Fem læseforslag til påskedagene

Er du heldig at have fri i næste uge? Eller ser du frem til påskedagene, men mangler en god bog at læse i?

Her får du min top 5 over de bøger, jeg har anmeldt det seneste halve års tid. Men dermed jo ikke være sagt, at der ikke har været mange andre gode, litterære oplevelser på bloggen. Det har der jo, og du finder dem allesammen her, under bloggens litteraturarkiv.

5. En smuk og poetisk historie om musikkens verden og stemmens kraft:

Célia Houdart: Med dæmpet stemme

4. Jeg har aldrig for alvor haft lyst til at give mig i kast med Houellebecqs forfatterskab. Denne bog giver nøglen, lysten og skubbet til at komme i gang:

Bernard Maris: Økonomen Houellebecq

3. Jamen, jeg har bare et blødt punkt for litteraturprofessorer m/k, der øser af deres enorme lager af historier, anekdoter og faktuel viden:

Hans Hertel: Bogmennesker

2. Fordi den foregår i min hjemby, som Jacques Jouet viser mig på en helt ny måde:

Jacques Jouet: På…/…En

1. Fordi den foregår i Danmark, og fordi den italesætter, hvad ingen kan forestille sig kunne ske i vores hjemlige smørhul, hvis vi ikke passer på:

Baptiste Boryczka: Café Krilo

Hvad jeg skal læse i Påsken?

Jeg er så heldig at have ingenting i kalenderen (bortset fra et par haveprojekter, hvis vejret arter sig) så jeg skal have læst op på tolerancebegrebet. Inden jeg læser denne her, som jeg fik i fødselsdagsgave for nylig, så skal jeg lige have genopfrisket Voltaires afhandling om tolerance. Den som jeg skrev om her.

Har du iøvrigt set, at Saint-Exupérys uopslidelige klassiker nu er blevet oversat til sprog nummer 300, og dermed har overhalet Biblen? Læs mere her.

Måske vil du også synes om:

Forslag til sommerferielæsning: Éric-Emmanuel Schmitt

EES 1 Éric-Emmanuel Schmitt er en af de mest produktive, franske forfattere i nyere tid, og flere af hans bøger er oversat til dansk.

Han er også en særdeles alsidig forfatter. Han har skrevet adskillige romaner og noveller, flere teaterforestillinger, hvor han også medvirker både på scenen, bagved og som instruktør. Han har lavet flere film, igen hvor han enten har skrevet manuskript eller instrueret. Og så er han forfatter til tegneserien Poussin 1.

Hans personlige, officielle hjemmeside er informativ på fire sprog: Fransk, engelsk, spansk og tysk. Han er en forfatter, der i sjælden grad har forstået at bruge internettet og de sociale medier til at være synlig i landskabet. Især på Facebook er han aktiv.

Hvis du ikke kender til Schmitts historier, så er hans novellesamling Odette Toulemonde et autres histoires, der er oversat til dansk med titlen Odette Toulemonde og andre historieret fint sted at starte. Det er en samling af hjertevarme noveller, der alle har handlekraftige kvinder som omdrejningspunkt. Særligt den sidste novelle i bogen – Den bedste bog i verden – er rørende. Den handler om en række kvinder indespærret i en Gulaglejr, og om, hvad de gerne vil give videre til deres børn. Svaret er overraskende, og som vanligt hos Schmitt får vi først le dénouement – løsningen – til sidst.

Samlingens titelnovelle Odette Toulemonde er desuden blevet filmatiseret med Catherine Frot i hovedrollen. Den meget hverdagsagtige Odette passer sit arbejde i en parfumeafdeling om dagen, og syr fjer på dansedragter om aftenen. Hendes yndlingsforfatter er Balthazar Balsan, som hun en dag skriver til. Herfra starter handlingen, som slutter ret uventet.

EES2I 2004 udgav forlaget Hr. Ferdinand danske oversættelser af Schmitts romantrilogi, der består af Monsieur Ibrahim og Koranens blomster (der er blevet filmatiseret med Omar Sharif i rollen som Monsieur Ibrahim), Oscar og den lyserøde dame og Milarepa. De tre bøger kredser alle subtilt om religion og livets store spørgsmål, pakket ind i en god historie. På Litteratursiden.dk kan du læse mere om de bøger af Eric-Emmanuel Schmitt, der er blevet oversat til dansk. 

Her kan du læse et interview fra 2004 i Kristeligt Dagblad, i anledning af den danske udgivelse af romantrilogien.

De danske oversættelser af Éric-Emmanuel Schmitts bøger kan købes i velassorterede boghandler eller lånes på biblioteket.

Måske vil du også synes om:

Boginspiration

Bloggen om bøger

På samme måde som jeg i sidste uge lavede en side med alle de steder i Frankrig, jeg har skrevet om, så får du i dag en oversigt over de bøger, jeg har skrevet om gennem tiden. Der er anmeldelser, anbefalinger, omtaler, nørdede finurligheder og citater, jeg er faldet over gennem tiden, som får en kommentar med på vejen.

Du kan selvfølgelig selv kaste dig ud i en søgning blandt bloggens indlæg. Der er forskellige muligheder ude i højre kolonne, for eksempel søgefeltet til en frisøgning, en kronologisk søgning på indlæggene for hver måned i arkivet, en søgning blandt kategorierne, eller du kan klikke på ordene i tag-skyen nederst i højre kolonne og se, hvad der dukker op.

Der er til mange timers læsning – både her på bloggen og blandt bøgerne, jeg har skrevet om.

God fornøjelse :)

VINDERNE af biografbilletterne blev Mette Nybo og Rikke Alapetite – TILLYKKE! Send hurtigst muligt jeres adresse til mig på mail (jette@connaissances.dk) eller i en privat besked via bloggens Facebookside, så sørger jeg for at der kommer biobilletter den anden vej.

Måske vil du også synes om:

John Pedersen: Lys forude?

John P Lys forudeDet er tredje gang, jeg skriver et indlæg om John Pedersens bøger. Men den kloge mand har også været produktiv. Hvor de to første indlæg handlede om Middelalderens troubadoursange og den franske baroklitteratur, så handler det om Oplysningstiden i dag.

Oplysningstiden i Frankrig dækker i grove træk 1700-tallet frem til revolutionen. Den forbindes ofte med Frankrig og de franske filosoffer som bannerførere. Montesquieu, Voltaire, Rousseau og Diderot er nok de mest kendte navne, men de var alle inspirerede af britiske filosoffer, for eksempel David Hume og John Locke. I England kaldes perioden The Enlightenment.

Hvad gik det så ud på?

Den tyske filosof Immanuel Kant opsummerede det ret præcist i slutningen af århundredet i den sætning, han så ofte citeres for: Sapere aude – på dansk: Hav mod til at bruge din forstand. Mennesket skulle oplyses, uddannes og lære at tænke kritisk og bruge sin egen forstand, i stedet for blot at adlyde autoriteterne, for eksempel stat eller kirke.

I Frankrig blev kløften mellem befolkningen og den enevældige kongemagt blev stadigt større, og det endte i revolutionen i 1789. Voltaire tordnede om tolerance og lighed. Montesquieu brugte to årtier på at samle praktiske eksempler fra ind- og udland på, hvordan et lands love bedst kunne indrettes, inden han udgav storværket Om Lovenes Ånd i 1748. Værket er så universelt, at de fleste vestlige demokratier den dag i dag i større eller mindre grad er indrettet efter hans principper. Eksempelvis tredelingen af magten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, og ikke mindst forholdet mellem de tre. Teoretikeren Rousseau skrev om den ideelle stat og den ideelle opdragelse af borgeren. Diderot var hovedredaktør på den store franske encyklopædi, der skulle oplyse folket.

Det er den sammenhæng, John Pedersens tre bøger om Oplysningstiden skal sættes ind i.

Lys forude? blev udgivet i 2002. Det var året efter at verden blev rystet i sin grundvold, da terrorister smadrede to fly ind i tvillingtårnene i New York, og et tredje i Pentagon. Debatterne om årsagerne til angrebet føg om ørerne på os i tiden efter. Begreber som ‘tolerance’, ‘menneskerettigheder’, ‘religiøs fanatisme’ og ‘de fremmede’ var nogle af dem, der blev diskuteret mest højlydt. Mange af debattørerne trak tekster frem fra netop Oplysningstiden og brugte dem i flæng og ofte uden for sammenhæng. Lys forude? er John Pedersens […] forsøg på at indkredse nogle af Oplysningstidens bærende tanker, og deres modtagelse herhjemme (forordet, s. 11). For blot at nævne nogle få begivenheder, har de seneste års terrorangreb i Europa, flygtningestrømmene og borgerkrigen i Syrien pustet fornyet liv i debatten om ‘dem og os’, tolerance og religiøs fanatisme. Selvom bogen er fra 2002 har den absolut ikke mistet sin aktualitet, tværtimod! Den kan med fordel læses som en introduktion til at få sat begreberne i deres rette kontekst (igen), og det er en bog, jeg varmt kan anbefale.

Bogen Tvivl og Tolerance fra 2006 handler om Pierre Bayle der døde i 1706, inden Oplysnings”projektet” for alvor havde taget fart. Han var foregangsmand og rollemodel for mange af 1700-tallets fortalere for tolerance og lighed, og måske mest kendt for hans leksikon Dictionnaire historique et critique fra 1696. Bogen giver et billede af, hvem han var, og hvad han betød for de franske filosoffer i 1700-tallet.

Har du mod på mere, så er bogen Kritik og kærlighed i franske tekster fra Oplysningstiden (1981) en fin lille sag om de tekstgenrer, 1700-tallets franske forfattere benyttede sig af, for at komme uden om censuren ved hjælp af fiktion og skjult samfundskritik. I bogen tager John Pedersen udgangspunkt i specifikke tekster fra perioden, og hvad de formidler. Blandt andre Voltaires fortælling om Candide, Marivaux’ og Beaumarchais’ komedier, Montesquieus og Laclos’ brevromaner (henholdsvis Lettres persanes og Liaisons dangereuses) og Diderots essays om de blinde og de døvstumme.

Lys forude? Oplysningstanker fra Voltaire til Søren Krarup. Gyldendal (2002),
Tvivl og Tolerance – Et skrift om Pierre Bayle, en milepæl og et paradoks i oplysningens historie. Museum Tusculanums Forlag (2006),
Kritik og kærlighed i franske tekster fra Oplysningstiden. Forlaget Rhodos (1981).

Alle tre bøger kan købes i velassorterede boghandler, på nettet eller lånes på biblioteket.

Måske vil du også synes om:

3 mere til den frankofile

Boll-Johansenx3 frankofile bøger

Jeg har tidligere omtalt Bjørn Bredals bøger her på bloggen, der nærmest er obligatorisk læsning for dem, der gerne vil forstå de der franskmænd lidt bedre.

En anden dansk forsker og formidler af indtryk fra l’Héxagone er Hans Boll-Johansen, hvis tre bøger om franskmændene og de dansk-franske kulturforskelle også er et bekendtskab værd for os, der forsøger at blive klogere på sagen.

Bogen De franske fra 1992 er et forsøg på at indkredse den franske folkesjæl. Hvis du har forsøgt at forstå, hvad la grandeur française – den franske storhed – er for noget, hvorfor franskmændene er så stolte af deres sprog, hvad det er med deres historiske bevidsthed, der er på et helt andet niveau end danskernes, den katolske kirkes rolle, hvorfor lange besøg i franske boghandler og intellektuel dannelse er ’helt normalt’ i Frankrig, hvorfor deres uddannelsessystem er så elitært (modsat vores pædagogiske system), hvad det er for noget med deres forhold til tyskerne, hvorfor de altid har sloges med englænderne, hvad de mener om danskerne (ikke ret meget i 1992, kan jeg afsløre…), så er det denne bog, du skal læse. Med 24 år på bagen er den måske en smule bedaget, men den er absolut ikke forældet. Det er store emner og spørgsmål, Boll-Johansen forsøger at give svar på i indkredsningen af det særligt franske.

I bogen Ved bordet  – madkultur i syd og nord fra 2003, tager Boll-Johansen os med på en gastronomisk rejse i kulturforskellene mellem Danmark og Frankrig, og det er spændende læsning. God mad er jo noget, vi alle sammen kan forholde os til. Den gastronomiske rejse starter med Karen Blixens Babettes gæstebud, hvor modsætningsforholdet mellem den danske (vestjyske) puritanisme og den finere franske gastronomi virkelig sættes på spidsen (tænk bare på Gabriel Axels filmatisering af novellen…), og vi følger Boll-Johansens videre færd gennem skønlitteraturens, filosofiens og idéhistoriens beskrivelser af maden og måltidet som en sansningens nydelse, krydret med afstikkere til diverse kogebøger undervejs. Alt sammen i et forsøg på at forstå danskernes madpakker med tre flade rugbrødsmadder i forhold til franskmændenes tre-retters frokostmåltid, som han oplevede det i sine fem år som dansk lektor ved et fransk universitet. Og det er ikke så højtravende som det måske kunne lyde. Man er godt underholdt undervejs og får sig en del aha-oplevelser.

Den sidste bog i Boll-Johansens trilogi er De danske og de franske fra 2007, og her får læseren virkelig serveret nogle solide kulturforskelle. Hvor det i den første bog fra 1992 handler om franskmændene selv, er det i denne bog danskernes syn på franskmændene, der er udgangspunktet. I indledningen definerer Boll-Johansen ’frankofiliens tre grundtyper’: Den sensuelle, den politisk motiverede og den intellektuelle. Hvor de fleste af os hører til ’den sensuelle’ – os der bare elsker alt ved Frankrig, er den intellektuelle grundtype dem, der kaster sig over fransk filosofi og litteratur, mens dem der hører under den politiske grundtype er spredt over det politiske spektrum, og mange har en veneration for revolutionen. Faktum er at mange af os i en vis grad nok tilhører alle tre typer. Gennem 20 kapitler, der veloplagt og skarpt kommer omkring danskernes syn på franskmændene, får vi afdækket mange facetter: Libertineren, flanøren, levemanden, la femme fatale, moden, sproget, det europæiske projekt, og mange flere

Alle tre bøger er udkommet på Gyldendal, og kan lånes på biblioteket eller købes på nettet.

Måske vil du også synes om:

Claude Monet kommer til Århus!

Privatfoto monet århus

Privatfoto

Ok så. Måske ikke mesteren selv, men flere af hans kendteste værker. Sammen med flere af de mest berømte franske impressionister.

Kunstmuseet ARoS åbner d. 9. oktober for udstillingen ‘Monet – Lost in Translation’, med i alt 49 impressionistiske værker, heraf 18 af Claude Monet. Ifølge museets hjemmeside vil udstillingens sigte være ‘…at bevæge sig i spændingsfeltet mellem den nutidige overeksponering af den impressionistiske kunst og det oprindelige udgangspunkt for de impressionistiske malere.’

For de hurtige (tilmelding er påkrævet) er der foredrag om Monet søndag d. 11. oktober kl. 14.00, og der arrangeres også særomvisninger i løbet af udstillingsperioden. Du kan læse meget mere om udstillingen på ARoS’ hjemmeside her.

Udstillingen løber frem til 10. januar 2016.

Har du lyst til at læse om dengang, jeg besøgte Monets have i Giverny, så klik her. I indlægget finder du også et link til den fine kortfilm om Linnea i malerens have.

Måske vil du også synes om:

Basse-Normandie

I serien om de franske regioner er vi i dag nået til regionen Basse-Normandie, som ligger i det nordvestlige Frankrig ud til den Engelske kanal.

Regionen består af tre departementer: Calvados (14), Manche (50) og Orne (61). Regionens administrative hovedby er Caen.

Historisk set har Basse-Normandie været skueplads for en lang række invasioner, både af fjendtlig og allieret karakter. I 800-tallet var det vikingerne, der invaderede området, men blot et par århundreder senere var det hertugen af Normandiet, Guillaume le Conquérant (på dansk Wilhelm Erobreren), der gjorde udfald mod England ved slaget om Hastings i 1066, hvor han underlagde sig den engelske trone. Det slag er blevet udødeliggjort på Bayeux-tapetet, som jeg har skrevet om her. Under Hundredårskrigen (La Guerre de Cent Ans), som egentlig varede 116 år (fra 1337 til 1453), kæmpede englænderne og franskmændene om området, og det var under den engelske trone indtil franskmændene vandt det endelige slag ved Castillon i Aquitaine, der afsluttede den lange krig.

Den kendteste og mest omfattende invasion af området er dog Operation Overlord, der fandt sted 6. juni 1944, og var de allieredes første skridt til befrielsen af Europa under 2. Verdenskrig. Invasionen var en gigantisk, logistisk og menneskelig præstation, hvis omfang man først bliver klar over, når man står på invasionsstrandene og ser, hvilke dybe spor invasionen trak, og stadig trækker, i området. Museer, soldaterkirkegårde med endeløse rækker af hvide kors og davidsstjerner, resterne af briternes Mulberry Harbour ved Arromanches… Jeg besøgte området for nogle år siden, det kan du læse mere om her.

P1020469

Privatfoto

For turisten er der mange ting at se. Alene invasionsstrandene, museerne og alt omkring Operation Overlord kan man sagtens bruge en uges tid på. På vestkysten af Cotentinhalvøen, den kyststrækning der går fra Cherbourg i nord til Mont Saint-Michel i syd, er der nogle fantastiske naturoplevelser at hente, med især nogle uendelige udsigter over havet fra høje udsigtspunkter, og strande der nærmest fortaber sig i horisonten.

Gastronomisk er området præget af især fisk og skaldyr, der landes i fiskerihavnene langs regionens kyst. En helt særlig oplevelse er det at besøge det lille fiskerleje Barfleur, hvor der især landes blåmuslinger, og så sætte sig på en café med udsigt over havnen og spise en portion Moules, der netop er blevet hentet fra en af fiskerbådene.

Privatfoto

Privatfoto

Og – selvfølgelig – kan man ikke sige Normandiet uden at sige calvados. Drikken, der har fået sit navn efter departementet (eller omvendt, det kan diskuteres…), er lavet af æbler. I netop Calvados departementet ligger Calvadosproducenterne side om side, og æbleplantagerne kan ofte ses selv fra motorvejen. Er du i området, så giv dig selv den oplevelse det er at besøge en æbleplantage, smage på herlighederne og måske, måske ikke, lige tage en lur bagefter, for man kan godt blive lidt svimmel af de gode sager. Vi besøgte en æbleplantage, og den kunne ikke have været mere tilfældigt udvalgt. Vi så et skilt langs motorvejen og tog den næste afkørsel. Og fik en fantastisk oplevelse ud af det. Se bare her.

Måske vil du også synes om:
Jardin du Luxembourg

Skal du til Paris i efteråret?

Vil du have nogle gode adresser?

Her kommer et udpluk af nogle af de mest læste indlæg, da der var tema om Paris på bloggen i august:

Skal du have fundet et hotel? Så se her, hvad jeg anbefaler (og det er måske ikke, hvad du forventer).

Inden du tager afsted, kan jeg varmt anbefale at læse denne bog. Fordi Paris er andet og meget mere end shopping og god mad. Paris kan ses igennem mange forskellige optikker, alt efter, hvilke interesser man har. Hvis du skal have børnene med, så fortalte Anette og Marianne om deres oplevelser i indlægget her. Er du et madøre, og vil gerne have spændende køkkenudstyr, den helt rigtige kogebog eller måske en speciel ingrediens med hjem, så kan du læse om det her.

Der er lige så mange vinkler på byernes by som der er folk i byen. I august fik vi tips til fotografens Paris, kunstelskerens Paris, og den beautykloges Paris, og jeg gav også tips til mit Paris og nogle af min favoritsteder i byen: en jazzklub lidt ud over det sædvanlige, en lidt hemmelig park, en anderledes restaurant.

Der er mange flere indlæg om Paris på bloggen. Hvis du vil se dem alle, så klik på ‘Paris’ i tagskyen i højre kolonne.

God læselyst!

Måske vil du også synes om:

Undervisning med TV5 Monde

Verden

Den fransksprogede tv-kanal TV5 Monde er en verdensomspændende public service kanal, hvis mission er at fremme kendskabet til det franske sprog og de frankofone kulturer. Og man må sige at de gør deres bedste.

Programfladen er en sand overflod af forskellige programmer fra de frankofone lande, primært Canada, Schweiz, Belgien, de fransktalende lande i Afrika og – selvfølgelig – Frankrig selv. Der er daglige nyhedsudsendelser fra alle de førnævnte lande, og derudover film, dokumentarudsendelser, spil og quizzer (f.eks. Questions pour un Champion, som jeg kan huske fra da jeg boede i Frankrig i 1986) underholdning, musik, ungdomsudsendelser, sport, forestillinger… Alt det har jeg skrevet om tidligere – du kan læse mere her, hvis du også vil vide, hvad mit yndlingsprogram er.

Men vidste du, at man også kan lære fransk med TV5Monde? De seneste 20 år har kanalen udviklet læringsplatforme for både lærere og elever, med udgangspunkt i deres tv-programmer og internetside, hvor man kan finde selvlæringskurser og inspiration til franskundervisere. Alt er markeret i henhold til Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog, så man hurtigt kan orientere sig i forhold til det niveau, man søger (og udelukke alt det andet). Det sparer en del tid.

Er du underviser, kan du med fordel gå direkte til deres side for fransklærere her. Der findes en overflod af fiches pédagogiques med udgangspunkt i aktuelle emner, musik- og videoklip med tilhørende undervisningsmateriale der kan bruges direkte i undervisningen, måske bare med nogle få tilrettelser.

Vil du gerne selv lære fransk eller teste dit niveau, så se her. Allerede på forsiden kan du klikke dig videre, alt efter dit niveau. Og ja, det hele er på fransk. Men selvom du ikke kan eet ord fransk endnu, så prøv alligevel. Det er et spørgsmål om tilvænning.

Nogle af deres bedste samlinger af undervisningsmateriale (både for undervisere og for de selvstuderende) er f.eks. Paroles de Clips med musikvideoer, og Ça bouge ! som er for mellemniveauerne og tager udgangspunkt i tv-reportager fra kanalen. Première classe er for de absolutte nybegyndere, men man kan vælge at få lidt hjælp ved at klikke på et andet sprog øverst på siden.

– Og så har de næsten 400 franske klassikere af 117 forskellige forfattere liggende digitalt, som man gratis kan downloade og læse. Klassikere af ældre dato, forstås (hvor ophavsrettighederne er udløbet), men alligevel…

TIP: Hvis du ikke har TV5 Monde via din danske tv-udbyder, behøver du ikke betale i dyre domme for at få det. Mange af udsendelserne kan streames online på kanalens hjemmeside.

Har du prøvet at bruge TV5 Monde som selvstudium eller måske i undervisningen? Hvad synes du?

Måske vil du også synes om:

Fransklisten

Fransklisten

De sidste par dage har vi set på, hvilke franskkurser man kan gå til i efteråret, og – hvis man ikke lige har tiden til en ugentlig kursusaften – kan finde franske arrangementer for alle hos Alliance Française.

Fransklisten er endnu et alternativ til at opsøge ny viden om fransk sprog og kultur. Det er Jens Peder Weibrecht, pensioneret lektor i fransk og tidligere pædagogisk konsulent ved Center for Undervisningsmidler, der står bag listen. Jens Peder har i mange år været redaktør af undervisningsportalen EMU‘ s franske sider, men helliger sig nu arbejdet med Fransklisten og udgivelser af bøger og undervisningsmaterialer.

Fransklisten var oprindeligt ‘kun’ en mailingliste, og en af de første af slagsen dengang i 1995. Jens Peder begyndte at bygge listen op og sende mails ud for ca. 20 år siden, og der var ikke mange der modtog dem dengang. Ideen bag listen har altid været at franskunderviserne skulle dele og inspirere hinanden på tværs af niveauer og institutioner, uden at miste formidlingsperspektivet. Jens Peders vedholdenhed må siges at have båret frugt – listen er i dag den suverænt største mailingliste inden for franskfaget i Danmark, og omfatter mere end 1000 fransklærere og franskinteresserede både i Danmark, Frankrig og andre steder.

Personligt har jeg altid troet, at Fransklisten kun var for fransklærere i Danmark på alle niveauer, men næh nej! Den er skam åben for tilmelding for alle, der interesserer sig for Frankrig og franske forhold. Og med tiden har Fransklisten udviklet sig fra at være en mailingliste til også at omfatte et websted og en Facebookside.

Her er Jens Peders egen opsummering af, hvad Fransklisten er:

En mailingliste med nyheder om, hvad der foregår omkring fransk i DK og andre steder, opslag om stillinger, tilbud etc. Alle kan få noget på Fransklisten, men de skal henvende sig til mig først. Man tilmelder og framelder sig Fransklisten her: www.fransklisten.fr.

Et websted (www.fransklisten.fr) med mange boganmeldelser, kulturstof, undervisningsstof og salgsannoncer.

En Facebook-side med spændende links

En lukket gruppe for Fransklistens Fransklærere med meget stof til undervisningsbrug. Her skal man anmode om adgang og oplyse, hvor man underviser.

Så selvom du ikke underviser i fransk er du stadig velkommen – både på mailinglisten og til at kigge dig omkring på webstedet og Facebooksiden.

Måske vil du også synes om: