Efterårets franske bogpriser 2016 #3

Prisregnen i den franske litteraturverden er ved at klinge af for denne gang. I går og i forgårs blev de to sidste af “de store” priser uddelt. Lidt mindre kendte måske, men ikke mindre prestigefyldte.

I mandags var det Prix Décembre, der blev uddelt, og vinderen blev Alain Blottière med romanen Comment Baptiste est mort. Romanen handler om drengen Baptiste, der sammen med sin familie bliver kidnappet af djihadister, og først flere uger senere er den eneste, der bliver løsladt. Gennem debriefingen af ham afdækkes hans ophold hos djihadisterne, hvor han måske – måske ikke – er blevet radikaliseret. Romanens tema er en del af den tendens i årets franske udgivelser, der på forskellig vis behandler baggrunden for terrorangrebene i Frankrig sidste år.

Modsat Goncourt-prisen, der blev uddelt under stort ståhej i sidste uge og som bringer vinderen stor hæder (men en meget lille check på symbolske 10 €), er Prix Décembre måske lidt mindre kendt. Til gengæld får vinderen af Prix Décembre en rar check på 30.000 €.

Vinder af Prix Interallié blev uddelt i går, og gik til Serge Joncour for romanen Repose-toi sur moi. Det er en kærlighedshistorie mellem to mennesker, der på overfladen absolut intet har til fælles. I samme opgang i Paris bor enkemanden Ludovic, der arbejder som inkassator, og Aurore, der er stylist og familiemor. Mod alle odds sejrer kærligheden.

Prix Interallié er i øvrigt opstået lidt på samme måde som Prix Renaudot, der udsprang af journalisters venten på Goncourt-juryens afgørelse. Også her var det en flok journalister, der i 1930 ventede på, at en litterær jury skulle afsløre deres vinder. I dette tilfælde var det damerne i Prix Femina-juryen. Prisen har sit navn fra erhvervsklubben Cercle de l’Union interallié, som var det sted, førnævnte journalister ventede.

Her kan du læse, hvem der vandt Prix Femina og Det franske Akademis pris for to uger siden.

Måske vil du også synes om:

Efterårets franske bogpriser 2016 #1

Opdateret torsdag 27.10.2016 kl. 20:17

Det er blevet tid til uddelingen af de litterære priser i Frankrig.

Årets rentrée littéraire i Frankrig med dens hundredvis af nye udgivelser, der typisk starter i august, er ved at klinge af. Hen over de seneste uger har jurymedlemmerne for de forskellige priser læst sig igennem stakkevis af bøger. Igennem ikke bare een, men for de fleste prisers vedkommende hele tre udvælgelser, inden vinderen er fundet.

Henover de næste par uger udløses spændingen så for de syv største prisers vedkommende, og det er resultater, der imødeses med spænding i hele den franske, litterære verden. Det er, naturligvis, et skulderklap for en forfatter at blive prisbelønnet, men for forlagene har det også stor økonomisk betydning at kunne sætte det røde omslag på en bog, der fanger læserens øje i boghandlen med sin tilkendegivelse af, at her ligger en prisvinder.

I tirsdags blev den første af de store bogpriser, Le Prix Fémina, uddelt. Den gik til Marcus Malte for romanen Le Garçon – og har været en overraskelse for mange, da den ikke har været særligt hypet i medierne. Men ifølge denne artikel fra Le Figaro, er de franske boghandlere ikke overraskede, da Marcus Malte ligger ret højt på deres salgslister.

Le Garçon er historien om en vild dreng uden navn og uden sprog, der lever med sin mor i deres hytte i en uvejsom, isoleret egn i det sydlige Frankrig. Han kender kun moderen og hytten, indtil han i 1908 begiver sig afsted, og skal lære den civiliserede verden og dens mennesker at kende. Det er historien om bevidstgørelse, kødelig kærlighed, det tabte paradis, og om, hvor grusomme, mennesker kan være mod hinanden, da 1. Verdenskrig bryder ud.

Lur mig, om ikke den er kandidat til en dansk oversættelse.

I dag torsdag er det så en af de helt store priser, le Grand Prix du Roman de l’Académie française, der er blevet uddelt. Vinderen af den store pris og de medfølgende 10.000 € blev Le Dernier des nôtres, af Adélaïde de Clermont-Tonnerre. Forlaget skriver om romanen (min oversættelse):

“Manhattan, 1969: En mand møder en kvinde. Dresden, 1945: Under en syndflod af bomber føder en kvinde med smerte en lille dreng.
Med styrke og indføling tager Adélaïde de Clermont Tonnerre os med tværs over kontinenterne og to perioder, hvor alt er modstillet: Fra de østrigske bjerge til Los Alamosørkenen, fra Polens dybfrosne sletter til New Yorks fester, fra en døende verdens tragedie til en ny verdens energi… To brødre der er fjender, to kvinder forbundet af et urokkeligt venskab, to unge mennesker opslugt af en umulig kærlighed er hovedpersonerne i denne roman, udspændt som en tragedie, åndeløs som en saga”.

Vil du læse mere om tendenserne i årets franske bogsæson, så har jeg skrevet om det her (den frankofone tendens), her (de berømte malere) og her (den litterære reaktion på terrorangrebene i Frankrig sidste år).

Måske vil du også synes om:

La rentrée littéraire #4 – efterårets danske oversættelser

Traduire

Jeg har de seneste par uger skrevet om de tendenser der ses i efterårets franske bogsæson, og de mange hundrede bogudgivelser, der regner ned over de franske boghandler i denne tid. De indlæg kan du læse her, her og her.

Her i efteråret bliver der også udgivet danske oversættelser af franske bøger. Uden at jeg har håndfaste tal for det, er det min fornemmelse at der er lidt færre end sidste år.

Her på bloggen har jeg allerede anmeldt Abdellah Taïas seneste roman Et sted at dø, oversat af Simon Hartling. Bogen udkom på Forlaget Arvids 18. august. Romanen handler om en række skæbner der søger efter et bedre liv, end hvor de komme fra. Her kan du læse min anmeldelse af romanen.

18. august udkom også Stéphane Reynauds Bistro – traditionel fransk mad i dansk oversættelse på Lindhardt & Ringhof. Bogen beskrives af forlaget som “… den store ultimative, helstøbte franske bistro-kogebog. Knap 500 sider med 299 opskrifter på alt fra omeletter, salater, tærter, kødretter, fisk, skaldyr, ost og søde sager”.

I morgen udkommer Célia Houdarts roman Med dæmpet stemme på Forlaget Etcetera, oversat af Sofie Vestergaard Jørgensen. Den poetiske roman handler om den unge pianist Gil, der ved et tilfælde opdager at han kan synge. Jeg anmelder romanen i morgen på udgivelsesdagen (15. september).

Virginie Despentes’ roman Vernon Subutex 1 udkommer til oktober på forlaget Tiderne Skifter i Mette Olesens oversættelse. Forlaget skriver at det er en “Hårdtslående samtidsskildring fra en moderne feminist. Ikke for de sarte, men til elskere af punk og rock”. Den bliver interessant at læse.

I januar 2017 udkommer Boualem Sansals roman 2084 på Turbineforlaget, i Lars Bonnevies oversættelse. Romanen vandt Le Grand Prix de l’Académie Française sidste efterår.

Kender du til danske oversættelser af franske bøger der udkommer der i efteråret, som jeg ikke har fået med? Så giv gerne lyd i kommentarfeltet :)!

 

Måske vil du også synes om:

La rentrée littéraire 2016 #3

Marianne République 2016 2

Blandt tendenserne i den franske bogsæson dette efterår har vi allerede være omkring den frankofone tendens og berømte maleres tilstedeværelse i nyudgivelserne.

En tredje tendens der ses fremhævet i efterårets bogsæson er attentaterne i Frankrig, og de skygger de har kastet over nationen. Det er måske også den vigtigste, litterære tendens dette efterår, da den er en form for bearbejdelse af begivenhederne og de eksistentielle spørgsmål, der er opstået i kølvandet på angrebene. Det giver sig  – naturligt, kunne man sige – udslag i litteraturen.

Det litterære månedsmagasin LIRE har brugt det meste af deres lederplads i septembernummeret til at skitsere denne tendens, og de lister tre måder, hvorpå bearbejdelsen af terrorattentaterne sker i efterårets bogudgivelser:

Lige på og hårdt

I bogen Ni le feu ni la foudre af Julien Suaudeau beskriver forfatteren fem personers oplevelser i Paris den 13. november 2015 i timerne op til attentaterne, og hvordan de påvirkes af dem.

I Ce vain combat que tu livres au monde af Fouad Laroui er hovedpersonen en fransk-marokkansk mand, der radikaliseres og sendes til Raqqa i Syrien.

Udgangspunktet i Eric-Emmanuel Schmitts L’Homme qui voyait à travers les visages er en række eksplosioner i den belgiske by Charleroi. Den filosofiuddannede forfatter reflekterer i bogen over fanatismens voldelighed.

Mindre direkte

Continuer af Laurent Mauvignier er fortællingen om Sibylle, hvis eget liv er løbet som sand ud mellem fingrene på hende, og som tager sin unge søn med på en rejse i Kirgisistans bjerge, for at undgå at han skal blive opslugt af had og fanatisme.

Ecoutez nos défaites af Laurent Gaudé, som LIRE har et stort interview med i septembernummeret, er en historie om en fransk efterretningsagent. På en rejse til Beirut møder han en kvindelig irakisk arkæolog, der forsøger at redde museumsskattene i områdets udbombede byer. Fortællingen rækker fra Hannibal og hans elefanter og frem til nutiden, og det primære budskab er, at menneskeheden ikke må lade sig opsluge af had og vrede.

Med humor

La rentrée n’aura pas lieu af Stéphane Benhamou er en humoristisk fortælling om franskmændene der simpelthen bliver på ferie, fordi de er trætte af økonomiske problemer, stress på arbejdet og den konstante terrortrussel, der hænger over hovederne på dem. La rentrée n’aura pas lieu betyder direkte oversat at ‘tilbagekomsten (efter ferien) ikke finder sted’, og til at beskrive romanens tema genkalder LIRE et ekko af Herman Melvilles novelle om kontorfunktionæren Bartleby.

God weekend :)

Måske vil du også synes om:

La rentrée littéraire 2016 #2

Pierre_bonnard_nu a contrejour_1908

Pierre Bonnard (1908) Nu à contre-jour

I torsdags fik du et første overblik over den franske bogsæson, der er i fuld gang. En af de markante tendenser i efterårets bogudgivelser er en frankofon tendens, som jeg kort opridsede i indlægget.

En anden af efterårets tendenser er bøger om de store malere. Og der er både fiktion og dokumentarer imellem. De mest fremhævede i det franske mediebillede er bøgerne om Monet, Van Gogh, Pierre Bonnard, Chaïm Soutine og Louis Soutter.

Maleren Vincent van Gogh er omdrejningspunktet for to bøger i dette efterår. La Valse des arbres et du ciel af Jean-Michel Guenassia er en dramadokumentarisk bog om van Gogh og hans sidste kærlighed, Marguerite Gachet, og om deres forhold. Vincent van Gogh, une biographie af Frédéric Pajak er femte bind i serien Manifeste incertain fra forlaget Les Éditions Noir sur Blanc. I biografien følger forfatteren van Gogh fra vugge til grav, så at sige. Fra fødelandet Holland til Auvers-sur-Oise, hvor han tog sig selv af dage.

Den postimpressionistiske maler Pierre Bonnard (1867-1947) malede sin hustru Marthe på utallige lærreder gennem det halve århundrede de levede sammen, og det er hende, der er hovedpersonen i l’Indolente af Françoise Cloarec fra forlaget Stock. Hvem var kvinden – hustruen – som han malede, ofte uden tøj, og ofte henslængt på en sofa?

Claude Monet, impressionisten over dem alle, går heller ikke ram forbi dette efterår. Bogen Deux remords de Claude Monet af Michel Bernard omhandler to mennesker omkring Monet, der påvirkede hans liv og virke: Vennen og maleren Frédéric Bazille, der blev dræbt ved fronten i den fransk-preussiske krig, og Monets første hustru Camille Doncieux.

Le Dernier Voyage de Soutine af Ralph Dutli om den ekspressionistiske maler Chaïm Soutine er – i følge forlaget – en halvt fiktiv halvt historisk roman om malerens liv: På en tur i en rustvogn på vej mod Paris og en operation, der forhåbentlig kan redde hans liv, genoplever Soutine sit liv i fragmentariske glimt gennem morfintåger.

Louis Soutter (1871-1942) var en misforstået kunstner i sin tid, fordi han var svær at placere stilmæssigt. Han fætter – le Corbusier – var en af dem der forsøgte at hjælpe ham frem. I bogen Louis Soutter, probablement fortæller Michel Layaz historien om kunstneren med de mystiske, sælsomme figurer.

Billede: Wikipedia Commons

Måske vil du også synes om:

La rentrée littéraire 2016

rentree-litteraire-2016

Den franske bogsæson efterår 2016 buldrer afsted. Af mere end 600 nyudgivelser er de 363 franske originaludgivelser.

I år er der ikke nogle “store” favoritter eller skandaler annonceret, og flere medier melder om et mere åbent løb mod de bogpriser, der vil regne ned i oktober og november. Veletablerede forfattere som Nathalie Nothomb, Eric d’Ormesson, Yasmina Khadra, Eric-Emmanuel Schmitt, Patrick Chamoiseau, Christine Angot og Véronique Ovaldé udgiver eller har allerede udgivet deres seneste bøger dette efterår, og de får selskab af 66 debuterende forfattere.

Flere aviser taler ligeledes om en afrikansk ‘trend’ i de nye bogudgivelser, som denne artikel fra Le Monde, men måske skulle man snarere kalde det en frankofon trend, for der er både forfattere fra Maghreb-landene, Afrika syd for Sahara og de franske Antiller. Le Monde fremhæver især essayet Le monde est mon langage fra den congolesisk fødte Alain Mabanckou med en række møder med de (frankofone) forfattere han beundrer: Dany Laferrière, Henri Lopès, Edouard Glissant, JMG Le Clézio med flere.

En anden udgivelse, der slår frankofone toner an, er essayet Je n’ai qu’une langue, ce n’est pas la mienne af Kaoutar Harchi. I bogen gennemgår forfatteren fem algierske forfattere, der skriver på fransk: Kateb Yacine, Assia Djebar, Rachid Boudjedra, Kamel Daoud og Boualem Sansal. Spørgsmålet i bogen er, om det er nok at skrive på fransk for at blive anerkendt som fransk forfatter?

De to sidstnævnte udgivelser falder i forlængelse af debatterne om den klassiske, franske litterære tradition, og den forvandling, den i globaliseringens navn undergår i disse år. Antologien Verden på fransk og bogen Nye franske verdener, der blev udgivet på Aarhus Universitetsforlag tidligere i år, giver danske forskeres bud på fænomenet, som vi helt sikkert ikke har set det sidste til endnu.

Jeg vender tilbage til la rentrée littéraire på bloggen i den kommende tid.

Har du allerede udset dig nogle af de nye bøger, du skal have fingrene i?

 

Måske vil du også synes om:

Den Franske Bogcafé i København

Bogcafe2For nogle uger siden var vi omkring la rentrée littéraire i Frankrig, som nærmest er boghandlernes og de litterært interesseredes svar på juleaften. Vi kiggede på månedsmaga-sinet LIREs anbefalinger, og så også på Frankrigs største, uafhængige boghandels coup de coeurs, favoritter, til efter-årets og vinterens læserier.

Men vi har også bogkloge mennesker her til lands, der kan hjælpe os med at finde den rigtige bog på fransk.

I Fiolstræde 16 i København, lige bag Københavns Universitets fine gamle bygninger, ligger Den Franske Bogcafé. Seks trin op og skarpt til højre træder man ind i en Aladdins hule for frankofile og litterært interesserede. Duften af frisk kaffe er det første, der slår en i møde. Den Franske Bogcafé er nemlig ikke bare en boghandel. Det er også en café, hvor man man få morgenmad à la française med juice, croissant eller pain au chocolat, eller til frokost en quiche lorraine eller croque monsieur.

Men det er bøgerne på fransk, der er passionen og rygraden i boghandlen. Midt i efterårssæsonens travlhed har indehaveren, Casper Black, taget sig tid til at svare på mine spørgsmål om aktiviteterne.

Bogcafeen har eksisteret siden 2005 og lever i bedste velgående. Ud over bogcafeens kerneydelse, bogsalget, støtter i også aktivt fransk kulturliv i Danmark. Hvilke aktivi-teter er kommet til siden caféens start?

Som boghandler er det nok lidt atypisk, at jeg næsten altid går med kokkeforklæde, men det illustrerer meget godt, hvordan vi arbejder. Bøgerne er i centrum og det er dem, som vi ånder for, men kaffe og mad er en uundværlig del af vores butik. Vi arrangerer også kulturelle og litterære arrangementer med forfattere, temaaftener eller f. eks. en fransk Trivial Pursuit-aften som forleden uge. Og ja, så udgiver vi også oversat litteratur på forlaget Bobo – Den Franske Bogcafes Forlag.

Bogcaféen sælger primært franske bøger, dvd’er med og uden undertekster, spil mv. Hvis man ikke er så stærk i at læse fransk, kan man så også købe danske over-sættelser af franske bøger hos jer?

Ja. Vi har et mindre udvalg, men de sælger ikke så godt. Det skyldes nok, at de franske udgaver står lige ved siden af til under det halve.

La rentrée littéraire i Frankrig byder i dette efterår på næsten 400 franske ny-udgivelser, og næsten 600 hvis man tæller oversættelserne af udenlandske bøger til fransk med. Det er jo næsten en umulighed at have overblik over så mange ud-givelser, endsige at få dem læst, men alligevel: Har I nogle favoritter blandt nyudgivelserne, I kan anbefale?

Uha. Ja, der er mange. Personligt vil jeg fremhæve Jacob, Jacob af Valérie Zenatti om en fransk jøde i mellemkrigstidens Algeriet og hans skæbne som soldat mod tyskerne. Men også Mathias Enards Boussole, der er en stort tænkt og skrevet roman om de kulturelle og litterære tråde mellem Vesten og Mellemøsten. Fortalt fra en østrigsk musikkenders briller! Ellers er der selvfølgelig også Delphine de Vigan, der sidst udgav den fremragende “Rien ne s’oppose à la nuit”, og nu igen tager afsæt i det selvbiografiske med D’après une histoire vraie.

Enard Boussole

Den Franske Bogcafé har jævnligt arrangementer og aktiviteter for publikum. Det kan du orientere dig nærmere om på bogcafeens hjemmeside.

Den Franske Bogcafé, Fiolstræde 16, 1171 København K.

Måske vil du også synes om:

Baptiste Boryczka: Korzen

Korzen

ANMELDELSE

Korzen er en af de mange romaner, der er udkommet i Frankrig i dette efterårs rentrée littéraire. Romanen er udgivet på forlaget Lemieux éditeur i Paris, og skrevet af Baptiste Boryczka, der debuterer som forfatter.

Og hvorfor er det så lige, af alle franske debutromaner dette efterår, at den er interessant?

Set ud fra et dansk perspektiv er den interessant, fordi den foregår i byen Korzen, der på polsk betyder ‘rod’ (som i et træs eller en plantes rod), en imaginær, nordeuropæisk by, der meget vel kunne være København (eller måske et miks af de skandinaviske hovedstæder). Romanens franske hovedperson, Paul, er træt af Paris og forstaden Belleville, hvor han er opvokset. Efter et par års litteraturstudier efterfulgt af diverse småjobs anbefaler en ven, som bor i Korzen, ham at flytte dertil for at få en ny start. Livet er godt og trygt i Korzen, indbyggerne er tolerante, og man kan gå på gaderne en sen aften uden at frygte overfald. Pauls franske ven Ernt, der også bor i byen, hjælper ham med en bolig og et job, og vi følger Paul gennem det første år i byen, udfordringerne ved at falde til og lære sproget, og de mennesker, han møder og lærer at kende. Alle er de af anden etnisk oprindelse end de indfødte indbyggere i Korzen, og alle har de udfordringer med integrationen.

Blandt de skæbner, der krydser Pauls vej direkte eller indirekte er der Piotr, den 10-årige dreng af polske indvandrere, der om sommeren er på ferie hos sine bedsteforældre i Polen. Her mødes han med sine fætre og kusiner, der bor rundt om i Europa, og taler om, hvordan tingene er i de forskellige lande. Der er Yoon-Ji, der er kommet til Korzen ni måneder gammel som adoptivbarn fra Korea, og føler sig 100 procent som korzaner, men hendes udseende får hende til at stikke ud i gadebilledet, og hun drømmer om at komme på ferie i Seoul. Vi møder sigøjnerne (en per definition marginaliseret gruppe) på den anden side af den store kornmark, og den bulgarske lastbilchauffør Dimitar med de racistiske udtalelser om stort set alle, der er anderledes end ham selv. Og Paul selv, der føler sig fremmed i byen, men som af to (franske) turister, han overhører i bussen, stempler han som korzaner, alene på grund af hans påklædning. Mødet mellem Yoon-Ji og Paul giver genklang af ordsproget ‘en fremmed er blot en, du ikke har lært at kende endnu’, og bliver starten på et fortroligt venskab.

Men der er noget andet, der lurer under overfladen. Er livet nu så godt og trygt i Korzen? Hvad er det for en underlig lugt der hænger i Pauls lille lejlighed, og hvorfor driver der rød væske ned bag væggen over hans seng? Hvad er der med hans nabo, der altid omhyggeligt undgår hans blik når de mødes på trappen? Hvorfor besvimer Paul på trappeafsatsen uden for sin hoveddør en sen nat under et voldsomt uvejr?

Korzen er først og fremmest en roman om identitet og om nogle gange at have følelsen af at være tilskuer til et samfund, man ikke er født ind i. Om kulturmøder, og møder mellem mennesker af forskellig herkomst. Om ikke at dømme folk på udseendet, men i stedet at lære dem at kende. Om rodløshed og om at have faste holdepunkter. Men det er også en roman gennemvævet af suspense, for alt er tydeligvis ikke, som det skulle være i det tilsyneladende trygge samfund. Og le dénouement – svaret – får vi først på de allersidste sider.

Korzen Institut Francais2 Ved et interviewarrangement på Institut Français i fredags (25. september) kom det frem, at romanen indeholder en del selvbiografiske (og autofiktive?) elementer. Baptiste Boryczka er 3. generations franskmand efter sine polske bedsteforældre, der flygtede fra Polen til Frankrig under krigen. Han flyttede til København for 10 år siden efter en karriere på de parisiske radiokanaler, og har selv oplevet integrationsudfordringerne og rodløsheden ved at flytte til et nyt land, og ligeledes paradokset ved at være ‘polakken’ i Frankrig, og ‘franskmanden’ i Danmark.

De mange lag i fortællingen gør Korzen til en spændende og anbefalelsesværdig roman, og så må den enkelte læser selv vurdere, om der ligger eventuelle politiske budskaber indlejret.

Man kunne godt håbe på, at der er et forlag der vil udgive en dansk oversættelse.

Korzen af Baptiste Boryczka (Lemieux Éditeur, 2015), kan købes i Danmark hos Den Franske Bogcafé i København og hos GMIBS i Århus.

Måske vil du også synes om:

La rentrée littéraire #4

rentree litteraire

I sidste uge omtalte jeg nogle af månedsmagasinet LIREs og boghandlen Mollats topanbefalinger af de næsten 400 franske nyudgivelser, der er på vej i dette efterår.

Det er imidlertid mindst ligeså interessant at se på, hvilke franske bøger der her i efteråret er på vej i DANSK oversættelse. Så jeg har været på en rundtur til de danske forlag for at snuse lidt. Det er der kommet følgende, noget korte, liste ud af:

Alexandre Dumas De tre musketerer (Les trois mousquetaires). Gyldendal. Nyoversat af Arne Schack. Udgivelsesdato: 01.10.15

Hubert Mingarelli Manden som var tørstig (L’homme qui avait soif). Forlaget Etcetera. Oversat af Anne Marie Têtevide. Udgivelsesdato: 18.08.15 (Her kan du læse en anmeldelse af bogen)

Christine Angot En uges ferie (Une semaine de vacances). Forlaget Arvids. Udgivelsesdato: oktober 2015 (Ifølge Saxo.com)

Abdellah Taïa Englene fra Frelsens Hær (L’armée du salut). Forlaget Arvids. Udgivelsesdato: 15.10.15 (Ifølge Saxo.com)

Patrick Modiano Dora Bruder (Dora Bruder). Lindhardt & Ringhof. Oversat af Karsten Nielsen. Udgivelsesdato: 25.06.15

Michel Houellebecq Underkastelse (Soumission). Rosinante. Oversat af Niels Lyngsø. Udgivelsesdato: 01.10.15.

Jeg har kun søgt efter danske oversættelser af franske titler, der udkommer her i efteråret. Hvis du har lyst til at se en liste over franske bøger, der tidligere er udkommet på dansk i 2015, så kig her. Kender du til nogle nyudgivelser for efteråret 2015, der ikke er med i listen ovenfor, så giv lyd i kommentarfeltet eller send mig en mail (du finder min adresse her), så undersøger jeg det.

Måske vil du også synes om:

La rentrée littéraire #3

I går var vi omkring litteraturmagasinet LIREs topanbefalinger af de mange nye udgivelser, der er på vej i Frankrig. Men med næsten 400 franske nyudgivelser her i efteråret er der jo mange andre bogkloge mennesker, der kan give os deres anbefalinger.

Som jeg tidligere har fortalt, så ligger mit franske ‘chez moi’ i Bordeaux-området. Og i Bordeaux ligger Mollat (hvor den, i parentes bemærket, har ligget siden 1896). Mollat er Frankrigs største, uafhængige boghandel og et slaraffenland for bognørder. De har mange litterære salonarrange-menter, hvor selv de store forfattere gerne møder op. Og de har (hold nu fast!) en Youtube kanal med interviews med mange af de forfattere, der udgiver romaner her i efteråret. Og så har de (og det kan godt være det er et smart marketingtrick, men det virker!) noget der hedder ‘Les coups de coeur des libraires Mollat’ (‘medarbejdernes favoritbøger’). Medarbejderne fra de forskellige afdelinger læser og anmelder de nye bøger, de får ind, og de bøger, de synes er bedst, får betegnelsen ‘coup de coeur’ (‘favorit’). MEN de lægger navn og ansigt til anmeldelsen, og SÅ bliver det pludselig til meget personlig kundeservice, når man kan gå ind i boghandlen og finde den medarbejder, der har anmeldt en bog, man er interesseret i. Jeg tror det er dét forhold, mere end de ellers meget interessante salonarrangementer der gør, at boghandlen trives i bedste velgående.

Så her får du et udpluk af Mollats anbefalinger af efterårets nye bøger:

Ud over Laurent BinetChristine Angot og Delphine de Vigan, som jeg omtalte igår, fremhæver Mollat især:

Agnès Desarthe Ce coeur changeant (Éditions de l’Olivier). Om pigen Roses usædvanlige skæbne fra 1887 – 1930erne, fra hendes barndom i Danmark til voksenliv i Frankrig, og samlivet med en veninde.

Yves Ravey Sans État d’Âme (les Editions de Minuit). En amerikaner forsvinder i en provinsby, og hans franske veninde igangsætter en efterforskning. Men så dukker den forsvundnes bror op.

Hubert Haddad Corps désirable (Zulma, Honfleur). Roman om journalisten Cédric, der ved en ulykke bliver lam, og en neurokirurg, der forbereder transplantationen af en mands hoved til en anden mands krop. Det rejser en del etiske og eksistentielle spørgsmål, der behandles i romanen.

Nicolas Fargues Au pays du p’tit (POL). Roman om en 44-årig universitetslærer i sociologi, der skriver et kritisk essay om sine landsmænd, og inviteres til udlandet for at elaborere sine teser. Det giver ham mulighed for at ride på en bølge af berømmelse og samtidig give den som damernes ven.

Fra Mollats ‘Coups de coeur’ kan nævnes:

Antoine Choplin Une forêt d’arbres creux (La Fosse aux Ours)

Sorj Chalandon Profession du père (Grasset et Fasquelle)

Alexandre Seurat La Maladroite (Editions du Rouergue)

Mary Dorsan Le présent infini s’arrête (POL)

Judith Perrignon Victor Hugo vient de mourir (Iconoclaste)

Der er masser af nye bøger at kaste sig over her i efteråret, og der er bøger for enhver smag. Igår og idag har jeg kun omtalt en brøkdel af dem. Jeg håber du er blevet inspireret.

God weekend :)

Måske vil du også synes om: