellige præsidentkandidater fra både højre og venstre side af det politiske spektrum. Den side kan du finde HER.

God weekend :)

Måske vil du også synes om: